---

Der var en lang tråd hvor spørgsmålet omkring Jeftas datter blev drøftet,
men hvis jeg tilfører noget der, vil det drukne og ikke blive set, så jeg
sætter det lige for sig selv.

Var det en menneskeofring der fandt sted som det blev anført. Nej,
menneskeofringer var strengt forbudte i Israel, så det kan det ikke have
været. Det ville ikke kunne gennemføres. I stedet for blev Jeftas datter
givet til templet, som også andre personer i Israel blev det, de blev viet
til en speciel tjeneste der, feks Samuel.

Hvorfor var det så en så kedelig ting for Jefta? Fordi hun var hans eneste
barn og eneste mulighed for at videreføre hans slægt og overtage hans
arvelod. Det var en katastrofe for ham.

Hun var jomfru siges der. Læg mærke til at hun ikke begræd sin død, men at
hun var jomfru, hvilket hun nu forsat måtte være og derved ikke kunne føre
slægten videre.

Desuden siges der at hendes veninder hvert år drog hen for at besynge hende
i 4 dage. (Dom. 11:40) King James oversættelsen siger i en fodnote "talte
med", idet det hebraiske ord der anvendes i Dom. er tanah indebærer dette.
Eller det betyder prise, berømme eller lovsynge som det er gengivet i
forskellige bibeloversættelser.

ken

---

Ken wrote:
> Der var en lang tråd hvor spørgsmålet omkring Jeftas datter blev drøftet,
> men hvis jeg tilfører noget der, vil det drukne og ikke blive set, så jeg
> sætter det lige for sig selv.
>
> Var det en menneskeofring der fandt sted som det blev anført. Nej,
> menneskeofringer var strengt forbudte i Israel,

Hvor har du det fra?
Når ble menneskeofringer forbudt?

> så det kan det ikke have
> været. Det ville ikke kunne gennemføres.


I stedet for blev Jeftas datter
> givet til templet,

Og hva skulle oppgaven hennes være i tempelet?

som også andre personer i Israel blev det, de blev viet
> til en speciel tjeneste der, feks Samuel.

Fortell, fortell, med henvisninger og forklaringer.

<Klipp>

King James oversættelsen siger i en fodnote

Det er ikke "King James oversættelse" som brukes i Danmark.

HM

---

Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:

[ ... ]
> Når ble menneskeofringer forbudt?

Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ + http://skabelsen.info/ + DebatForum
http://RUI.ravsted.dk - den lokale ungdoms- & idrætsforening
http://ravsted.dk/ - nok Danmarks mest besøgte landsby-webside

---

Andreas Falck wrote:
> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>
> [ ... ]
>> Når ble menneskeofringer forbudt?
>
> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?

Det spørsmålet er irelevant for meg, men, det impliserer at jeg har
fremsatt en slik påstand. Det er feil. Jeg oppfatter det slik at du
vitner falskt mot nesten din. Har du "automatisk syndsforlatelse" for å
bryte det av guds bud? Vis ikke, så venter jeg at du trekker den
implisitte påstanden tilbake og ber meg om unskyldning.

HM

---

Den 14-10-2006, skrev Harald Mossige:
> Andreas Falck wrote:
>> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>>
>> [ ... ]
>>> Når ble menneskeofringer forbudt?
>>
>> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?
>
> Det spørsmålet er irelevant for meg,

Alle spørgsmål er jo relevante for dig!

Men hvorfor svarer du i det hele taget på mine indlæg. Du kan jo ikke læse
dem, for du har jo op til flere gange postuleret at du har puttet mig i dit
fillfilter. Er det mængden af hjemmebrændt du ikke længere kan styre? >:|

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ + http://skabelsen.info/ + DebatForum
http://RUI.ravsted.dk - den lokale ungdoms- & idrætsforening
http://ravsted.dk/ - nok Danmarks mest besøgte landsby-webside

---

Andreas Falck wrote:
> Den 14-10-2006, skrev Harald Mossige:
>> Andreas Falck wrote:
>>> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>>>
>>> [ ... ]
>>>> Når ble menneskeofringer forbudt?
>>> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?
>> Det spørsmålet er irelevant for meg,
>
> Alle spørgsmål er jo relevante for dig!
Jeg bestemmer selv hvilke spørsmål som er relevante for meg.

