---

Jeg håber at DSS er stedet, hvor jeg kan diskutere mit problem.

Jeg er i slutningen af trediverne, og har mødt en kvinde, der er ca. 15 år
ældre end mig. Vi var begge enige om, at det ikke skulle blive seriøst, og
kun tidsbegrænset. Men sådan skulle det ikke gå, idet vi begge har fået en
meget stor kærlighed til hinanden. Jeg fik øjnene op for, hvor dejlige en
kvinde hun er, og for at gøre en lang kærlighedsbeskrivelse kort, er jeg
kommet til den konklusion, at hun er kvinden jeg vil dele resten af mit liv
med.

I starten var det da en lidt anderledes følelse, at være sammen med en noget
ældre kvinde, men efter meget kort tid, tænkte jeg slet ikke over det mere.
Jeg så hendes menneskelige værdier, og det er den jeg er blivet dybt
forælsket i. Den anderledes følelse jeg havde, var på ingen måde negativ.

Jeg er ikke en person der falder for "modeller og silikone", jeg går efter
indre værdier og livserfaring.

Hendes problem går ud på, at hun er bange for, at jeg om X antal år, vil gå
ud og finde en yngre "model", og at vi derved ikke kan få en alderdom
sammen. Men set på den anden side, så der der jo en meget stor sansynlighed
for, at jeg lever længre end hende.

Der er jo også en seksuel fordel ved, at kvinden er ældst, da kvinder oftest
"topper" senere end mænd.

Vi har begge vores bagland i orden, og er ikke blevet mødt med fordomme -
faktisk har jeg mødt stor opbakning i det jeg gør.

Jeg håber, at I har en kommentar/mening om dette, jeg vil selvfølgelig også
gerne høre fra andre par, der måske står i samme situation som os. Jeg vil
gerne have nogle værktøjer/synspunkter, så jeg lettere kan se det fra hendes
side.

NB. Jeg føler ikke, at aldersforskeller er et problem.

Kærlighed har ingen alder

På forhånd tak
Løven.

---

Det er ikke længre så uvanlig at manden er den yngste i forholdet,
heldigvis.

Ang. hendes frygt for at du på et tidspunkt skal forlate hende for en
'yngre model' er der i grunden kun et svar; om hun var i et forhold med
en mand på hende egen alder så ville heller ikke det være nogen garanti
mod at han forlader hende for en anden.

Ting ændres og verden går meget hurtig, så man kan ikke længre forvente
de samme garantier som man gjorde før. Måske bliver det hende der
forlader dig for en yngre model..

Der vil altid være en risiko for at blive såret når man indgår et
kærlighedsforhold til et andet menneske, -det gælder jo for begge parter
i forholdet. Men hvorfor fokusere på farene ved det, når der er så mange
åbenbare fordele ved at dele hverdagen med den du elsker?

Skulle det så vise sig at partene til sidst vælger at gå hver sin vej,
jamen så har i levet ud jeres kærlighed medens i havde den!

Lev i nuet, morgendagen skal nok komme alligevel! Vælg at se tilbage på
alle de fine oplevelser i trods alt har haft, ikke alle de oplevelser i
KUNNE ha haft.

stor knus fra mig

"Løvemanden" skrev d. 25-06-01 10:18 dette indlæg :
> Jeg håber at DSS er stedet, hvor jeg kan diskutere mit problem.
>
> Jeg er i slutningen af trediverne, og har mødt en kvinde, der er ca.
15 år
> ældre end mig. Vi var begge enige om, at det ikke skulle blive
seriøst, og
> kun tidsbegrænset. Men sådan skulle det ikke gå, idet vi begge har
fået en
> meget stor kærlighed til hinanden. Jeg fik øjnene op for, hvor dejlige
en
> kvinde hun er, og for at gøre en lang kærlighedsbeskrivelse kort, er
jeg
> kommet til den konklusion, at hun er kvinden jeg vil dele resten af
mit liv
> med.
>
> I starten var det da en lidt anderledes følelse, at være sammen med en
noget
> ældre kvinde, men efter meget kort tid, tænkte jeg slet ikke over det
mere.
> Jeg så hendes menneskelige værdier, og det er den jeg er blivet dybt
> forælsket i. Den anderledes følelse jeg havde, var på ingen måde
negativ.
>
> Jeg er ikke en person der falder for "modeller og silikone", jeg går
efter
> indre værdier og livserfaring.
>
> Hendes problem går ud på, at hun er bange for, at jeg om X antal år,
vil gå
> ud og finde en yngre "model", og at vi derved ikke kan få en alderdom
> sammen. Men set på den anden side, så der der jo en meget stor
sansynlighed
> for, at jeg lever længre end hende.
>
> Der er jo også en seksuel fordel ved, at kvinden er ældst, da kvinder
oftest
> "topper" senere end mænd.
>
> Vi har begge vores bagland i orden, og er ikke blevet mødt med
fordomme -
> faktisk har jeg mødt stor opbakning i det jeg gør.
>
> Jeg håber, at I har en kommentar/mening om dette, jeg vil selvfølgelig
også
> gerne høre fra andre par, der måske står i samme situation som os. Jeg
vil
> gerne have nogle værktøjer/synspunkter, så jeg lettere kan se det fra
hendes
> side.
>
> NB. Jeg føler ikke, at aldersforskeller er et problem.
>
> Kærlighed har ingen alder
>
> På forhånd tak
> Løven.
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

