|
| Hvor svært er det for et vestligt l Fra : Peter Knutsen |
Dato : 16-10-06 12:40 |
|
Sverige har såvidt jeg ved engang haft et atomvåbenprogram, og det har
Tyskland også, så dem udelukker vi (de kan jo have en masse oplagret
know-how).
Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske,
og forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
Også gerne større lande, der ikke på noget tidspunkt har haft
atomvåbenprogram. Måske Italien eller Spanien?
Ville det være sværere for Danmark nu, sammenholdt med før man lukkede
Risøs forsøgsreaktor?
Jeg husker desuden svagt at man vistnok har hentet noget uranmalm på
Grønland (dog meget lavradioaktivt). Norge har ingen kolonier, er det et
problem for dem, eller har de uranforekomster inden for rigets grænser,
som (til nød) kan graves op?
Størrelsen er sådan set ligegyldig, altså om det er 1 kiloton eller 538
megaton. Det behøver strengt taget heller ikke være bomber som er tilpas
lette til at de kan fremføres med fly eller raket, selv om det
naturligvis giver strategiske bonuspoints.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
V Hansen (16-10-2006)
| Kommentar Fra : V Hansen |
Dato : 16-10-06 14:00 |
|
> Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske, og
> forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
> nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
Hvis Danmark vil have atomvåben, så ringer Anders til George og beder om et
par stykker. Tidligere var USA ret trætte af at Danmark ikke ville have
atomvåben stående. I dag er de nok ligeglade, men med den nuværende
vi-elsker-usa-og-alle-dets-gerninger-politik, så skal de nok være gavmilde.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (16-10-2006)
| Kommentar Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 16-10-06 14:42 |
|
"V Hansen" <vha@vip.cc.dk> writes:
> par stykker. Tidligere var USA ret trætte af at Danmark ikke ville have
> atomvåben stående. I dag er de nok ligeglade, men med den nuværende
Så stod de bare syd for grænsen istedet.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
Max (16-10-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 16-10-06 15:46 |
|
Hej Thorbjørn
> Så stod de bare syd for grænsen istedet.
Har vi nogen garanti for at de ikke var her ?
Mvh Max
| |
alexbo (16-10-2006)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 16-10-06 16:45 |
|
"Max" skrev
> Har vi nogen garanti for at de ikke var her ?
Hvad ville du acceptere som værende en garanti, og hvad skulle den gå ud på?
mvh
Alex Christensen
| |
Max (16-10-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 16-10-06 21:53 |
|
Hej Alex
> Hvad ville du acceptere som værende en garanti, og hvad skulle den gå
> ud på?
Jeg tror vi skal lade emnet være basis for noget man kan bruge
i kommende film, noget andet svar kan man nok ikke forvente.
Mvh Max
| |
Aage Andersen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Aage Andersen |
Dato : 18-10-06 05:23 |
|
"Max"
> Hej Thorbjørn
>
>> Så stod de bare syd for grænsen istedet.
>
> Har vi nogen garanti for at de ikke var her ?
Ja. Det erklærede USA paa samme maade som de har erklæret at Irak _har_
atomvaaben.
Aage
| |
alexbo (18-10-2006)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 18-10-06 20:22 |
|
"Aage Andersen" skrev
> Ja. Det erklærede USA paa samme maade som de har erklæret at Irak
> _har_ atomvaaben.
Det er svært at gennemskue hvad du mener.
USA har aldrig påstået at Irak var i besiddelse af A-våben, så hvordan det
skulle hænge sammen med en erklæring om A-våben på dansk jord, kan jeg
simpelthen ikke forstå.
Hvad mener du egentlig?
mvh
Alex Christensen
| |
Niels P (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Niels P |
Dato : 18-10-06 20:48 |
|
> USA har aldrig påstået at Irak var i besiddelse af A-våben
De har dog erklæret at Irak var godt undervejs med at kunne fremstille dem.
Det viste sig at være lige så korrekt som at Irak stadig havde store lagre
af giftgasser. Da de endelig fandt granater, som var beregnet til at sprede
giftgas, da viste det sig at de var blevet leveret af USA selv, da de var
glade for Irak i sin tid. bah! Dermed kan "usa siger" snart fint indgå i
sproget som et fast udtryk for noget ævl.
| |
Aage Andersen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Aage Andersen |
Dato : 19-10-06 06:40 |
|
"alexbo"
> "Aage Andersen" skrev
>
>> Ja. Det erklærede USA paa samme maade som de har erklæret at Irak
>> _har_ atomvaaben.
>
> Det er svært at gennemskue hvad du mener.
> USA har aldrig påstået at Irak var i besiddelse af A-våben, så hvordan det
> skulle hænge sammen med en erklæring om A-våben på dansk jord, kan jeg
> simpelthen ikke forstå.
>
> Hvad mener du egentlig?
At saadanne udtalelser er upaalidelige og værdiløse.
Vores udenrigsminister har udtalt at han _ved_ Irak har
masseødelæggelsesvaaben. Jeg gaar ud fra at han har videregivet denne viden
til USA.
Aage
| |
alexbo (19-10-2006)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 19-10-06 19:49 |
|
"Aage Andersen" skrev
> Vores udenrigsminister har udtalt at han _ved_ Irak har
> masseødelæggelsesvaaben. Jeg gaar ud fra at han har videregivet denne
> viden til USA.
Nåh, og det koger du sammen til at USA har påstået at Irak havde atomvåben.
Det er formentlig på sammen fantasifulde måde du er kommet frem til, at USA
skulle erklæret at der ikke har været a-våben på dansk jord.
mvh
Alex Christensen
| |
Jakob Nielsen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 19-10-06 21:05 |
|
> Nåh, og det koger du sammen til at USA har påstået at Irak havde
> atomvåben.
> Det er formentlig på sammen fantasifulde måde du er kommet frem til, at
> USA
> skulle erklæret at der ikke har været a-våben på dansk jord.
Mener du man kan stole på noget den amerikanske regering siger? Det var vist
mest det kommentaren vedr. Irak skulle pege på.