Jeg bemerker også at di ikke kan henvise ril bibelen og vise hvor gud
har forbudt meneskeofring.

Jeg merker meg også st du unlater å be om unskyldning for å vitne
falskt. Det tolker jeg slik at du er så kristen at du har automatisk
syndsforlatelse. Venligst, underrett Villy.
>
> Men hvorfor svarer du i det hele taget på mine indlæg. Du kan jo ikke læse
> dem, for du har jo op til flere gange postuleret at du har puttet mig i dit
> fillfilter.

Jeg har skiftet newsleser, og derfor er du ikke inne i det nye filteret.

Er det mængden af hjemmebrændt du ikke længere kan styre? >:|

Og så litt sjofelt personangrep tilslutt. Det er bra det, at du viser i
praksis hva kristen nestekjæelighet er

HM

---

Harald Mossige wrote:

> Venligst, underrett Villy.

Plat, Harald.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

Den 26-10-2006, skrev Vidal:
> Harald Mossige wrote:
>
>> Venligst, underrett Villy.
>
> Plat, Harald.

Harald i en nøddeskal.- Han har tilsyneladende stået i lære hos
malka-sekten!

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ + http://skabelsen.info/ + DebatForum
http://RUI.ravsted.dk - den lokale ungdoms- & idrætsforening
http://ravsted.dk/ - nok Danmarks mest besøgte landsby-webside

---

Den 25-10-2006, skrev Harald Mossige:

[ ... ]
> Jeg bemerker også at di ikke kan henvise ril bibelen og vise hvor gud
> har forbudt meneskeofring.

Det var bedre og langt mere relevant at *DU* viste hvor i Bibelen skulle
have *TILLADT* menneskeofringer.

Men nu er det jo ikke noget nyt at du har for vane *ALDRIG* at ville
dokumentere eller underbygge dine påstande. De svæver som regel helt frit i
luften. - Skyldes det mængden af for store mængder hjemmebrændt i alt for
dårlig kvalitet?

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ + http://skabelsen.info/ + DebatForum
http://RUI.ravsted.dk - den lokale ungdoms- & idrætsforening
http://ravsted.dk/ - nok Danmarks mest besøgte landsby-webside

---

Andreas Falck wrote:
> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>
> [ ... ]
> > Når ble menneskeofringer forbudt?
>
> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?

Alle har hørt historien, så lad os gå hurtigt hen over den:
Galningen Abraham "hører stemmer" og beslutter sig for at slagte sin
søn Isak og bruge ham som brændoffer. Abraham slår hælene sammen og

adlyder, hvilket er ret paradoksalt i betragtning af, hvordan han
protesterede, da Gud ville ødelægge Sodoma.


Han drager ud med sønnen og to drenge. Da han nærmer sig alteret,
lyver han for drengene og siger »Bliv her med æslet, mens jeg og
drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer«.
Abraham og Isak går hen og forbereder alteret, selvom Isak under sig
over, hvor offerdyret er henne.
Far, hvor er offerdyret?


Abraham spænder Isak fast på alteret og løfter kniven, men i sidste
sekund "hører han stemmer" igen - og opgiver forehavendet.


Gud indrømmer, at det hele bare var for sjov, og sværger ved sig selv

(altså ved Gud), at Abraham skal belønnes for sin "dåd".


Når Abraham kunne finde på at ofre sin eneste søn, og når man kan
fortælle sådan en historie om en af de helligste mænd i Bibelen, er
det et tegn på, at man accepterede menneskeofringer i almindelighed.
Faktisk så man i middelalderen en parallel mellem Abraham, der var
villig til at ofre sin enbårne søn - og Gud, der lod Jesus dø på
korset. Bemærk, at Isak selv måtte bære brænde til bålet, ligesom
Jesus selv måtte bære sit kors (se billederne længere nede på
siden).


