---

God Fornøjelse.

"Dette er en gennemgang af den første af de to skabelsesberetninger.
Den anden skabelsesberetning står i 1. Mosebog kapitel 2,3-2,25.


1. Mos. 1,1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.


Hovedpersonen i den første skabelse hedder Elohim. Dette kan
oversættes med "guderne og gudinderne" eller "guden med mandlige og
kvindelige attributter". På dansk oversættes det slet og ret "Gud".


1. Mos. 1,2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over
urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.


»Guds ånd svævede over vandene.«. Denne historie er den nyeste af
de to, skrevet år 621-612 fvt., hvor Gud ikke længere er
menneskelignende.
Bemærk, at "vandene" åbenbart altid har været der.


Gustave Doré. 1 Mos. 1,3 Gud skaber lyset (56 KB).
1. Mos. 1,3 Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys.


Elohim arbejder gennem talte kommandoer.
Elohim skaber lys, længe før han skaber Solen, Månen og stjernerne.


1. Mos. 1,4 Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra
mørket.


Hvordan kan man skille lyset fra mørket? Hvordan så mørket ud, før
det blev skilt fra lyset?


1. Mos. 1,5 Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev
det aften, og det blev morgen, første dag.


Hvordan kan det blive aften og morgen, når Elohim ikke har skabt Solen

endnu?


1. Mos. 1,6 Gud sagde: »Der skal være en hvælving i vandene; den
skal skille vandene!« Og det skete;
1. Mos. 1,7 Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen

fra vandet over hvælvingen.
1. Mos. 1,8 Gud kaldte hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det
blev morgen, anden dag.


Elohim bruger en hel dag på at lave en "hvælving" med vand over. Det
må have været et problem for Sputnik og Apollo-projekterne. "Houston,

we've got a problem!"


1. Mos. 1,9 Gud sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét
sted, så det tørre land kommer til syne!« Og det skete.
1. Mos. 1,10 Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet
samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt.


Det faste land bliver skabt. Som bekendt drejer Jorden rundt om Solen,
men Elohim skaber Jorden før Solen.


1. Mos. 1,11 Gud sagde: »Jorden skal grønnes: Planter, der sætter
frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være

på jorden.« Og det skete;
1. Mos. 1,12 jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter
frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det

var godt.
1. Mos. 1,13 Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag.


Elohim så, at det var godt. Altså, når han selv skal sige det. Men
hvor smart var det at skabe planterne før Solen?


1. Mos. 1,14 Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til
at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte
festtider, dage og år,


De ældre Bibler formulerer det, »til Tegn og til Fastsættelse«.
Himmelen er altså til tegn for astrologernes skyld.
Lyset skal »skille dag fra nat«, men det havde Elohim jo allerede
gjort i vers 4-5.


1. Mos. 1,15 og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse
jorden!« Og det skete;
1. Mos. 1,16 Gud skabte de to store lys, det største til at herske om
dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne.


Månen skal "herske" om natten. Hvorfor tilbringer den så halvdelen af

tiden på daghimmelen?
Stjernerne nævnes som en eftertanke. I virkeligheden er stjernerne
millioner af milliarder gange større end vores Sol og Måne.


1. Mos. 1,17 Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,


Solen er sat op på "hvælvingen" (den med vand over) for at lyse på
Jorden! Elohim er åbenbart ikke klar over, at det er Jorden, der
drejer rundt om solen.
Lyset fra stjernerne kan være millioner af år om at nå Jorden. Hvis
de er skabt for at lyse på jorden, så hjælper det ikke, at Elohim
skaber dem 3 dage, før han skaber mennesket.


1. Mos. 1,18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille
Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.
1. Mos. 1,19 Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag.


Sol, måne og stjerner er sat på "himmelhvælvingen", hvad det så
siden er for en størrelse. Elohim er åbenbart heller ikke klar over,
at stjerner er sole, hvoraf mange er langt større end vores egen sol
(der er langt større end Jorden).
Stjernerne er sat for at lyse på Jorden. Sikke et ressourcespild: De
stjerner, der er fremme om dagen, kan man slet ikke se, og hvad med de
100 milliarder af galakser, der er placeret så langt fra Jorden, at
deres lys ikke når os.


Mennesker og dyr blev skabt samme dag.
1. Mos. 1,20 Gud sagde: »Vandet skal vrimle med levende væsener, og
fugle skal flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!« Og det
skete;
1. Mos. 1,21 Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener,

der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud
så, at det var godt.
1. Mos. 1,22 Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og
talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på
jorden!«


Elohim skaber fuglene før de landlevende dyr. I virkelighedens verden
skete det omvendt.


1. Mos. 1,23 Så blev det aften, og det blev morgen, femte dag.


Denne forfatter er vild med gentagelser.


1. Mos. 1,24 Gud sagde: »Jorden skal frembringe alle slags levende
væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!« Og det skete;
1. Mos. 1,25 Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle
slags krybdyr. Gud så, at det var godt.


Kvæg og krybdyr skabes i samme arbejdsgang. I virkeligheden kom
krybdyr meget lang tid før køerne.


1. Mos. 1,26 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de

ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget,
alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«


Elohim skaber mennesket i "vort" billede. Benytter han sig af pluralis
majestatis, eller er der flere guder end ham selv? Hvem taler han til?
Og hvis der kun er én Gud, hvordan kan han så skabe både mand og
kvinde i sit billede?


1. Mos. 1,27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte
han det, som mand og kvinde skabte han dem.


Bemærk, at Elohim - "guden med mandlige og kvindelige attributter" -
skaber mand og kvinde samtidigt og formodentlig som ligeværdige.


1. Mos. 1,28 Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare
og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets
fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«


Mennesket er herre over alle andre dyrearter (gentagelse af vers 26):
Dét er, hvad Bibelen har at sige om dyrevelfærd og dyrerettigheder.
Prøv at spørge Elohim, om man må tage hunde med sig ind i Himmelen.


Gud tillader at spise alle frugter med kerne (53 KB).


1. Mos. 1,29 Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter, der sætter
frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem
skal I have til føde.


Alle urter? Også skarntyde og sort natskygge?
Alle træer som bærer frugt? Gælder det også Kundskabens Træ? Vil
det sige, at Arvesynden er afskaffet?
Hvad er det der med frø og kerner? Må vi ikke spise svampe?


1. Mos. 1,30 Til alle de vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til
alt levende, der rører sig på jorden, giver jeg alle grønne planter
som føde.« Og det skete.


Alle dyr - dvs. løver, krokodiller, rovfugle osv. lever af grønne
urter!


1. Mos. 31 Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det

var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.
1. Mos. 2,1 Således blev himlen og jorden og hele himlens hær
fuldendt.


Skabelsen er overstået på 6 dage. Videnskaben mener, at det snarere
tog 15 milliarder år!


1. Mos. 2,2 På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han
havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det
arbejde, han havde udført.
1. Mos. 2,3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på
den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han
skabte.


Man kan godt unde Elohim en fridag oven på det hårde arbejde - og
dog..... Hvis Gud er almægtig, behøver Han ikke at hvile. Man kan
ikke gradbøje almagten.
Bemærk, at Elohim "snød" lidt og to gange udførte to arbejder samme
dag: På den tredje dag skabte han den faste jord og planter. På
sjettedagen skabte han mennesket i sit billede - efter lige at have
skabt dyrene.
Sådan nåede Elohim det på 6 dage, så historien kunne slutte med en
morale om at holde sabbatten hellig.


Elohim (Gud) så, at det var godt. Men alligevel begynder vores næste
aktør, Jahve (Gud Herren), at skabe hele verden en gang til."