Fakta er trods alt at selvom usa ikke sagde at irak havde atomvåben, så var
deres påstande ret tæt på, og på andre områder var det direkte løgne. At du
hænger dig i om de sagde at irak havde a-våben, eller om de sagde at irak
næsten havde a-våben eller at irak bestemt havde store lagre med giftgas,
det viser bare at du gladeligt ser bort fra kernen som er omkring usa's
upålidelighed.
| |
alexbo (20-10-2006)
| Kommentar Fra : alexbo |
Dato : 20-10-06 21:18 |
|
"Jakob Nielsen" <jni@spam.no> skrev
> det viser bare at du gladeligt ser bort fra kernen som er omkring usa's
> upålidelighed.
Næh, kernen var noget politisk pladder i dk. videnskab, i en tråd om
teknikken bag a-våben.
mvh
Alex Christensen
| |
Jakob Nielsen (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 21-10-06 11:35 |
|
> Næh, kernen var noget politisk pladder i dk. videnskab, i en tråd om
> teknikken bag a-våben.
Hvis det er din holdning, så burde du nok have afholdt dig fra at kommentere
det på den måde, ikke sandt? Man stopper ikke et "forkert" sideskud ved at
deltage i diskussionen. Samtlige dine svar var lige så irrelevante som det
indlæg du reagerede på.
| |
Chrisjoy (16-10-2006)
| Kommentar Fra : Chrisjoy |
Dato : 16-10-06 23:24 |
|
V Hansen wrote:
> > Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske, og
> > forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
> > nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
>
> Hvis Danmark vil have atomvåben, så ringer Anders til George og beder om et
> par stykker. Tidligere var USA ret trætte af at Danmark ikke ville have
> atomvåben stående. I dag er de nok ligeglade, men med den nuværende
> vi-elsker-usa-og-alle-dets-gerninger-politik, så skal de nok være gavmilde.
Dette er et typisk utsagn ifra en venstreradikal skrulling hekta på
USA-hat.
Til hovedinnleggsforfatter: Det er svært enkelt å lage en atombombe.
Det eneste du trenger er en bergart som inneholder uran238, noen store
knusemaskiner og sentrefuger av ulike størelser. Da vil du kunne sitte
igjen med 10 kilo uran235 som er godt egnet for å komme over den
kritiske masse ved dette selvspaltende stoff. Du trenger så noe
sprengstoff for å skyte fem kilo uran inn i fem kilo uran. Det er
masse sprengstoff som egner seg til dette og er veldig lett
tilgjengelig. Resten er bare en mekanisk anordning hvor den ene
uranklompen er et prosjektil og den andre står fast. Selv tiåringer
er idag istand til å få dette til med de enkle verktøy jeg her har
gitt. Hvis du er usikker på fremgangsmåten, så finner du ganske
sikkert all nødvendig informasjon på nettet. Du trenger dessuten noen
nøyaktige vekter og volummålere slik at du kan sikre at det du
filtrer er så rent uran235 som praktisk mulig.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 17-10-06 06:39 |
|
"Chrisjoy" <ultralibertarianer@gmail.com> writes:
> Det eneste du trenger er en bergart som inneholder uran238, noen store
Du skylder næsten også at sige hvor meget bjerg man skal bruge.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
Peter Kai Jensen (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Peter Kai Jensen |
Dato : 17-10-06 08:28 |
|
-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1
Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>> Det eneste du trenger er en bergart som inneholder uran238, noen
>> store
>
> Du skylder næsten også at sige hvor meget bjerg man skal bruge.
De økonomisk rentable forekomster har vist en koncentration på ca. 0.1
procent uranoxid, eller omtrent et kilo pr. ton uranmalm. Den naturlige
forekomst af Uran-235 (som er den isotop vi ønsker) er 0.72%, som så
skal oprenses til 90% eller højere for at få weapons-grade uran. Så et
par tusinde ton uranmalm skulle kunne gøre det. Alternativt kan man
bruge Uran-238 i en fast-breeder reaktor og omdanne det til
Plutonium-239, som også kan bruges i atomvåben. Det har dog sine helt
egne problemer (primært forurening med Plutonium-240). Der skal dog
bruges mindre materiale, så det kan være besværet værd.
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.4.2.1 (GNU/Linux)
iD8DBQFFNIYBd1ZThqotgfgRAgO1AKCWzHIkuxI7/jpZahn4lQMHrsjmOwCeMHU2
OUtgckhgCQgOla4OHLmAWAY=
=wdvH
-----END PGP SIGNATURE-----
--
PeKaJe
The United States Army:
194 years of proud service, unhampered by progress.
| |
Ole Laursen (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Ole Laursen |
Dato : 17-10-06 12:24 |
|
"Chrisjoy" <ultralibertarianer@gmail.com> writes:
> Til hovedinnleggsforfatter: Det er svært enkelt å lage en atombombe.
Let i teorien, måske lidt sværere i praksis?
--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/
| |
Jakob Nielsen (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 17-10-06 12:54 |
|
>> Til hovedinnleggsforfatter: Det er svært enkelt å lage en atombombe.
> Let i teorien, måske lidt sværere i praksis?
Der blev på et tidspunkt lavet en test hvor nogle fysikstuderende på nogle
universiteter fik til opgave at designe en atombombe, til mindste detalje,
uden andet end almindeligt tilgængelig information. Det lykkedes for alle at
lave design som blev vurderet som brugbare. De manglede "bare"
fissionsmaterialet.
Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så jeg kan
ikke rigtig give links.
| |
Bertel Lund Hansen (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 17-10-06 16:15 |
|
Jakob Nielsen skrev:
> Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så jeg kan
> ikke rigtig give links.
Næ, men den er god nok. Det var i abombens barndom, og det var
amerikanske studerende, og det chokerede en del at planerne fik
prædikatet brugbare.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
kjaer (18-10-2006)
| Kommentar Fra : kjaer |
Dato : 18-10-06 08:39 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jakob Nielsen skrev:
>
>> Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så
>> jeg kan ikke rigtig give links.
