"Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1160138808.127490.140500@i42g2000cwa.googlegroups.com...
"Den dag i dag er der abortforbud i dele af Danmark (Færøerne), fordi
religiøse mosefund ikke vil lade kvinder bestemme selv. Tusinder af
mennesker i Den Tredje Verden dør, fordi verdens rigeste land, USA,
kobler ulandsbistand sammen med abort og nægter at støtte velgørende
organisationer, der ikke tager afstand fra abort.
http://www.abortnet.dk/Default.asp?ID=1429
Og hvad siger Bibelen så om abort? Den siger det, man kunne forvente
af en bog, der er skrevet af en flok gedehyrder i bronzealderen, nemlig
ingenting!
Når kristne derfor skal få Bibelen til at bekræfte deres fordomme,
er de nødt til at gøre det, som de anklager alle andre for at gøre,
nemlig at citere ude af sammenhæng. F.eks er der et af De Ti Bud, der
siger:
2 Mos. 20,13 Du må ikke begå drab.
Dette argument er lidt tyndbenet, da man ikke kan åbne en side i Det
Gamle Testamente uden at læse om et eller andet folkeslag, der er
blevet udryddet, fordi Gud ikke kunne lide dem.
Et andet yndlingscitat er dér, hvor Maria besøger sin slægtning,
Elisabeth, og fortæller om sin ubesmittede undfangelse. Elisabeth er
selv gravid, og .....
Lukas 1,41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes
liv, og hun blev fyldt med Helligånden
Lukas 1,42 og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder,
og velsignet dit livs frugt!
Lukas 1,43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til
mig?
Lukas 1,44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet
i mig af fryd.
Leonardo da Vinci. Jesus og Johannes Døberen som børn (90 KB).
Hvad skal man sige? Masser af mødre mærker, at barnet sparker i maven
på dem, men Elisabeth mener altså, at barnet sprang, og at det var af
fryd, og derfor er der ikke fri abort på Færøerne.
Nu skal det tilføjes, at det ikke var et helt almindeligt barn - det
var faktisk Johannes Døberen - og Herrens engel, Gabriel, havde lovet,
at fødslen ikke ville blive helt normal:
Lukas 1,15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin
og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv,
Desuden er det lidt svært at tage historien alvorligt: Af de fire
evangelister er det kun Lukas, der fortæller om springfyren - ja, det
er faktisk også kun Lukas, der påstår, at Johannes Døberen og Jesus
skulle være i familie med hinanden. Og både Lukas og Johannes
Døberen må selv have glemt alt om "springturen", for i et senere
kapitel af Lukasevangeliet beder Johannes sine folk spørge Jesus, om
han nu også var den udvalgte:
Lukas 7,18 Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte
to af dem til sig
Lukas 7,19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som
kommer, eller skal vi vente en anden?«
Hvordan kan Johannes som foster "springe af fryd" - inden Elisabeth
blev fyldt med Helligånden, når den voksne og profeterende Johannes
Døberen ikke aner, hvem Jesus er?
Abort i Bibelen
Der er kun ét (1) sted i Bibelen, der nævner provokeret abort:
2 Mos. 21,22 Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til
en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke
til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand
pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne.
2 Mos. 21,23 Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for
liv,
2 Mos. 21,24 øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for
fod,
2 Mos. 21,25 brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for
skramme.
Her fremgår det tydeligt, at fostre ikke er liv. Vi er i det kapitel
af Bibelen, hvor der er dødsstraf for de mest latterlige småting med
Bibelens primitive »øje for øje, tand for tand«, men lige præcis
aborter kan klares med en bøde, hvis der ikke støder anden ulykke
til.
Bemærk i øvrigt, at det er kvindens mand, der pålægger ham bøden.
Mændene er oppe slås, kvinden bliver skubbet og aborterer, hvorefter
manden får erstatning - kvinder er jo bare ejendom.
Flere citater
Lad os se på et par steder, abortmodstandere plejer at "glemme":
2 Kong. 15,16 På den tid drog Menahem ud fra Tirsa og slog Tappua og
alle, der var i den, og hele dens opland, fordi den ikke havde åbnet
portene for ham. Han slog den og sprættede maven op på alle dens
gravide kvinder.
2 Kong. 15,17 I Judas konge Azarjas niogtredivte regeringsår blev
Menahem, Gadis søn, konge over Israel, og han regerede ti år i
Samaria.
Forfatteren tilføjer godt nok, at Menahem var ond - men han var dog
konge over Israel, Guds eget land, i 10 år. Gud er normalt hurtig nok
til at hævne sig over latterlige småting ( fx den gang Han slog
70.000 mennesker ihjel pga. en folketælling), men alligevel sidder Han
i 10 år og kigger på, at Hans udvalgte konge over Hans udvalgte folk
sprætter livet op på gravide kvinder - uden at Han har grebet ind, og
uden at en af Hans utallige profeter har protesteret.
Når Gud kan se gennem fingre med den slags uhyrligheder, er det svært
at se, hvordan Gud skulle have noget imod moderne aborter, der foregår
under sterile forhold med kvindens tilladelse.
