---

"Katolikker følger en opdeling af De Ti Bud, der går tilbage til
Aurelius Augustinus af Hippo (353-430). Det er Augustinus, der har
fundet på at slå de to første bud sammen, og istedet at klippe det
sidste bud over i to separate bud.

De katolske Ti Bud minder meget om Martin Luther's Ti Bud, og det er
der jo ikke noget underligt i, eftersom Martin Luther oprindelig var
katolsk munk. Der er dog to forskelle mellem de lutheranske og de
katolske bud:

Jeg er Herren din Gud
Jødernes talmudiske tradition har siden det tredje århundre betragtet
indledningen af De Ti Bud (vers 2) som et selvstændigt bud. Ja, ikke
bare et bud, men et ekstra vigtigt bud, en slags "over-bud", der
opsummerer resten af De Ti Bud.

2. Mos. 20,1 Gud talte alle disse ord:
2. Mos. 20,2 »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af
trællehuset.
2. Mos. 20,3 Du må ikke have andre guder end mig.


Protestanter og lutheranere mener ikke, det er et "rigtig" bud. Det
skyldes formodentlig, at Gud henvender sig til en bestemt etnisk
gruppe, i og med Gud hverken har ført protestanter eller lutheranere
ud af Egypten.

Derfor springes dette bud rask væk over, men katolikkerne beholder dog
de fem første af ordene, så det katolske Første Bud lyder: »Jeg er
Herren din Gud. Du må ikke have andre guder end mig; du må ikke gøre
dig noget billede for at tilbede det.« Men det dér med Egypten og
trællehuset springes over.

Bedraget er så komplet, at mange katolske kristne tror, at der står
»Jeg er Herren din Gud. Du må ikke have andre guder end mig;....« i
Bibelen.

Kvinder og anden ejendom
Luther og den Katolske Kirke er enige om at udelade Det Andet Bud, og
til gengæld at klippe det lange bud om ikke at begære over i to
mindre bud. Til gengæld er de ikke enige om, hvad der er vigtigst i en
mands liv: Kvinden eller huset.

I sin Katekismus afsætter Luther Det Niende Bud til at forbyde folk at
misunde naboens hus. Huset er åbenbart særligt vigtigt for Luther.
Naboens koner, slaver, okser, æsler og andet løsøre bundtes sammen i
Luther's Tiende Bud:
Paven med horn

Det niende bud:
Du må ikke begære din næstes hus.

Det tiende bud:
Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde,
hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
(Luthers Katekismus; se link for neden.)

Katolikker ændrer i prioteringen, og anser hustruen for at være
vigtigere end anden ejendom.

Det niende bud:
Du må ikke begære din næstes hustru.

Det tiende bud:
Du må ikke begære noget af, hvad der tilhører din næste.
(De katolske Bud; se link for neden.)


Hvorfor har paven en fisk på hovedet?
Klik for svaret.
Grunden til ueningheden er, at der findes to versioner af De Ti Bud i
Bibelen, og disse er selvfølgelig forskellige. Augustinus (og dermed
katolikkerne) følger Femte Mosebog, hvor kvinden er vigtigere end
huset, mens Luther valgte at bruge Anden Mosebog.

Dette åbner op for nogle teologiske problemer, for De Ti Bud i Femte
Mosebog afviger også på andre områder. I Anden Mosebog fortæller De
Ti Bud, at vi skal holde sabbatdagen, fordi Gud hvilede på
syvendedagen. I Femte Mosebog siger det samme bud derimod, at
sabbatdagen er indstiftet som minde om, hvordan jøderne engang var
trælle i Egypten. »Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren
din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor
har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.« (5 Mos 5,15)

Alt dette medfører, at når katolikkerne vælger
femte-mosebog-modellen og sætter kvinden højere end huset, er der tre
muligheder:

Katolikker bygger deres Ti Bud på Femte Mosebog. Derfor bruger
katolikker hele sabbatdagen på at mindes, hvor hårdt jøderne havde
det i Egypten.
Katolikker vafler rundt mellem Anden og Femte Mosebog, som det passer
dem.
Katolikkernes bud har ikke noget med Bibelen at gøre.
Vigtigheden af De Ti katolske Bud
På konsiliet i Trent (1545-1563) vedtog Den Katolske kirke, at
straffen for at hævde, De Ti Bud ikke gjaldt for kristne, var
bandlysning.(1)


Hvorfor har kirken erobret julen?
Klik for svaret.
Dette var en hård dom i gamle dage: Som bandlyst kunne man ikke blive
gift, hvilket betød at ens børn blev horeunger. Man kunne ikke få
den sidste olie eller blive begravet i kristen jord, hvilket betød, at
man havnede i Helvede. Børnene kunne ikke blive døbt, hvilket betød,
at de også havnede i Helvede. Desuden mistede man magthavernes
beskyttelse, hvilket næsten var en dødsdom i et samfund, hvor der
ikke fandtes politi eller menneskerettigheder.

I kontrast hertil fortæller den Katolske Kirkes Katekisme nummer 2066
frejdigt, at den "nuværende" opdeling, der opfundet af Augustinus, er
blevet tradition. Katekismen fortæller også, der findes en "lidt
anderledes opdeling", men gør ikke opmærksom på, at denne "lidt
anderledes opdeling" blev fulgt i over 400 år, indtil katolikerne
fandt på at smide et bud væk.

2066 Opdelingen og nummereringen af De Ti Bud har varieret gennem
historien. Den nuværende katekisme følger den opdeling af budene, der
blev grundlagt af St. Augustinus, som er blevet traditionel i den
Katolske Kirke. Den samme bruges også i den lutheranske bekendelse. De
græske kirkefædre udarbejdede en lidt anderledes opdeling, som findes
i de ortodokse kirker og reformerede samfund.
(Min oversættelse af den Katolske Kirkes Katekisme nummer 2066; se
tekst og link for neden.(2))

Så på den ene side farer kirken på bogstaveligste vis frem med bål
og brand, hvis man ikke tror på De Ti Bud. Det er ikke nok, man
følger dem - kirkens tankepoliti kræver, at man også tror på, at de
er Guds evindelige og ufejlbarlige ord. Men på den anden side gider
den Katolske Kirke ikke forklare, hvordan Guds evindelige ord ser ud,
men nøjes med at fortælle, at der er tradition for den nuværende
opdeling.

Konklusion: De 10 bud er noget, man vafler rundt i efter
forgodtbefindende."

Best Regards Bruun