> Ang. hendes frygt for at du på et tidspunkt skal forlate hende for en
> 'yngre model' er der i grunden kun et svar; om hun var i et forhold med
> en mand på hende egen alder så ville heller ikke det være nogen garanti
> mod at han forlader hende for en anden.

Præcist, jeg kom til at tænke på, at der statistisk vil være større chance
for, at jeg overlever hende, således at hun vil opleve hele sin alderdom
sammen med mig

Og ja - jeg mener også, at man nyde fordele ved at dele hverdagen med den du
elsker?

Takker for de pæne ord.

Løven.

---

"Løvemanden" wrote:

> Jeg håber at DSS er stedet, hvor jeg kan diskutere mit problem.

Jo, DSS er et velvalgt sted. Men hvad er problemet? Så vidt jeg kan se er I
begge ganske velafklarede omkring det, bortset fra at hun er bange for at
du skrider når hun er ved at være "gammel kone". Som det andet svar, du har
fået i gruppen er inde på, afhænger det ikke så meget af alderen, men er en
"indbygget" risiko ved at satse på et liv i tosomhed.

Nu skriver du ikke noget om hvor gamle I er, og om nogen af jer har børn,
men det ikke er "overstået" for dig, og hun ikke skal have flere, tjah...
så er du måske i "farezonen" for at det "pludselig" bliver meget vigtigt
for dig. Det er måske sådan en frygt hun går og gemmer på? Den kan sidde
der, selv om I måske har snakket om det. Sådanne følelser skal måske
snakkes igennem mange gange.

Mvh. Johnnie

---

> Jo, DSS er et velvalgt sted. Men hvad er problemet? Så vidt jeg kan se er
I
> begge ganske velafklarede omkring det, bortset fra at hun er bange for at
> du skrider når hun er ved at være "gammel kone". Som det andet svar, du
har
> fået i gruppen er inde på, afhænger det ikke så meget af alderen, men er
en
> "indbygget" risiko ved at satse på et liv i tosomhed.

Jeg kan da godt se det fra hendes side, men som du siger, er der altid en
risiko ved at være 2. Men mine øjne bliver jo også ældre, så om nogle år,
kan jeg jo ikke se de eventuelle rynker der med tiden kommer - men jeg vil
stadig kunne føle kærligheden fra en pragtfuld livsglad kvinde, der har så
meget at give.

Løven.

---

"Løvemanden" wrote:
> Jeg kan da godt se det fra hendes side, men som du siger, er der altid en
> risiko ved at være 2. Men mine øjne bliver jo også ældre, så om nogle år,
> kan jeg jo ikke se de eventuelle rynker der med tiden kommer

Jo, med briller Men så er de jo "bare" en del af en pragtfuld kvinde.

> men jeg vil
> stadig kunne føle kærligheden fra en pragtfuld livsglad kvinde, der har så
> meget at give.

Smukt.

Mvh. Johnnie

---

Johnnie Hougaard Nielsen wrote:
>
> "Løvemanden" wrote:
>
> > Jeg håber at DSS er stedet, hvor jeg kan diskutere mit problem.
>
> Jo, DSS er et velvalgt sted. Men hvad er problemet? Så vidt jeg kan se er I
> begge ganske velafklarede omkring det, bortset fra at hun er bange for at
> du skrider når hun er ved at være "gammel kone". Som det andet svar, du har

Jamen hun er jo allerede en halvgammel kone nu. Det at løven
er faldet for hende, tyder på at han er til halvgamle koner. Og
så er han vel også til helgamle koner?

Mænd reagerer forskelligt på ungdomssignaler (udseende, adfærd)
fra piger. Nogle mænd reagerer stærkt (i positiv forstand), mens
andre reagerer svagt (ingen nævneværdig stimulation). Løven er
tydeligvis langt til venstre i sprektret, ellers var han aldrig
faldet for en pige midt i 40'erne.

> fået i gruppen er inde på, afhænger det ikke så meget af alderen, men er en
> "indbygget" risiko ved at satse på et liv i tosomhed.

Forholdet bliver også stærkere med tiden.