>
> Næ, men den er god nok. Det var i abombens barndom, og det var
> amerikanske studerende, og det chokerede en del at planerne fik
> prædikatet brugbare.
>
Det er en gammel vandrehistorie.
| |
Kristian Damm Jensen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Kristian Damm Jensen |
Dato : 18-10-06 10:04 |
|
kjaer wrote:
> Bertel Lund Hansen wrote:
>> Jakob Nielsen skrev:
>>
>>> Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så
>>> jeg kan ikke rigtig give links.
>>
>> Næ, men den er god nok. Det var i abombens barndom, og det var
>> amerikanske studerende, og det chokerede en del at planerne fik
>> prædikatet brugbare.
>>
>
> Det er en gammel vandrehistorie.
Det er muligt. Men det betyder ikke at det ikke er rigtigt.
http://www.buzzle.com/editorials/6-24-2003-42105.asp
Ifølge hvilket der ikke var tale om studerende, men to personer med en PhD i
fysik men uden ekspertviden om atomfysik. Danmark producerer vel et par
håndfulde eller tre af den slags hvert år.
Hvis det er en forfalskning, er den temmelig grundig - incl. "© Copyright
Guardian Newspapers 2006 Published: 6/24/2003"
--
Regards,
Kristian Damm Jensen
"This isn't Jeopardy. Answer below the question."
| |
Bertel Lund Hansen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 18-10-06 11:06 |
|
Kristian Damm Jensen skrev:
> Ifølge hvilket der ikke var tale om studerende, men to personer med en PhD i
> fysik men uden ekspertviden om atomfysik.
Den indleder ellers med overskriften:
How two students built an A-bomb
Og jeg husker det også som studerende fra nyhederne dengang.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
kjaer (18-10-2006)
| Kommentar Fra : kjaer |
Dato : 18-10-06 21:11 |
|
Kristian Damm Jensen wrote:
> kjaer wrote:
>> Bertel Lund Hansen wrote:
>>> Jakob Nielsen skrev:
>>>
>>>> Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så
>>>> jeg kan ikke rigtig give links.
>>>
>>> Næ, men den er god nok. Det var i abombens barndom, og det var
>>> amerikanske studerende, og det chokerede en del at planerne fik
>>> prædikatet brugbare.
>>>
>>
>> Det er en gammel vandrehistorie.
>
> Det er muligt. Men det betyder ikke at det ikke er rigtigt.
>
> http://www.buzzle.com/editorials/6-24-2003-42105.asp
>
> Ifølge hvilket der ikke var tale om studerende, men to personer med
> en PhD i fysik men uden ekspertviden om atomfysik. Danmark producerer
> vel et par håndfulde eller tre af den slags hvert år.
>
> Hvis det er en forfalskning, er den temmelig grundig - incl. "©
> Copyright Guardian Newspapers 2006 Published: 6/24/2003"
>
Det specielle ved vandrehistorier er at de er så utrolig sejlivede.
Mistanken får man fordi man har hørt den i så mange versioner. Så var det to
studenter, så var det to indvandre far Japan eller et par skoledrenge i
sommerferien. Jeg tør vædde på at den også har været brugt i Rinkøbing Amts
Dagblad, hvis de altså har agurketid der.
| |
Peter Knutsen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Peter Knutsen |
Dato : 18-10-06 09:32 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Jakob Nielsen skrev:
>>Jeg husker desværre ikke hvad dette eksperiement blev benævnt, så jeg kan
>>ikke rigtig give links.
>
> Næ, men den er god nok. Det var i abombens barndom, og det var
> amerikanske studerende, og det chokerede en del at planerne fik
> prædikatet brugbare.
Redaktøren John W. Campbell fik også besøg af myndighederne, under 2.
verdenskrig, fordi der i en af novellerne i bladet "Astounding" var en
uhyggeligt præcis beskrivelser af hvordan en fissionsbombe virkede. Han
fik dog beroliget regeringsfolkene med at novellen var 100% baseret på
tilgængelig naturvidenskabelig viden.
Tilbage til trådens emne, så er det altså ikke noget problem for
fysikere fra et hvilket som helst vestligt (eller formodentlig også
ikke-vestligt) land at designe en fissionsbombe.
Hvad med skabelsen af fissilt materiale, ud fra uranmalm? Hvor svært er det?
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
ThomasB (16-10-2006)
| Kommentar Fra : ThomasB |
Dato : 16-10-06 23:59 |
|
"Peter Knutsen" <peter@sagatafl.invalid> skrev i en meddelelse
news:45336f85$0$179$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Sverige har såvidt jeg ved engang haft et atomvåbenprogram, og det har
> Tyskland også, så dem udelukker vi (de kan jo have en masse oplagret
> know-how).
>
> Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske, og
> forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
> nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
Eftersom vi er med i NATO er i pr. automatisk en "atommagt".
| |
Chrisjoy (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Chrisjoy |
Dato : 17-10-06 09:11 |
|
Peter Kai Jensen wrote:
> -----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
> Hash: SHA1
>
> Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>
> >> Det eneste du trenger er en bergart som inneholder uran238, noen
> >> store
> >
> > Du skylder næsten også at sige hvor meget bjerg man skal bruge.
>
> De økonomisk rentable forekomster har vist en koncentration på ca. 0.1
> procent uranoxid, eller omtrent et kilo pr. ton uranmalm. Den naturlige
> forekomst af Uran-235 (som er den isotop vi ønsker) er 0.72%, som så
> skal oprenses til 90% eller højere for at få weapons-grade uran. Så et
> par tusinde ton uranmalm skulle kunne gøre det. Alternativt kan man
> bruge Uran-238 i en fast-breeder reaktor og omdanne det til
> Plutonium-239, som også kan bruges i atomvåben. Det har dog sine helt
> egne problemer (primært forurening med Plutonium-240). Der skal dog
> bruges mindre materiale, så det kan være besværet værd.
God ide, men det øker vanskelighetsgraden betydelig. Det finnes
haugevis av slagghauger rundt om i verden som stammer ifra
uranutvinning man kan få kjøpt for en billig penge, og med bedre
filtreringsteknikker kan man få mer uran ut av disse enn de som
produserte disse hauger.