Jeftas sejr over ammonitterne
Isak var altså heldig, at Gud afbrød ofringen. Andre var mindre
heldige: Jefta skulle i krig og lovede at ofre et menneske til Gud:


Dommer 11,30 Jefta aflagde det løfte til Herren: »Hvis du giver
ammonitterne i min hånd,
Dommer 11,31 skal den første, der går ud af døren til mit hus og
kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som
sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer.«

Gud lader sig bestikke af løftet om menneskeofring, så Jefta vinder
krigen. Uheldigvis for ham (og endnu mere uheldigt for hans datter) var

den første, han mødte, hans egen datter:

Dommer 11,34 Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans
datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans
eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre.
Dommer 11,35 Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og
sagde: »Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg
har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig
igen.«
... .. ....
Dommer 11,37 Og hun sagde: ȃn ting beder jeg dig om: Giv mig en
frist på to måneder, så jeg kan gå op i bjergene sammen med mine
veninder og græde over, at jeg skal dø som jomfru.«
Dommer 11,38 Han sagde: »Gå du blot!« og han lod hende være væk i
to måneder. Hun gik ud i bjergene sammen med sine veninder og græd
over, at hun skulle dø som jomfru.
Dommer 11,39 Da de to måneder var gået, vendte hun hjem til sin far,
og han gjorde med hende, som han havde givet løfte om. Hun havde
aldrig været sammen med en mand. [...]


Jefta brændte altså sin egen datter. Bemærk, at han ikke fortrød
sit løfte om menneskeofring. Det eneste han var ked af var, at det gik

ud over hans datter.


Gud havde heller ikke noget imod det. Datteren græd to måneder i
bjergene, så Gud havde masser af tid til at sende en drøm, en engel
eller en profet, hvis Han ikke havde ønsket sit brændoffer.


Der var heller ingen andre, der tænkte dårligt om Jefta, fordi han
brændte sin egen datter. Hverken hans naboer eller forfatteren af
Bibelen. Jefta omtales sågar pænt i Det Nye Testamente som en af "de
gode gamle" helte:


Hebr. 11,32 Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg
fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om
profeterne,
Hebr. 11,32 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede
retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab,


Gibeonitternes hævn
Andre gange var det Gud selv, der krævede menneskeofferet.


2 Sam. 21,1 I Davids regeringstid var der en hungersnød, som varede
hele tre år. Da søgte David Herrens ansigt, og Herren svarede: »Der
hviler blodskyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte
gibeonitterne.«


Man kan undre sig over, at Gud sender en hungersnød over David, som
"var en mand efter Guds hjerte". Man kan også under sig over, hvorfor
David venter 3 år med at "søge Herrens ansigt".


Gustave Doré. Rispa jager fugle og hunde væk fra sine sønners lig
(44 KB).
I al fald var der "blodskyld" på Saul, og den måtte sones - med
menneskeofre. Gibeonitterne stiller deres krav:


2 Sam. 21,6 Udlevér syv af hans efterkommere til os, så vi kan
henrette dem for Herren på Herrens bjerg i Gibeon.« Kongen svarede:
»Dem skal I få.«
... .. ....
2 Sam. 21,8 Kongen tog de to sønner, som Ajjas datter Rispa havde
født Saul, Armoni og Mefiboshet, og de fem sønner, som Sauls datter
Merab havde født Adriel, der var søn af Barzillaj fra Mehola.
2 Sam. 21,9 Dem udleverede han til gibeonitterne, som henrettede dem
på bjerget for Herrens ansigt. Således omkom de alle syv på én
gang; de blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af
byghøsten.
2 Sam. 21,10 Ajjas datter Rispa tog sine sørgeklæder og bredte dem ud

på klippen. Der sad hun fra begyndelsen af høsten, til regnen
styrtede ned fra himlen over de døde, og hun passede på, at himlens
fugle ikke slog ned over dem om dagen, og at jordens dyr ikke kastede
sig over dem om natten.
... .. ....
2 Sam. 21,14 [...] Da alt, hvad kongen havde befalet, var gjort,
forbarmede Gud sig til sidst over landet.


Så syv uskyldige mennesker skulle ofres, før Gud "forbarmede sig over

landet".


