Ken wrote:
> "Patruljen" <Patruljen@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>
> ----------
>
> Det der støder ved din måde at skrive på, er at du gør nar med det der er
> skrevet i Bibelen. Men samtidig med det støder du de religiøse følelser der
> for nogle er forbundet med det samme. Men det er jo en ringe og dårlig
> fremgangsmåde, der også er særdeles usaglig.
>
> Og det er forkert! Ingen kommer fremad ad den vej og hvis du vil poientere
> noget, så brug en anden metode.
>
> Jeg siger et sted at du trækker ting ud af sammenhængen. Og det gør du! Tag
> det du siger om Jødernes klagesang. De var i fangenskab i et fremmed land og
> taget fra et sted der var givet dem af Gud. Og Babylonierne havde i stedet
> for de bortførte jøder flyttet helt andre folk til det land de havde fået
> for at volde splittelse. Og de længtes tilbage til deres hjemland. Så de
> sang klagesange.
>
> Men de ord der bliver brugt er sikkert en del af de mange profetier der er
> skrevet om Babylons fald og forsvinden. Dem er der nemlig mange af. Flere af
> disse profetier indeholder beskrivelser i forbindelse med de forhold der
> ville komme - floden tørrer ud - flodportene åbnes osv. og fjenderne var
> milde og venlige over for de der havde undertrykt dem.
>
> Forståelse af at sangen skildrer hvordan det ville gå, sætter tingene i det
> rette lys.
>
> Der er ikke noget i Bibelen jeg vrager, jeg opfatter alt som værende Guds
> ord. Meen der en sammenhæng man skal forstå.
Som " man " åbenbart selv vælger, selvom Jesus ord er ganske
specifikke?
Og placerer i den sammenhæng som passer bedst til ens selvbillede og
tidens trend, måske.....
" Bibelen har lange afsnit om rene og urene spiser - side op og side
ned med forbud mod at spise svin, harer, kameler, biller, østers,
hummer osv. osv... Gud går virkelig op i, hvad Hans børn putter i
munden.
Derfor skulle man tro Gud var imod noget så afskyeligt som
kannibalisme, men sandelig om ikke den nådige og barmhjertige Gud,
tværtimod truer folk med, at de kan blive tvunget til kannibalisme.
Gud vil selvfølgelig ikke personligt tvinge folk at spise deres egne
børn, men vil virke indirekte gennem krig og hungersnød. Hvis ikke du
følger Herrens befalinger, vil Guds pudse en fremmed magt på dig, så
du bliver drevet til kannibalisme.
5 Mos. 28,15 Men hvis du ikke adlyder Herren din Gud og omhyggeligt
følger alle hans befalinger og love, som jeg giver dig i dag, så skal
alle disse forbandelser komme over dig og nå dig:
[.. .. ..][..]
5 Mos. 28,49 Herren skal rejse et folk fra det fjerne imod dig; fra
jordens ende kommer det, ligesom ørnen, der slår ned, et folk, hvis
sprog du ikke forstår,
[.. .. ..][..]
5 Mos. 28,52 Det skal belejre dig i alle dine byer, indtil dine høje,
stejle mure, som du satte din lid til, er faldet i hele dit land. Ja,
det skal belejre dig i alle dine byer overalt i det land, Herren din
Gud har givet dig,
5 Mos. 28,53 så du æder frugten af dine moderliv, kødet af dine
sønner og døtre, som Herren din Gud har givet dig, i den nød og
trængsel, din fjende forvolder dig.
5 Mos. 28,54 Den sarteste og mest forvænte mand hos dig skal se skævt
til sin bror og til sin kone, som han favner, og til de børn, han har
tilbage;
5 Mos. 28,55 han giver dem ikke af det kød, han selv æder, kødet af
sine børn, det eneste han har tilbage i den nød og trængsel, din
fjende forvolder dig i alle dine byer.
[.. .. ..][..]
5 Mos. 28,57 endog den efterbyrd, der kommer ud mellem benene på
hende, og de børn, hun føder, vil hun æde i hemmelighed, fordi hun
mangler alt i den nød og trængsel, som din fjende forvolder dig i
dine byer.
3 Mos. 26,14 Men hvis I ikke hører på mig og ikke følger alle disse
befalinger,
[.. .. ..][..]
3 Mos. 26,27 Hvis I alligevel ikke hører på mig, men stadig trodser
mig,
3 Mos. 26,28 vil også jeg vise jer trods i vrede og tugte jer
syvdobbelt for jeres synder.
3 Mos. 26,29 I skal æde kødet af jeres egne sønner og døtre.
Jer 19,9 Jeg giver dem kødet af deres sønner og døtre at æde; de
skal æde hinandens kød i den nød og trængsel, som deres fjender og
de, der stræber dem efter livet, forvolder dem.
Ezekiel 5,10 Fædre skal æde deres sønner og sønner deres fædre;
for jeg bringer straf over dig og spreder resten af dig for alle vinde.
Og hvis man tror, Gud bare siger det "for sjov", tager man fejl. Det
skete faktisk for folk, Gud var blevet sur på, da Gud for
Gud-ved-hvilken-gang sendte en fjendtlig hær og en hungersnød over
sit udvalgte folk:
Gustave Doré, Hungersnøden i Samaria (56 KB).
2 Kong. 6,25 Der blev så stor hungersnød i Samaria under belejringen,
at et æselhoved kostede firs sekel sølv og en kvart kab duemøg fem
sekel.
2 Kong. 6,26 En dag Israels konge gik forbi på muren, råbte en kvinde
til ham: »Hjælp os, herre konge!«
2 Kong. 6,27 Han svarede: »Hvis ikke Herren hjælper dig, hvordan
skulle jeg så hjælpe dig? Fra tærskepladsen? Eller fra vinpersen?«
2 Kong. 6,28 Så spurgte kongen hende: »Hvad er der i vejen?« Hun
svarede: »Kvinden dér sagde til mig: Kom med din søn, så spiser vi
ham i dag, og min søn kan vi spise i morgen.
2 Kong. 6,29 Så kogte vi min søn og spiste ham. Men næste dag sagde
jeg til hende: Kom med din søn, så spiser vi ham. Men så gemte hun
sin søn.«
Kongen udtaler lidt senere: »Denne ulykke er kommet fra Herren.
Hvorfor skal jeg længere vente på Herren?«.
Her er to citater mere, hvor den barmhjertige Gud igen har sendt en
plage over sit udvalgte folk:
Klages. 4,10 Med egne hænder må mødre nu koge deres børn; det er
blevet deres føde, for mit folks datter er lemlæstet.
Klages. 4,11 Herren har givet sin vrede frit løb, udøst sin glødende
harme; han satte ild på Zion, og den blev fortæret lige til grunden.
Esajas 9,18 Ved Hærskarers Herres vrede blev landet svedet af, og
folket blev ildens bytte. Ingen skåner sin næste;
Esajas 9,19 man hugger i sig til højre, men er lige sulten, man æder
løs til venstre, men bliver ikke mæt. De æder kødet af deres
landsmænd,"
Best regards Bruun