Om noen finner informasjonen nyttig og har ønske om å påskjønne meg
for dette, så mottas det med takk om prøvesprengningen ble gjort i
Oslo sentrum. Vær dog vennlig å gi meg tid til å forfatte et brev
til norske myndigheter:
Kjære Herr Statsminister (og politiets efterretningstjeneste)
Før det har gått to uker vil en atombombe ha sprengt i Oslo. Kan dere
være vennlig å samle venstreradikale gærninger og alle andre som
støtter mafiastatens stjel og del- mentalitet i sentrum slik at de kan
få som fortjent. Særlig ønsker jeg at De skal være tilstede når
det smeller, Herr Statsminister.
Med vennlig hilsen,
Chris Joy
ultralibertarianer
| |
Jesper (17-10-2006)
| Kommentar Fra : Jesper |
Dato : 17-10-06 17:23 |
|
Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> Sverige har såvidt jeg ved engang haft et atomvåbenprogram, og det har
> Tyskland også, så dem udelukker vi (de kan jo have en masse oplagret
> know-how).
>
> Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske,
> og forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
> nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
Norge har en egenproduktion af tungt vand, det gør det nemmere at lave
atomvåben. Der er groft sagt 2 veje til atombomben: Berigning af
uran-235 (U-235) til en renhed af ca. 80% eller breeding af
plutonium-239 (Pu-239) med max indhold på 18% plutonium-240 (Pu-240).
For Norge ville det være naturligt at gå plutoniumvejen. De kan opføre
tungtvandsreaktorer, der har den fordel at de kan bruge naturligt uran,
dvs. man slipper for den meget dyre og omstændlige uranberigning. Det
kan uden store problemer lade sig gøre at bygge en tungtvandsreaktor som
kan breede plutonium til faktor 0,9, dvs. for hvert gram U-235 der
forbrændes i reaktoren dannes der 0,9 gram Pu-239.
De krævede teknologier til at fremstille plutoniumbomber er:
• Uranminedrift
• Tungtvandsfremstilling
• Tungtvandsreaktorer
• Plutoniumsseperation (fra atomaffald)
• Implosionsbombeteknologi
Uranvejen går over berigning af uran og kræver følgende teknologier:
• Uranminedrift
• Uranhexafluridteknologi
• Berigningsteknologi, f.eks. via centrifuger eller LIS (laser isotope
seperation)
En uranbaseret bombe er uhyre enkel at fremstille, der kan man nøjes med
en model, hvor to masser af uran skydes sammen med en krudtladning og
kan laves af gymnasieelever. Problemet er blot at det er et
sisyfosarbejde at berige uran, det er dyrt og tidskrævende og kræver en
stor industriel base. Dette er muligvis ved at ændre sig pga LIS
teknologien som bliver både billigere og mere tilgængelig.
>
> Også gerne større lande, der ikke på noget tidspunkt har haft
> atomvåbenprogram. Måske Italien eller Spanien?
Jo større en industriel base man har, desto lettere er det at fremstille
atomvåben.
>
> Ville det være sværere for Danmark nu, sammenholdt med før man lukkede
> Risøs forsøgsreaktor?
Risøs reaktor var for lille til for alvor at batte. Som en
tommelfingerregel kan der fremstilles 1 g Pu-239 om dagen pr. MW effekt
reaktor. Men Risøs reaktor har selvfølgelig givet erfaring med brug af
atomreaktorer.
>
> Jeg husker desuden svagt at man vistnok har hentet noget uranmalm på
> Grønland (dog meget lavradioaktivt). Norge har ingen kolonier, er det et
> problem for dem, eller har de uranforekomster inden for rigets grænser,
> som (til nød) kan graves op?
Der er fine uranforkomster på Grønland, der er sågar forekomster på
Bornholm omend de er små. Uran er ikke ligefrem et sjældet stof, så så
godt som alle lande med bjerge har større eller mindre uranforkomster,
så Norge har også forkomster.
>
> Størrelsen er sådan set ligegyldig, altså om det er 1 kiloton eller 538
> megaton. Det behøver strengt taget heller ikke være bomber som er tilpas
> lette til at de kan fremføres med fly eller raket, selv om det
> naturligvis giver strategiske bonuspoints.
Det kan uden større problemer lade sig gøre at lave en primitiv
atombombe på under ca. 4 t, som let kan fremføres med fly.
--
Formålet med loven er ikke at få færre flygtninge til dette land.
Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 16/3 1994 om udlændingeloven.
| |
Peter Knutsen (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Peter Knutsen |
Dato : 18-10-06 09:39 |
|
Jesper wrote:
> Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
>>Sverige har såvidt jeg ved engang haft et atomvåbenprogram, og det har
>>Tyskland også, så dem udelukker vi (de kan jo have en masse oplagret
>>know-how).
>>
>>Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske,
>>og forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
>>nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
>
> Norge har en egenproduktion af tungt vand, det gør det nemmere at lave
Det er jo en god ting, men er jeg på vildspor, når jeg antager at det
ville være næsten trivielt for et land som Danmark eller Italien at
stable en tungsvandsproduktion på benene relativt hurtigt?
> atomvåben. Der er groft sagt 2 veje til atombomben: Berigning af
> uran-235 (U-235) til en renhed af ca. 80% eller breeding af
> plutonium-239 (Pu-239) med max indhold på 18% plutonium-240 (Pu-240).
> For Norge ville det være naturligt at gå plutoniumvejen. De kan opføre
> tungtvandsreaktorer, der har den fordel at de kan bruge naturligt uran,
> dvs. man slipper for den meget dyre og omstændlige uranberigning. Det
Og som jeg har forstået det, så er det også meget, meget lettere at
skille plutonium fra uran end det er at skille to uranisotoper fra hinanden.
> kan uden store problemer lade sig gøre at bygge en tungtvandsreaktor som
> kan breede plutonium til faktor 0,9, dvs. for hvert gram U-235 der
> forbrændes i reaktoren dannes der 0,9 gram Pu-239.