Vantro
Når det drejer sig om vantro, skal hele byer ofres til Gud:


5 Mos. 13,13 Hvis du hører, at der i en af dine byer, som Herren din
Gud giver dig at bo i,
5 Mos. 13,14 har været ondsindede mennesker fra dit eget folk på
færde, der har bragt indbyggerne i deres by på afveje og sagt: »Lad
os gå hen og dyrke andre guder,« guder som I ikke før har kendt,
5 Mos. 13,15 da skal du undersøge og efterforske det grundigt og
forhøre dig om det. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne
afskyelige handling har fundet sted hos dig,
5 Mos. 13,16 skal du hugge indbyggerne i den by ned med sværd; med
sværdet skal du lægge band på den og på alt, hvad der er i den,
også på dyrene.
5 Mos. 13,17 Og alt byttet fra byen skal du samle på torvet, og så
skal du brænde byen sammen med alt byttet som et heloffer til Herren
din Gud; den skal være en evig ruinhøj og må ikke genopbygges,


Hele byen med alle mennesker skal hugges ned og ofres til Gud. Selv
dyrene skal straffes for at være vantro.


Det Nye Testamente


Guds lam. Bemærk bægeret med blod (82 KB).
Det Nye Testamente er én lang historie om en menneskeofring. Hele
formålet med Jesus' fødsel og liv var, at han skulle ofres til Gud
for at sone menneskers synder.


Romerne 3,25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for

at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder
ustraffede,


1 Joh. 2,2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore,
men for hele verdens synder.


Hebr. 9,11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som
nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne
telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører
denne skabte verden til;
Hebr. 9,12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod,
gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig
forløsning.
Hebr. 9,13 nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at
stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem
rene i det ydre,
Hebr. 9,14 så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig
selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne
rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den
levende Gud.


Biblia Pauperum, type og antitype. Isak ofres af sin far - Jesus ofres
til sin far (71 KB).
Hebr. 9,26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev
grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes
ende for at udslette synden ved sit offer.
Hebr. 9,27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og
derefter dømmes,
Hebr. 9,28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder
og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at
frelse dem, som venter på ham.


Hebr. 10,10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu
Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.
Hebr. 10,11 Enhver anden præst står dag efter dag og forretter
tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel
aldrig kan fjerne synder,
Hebr. 10,12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt
offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,
... .. ....
Hebr. 10,14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han
helliger, til målet.


Gud kan sågar lide lugten af hans søn, der bliver ofret på korset:


Efes. 5,1 I skal ligne Gud som hans kære børn
Efes. 5,2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig

selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft


Apost. G. 8,32 Det afsnit i Skriften, han læste, var dette: Som et
får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det
klippes, således åbnede han ikke sin mund.


1 Kor. 5,7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er

jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.


1 Peter 1,18 I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv

eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra
jeres fædre,
1 Peter 1,19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og
lyde;


Åb. 5,6 Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende
væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn
og syv øjne - det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele
jorden.

---

Den 14-10-2006, skrev Patruljen:
> Andreas Falck wrote:
>> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>>
>> [ ... ]
>>> Når ble menneskeofringer forbudt?
>>
>> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?
>
> Alle har hørt historien, så lad os gå hurtigt hen over den:

Du mangler stadig at påvise at Gud skulle have tilladt menneskeofringer.

Det du kom med påviste ikke en dyt! Og var kun det sædvanlige sammenrodede
vrøvl som du hidtil har disket op med.

Hvad med at komme med noget der virkelig er kød på.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://bibeltro.dk/ + http://skabelsen.info/ + DebatForum
http://RUI.ravsted.dk - den lokale ungdoms- & idrætsforening
http://ravsted.dk/ - nok Danmarks mest besøgte landsby-webside

---

Andreas Falck wrote:
> Den 10-10-2006, skrev Harald Mossige:
>
> [ ... ]
> > Når ble menneskeofringer forbudt?
>
> Kan du vise mig et sted i Bibelen hvor Gud har tilladt menneskeofringer?

Alle har hørt historien, så lad os gå hurtigt hen over den:
Galningen Abraham "hører stemmer" og beslutter sig for at slagte sin
søn Isak og bruge ham som brændoffer. Abraham slår hælene sammen og

adlyder, hvilket er ret paradoksalt i betragtning af, hvordan han
protesterede, da Gud ville ødelægge Sodoma.


