---

God fornøjelse.

"Dette er en gennemgang af den anden af de to skabelsesberetninger, der
indleder Bibelen.

Den første skabelsesberetning står i 1. Mosebog kapitel 1-2,3, hvor
jorden med alle planter, dyr og mennesker er skabt af Elohim, der i den
danske oversættelse slet og ret kaldes Gud.

Nu bliver den verden, som Gud (Elohim) lige har skabt, skabt én gang
til af en Gud ved navn Jahve - på dansk kaldes han Gud Herren. Denne
fortælling er omkring 300 år ældre end den forrige historie.

1. Mos. 2,4 Det var himlens og jordens skabelseshistorie. Dengang Gud
Herren skabte jord og himmel,


Den gamle oversættelse sagde »Det er Himmelens og Jordens
Skabelseshistorie«. I den nye oversættelse har man rettet "er" til
"var" for at skabe en illusion om, at den første skabelse handler om
universet, og den anden handler om Jorden.

1. Mos. 2,5 var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var
spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og
der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden,


I Elohim-versionen var der vand over det hele - i Jahve
Elohim-versionen er der tørke. Elohim skaber planter før mennesket -
Jahve er nødt til at skabe mennesket, for at planter skal trives.

1. Mos. 2,6 men en kilde brød frem af jorden og vandede hele
agerjorden.


En kilde? I den forrige Bibeloversættelse var det en tåge og i endnu
ældre "en Damp". Hvis vi skal bruge Skabelsesberetningen til
undervisning i skolen, må vi først beslutte, hvilken version der er
rigtig.


Manden blev skabt før dyrene. Kvinden blev skabt endnu senere
1. Mos. 2,7 Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste
livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.


Jahve danner mennesket af jord. Denne gud har fingrene nede i
"materien" - i modsætning til Elohim der benytter sig af "ordet".

1. Mos. 2,8 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der
satte han det menneske, han havde formet.
1. Mos. 2,9 Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på
og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i
haven og træet til kundskab om godt og ondt.


Kundskabens træ? I dag hænger kundskab ellers ikke på træerne.
Hvorfor skabte Gud i grunden "træet til kundskab om godt og ondt"?
Hvis han er alvidende, må han have vidst, hvilke forfærdelige ulykker
han dermed har forårsaget.

1. Mos. 2,10 I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte
den sig og blev til fire strømme.
1. Mos. 2,11 Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet
Havila, hvor der er guld.
1. Mos. 2,12 Guldet i det land er fint; der er også bedellium og
shoham-sten.
1. Mos. 2,13 Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele
landet Nubien.
1. Mos. 2,14 Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur.
Den fjerde flod er Eufrat.



Jahve Elohim på arbejde (66 KB).
Edens have ligger på Jorden (og er altså ikke det samme som Paradis i
Himmelen).

1. Mos. 2,15 Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at
han skulle dyrke og vogte den.


Mennesket bliver kaldt Adam, fordi det er skabt af jord (hebraisk:
adamah). Det samme ordspil gælder på latin: Menneske (homo) er skabt
af humus - eller kortere: "homo ex humo".
Adam bliver sat på arbejde med at dyrke jorden - det er faktisk
derfor, han er skabt (1. Mos. 2,5): Nok var Adam i Paradis, men
alligevel...

1. Mos. 2,16 Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise
af alle træerne i haven.
1. Mos. 2,17 Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise
af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«


Dødstrusler mod en mand, der er 1 dag gammel!
Havde Elohim ikke sagt (1. Mos. 1,29), at mennesket måtte spise af
alle træer?
Hvorfor sætter Jahve ikke bare et hegn op - eller en engel med
flammesværd?
Hvorfor har han overhovedet skabt træet? Hvad skal han med det, når
han allerede er alvidende?
Hvad med Livets træ? Må Adam godt spise af det?
I øvrigt blev Adam 930 år gammel (1. Mos. 5,5).

1. Mos. 2,18 Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er
alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.«


Først efter at have skabt manden går det op for Gud Herren, at der
mangler en menneskehun. Hvis der ikke var tænkt på hunner, hvorfor
havde manden så brystvorter?
Bemærk, at kvinden skabes som en hjælper.



1. Mos. 2,19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens
fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han
ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev
deres navn.


Jahve skaber mennesket før "markens dyr". Dette er ikke bare i
modsætning til videnskaben, men også i modsætning til Elohim, der
skabte dyrene på femtedagen og menneskerne på sjettedagen.
Elohim skabte også fuglene før kvæget, medens Jahve Elohim klarer
det i samme arbejdsgang.
Jahve glemmer at skabe fisk.
Jahve skaber en masse dyr som mulige hunner til menneskehannen. Skulle
det være "Intelligent Design"?


1. Mos. 2,20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de
vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.


Det må have været noget af et syn: Giraffer, næbdyr, kolibrier,
hummere og kongeørne paraderer forbi Adam, for at han skal finde sige
en kone blandt dem.

1. Mos. 2,21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens
han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød.


Jahve Elohim lader Adam falde i søvn. Men Adam var vel også træt
efter at have navngivet et par millioner dyrearter!
Denne historie får nogle kristne til at tro, at mænd har færre
ribben end kvinder - hvis du møder en af dem, så prøv at spørge, om
mænd har et ribben mindre i begge sider eller kun den ene side.

1. Mos. 2,22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede
han en kvinde og førte hende til Adam.


Har vi ikke lige læst (1. Mos. 1, 26-28), at Elohim skabte mand og
kvinde samtidigt?

1. Mos. 2,23 Da sagde Adam: »Nu er det ben af mine ben og kød af mit
kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.«


Kvinden skabes af et ribben. Kunne Jahve Elohim ikke have skabt hende
af jord - ligesom med Adam og alle dyrene?
Hvad mener Adam med "Ben af mine Ben og Kød af mit Kød"? Er vi ude i
et fætter-kusine ægteskab?


Eva fra skabelsen (66 KB).
1. Mos. 2,24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til
sin hustru, og de bliver ét kød.


Jeg kan ikke lige se sammenhængen mellem et ribben og et ægteskab.
Mand og kvinde bliver ét kød. Hvordan kan det så være, at andre
afsnit i Gamle Testamente og Koranen anbefaler flerkoneri?
Hvem er det i grunden, der taler? Adam, Gud eller forfatteren?

1. Mos. 2,25 Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.


Pyha! Vi har lige hørt, at mander binder sig til sin hustru, og at de
bliver ét kød. Nu får vi også at vide, at de er nøgne og ikke
skammer sig. Det er vist godt, historien ender her.


Således slutter den anden skabelse med en morale om, at mand og kvinde
ikke er ligeværdige. Kvinden er Adams hjælper - "thi af Manden er hun
taget" "

Best Regards Bruun