> De krævede teknologier til at fremstille plutoniumbomber er:
> • Uranminedrift
Ja, det er en af de ting jeg gerne vil vide.
> • Tungtvandsfremstilling
> • Tungtvandsreaktorer
Hvor meget know-how kræver det?
> • Plutoniumsseperation (fra atomaffald)
> • Implosionsbombeteknologi
Er en sådan bombe let at designe? Der har været andre indlæg i denne
tråd som hævder at det er forholdvis enkelt, mens en skribent afviser
det som en vandrehistorie.
> Uranvejen går over berigning af uran og kræver følgende teknologier:
> • Uranminedrift
> • Uranhexafluridteknologi
> • Berigningsteknologi, f.eks. via centrifuger eller LIS (laser isotope
> seperation)
>
> En uranbaseret bombe er uhyre enkel at fremstille, der kan man nøjes med
> en model, hvor to masser af uran skydes sammen med en krudtladning og
> kan laves af gymnasieelever. Problemet er blot at det er et
> sisyfosarbejde at berige uran, det er dyrt og tidskrævende og kræver en
> stor industriel base. Dette er muligvis ved at ændre sig pga LIS
> teknologien som bliver både billigere og mere tilgængelig.
Det kan evt. være irrelevant, hvis scenariet ikke er i dag, men derimod
for 10, 20, 30 eller flere år siden.
>>Også gerne større lande, der ikke på noget tidspunkt har haft
>>atomvåbenprogram. Måske Italien eller Spanien?
>
> Jo større en industriel base man har, desto lettere er det at fremstille
> atomvåben.
Det er klart, men jeg forestiller mig en situation hvor det pågældende
land er parat (er tvunget) til at sætte alt ind på egenudvikling af
kernevåben.
>>Ville det være sværere for Danmark nu, sammenholdt med før man lukkede
>>Risøs forsøgsreaktor?
>
> Risøs reaktor var for lille til for alvor at batte. Som en
> tommelfingerregel kan der fremstilles 1 g Pu-239 om dagen pr. MW effekt
> reaktor. Men Risøs reaktor har selvfølgelig givet erfaring med brug af
> atomreaktorer.
OK.
>>Jeg husker desuden svagt at man vistnok har hentet noget uranmalm på
>>Grønland (dog meget lavradioaktivt). Norge har ingen kolonier, er det et
>>problem for dem, eller har de uranforekomster inden for rigets grænser,
>>som (til nød) kan graves op?
>
> Der er fine uranforkomster på Grønland, der er sågar forekomster på
> Bornholm omend de er små. Uran er ikke ligefrem et sjældet stof, så så
> godt som alle lande med bjerge har større eller mindre uranforkomster,
> så Norge har også forkomster.
OK. Det mente jeg også at vide, men det er rart at få det bekræftet.
>>Størrelsen er sådan set ligegyldig, altså om det er 1 kiloton eller 538
>>megaton. Det behøver strengt taget heller ikke være bomber som er tilpas
>>lette til at de kan fremføres med fly eller raket, selv om det
>>naturligvis giver strategiske bonuspoints.
>
> Det kan uden større problemer lade sig gøre at lave en primitiv
> atombombe på under ca. 4 t, som let kan fremføres med fly.
Ja, i dag. Men hvad med for 20 eller 40 år siden?
Tak for gode og seriøse svar, i øvrigt.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
Jesper (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Jesper |
Dato : 18-10-06 15:26 |
|
Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> Jesper wrote:
> > Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> >>Sverige har såvidt jeg ved engang haft et atomvåbenprogram, og det har
> >>Tyskland også, så dem udelukker vi (de kan jo have en masse oplagret
> >>know-how).
> >>
> >>Men hvad med f.eks. Norge eller Danmark? Vi ser bort fra det politiske,
> >>og forestiller os en situation hvori det er indlysende at det er absolut
> >>nødvendigt at udvikle brugbare kernevåben.
> >
> > Norge har en egenproduktion af tungt vand, det gør det nemmere at lave
>
> Det er jo en god ting, men er jeg på vildspor, når jeg antager at det
> ville være næsten trivielt for et land som Danmark eller Italien at
> stable en tungsvandsproduktion på benene relativt hurtigt?
Ja, det kræver en industriel base, men f.eks. en ammoniakfabrik kan
nemt omstilles til at fremstille tungt vand.
>
> > atomvåben. Der er groft sagt 2 veje til atombomben: Berigning af
> > uran-235 (U-235) til en renhed af ca. 80% eller breeding af
> > plutonium-239 (Pu-239) med max indhold på 18% plutonium-240 (Pu-240).
> > For Norge ville det være naturligt at gå plutoniumvejen. De kan opføre
> > tungtvandsreaktorer, der har den fordel at de kan bruge naturligt uran,
> > dvs. man slipper for den meget dyre og omstændlige uranberigning. Det
>
> Og som jeg har forstået det, så er det også meget, meget lettere at
> skille plutonium fra uran end det er at skille to uranisotoper fra hinanden.
Nu kan uran og plutonium adskilles kemisk, det kan isotoper ikke.
>
> > kan uden store problemer lade sig gøre at bygge en tungtvandsreaktor som
> > kan breede plutonium til faktor 0,9, dvs. for hvert gram U-235 der
> > forbrændes i reaktoren dannes der 0,9 gram Pu-239.
> > De krævede teknologier til at fremstille plutoniumbomber er:
> > • Uranminedrift
>
> Ja, det er en af de ting jeg gerne vil vide.
>
> > • Tungtvandsfremstilling
> > • Tungtvandsreaktorer
>
> Hvor meget know-how kræver det?
Ikke voldsomt meget, tungtvandsreaktorer er den første reaktortype der
blev bygget for 64 år siden. Jeg vil tror de fleste bananrepublikker kan
finde ud af at lave sådan en.
