Mænd er dresserede aber, der vil i bukserne på kvinderne og evt have
børn.
Selvom kvinder ikke er "een mafia", så kan de umærkeligt være blevet
ret ens-tænkende mht at respektere mænd, der tror på en religion, og
religioner er i hastig udvikling fra kristendom til socialisme o.lign,
og derfor gir det sexappeal til en mand at tro eenguderisk på een
sandhed - typisk universitetsvidenskabernes, -
- og vende sig i afsky mod kættere, der kaldes paranoide, psykotiske,
usaglige oprørere osv.
Ingen evner at forestille sig, hvor vildtvoksende er den trækrone som
menneskets enorme kulturelle overbygning på naturen udgør - vore lag
på lag af løgne er mere end blot fine mafiøse netværk, som lederskabet
lever højt på og altid har gjort det siden stenalderen.
Mens vi er 0-3 år formes vort sind som en klump ler af en mor, der
sjældent er særlig bevidst om hvilke traditioner hun viderefører.
At kvinden er gud i mandens hele liv, bidrager til, at han klynger sin
tro til først mor, så de af mødre blåstemplede
eliter/idoler/ideologier, så kæresterne, -
- og fører det til vildledning, så er der ikke een skurk, der står bag
dette.
Uanset at dette scenarie rummer mange grimme løgne, er den
stabilisering af samfundet, som er resultatet, en god ting, for
anarkistisk vold er et alternativ som ulande har smagsprøver på, og
som er klart værre.
Sejler man, er een kaptajn på skuden et gode - ikke palaverdemokrati -
og hedder skibet
*et antal storbyer*, så er oplyst enevælde ikke længere på mode, men
systemer af fordomme og stabiliserende korpsånd i store, udefinerede
loge-agtige eliter af mænd og kvinder er det gode, som vi idag må
klynge os til - og evt søge at kritisere og gennemskue, for det er en
god udfordring i at forstå tingene så godt som muligt.
At brainstorme om kætterske 911-teorier og anden konspiration er ikke
at nedgøre _alt_ det gode, der også er i vore lederskaber.
|