> Nu skriver du ikke noget om hvor gamle I er, og om nogen af jer har børn,
> men det ikke er "overstået" for dig, og hun ikke skal have flere, tjah...
> så er du måske i "farezonen" for at det "pludselig" bliver meget vigtigt
> for dig. Det er måske sådan en frygt hun går og gemmer på? Den kan sidde

Adoption er måske en mulighed. Der er vistnok en grænse på forælder-
barn aldersforskellen, den må maksimalt være 40 år, og jeg ved ikke
hvor sandsynligt det er, at det går godt at adoptere en 6-7 årig.
Men Løven kan jo kontakte adoptionsmyndighederne med en uforpligtende
forespørgsel om hvad deres erfaring er med adoption af ældre børn.

Udødelighedsinstinktet er stærkt, og de fleste vælger at klare det
på den naturlige måde: De fører deres gener videre, ved at avle børn.
Andre har allerede nævnt prægning af andres børn som et alternativ:
En stedforældre, adoptivforælder eller lærer fører på den måde sine
memer videre. Skabende virksomhed (kunst, videnskab) er en tredje
mulighed. Det farlige ligger i at benægte at man besidder et sådant
instinkt, for det er altid skadeligt at undertrykke naturlige
instinkter og fornemmelser.

> der, selv om I måske har snakket om det. Sådanne følelser skal måske
> snakkes igennem mange gange.
>
> Mvh. Johnnie

--
Peter Knutsen

---

Peter Knutsen wrote:
> Jamen hun er jo allerede en halvgammel kone nu. Det at løven
> er faldet for hende, tyder på at han er til halvgamle koner.

Nej, det tyder på at han har mødt en konkret kvinde som han har det
rigtig godt med. At hun tilfældigvis er ældre en ham har næppe gjort
udslaget.

> Mænd reagerer forskelligt på ungdomssignaler (udseende, adfærd)
> fra piger.

Og mænd reagerer også forskelligt på at møde en kvinde som for dem
er noget helt specielt.

Mvh. Johnnie

---

> Nej, det tyder på at han har mødt en konkret kvinde som han har det
> rigtig godt med. At hun tilfældigvis er ældre en ham har næppe gjort
> udslaget.

Du har ret, det er ikke alderen men personen jeg har forælsker mig i.

> Og mænd reagerer også forskelligt på at møde en kvinde som for dem
> er noget helt specielt.

Her er nemlig speciel - specielt dejlig


Men angående det med børn, så har jeg sammen med hende fundet ro, netop
fordi hun kan få børn.

Løven.

---

"Løvemanden" <lion@sol.dk> wrote

> Jeg er i slutningen af trediverne, og har mødt en kvinde, der er ca. 15 år
> ældre end mig. Vi var begge enige om, at det ikke skulle blive seriøst, og
> kun tidsbegrænset. Men sådan skulle det ikke gå, idet vi begge har fået en
> meget stor kærlighed til hinanden. Jeg fik øjnene op for, hvor dejlige en
> kvinde hun er, og for at gøre en lang kærlighedsbeskrivelse kort, er jeg
> kommet til den konklusion, at hun er kvinden jeg vil dele resten af mit
liv
> med.

Dejligt §. Kærligheden rammer når man mindst venter det. Manden i mit liv
er 11 år yngre end jeg, så jeg kender turen.

> Jeg er ikke en person der falder for "modeller og silikone", jeg går efter
> indre værdier og livserfaring.

Det er også de værdier der holder længst (med mindre man da har en god
forbindelse indenfor plastikkirugi *GG*)

> Hendes problem går ud på, at hun er bange for, at jeg om X antal år, vil
gå
> ud og finde en yngre "model", og at vi derved ikke kan få en alderdom
> sammen. Men set på den anden side, så der der jo en meget stor
sansynlighed
> for, at jeg lever længre end hende.

Huh, den tur har jeg også været igennem. Det har betydet mange lange snakke
inden vi nåede til hvor vi er i dag. Min usikkerhed gik mest på om min
kæreste ville ønske at få egne børn. Jeg kan desværre ikke få flere og han
har ingen selv. Han har dog meldt klart ud, at han ikke har behov for at
sprede sine gener, men sagtens kan leve med at præge min yngste på 8 år (hun
var 4 år da han mødte hende). Adoption har været oppe og vende, men det var
mest fordi jeg følte et behov for at lillepigen ikke skulle vokse op som
enebarn. Kæresten ønskede ikke, at jeg skulle igennem adoptionshelvedet, så
det droppede vi igen.

Jeg spekulerer egentlig ikke så meget på hvem af os der lever længst. Min
farmor var 11 år ældre end min farfar, og hun har nu været enke i 6 år.

Med hensyn til at han skulle finde en yngre model, så har livet lært mig at
det kan en jævnaldrende eller ældre kæreste også hitte på, så det spekulerer
jeg ikke på mere.