>
> > • Plutoniumsseperation (fra atomaffald)
> > • Implosionsbombeteknologi
>
> Er en sådan bombe let at designe? Der har været andre indlæg i denne
> tråd som hævder at det er forholdvis enkelt, mens en skribent afviser
> det som en vandrehistorie.
Det er ikke en uoverkommelig opgave, til hjælp er nu deklassificieret
"The Los Alamos Primer", forlæsninger om atomvåbendesign i bogform, kan
hentes som PDF på nettet. Der er også en bog ude om implotionsteknologi,
såkaldte "shaped charges". Kræver kendskab til matematik, fysik og
metallurgi. Men detaljerne er væsentlige og en implosionsbombe kan
drille med at prædetonere (dvs. kædereaktion ikke starter samtidigt i
hele det spaltbare materiale), hvorved ydelsen kan blive ganske lav, i
størrelsorden fra få tons til 1 kiloton TNT.
>
> > Uranvejen går over berigning af uran og kræver følgende teknologier:
> > • Uranminedrift
> > • Uranhexafluridteknologi
> > • Berigningsteknologi, f.eks. via centrifuger eller LIS (laser isotope
> > seperation)
> >
> > En uranbaseret bombe er uhyre enkel at fremstille, der kan man nøjes med
> > en model, hvor to masser af uran skydes sammen med en krudtladning og
> > kan laves af gymnasieelever. Problemet er blot at det er et
> > sisyfosarbejde at berige uran, det er dyrt og tidskrævende og kræver en
> > stor industriel base. Dette er muligvis ved at ændre sig pga LIS
> > teknologien som bliver både billigere og mere tilgængelig.
>
> Det kan evt. være irrelevant, hvis scenariet ikke er i dag, men derimod
> for 10, 20, 30 eller flere år siden.
>
> >>Også gerne større lande, der ikke på noget tidspunkt har haft
> >>atomvåbenprogram. Måske Italien eller Spanien?
> >
> > Jo større en industriel base man har, desto lettere er det at fremstille
> > atomvåben.
>
> Det er klart, men jeg forestiller mig en situation hvor det pågældende
> land er parat (er tvunget) til at sætte alt ind på egenudvikling af
> kernevåben.
Hvis landet har en industriel base er det en stor fordel, jeg vil sige
det er en nødvendighed for egenudvikling af atomvåben.
>
> >>Ville det være sværere for Danmark nu, sammenholdt med før man lukkede
> >>Risøs forsøgsreaktor?
> >
> > Risøs reaktor var for lille til for alvor at batte. Som en
> > tommelfingerregel kan der fremstilles 1 g Pu-239 om dagen pr. MW effekt
> > reaktor. Men Risøs reaktor har selvfølgelig givet erfaring med brug af
> > atomreaktorer.
>
> OK.
>
> >>Jeg husker desuden svagt at man vistnok har hentet noget uranmalm på
> >>Grønland (dog meget lavradioaktivt). Norge har ingen kolonier, er det et
> >>problem for dem, eller har de uranforekomster inden for rigets grænser,
> >>som (til nød) kan graves op?
> >
> > Der er fine uranforkomster på Grønland, der er sågar forekomster på
> > Bornholm omend de er små. Uran er ikke ligefrem et sjældet stof, så så
> > godt som alle lande med bjerge har større eller mindre uranforkomster,
> > så Norge har også forkomster.
>
> OK. Det mente jeg også at vide, men det er rart at få det bekræftet.
>
> >>Størrelsen er sådan set ligegyldig, altså om det er 1 kiloton eller 538
> >>megaton. Det behøver strengt taget heller ikke være bomber som er tilpas
> >>lette til at de kan fremføres med fly eller raket, selv om det
> >>naturligvis giver strategiske bonuspoints.
> >
> > Det kan uden større problemer lade sig gøre at lave en primitiv
> > atombombe på under ca. 4 t, som let kan fremføres med fly.
>
> Ja, i dag. Men hvad med for 20 eller 40 år siden?
>
> Tak for gode og seriøse svar, i øvrigt.
Hiroshimabomben vejede 4 tons og den blev fløjet mange tusinde kilometer
frem til målet i en B-29 bombemaskine fra øen Tinian i Northern Mariana
øgruppen.
--
Formålet med loven er ikke at få færre flygtninge til dette land.
Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 16/3 1994 om udlændingeloven.
| |
Per A. Hansen (22-10-2006)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 22-10-06 09:01 |
|
"Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
news:1hnd4qg.2metyysi7pcwN%spambuster@users.toughguy.net...
> Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
>
> Norge har en egenproduktion af tungt vand, det gør det nemmere at lave
> atomvåben.
Norge har ingen tungtvandsproduktion - den ophørte for man ge år siden.
Tungt vand er ikke nødvendig for at breede uran - det er lettere at anvende
grafitreaktorer - som f.eks. Nord Korea har en af.
Der er groft sagt 2 veje til atombomben: Berigning af
> uran-235 (U-235) til en renhed af ca. 80% eller breeding af
Hvis man skal fremstille en lille bombe skal man højere op end 80%.
> plutonium-239 (Pu-239) med max indhold på 18% plutonium-240 (Pu-240).
> For Norge ville det være naturligt at gå plutoniumvejen. De kan opføre
> tungtvandsreaktorer, der har den fordel at de kan bruge naturligt uran,
> dvs. man slipper for den meget dyre og omstændlige uranberigning. Det
> kan uden store problemer lade sig gøre at bygge en tungtvandsreaktor som
> kan breede plutonium til faktor 0,9, dvs. for hvert gram U-235 der
> forbrændes i reaktoren dannes der 0,9 gram Pu-239.
Norge anvdte HEU-uran i deres reaktor i Halden.
man anvender ikke tungt vand i produktionsreaktorer. Eks. Rocky Flats i
USA og Windscale i GB var grafitmodererede reaktorer.
> En uranbaseret bombe er uhyre enkel at fremstille, der kan man nøjes med
> en model, hvor to masser af uran skydes sammen med en krudtladning og
> kan laves af gymnasieelever. Problemet er blot at det er et
> sisyfosarbejde at berige uran, det er dyrt og tidskrævende og kræver en
> stor industriel base. Dette er muligvis ved at ændre sig pga LIS
> teknologien som bliver både billigere og mere tilgængelig.