Han drager ud med sønnen og to drenge. Da han nærmer sig alteret,
lyver han for drengene og siger »Bliv her med æslet, mens jeg og
drengen går derhen for at tilbede; så kommer vi tilbage til jer«.
Abraham og Isak går hen og forbereder alteret, selvom Isak under sig
over, hvor offerdyret er henne.
Far, hvor er offerdyret?


Abraham spænder Isak fast på alteret og løfter kniven, men i sidste
sekund "hører han stemmer" igen - og opgiver forehavendet.


Gud indrømmer, at det hele bare var for sjov, og sværger ved sig selv

(altså ved Gud), at Abraham skal belønnes for sin "dåd".


Når Abraham kunne finde på at ofre sin eneste søn, og når man kan
fortælle sådan en historie om en af de helligste mænd i Bibelen, er
det et tegn på, at man accepterede menneskeofringer i almindelighed.
Faktisk så man i middelalderen en parallel mellem Abraham, der var
villig til at ofre sin enbårne søn - og Gud, der lod Jesus dø på
korset. Bemærk, at Isak selv måtte bære brænde til bålet, ligesom
Jesus selv måtte bære sit kors (se billederne længere nede på
siden).


Jeftas sejr over ammonitterne
Isak var altså heldig, at Gud afbrød ofringen. Andre var mindre
heldige: Jefta skulle i krig og lovede at ofre et menneske til Gud:


Dommer 11,30 Jefta aflagde det løfte til Herren: »Hvis du giver
ammonitterne i min hånd,
Dommer 11,31 skal den første, der går ud af døren til mit hus og
kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som
sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer.«

Gud lader sig bestikke af løftet om menneskeofring, så Jefta vinder
krigen. Uheldigvis for ham (og endnu mere uheldigt for hans datter) var

den første, han mødte, hans egen datter:

Dommer 11,34 Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans
datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans
eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre.
Dommer 11,35 Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og
sagde: »Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg
har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig
igen.«
... .. ....
Dommer 11,37 Og hun sagde: ȃn ting beder jeg dig om: Giv mig en
frist på to måneder, så jeg kan gå op i bjergene sammen med mine
veninder og græde over, at jeg skal dø som jomfru.«
Dommer 11,38 Han sagde: »Gå du blot!« og han lod hende være væk i
to måneder. Hun gik ud i bjergene sammen med sine veninder og græd
over, at hun skulle dø som jomfru.
Dommer 11,39 Da de to måneder var gået, vendte hun hjem til sin far,
og han gjorde med hende, som han havde givet løfte om. Hun havde
aldrig været sammen med en mand. [...]


Jefta brændte altså sin egen datter. Bemærk, at han ikke fortrød
sit løfte om menneskeofring. Det eneste han var ked af var, at det gik

ud over hans datter.


Gud havde heller ikke noget imod det. Datteren græd to måneder i
bjergene, så Gud havde masser af tid til at sende en drøm, en engel
eller en profet, hvis Han ikke havde ønsket sit brændoffer.


Der var heller ingen andre, der tænkte dårligt om Jefta, fordi han
brændte sin egen datter. Hverken hans naboer eller forfatteren af
Bibelen. Jefta omtales sågar pænt i Det Nye Testamente som en af "de
gode gamle" helte:


Hebr. 11,32 Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg
fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om
profeterne,
Hebr. 11,32 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede
retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab,


Gibeonitternes hævn
Andre gange var det Gud selv, der krævede menneskeofferet.


2 Sam. 21,1 I Davids regeringstid var der en hungersnød, som varede
hele tre år. Da søgte David Herrens ansigt, og Herren svarede: »Der
hviler blodskyld på Saul og hans hus, fordi han dræbte
gibeonitterne.«


Man kan undre sig over, at Gud sender en hungersnød over David, som
"var en mand efter Guds hjerte". Man kan også under sig over, hvorfor
David venter 3 år med at "søge Herrens ansigt".