> Der er jo også en seksuel fordel ved, at kvinden er ældst, da kvinder
oftest
> "topper" senere end mænd.

Nok ikke helt forkert, dog kan overgangsalderen spænde ben for kvinders
sexliv i en periode, men ikke værre end det kan løses (siger min mor). Jeg
nyder dog, at jeg stadig har hormonerne i sving og forhåbentlig 8 - 10 år
mere inden den sætter ind.

> Vi har begge vores bagland i orden, og er ikke blevet mødt med fordomme -
> faktisk har jeg mødt stor opbakning i det jeg gør.

Vi har såmænd heller ikke mødt nogen fordomme. Lidt familiær bekymring over
de manglende børnebørn fra kæresten, men så har de bare taget min den lille
ind i varmen i stedet §

> Jeg håber, at I har en kommentar/mening om dette, jeg vil selvfølgelig
også
> gerne høre fra andre par, der måske står i samme situation som os. Jeg vil
> gerne have nogle værktøjer/synspunkter, så jeg lettere kan se det fra
hendes
> side.

Det er vigtigt at tale om problemerne når de opstår (er det jo i alle
forhold). Vi har valgt at være åbne omkring aldersforskellen lige fra første
færd. Mine komplekser har været til at overse, men det skyldes jo nok, at
jeg er vokset op med et par bedsteforældre med markant aldersforskel til
"den forkerte side"

> NB. Jeg føler ikke, at aldersforskeller er et problem.
>
> Kærlighed har ingen alder

Nej, og det er jo dejligt. Jeg nyder bare at jeg nu lever i et trygt forhold
med masser af kærlighed og hvad deraf følger *SF*. Jeg har fundet min
"soulmate".

Mvh
Anita

---

Det glæder mig at høre, at i har haft succes med jeres forhold. Med hansyn
til børnesnakken, vil jeg svare flere på en gang i et nyt indlæg.

> Dejligt §. Kærligheden rammer når man mindst venter det. Manden i mit
liv
> er 11 år yngre end jeg, så jeg kender turen.

Tja - hvor har du ret

> Det er også de værdier der holder længst (med mindre man da har en god
> forbindelse indenfor plastikkirugi *GG*)

Ja - og har man ikke en god læge til at rode bod på alt det dårlige det føre
med sig, er man meget ringe stillet. Silikone burde forbydes i de fleste
tilfælde.

> Med hensyn til at han skulle finde en yngre model, så har livet lært mig
at
> det kan en jævnaldrende eller ældre kæreste også hitte på, så det
spekulerer
> jeg ikke på mere.

Hvor har du ret

> Det er vigtigt at tale om problemerne når de opstår (er det jo i alle
> forhold). Vi har valgt at være åbne omkring aldersforskellen lige fra
første
> færd.

Vi prøver også på at være åbne derom - men måske ikke nok ? - det skal jeg
lige overveje

> Nej, og det er jo dejligt. Jeg nyder bare at jeg nu lever i et trygt
forhold
> med masser af kærlighed og hvad deraf følger *SF*. Jeg har fundet min
> "soulmate".

Hvor er det dejligt at høre, jeg håber også, at jeg får mulighed for at
fortsætte forholdet, da det rummer utrolig megen kærlighed og varme.

Løven.

---

Hej Løven :0)

"Løvemanden" <lion@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3b3701c9$0$209$4d4eb98e@read.news.dk.uu.net...

> Jeg håber at DSS er stedet, hvor jeg kan diskutere mit problem.

Selvfølgelig, og velkommen til (er der her endnu en skabslæser, der springer
ud?) *SS*

> Jeg er i slutningen af trediverne, og har mødt en kvinde, der er ca. 15 år
> ældre end mig. Vi var begge enige om, at det ikke skulle blive seriøst, og
> kun tidsbegrænset. Men sådan skulle det ikke gå, idet vi begge har fået en
> meget stor kærlighed til hinanden. Jeg fik øjnene op for, hvor dejlige en
> kvinde hun er, og for at gøre en lang kærlighedsbeskrivelse kort, er jeg
> kommet til den konklusion, at hun er kvinden jeg vil dele resten af mit
liv
> med.

Det lyder jo rigtigt godt og dejligt.

> Hendes problem går ud på, at hun er bange for, at jeg om X antal år, vil
gå
> ud og finde en yngre "model", og at vi derved ikke kan få en alderdom
> sammen.

Evnen til at leve sammen, at skabe en nutid og en fremtid og derfor også en
fælles alderdom - det er en menneskelig egenskab, der bestemt ikke er
afhængig af alder IMO.
Der er jo mennesker, der lever hele livet sammen, og som også deler deres
alderdom. Ligesom der er mennesker, der ikke formår at have og bevare
længerevarende forhold, og det afspejler sig gennem deres liv.