Den letteste måde at skaffe sig 90% U-235 er at købe det illegalt fra
nedlagte forskningsreaktorer.
> Risøs reaktor var for lille til for alvor at batte. Som en
> tommelfingerregel kan der fremstilles 1 g Pu-239 om dagen pr. MW effekt
> reaktor. Men Risøs reaktor har selvfølgelig givet erfaring med brug af
> atomreaktorer.
Risø anvendte højt beriget uran, som direkte kunne anvendes i bomber.
Den var ikke bygget til at fremstille plutonium.
Som du selv nævner er det utrolig vanskelig at lave en Pu-bombe, medens
det er ret ukompliceret af lave en U-235 bombe, hvis man har 10-20 kg
rent U-235.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
Jesper (23-10-2006)
| Kommentar Fra : Jesper |
Dato : 23-10-06 15:34 |
|
Per A. Hansen <xper.hansen@get2net.dk> wrote:
> "Jesper" <spambuster@users.toughguy.net> skrev i en meddelelse
> news:1hnd4qg.2metyysi7pcwN%spambuster@users.toughguy.net...
> > Peter Knutsen <peter@sagatafl.invalid> wrote:
> >
>
> > Norge har en egenproduktion af tungt vand, det gør det nemmere at lave
> > atomvåben.
>
> Norge har ingen tungtvandsproduktion - den ophørte for man ge år siden.
> Tungt vand er ikke nødvendig for at breede uran - det er lettere at anvende
> grafitreaktorer - som f.eks. Nord Korea har en af.
Norge producerer stadigt tungt vand:
http://www.fas.org/nuke/intro/nuke/heavy.htm
Heavy water is produced in Argentina, Canada, India, and Norway.
Presumably, all five declared nuclear weapons states can produce the
material. The first commer-cial heavy water plant was the Norsk Hydro
facility in Norway (built 1934, capacity 12 metric metric tons per
year); this is the plant which was attacked by the Allies to deny heavy
water to Germany. As stated above, the largest plant, is the Bruce Plant
in Canada (1979; 700 metric tons/year). India's apparent capacity is
very high, but its program has been troubled. Accidents and shutdowns
have led to effective limitations on production.
Grafikreaktorer er sværere at bygge/styre end en tungtvandsreaktor, for
et land der vil i gang med at lave atombomber er tungtvandsreaktoren
meget lettere at gå til.
>
> Der er groft sagt 2 veje til atombomben: Berigning af
> > uran-235 (U-235) til en renhed af ca. 80% eller breeding af
>
> Hvis man skal fremstille en lille bombe skal man højere op end 80%.
Hvis du skal fremstille en lille bombe, så skal man bruge Pu-239 eller
U-233 og et implosionsdesign. For et tredieverdensland vil det være
nemmere at fremstille en kanonrørsdesign U-235 bombe, den vil være
tungere, men 80% var renheden af U-235 i Hiroshimabomben, den vejede 4
ton og blev fragtet med fly. Det kan sådan en bombe naturligvis også i
dag.
>
> > plutonium-239 (Pu-239) med max indhold på 18% plutonium-240 (Pu-240).
>
> > For Norge ville det vÜre naturligt at gå plutoniumvejen. De kan opføre
> > tungtvandsreaktorer, der har den fordel at de kan bruge naturligt uran,
> > dvs. man slipper for den meget dyre og omstÃœndlige uranberigning. Det
> > kan uden store problemer lade sig gøre at bygge en tungtvandsreaktor som
> > kan breede plutonium til faktor 0,9, dvs. for hvert gram U-235 der
> > forbrÃœndes i reaktoren dannes der 0,9 gram Pu-239.
>
> Norge anvdte HEU-uran i deres reaktor i Halden.
> man anvender ikke tungt vand i produktionsreaktorer. Eks. Rocky Flats i
> USA og Windscale i GB var grafitmodererede reaktorer.
Og brugen af luftkølede grafikreaktorer var også skyld i en reaktorbrand
der spredte radioaktivt materiale i området omkring Windscale (Som nu
hedder Cellarfield). Som sagt det er ikke uproblematisk.
>
> > En uranbaseret bombe er uhyre enkel at fremstille, der kan man nøjes med
> > en model, hvor to masser af uran skydes sammen med en krudtladning og
> > kan laves af gymnasieelever. Problemet er blot at det er et
> > sisyfosarbejde at berige uran, det er dyrt og tidskrÃœvende og krÃœver en
> > stor industriel base. Dette er muligvis ved at Ãœndre sig pga LIS
> > teknologien som bliver både billigere og mere tilgÜngelig.
>
> Den letteste måde at skaffe sig 90% U-235 er at købe det illegalt fra
> nedlagte forskningsreaktorer.
Nu har praksis vist, at det er meget svært at samle en tilstrækkelig
mængde HEU på den måde, de illegale handler der har været har alle
drejet sig om mængder meget langt under det der kræves for at fremstille
en atombombe. En bombe med en sprængkraft svarende til Hiroshimas vil
kræve ca. 22 kg for et implosionsdesign og ca. 40-45 kg for et
kanonrørsdesign.
>
> > Risøs reaktor var for lille til for alvor at batte. Som en
> > tommelfingerregel kan der fremstilles 1 g Pu-239 om dagen pr. MW effekt
> > reaktor. Men Risøs reaktor har selvfølgelig givet erfaring med brug af
> > atomreaktorer.
>
> Risø anvendte højt beriget uran, som direkte kunne anvendes i bomber.
> Den var ikke bygget til at fremstille plutonium.
> Som du selv nævner er det utrolig vanskelig at lave en Pu-bombe, medens
> det er ret ukompliceret af lave en U-235 bombe, hvis man har 10-20 kg
> rent U-235.