Gustave Doré. Rispa jager fugle og hunde væk fra sine sønners lig
(44 KB).
I al fald var der "blodskyld" på Saul, og den måtte sones - med
menneskeofre. Gibeonitterne stiller deres krav:


2 Sam. 21,6 Udlevér syv af hans efterkommere til os, så vi kan
henrette dem for Herren på Herrens bjerg i Gibeon.« Kongen svarede:
»Dem skal I få.«
... .. ....
2 Sam. 21,8 Kongen tog de to sønner, som Ajjas datter Rispa havde
født Saul, Armoni og Mefiboshet, og de fem sønner, som Sauls datter
Merab havde født Adriel, der var søn af Barzillaj fra Mehola.
2 Sam. 21,9 Dem udleverede han til gibeonitterne, som henrettede dem
på bjerget for Herrens ansigt. Således omkom de alle syv på én
gang; de blev dræbt i de første dage af høsten, i begyndelsen af
byghøsten.
2 Sam. 21,10 Ajjas datter Rispa tog sine sørgeklæder og bredte dem ud

på klippen. Der sad hun fra begyndelsen af høsten, til regnen
styrtede ned fra himlen over de døde, og hun passede på, at himlens
fugle ikke slog ned over dem om dagen, og at jordens dyr ikke kastede
sig over dem om natten.
... .. ....
2 Sam. 21,14 [...] Da alt, hvad kongen havde befalet, var gjort,
forbarmede Gud sig til sidst over landet.


Så syv uskyldige mennesker skulle ofres, før Gud "forbarmede sig over

landet".


Vantro
Når det drejer sig om vantro, skal hele byer ofres til Gud:


5 Mos. 13,13 Hvis du hører, at der i en af dine byer, som Herren din
Gud giver dig at bo i,
5 Mos. 13,14 har været ondsindede mennesker fra dit eget folk på
færde, der har bragt indbyggerne i deres by på afveje og sagt: »Lad
os gå hen og dyrke andre guder,« guder som I ikke før har kendt,
5 Mos. 13,15 da skal du undersøge og efterforske det grundigt og
forhøre dig om det. Hvis det virkelig forholder sig sådan, at denne
afskyelige handling har fundet sted hos dig,
5 Mos. 13,16 skal du hugge indbyggerne i den by ned med sværd; med
sværdet skal du lægge band på den og på alt, hvad der er i den,
også på dyrene.
5 Mos. 13,17 Og alt byttet fra byen skal du samle på torvet, og så
skal du brænde byen sammen med alt byttet som et heloffer til Herren
din Gud; den skal være en evig ruinhøj og må ikke genopbygges,


Hele byen med alle mennesker skal hugges ned og ofres til Gud. Selv
dyrene skal straffes for at være vantro.


Det Nye Testamente


Guds lam. Bemærk bægeret med blod (82 KB).
Det Nye Testamente er én lang historie om en menneskeofring. Hele
formålet med Jesus' fødsel og liv var, at han skulle ofres til Gud
for at sone menneskers synder.


Romerne 3,25 Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for

at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder
ustraffede,


1 Joh. 2,2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore,
men for hele verdens synder.


Hebr. 9,11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som
nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne
telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører
denne skabte verden til;
Hebr. 9,12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod,
gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig
forløsning.
Hebr. 9,13 nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at
stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem
rene i det ydre,
Hebr. 9,14 så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig
selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne
rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den
levende Gud.


Biblia Pauperum, type og antitype. Isak ofres af sin far - Jesus ofres
til sin far (71 KB).
Hebr. 9,26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev
grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes
ende for at udslette synden ved sit offer.
Hebr. 9,27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og
derefter dømmes,
Hebr. 9,28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder
og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at
frelse dem, som venter på ham.


Hebr. 10,10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu
Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.
Hebr. 10,11 Enhver anden præst står dag efter dag og forretter
tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel
aldrig kan fjerne synder,
Hebr. 10,12 men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt
offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd,
... .. ....
Hebr. 10,14 For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han
helliger, til målet.


Gud kan sågar lide lugten af hans søn, der bliver ofret på korset:


Efes. 5,1 I skal ligne Gud som hans kære børn
Efes. 5,2 og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig

selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft


Apost. G. 8,32 Det afsnit i Skriften, han læste, var dette: Som et
får, der føres til slagtning, som et lam, der er stumt, mens det
klippes, således åbnede han ikke sin mund.


1 Kor. 5,7 Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er

jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.


1 Peter 1,18 I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv

eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra
jeres fædre,
1 Peter 1,19 men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og
lyde;


Åb. 5,6 Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende
væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn
og syv øjne - det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele
jorden.