> Men set på den anden side, så der der jo en meget stor
sansynlighed
> for, at jeg lever længre end hende.

Arj - det er jo ikke helt sikkert *S*
Kvinder er jo som bekendt "det stærke køn", og lever længst - så måske
"kvinden din" alligevel lever længst :0)

> Der er jo også en seksuel fordel ved, at kvinden er ældst, da kvinder
oftest
> "topper" senere end mænd.

Ja, se - det er ikke løgn.
Og jeg er ved at være overbevist om, at flere og flere mænd vil få øjnene op
for "ældre" kvinders fortræffeligheder

> Vi har begge vores bagland i orden, og er ikke blevet mødt med fordomme -
> faktisk har jeg mødt stor opbakning i det jeg gør.

Det er da bare endnu et plus.

> Jeg håber, at I har en kommentar/mening om dette, jeg vil selvfølgelig
også
> gerne høre fra andre par, der måske står i samme situation som os.

Ja, jeg kendte flygtigt gennem nogle bekendte til et sådant ægteskab - og de
fandt sammen, da han var i begyndelsen af tyverne og hun omkring de 40 (et
eller andet) - da jeg lærte dem at kende, var hun omkring de 70 - og han
kunne slet ikke følge med hende til de fester hvor vi oftest sås. Hun var
simpelthen et livsstykke uden lige, og selv efter næsten 30 år, lyste
forelskelsen ud af ham... det er da misundelsesværdigt. Og jeg er ikke i
tvivl om, at hun havde en hemmelighed, som han dengang fandt ind til... så
han er der nok endnu

> NB. Jeg føler ikke, at aldersforskeller er et problem.
>
> Kærlighed har ingen alder

Jamen, så skal hun jo "bare" slippe angsten, og nyde dig og nuet og den
fremtid I skaber - så kærligheden kan trives og gro også fremover *S*

Tusinde hilsner
Søs

---

> Selvfølgelig, og velkommen til (er der her endnu en skabslæser, der
springer
> ud?) *SS*

Takker jo da, det hænder at jeg læser lidt herinde.

> Evnen til at leve sammen, at skabe en nutid og en fremtid og derfor også
en
> fælles alderdom - det er en menneskelig egenskab, der bestemt ikke er
> afhængig af alder IMO.

Helt enig, og når jeg sidder og kigger hende i øjnene, ser jeg det der
ligger inde bag dem.

> Der er jo mennesker, der lever hele livet sammen, og som også deler deres
> alderdom. Ligesom der er mennesker, der ikke formår at have og bevare
> længerevarende forhold, og det afspejler sig gennem deres liv.

> Kvinder er jo som bekendt "det stærke køn", og lever længst - så måske
> "kvinden din" alligevel lever længst :0)

Det håber jeg, forstået på den måde, at vi dermed lever lige længe, og har
rigtig mange år sammen.
Det med det "stærke køn" - ha ha der findes heldigvis også stærke og
fornyftige mand, og svage kvinder.

> Ja, se - det er ikke løgn.
> Og jeg er ved at være overbevist om, at flere og flere mænd vil få øjnene
op
> for "ældre" kvinders fortræffeligheder

Tja - det har jeg

> Ja, jeg kendte flygtigt gennem nogle bekendte til et sådant ægteskab - og
de
> fandt sammen, da han var i begyndelsen af tyverne og hun omkring de 40 (et
> eller andet) - da jeg lærte dem at kende, var hun omkring de 70 - og han
> kunne slet ikke følge med hende til de fester hvor vi oftest sås. Hun var
> simpelthen et livsstykke uden lige, og selv efter næsten 30 år, lyste
> forelskelsen ud af ham... det er da misundelsesværdigt. Og jeg er ikke i
> tvivl om, at hun havde en hemmelighed, som han dengang fandt ind til... så
> han er der nok endnu

Hvad læser jeg *S* - er det ikke en beskrivelse af ægte kærlighed, det
varmer meget - og beskrivelsen er så god, at jeg ligefrem kan mærke /
fornemme deres gensidige følelser.

> Jamen, så skal hun jo "bare" slippe angsten, og nyde dig og nuet og den
> fremtid I skaber - så kærligheden kan trives og gro også fremover *S*

Det håber jeg også, hvis vi få løst vores "problemer"

Løven.

---

Hej Løve :0)

"Løvemanden" <lion@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3b398a00$0$5262$4d4eb98e@read.news.dk.uu.net...

> Takker jo da, det hænder at jeg læser lidt herinde.

Som sagt før, noget må vi gøre rigtigt for tiden - jeg synes vi ser nogle
nye "ansigter" jævnligt :0)

> Helt enig, og når jeg sidder og kigger hende i øjnene, ser jeg det der
> ligger inde bag dem.

Hvor er det godt.