Du skal bruge min 16 kg U-235 for at kunne fremstille en
implosionsbombe, og med det design så er der ikke den store forskel på
at bruge U-235 eller Pu-239, bortset fra at plutoniumsbomben er mindre
og lettere og 16 kg rækker kun lige til ca. 1 kt, skal man op på
Hiroshimastørrelse, så skal der bruges 22 kg (ca. 35% over kritisk masse
minimum).
--
Formålet med loven er ikke at få færre flygtninge til dette land.
Peter Duetoft (CD), Jyllands-Posten 16/3 1994 om udlændingeloven.
| |
Chrisjoy (18-10-2006)
| Kommentar Fra : Chrisjoy |
Dato : 18-10-06 21:42 |
|
kjaer wrote:
> Det specielle ved vandrehistorier er at de er så utrolig sejlivede.
> Mistanken får man fordi man har hørt den i så mange versioner. Så var det to
> studenter, så var det to indvandre far Japan eller et par skoledrenge i
> sommerferien. Jeg tør vædde på at den også har været brugt i Rinkøbing Amts
> Dagblad, hvis de altså har agurketid der.
Hvis du vil innbille deg at det er vanskelig å lage en atombombe så
må du ha tillatelse til å gjøre dette. Isåfall blir din deltagelse
i denne tråden for fornuftige mennesker kun av psykologisk interesse.
| |
Niels P (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Niels P |
Dato : 19-10-06 08:49 |
|
>Hvis du vil innbille deg at det er vanskelig å lage en atombombe så
>må du ha tillatelse til å gjøre dette. Isåfall blir din deltagelse
>i denne tråden for fornuftige mennesker kun av psykologisk interesse.
Hvor mange gange forsøgte man at detonere en atombombe, før det lykedes? Jeg
har aldrig fået indtryk af at der var mere end eet forsøg og at det
fungerede som ønsket.
Jeg mener da også at have læst en gang at det komplicerede for datidens
design var at aktivere sprængstoffet, omkring det radioaktive materiale,
synkront, så man fik et ensartet tryk udefra og ikke bare sprængte
materialet ud over hele området. Hvis det er korrekt, så er det næppe
længere et problem. Måske nogen kan af- eller bekræfte at det er det der er
det svære... ud over at skaffe brugbart materiale altså.
| |
Bertel Lund Hansen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 19-10-06 10:23 |
|
Niels P skrev:
> Jeg mener da også at have læst en gang at det komplicerede for datidens
> design var at aktivere sprængstoffet, omkring det radioaktive materiale,
> synkront, så man fik et ensartet tryk udefra og ikke bare sprængte
> materialet ud over hele området. Hvis det er korrekt, så er det næppe
> længere et problem. Måske nogen kan af- eller bekræfte at det er det der er
> det svære... ud over at skaffe brugbart materiale altså.
Eksplosionen fremkommer automatisk blot der er en tilstrækkeligt
stor klump uran235 samlet. Problemet er at denne eksplosion jo
selv puster klumpen til øh ... atomer, og så går den i stå igen.
Derfor trykker man klumpen sammen med ekplosioner udefra så den
holdes samlet i nogle mikrosekunder hvilket betyder at braget
bliver meget større. Der er derfor 'kun' de mekaniske problemer
med at få trykket jævnt fra alle sider samtidig.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Jakob Nielsen (19-10-2006)
| Kommentar Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 19-10-06 10:49 |
|
> Eksplosionen fremkommer automatisk blot der er en tilstrækkeligt
> stor klump uran235 samlet.
Deri kan jeg til dels følge dig. Forhold mellem volumen (antal atomer og
frie neutroner) og overfladearealet (døren ud for flygtende neutroner) går
jo imod større volumen og mindre overflade jo mere du samler, men en
atombombe bruger jo kugler på appelsinstørelse. Det er vel ikke nok til
noget som helst? mig bekendt starter man kernereaktionen ved at komprimere
urankuglen til den når kritisk masse. Det er altså både et spørgsmål om at
mase sammen så det naturlige henfald bliver selvforstærkende (de frigivne
neutroner forklader ikke klumpen uden at ramme et andet uranatom, som
normalt) og derefter at holde uranen samlet lidt.
> Der er derfor 'kun' de mekaniske problemer
> med at få trykket jævnt fra alle sider samtidig.
Er der ikke også en variant med to kugler som via sprængstofer sendes mod
hinanden, så de støder sammen ved høj hastighed? Det , hvis jeg husker
rigtigt altså, burde være et lettere design.
| |
Peter Knutsen (20-10-2006)
| Kommentar Fra : Peter Knutsen |
Dato : 20-10-06 23:50 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Eksplosionen fremkommer automatisk blot der er en tilstrækkeligt
> stor klump uran235 samlet. Problemet er at denne eksplosion jo
> selv puster klumpen til øh ... atomer, og så går den i stå igen.
> Derfor trykker man klumpen sammen med ekplosioner udefra så den
> holdes samlet i nogle mikrosekunder hvilket betyder at braget
> bliver meget større. Der er derfor 'kun' de mekaniske problemer
> med at få trykket jævnt fra alle sider samtidig.
Fremskaffelsen af fissilt materiale var vel også oprindeligt et meget
stort problem.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
Bertel Lund Hansen (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 21-10-06 10:04 |
|
Peter Knutsen skrev:
> Fremskaffelsen af fissilt materiale var vel også oprindeligt et meget
> stort problem.
Ja, jeg snakker ikke om at gud og hvermand kan bygge sig en
bombe, kun om at fremgangsmåden ikke er specielt svær.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Knutsen (21-10-2006)
| Kommentar Fra : Peter Knutsen |
Dato : 21-10-06 14:41 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Peter Knutsen skrev:
>>Fremskaffelsen af fissilt materiale var vel også oprindeligt et meget
>>stort problem.
>
> Ja, jeg snakker ikke om at gud og hvermand kan bygge sig en
> bombe, kun om at fremgangsmåden ikke er specielt svær.
Det ved jeg godt.
Det jeg vil frem til er at fremskaffelsen af fissilt materiale vel var
meget sværere i 1940-1945 end det er i dag.
--
Peter Knutsen
sagatafl.org
| |
|
|