Vi tager et citat mere:
Hoseas 14,1 Samaria pådrog sig skyld, da de trodsede deres Gud. De
skal falde for sværdet, deres småbørn bliver knust, deres gravide
kvinder får maven sprættet op.
Hoseas 14,2 Vend om, Israel, til Herren din Gud, for du snublede i din
skyld.
Her er det ikke længere en "ond konge", men derimod profeten Hoseas -
Guds personlige talerør. Samaria har trodset Gud, og Guds udsending
truer dem derfor med at gravide kvinder kan blive sprættet op.
Selvfølgelig ikke af Gud personligt, men af en eller anden fjendtlig
stamme, Gud sender imod dem.
Bemærk også teksten: »deres småbørn bliver knust« - så meget for
abortmodstandernes eget argument: »Du må ikke begå drab«.
Hoseas er også mester for dette citat:
Hoseas 9,14 Giv dem, Herre - hvad skal du give dem? Giv dem golde
moderliv og udtørrede bryster!
... .. .. ..
Hoseas 9,16 Efraim er slået, hans rødder tørrer ud, han bærer ikke
frugt. Selv om de føder, dræber jeg deres elskede børn.
Så Gud må godt forhindre fostre i at opstå ved at give kvinderne
"golde moderliv", og hans profeter må godt dræbe dem lige efter
fødslen. Men i intervallet mellem undfangelsen og fødslen er alt liv
helligt.
Et lignende citat finder vi i Salme 137:
Salme 137,8 Babylons datter, du ødelæggerske! Lykkelig den, der
gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
Salme 137,9 Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod
klippen!
"Lykkelig" står der faktisk! Spædbørn er som bekendt uskyldige, og
hvordan kan man på den ene side være lykkelig over at knuse
spædbørn mod klippen, og på den anden side være imod abort - fordi
alt liv er helligt?
Massemorderen Moses er også godt for et citat:
4 Mos. 31,17 Dræb nu alle drenge og alle kvinder, der har haft samleje
med en mand.
4 Mos. 31,18 Alle piger derimod, der ikke har haft samleje med en mand,
skal I lade leve hos jer.
Her går Moses specifikt efter kvinder, der "der har haft samleje med
en mand". Mange af dem må formodes at være gravide, så deres fostre
bliver dræbt sammen med deres mødre.
Men lad os give Gud det sidste ord:
1 Sam. 15,3 Ryk nu ud og slå amalekitterne og læg band på alt, hvad
der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder,
børn og spæde, okser og får, kameler og æsler.«
Det nye Testamente
Jesus er også god for en trussel til Judas Iskariot:
Matthæus 26,24 Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om
ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var
bedre for det menneske, om det aldrig var født.«
For nogle mennesker var abort altså den bedste løsning.
Loven om skinsygeofferet
Faktisk er der en opskrift på abort i Bibelen - nemlig de ulækre
metoder, præsterne kan bruge, hvis en kvinde er mistænkt for at have
været sin mand utro:
4 Mos. 5,11 Herren talte til Moses og sagde:
4 Mos. 5,12 Tal til israelitterne og sig til dem: Hvis en kvinde kommer
på afveje og er sin mand utro,
4 Mos. 5,13 ved at en anden mand har samleje med hende, uden at hendes
mand ved det, og uden at det bliver opdaget, skønt hun er blevet uren,
og der ikke er noget vidne imod hende, fordi hun ikke blev grebet på
fersk gerning,
... .. .. ..
4 Mos. 5,17 Præsten skal så tage helligt vand i en lerskål, og han
skal tage noget af støvet på gulvet i boligen og komme det i vandet.
... .. .. ..
4 Mos. 5,21 præsten tager nu kvinden i ed med forbandelseseden og
siger til hende - »så skal Herren gøre dig til en forbandelse og
besværgelse i dit folk ved at lade dine hofter skrumpe og din mave
svulme.
4 Mos. 5,22 Når dette vand, der bringer forbandelse, kommer ned i dine
indvolde, skal din mave svulme og dine hofter skrumpe«. Og kvinden
skal sige: »Amen, amen.«
... .. .. ..
4 Mos. 5,27 Han skal give hende vandet at drikke, og hvis hun er blevet
uren og har været sin mand utro, så vil hendes mave svulme og hendes
hofter skrumpe, når bitterhedens vand, der bringer forbandelse, kommer
ind i hende, og så bliver kvinden til forbandelse i sit folk.
4 Mos. 5,28 Men hvis kvinden ikke er blevet uren, men er ren, skader
det hende ikke, og hun vil kunne få børn.
Så hvis den uhygiejniske blanding af "vand, der bringer forbandelse"
og snavs fra hytten får kvindens mave til at svulme op (og hendes
hofter til at skrumpe), er hun skyldig i hor. Hvordan mon fosteret vil
overleve den forgiftning?
Konklusion: Lader de små Børn kommetil mig
Best Regards Bruun
Ja, som fanden læser bibelen.
Steen Hjortsø