> Det håber jeg, forstået på den måde, at vi dermed lever lige længe, og har
> rigtig mange år sammen.
> Det med det "stærke køn" - ha ha der findes heldigvis også stærke og
> fornuftige mænd, og svage kvinder.

Jeg erklærer mig uvidende, grænsende til utopia i dette *G*

> Hvad læser jeg *S* - er det ikke en beskrivelse af ægte kærlighed, det
> varmer meget - og beskrivelsen er så god, at jeg ligefrem kan mærke /
> fornemme deres gensidige følelser.
>
> > Jamen, så skal hun jo "bare" slippe angsten, og nyde dig og nuet og den
> > fremtid I skaber - så kærligheden kan trives og gro også fremover *S*
>
> Det håber jeg også, hvis vi få løst vores "problemer"

Jeg kommer i tanke om, at min kæreste også er yngre end jeg - og han er
"kun" 30 år. Jeg har fået de børn jeg skal have, så hans samliv med mig er
også en slags afskrivning af muligheden for at han får sine egne børn. Det
virker han helt afklaret med, og jeg stoler på, at han træffer/har truffet
den beslutning i denne forbindelse, som han kan stå inde for og leve med
også i fremtiden.

Som min far altid har sagt - børn er børn. Der er ingen forskel for ham. Han
har f.eks. aldrig tænkt, at min storebror ikke er hans, selvom han ikke lige
var den der lavede ham - ligesom min bror heller aldrig har følt sig som
andet, end vores fars søn. Og dette både gennem skilsmisser og
arbejdsmæssigt fravær :0)
Så jeg kan godt forstå, at en mand ikke ligefrem _behøver_ at få egne børn,
og at det kan være lige så givende og glædeligt at "låne" andres/tage andres
børn til sig.

Ovenstående er i forbindelse med at jeg læste i et andet indlæg, at emnet
"børn" var lidt ømtåleligt :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9hcvdr$7jo$2@news.inet.tele.dk...

Hej Søs

[Snipper]

> Så jeg kan godt forstå, at en mand ikke ligefrem _behøver_ at
få egne børn,
> og at det kan være lige så givende og glædeligt at "låne"
andres/tage andres
> børn til sig.

Bare af nysgerrighed........er det med vilje, at du skriver "en
mand"? Altså at du ikke medtager kvinder. Og i fald det er,
hvad er så forskellen i dine øjne?
Jeg har jo som bekendt ikke lyst til at få børn, og jeg er kvinde
men oplever netop tit, at folk ikke vil tro på mig, når jeg
siger, at jeg ikke har lyst til børn. Min bror har det på samme
måde som mig, men hans udsagn lader til oftere at blive taget for
gode varer end mit, og så er jeg jo selvfølgelig nysgerrig efter
at finde ud af, hvordan mon det egentlig kan være. Så hvis det
ikke bare var "en skrivefejl", så vil jeg mægtig gerne høre,
hvori du mener forskellen ligger.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

d. 27/06/01 19:09 skrev Puk på powder@worldonline.dk i artiklen
voo_6.3565$MT.509800@news000.worldonline.dk:

> Jeg har jo som bekendt ikke lyst til at få børn, og jeg er kvinde
> men oplever netop tit, at folk ikke vil tro på mig, når jeg
> siger, at jeg ikke har lyst til børn. Min bror har det på samme
> måde som mig, men hans udsagn lader til oftere at blive taget for
> gode varer end mit, og så er jeg jo selvfølgelig nysgerrig efter
> at finde ud af, hvordan mon det egentlig kan være.

Jeg vil prøve at svare, selvom jeg er lidt usikker på, om jeg har forstået
spørgsmålet rigtigt.

Mit svar er: Det der biologiske ur, som mange kvinder taler om, de kan
"høre" tikke. Det er det ur, som for nogle kvinder betyder, det er på tide
at få børn. I hvert fald har jeg aldrig hørt en mand udtale sig om det ur...

Med venlig hilsen

Børge

---

On Wed, 27 Jun 2001 19:19:08 +0200, Borge Rahbech Jensen
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

Hi Børge :)

>Jeg vil prøve at svare, selvom jeg er lidt usikker på, om jeg har forstået
>spørgsmålet rigtigt.
>
>Mit svar er: Det der biologiske ur, som mange kvinder taler om, de kan
>"høre" tikke. Det er det ur, som for nogle kvinder betyder, det er på tide
>at få børn. I hvert fald har jeg aldrig hørt en mand udtale sig om det ur...

nej det er måske rigtigt o forplantnings mæsigt hendsende - men det er
jo et stort arbejde selv om jeg detsvære ikke har nogen - så ahr jeg
søskne der er 20-25 år ynger og en gang i mellem så låner jeg mine
venners - det er fedt men det er satme hårdt - og jeg tror ikke man er
så fit for fight når man er 45 som når man er 30 - vhorfor et hvert
inteligent følsomt menneske nok vil gøre op med sig selv om de har
mulighederne for mentalt at være nok til stede for det barn der gerne
skal ha et godt liv - der kan man jo vælge i mellem at være et
egoistisk røvhuld eller gøre sit bedste og lidt til.
og begge dele kræver
MvH
Bo

---

"Chokmah @lias R@bi@s the dog*" <chokmah777@hotmail.com skift til 999> skrev
i en meddelelse news:uuokjtgrith9u36066kchc2gfn28gd0aed@4ax.com...
> On Wed, 27 Jun 2001 19:19:08 +0200, Borge Rahbech Jensen
> <brahbech@post8.tele.dk> wrote:

Hej begge

> >Mit svar er: Det der biologiske ur, som mange kvinder taler om, de kan
> >"høre" tikke. Det er det ur, som for nogle kvinder betyder, det er på
tide
> >at få børn. I hvert fald har jeg aldrig hørt en mand udtale sig om det
ur...
>
> nej det er måske rigtigt o forplantnings mæsigt hendsende - men det er
> jo et stort arbejde selv om jeg detsvære ikke har nogen - så ahr jeg
> søskne der er 20-25 år ynger og en gang i mellem så låner jeg mine
> venners - det er fedt men det er satme hårdt - og jeg tror ikke man er
> så fit for fight når man er 45 som når man er 30 - vhorfor et hvert
> inteligent følsomt menneske nok vil gøre op med sig selv om de har
> mulighederne for mentalt at være nok til stede for det barn der gerne
> skal ha et godt liv - der kan man jo vælge i mellem at være et
> egoistisk røvhuld eller gøre sit bedste og lidt til.
> og begge dele kræver

Ja jeg har jo 6 børn, så jeg har jo gjort mit *GGG*
Sidste gang jeg blev far, var jeg 40 år, i grunden
følte jeg som 33 årig, hvor jeg havde 4 børn, at jeg
ikke havde brug for at få flere, men så blev jeg jo
forført af en pige på 23 som insisterede på, at jeg
skulle være hendes partner for livet, hun ønskede at
blive mor, så det accepterede jeg og stillede op
til endnu et faderskab og da jeg var 38 år, sagde jeg
til min kone: "hvis DU vil have et barn til, skal det
være nu, for når jeg fylder 40 er løbet kørt for mit
vedkommende" Det var ikke mit behov at få de
2 børn, min kone og jeg fik, men jeg elsker dem
ikke mindre af den grund, men jeg vidste med
mig selv, at jeg ikke længere ville have overskud
til at være småbarns far i løbet af få år, jeg var jo
kommet, eller ved at komme i bedstefar alderen

MVH
Henning

---

On Thu, 28 Jun 2001 15:15:25 +0200, "Henning" <h2m65@hotmail.com>
wrote:

>
Hi Henning

>Ja jeg har jo 6 børn, så jeg har jo gjort mit *GGG*
>Sidste gang jeg blev far, var jeg 40 år,

ja min emotionnel fader var sgu 45 - men det var p.gr den lange vente
tid v adoption og der kan jeg godt se han er træt manden er nu 55 han
har haft hjemmeboende børn i 35 år :) og skal ha dte ihvertilfæled 7-8
år endnu - jeg vil ikke sige den sidtse mangler noget men hun er
mærkbart undertsimuleret i forhold til min søster på 15 - ok hun er så
også et geni fra naturens hånd så ....


> i grunden
>følte jeg som 33 årig, hvor jeg havde 4 børn, at jeg
>ikke havde brug for at få flere, men så blev jeg jo
>forført af en pige på 23 som insisterede på, at jeg
>skulle være hendes partner for livet, hun ønskede at
>blive mor, så det accepterede jeg og stillede op
>til endnu et faderskab og da jeg var 38 år, sagde jeg
>til min kone: "hvis DU vil have et barn til, skal det
>være nu, for når jeg fylder 40 er løbet kørt for mit
>vedkommende" Det var ikke mit behov at få de
>2 børn, min kone og jeg fik, men jeg elsker dem
>ikke mindre af den grund,

klart

>men jeg vidste med
>mig selv, at jeg ikke længere ville have overskud
>til at være småbarns far i løbet af få år, jeg var jo
>kommet, eller ved at komme i bedstefar alderen

jeg kender flere fuldtids enlige mødre med 2 børn - hvor faderen er
rejst og intet foretager sig , men de klare det sgu og gør det faktisk
godt - jeg fatter ikke hvor de for kræfterne fra der er fuld hammer
på i 18 timer i døgnet tæt på 365 dag om året ... kvinder har jo en
styrke som jo er uhyggelig , bare tanken er tæt på at drive mig til
vandvid .... altså stå med det aflene og gøre det godt !
MvH
Bo
>
>MVH
>Henning

---

Hej igen, igen Bo :0)

"Chokmah @lias R@bi@s the dog*" <chokmah777@hotmail.com skift til 999> skrev
i en meddelelse news:fk1ojtsqaa1cctb4bmvjfir58i8usbcfnu@4ax.com...

> jeg kender flere fuldtids enlige mødre med 2 børn - hvor faderen er
> rejst og intet foretager sig , men de klare det sgu og gør det faktisk
> godt - jeg fatter ikke hvor de for kræfterne fra der er fuld hammer
> på i 18 timer i døgnet tæt på 365 dag om året ... kvinder har jo en
> styrke som jo er uhyggelig , bare tanken er tæt på at drive mig til
> vandvid .... altså stå med det aflene og gøre det godt !

Åh, altså Bo - du har lige erhvervet adskillige stjerner hos mig :0)
Ja, jeg er jo en af disse mødre... så jeg suger anerkendelse ud af dine ord.
Det er altså sjældent at nogen virkelig forstår hvor hårdt det er - og når
der så endelig er udsigt til en ferie, så bliver folk næsten forargede, hvis
man prøver at få bare et par dage for sig selv - næ, nej. Nu skal der jo
rigtig holdes ferie med børnene... *suk*

Pædagoger og alle andre holder sgu' da ferie *S*
Hvor er ferien for os enlige mødre, hvor fædrene ikke tager dem så meget som
en weekend i løbet af hele året. Jeg er heldig, hvis børnene bliver passet
en aften, og så kommer jeg f.eks. hjem efter en "glad aften" og skal
overtage roret igen - så er det altså ikke sådan, at jeg tillader mig at
skeje rigtigt ud.

Apropo at jeg ikke bliver sådan fuld-fuld, når jeg er til fester og
lignende - der er ikke noget værre, end at være fuld kl. møg næste morgen og
skulle være _mor_. Eller endnu værre... tømmermænd og børn er altså slet
ikke lykken *G*

"Shyyyssshhh... lille skat, mor har ondt i hovedet"

"MOOOAAARRRR..... PATRICK DRILLER"
"MOOOAARRRR.... JEG ER SULTEN"
"MOOOAARRR... JEG ER TØRSTIG"
"MOOOAARRRR.... "

Tusinde hilsner
Søs

---

On Fri, 29 Jun 2001 11:32:15 +0200, "Sott" <sott@post.tele.dk> wrote:

Hej igen, igen Søs :0)

>Åh, altså Bo - du har lige erhvervet adskillige stjerner hos mig :0)


Nå det var nu ellers ikke for at gøre mig lægger

>Ja, jeg er jo en af disse mødre... så jeg suger anerkendelse ud af dine ord.
>Det er altså sjældent at nogen virkelig forstår hvor hårdt det er -

så er det fanme fordi de ikke har været til stede - jeg tror såmænd
ikke en gang man behøves at være mand for at se det ...når freYa har
været sammen med sin kusine og hendes børn ellers har passet dem , så
er hun sgu også brugt og ikke helt så skruk som jeg helst så hun var:)


>og når
>der så endelig er udsigt til en ferie, så bliver folk næsten forargede, hvis
>man prøver at få bare et par dage for sig selv - næ, nej. Nu skal der jo
>rigtig holdes ferie med børnene... *suk*

jaaaee ....nu var mine forældre til herens pris ikke belastede af
slieg fixe idder - lieg så snart det var ferie så var jeg off ...
fra første klasse ... men hvad skal man med folk forargelse ?
selv med en stigen genemsnit leve alder er livet for kort til at andre
er forargede over noget som de indvoldverede trives ved.

>
>Pædagoger og alle andre holder sgu' da ferie *S*
>Hvor er ferien for os enlige mødre, hvor fædrene ikke tager dem så meget som
>en weekend i løbet af hele året. Jeg er heldig, hvis børnene bliver passet
>en aften, og så kommer jeg f.eks. hjem efter en "glad aften" og skal
>overtage roret igen - så er det altså ikke sådan, at jeg tillader mig at
>skeje rigtigt ud.

jow men nu er der jo også goe og dårlige fædre - men jeg tror
afligevel selv om du trak en nitte .... så er bruger mange flere i dag
så meget tid med derres børn som de kan få .... min far gjorde ... men
også dem jeg ellers kender af fraskildte mandlige venner med børn - nu
er omtalte mand jo på ingen måde en ven.
han er godt nok på mange måder en som mennneske en tagedie for isg
selv og dem der indvoldvere isg i hans liv - hvad der så er en grund
til som er *go* nok - men et eller andet sted må : ondskaben jo
standse



>"Shyyyssshhh... lille skat, mor har ondt i hovedet"
>
>"MOOOAAARRRR..... PATRICK DRILLER"
>"MOOOAARRRR.... JEG ER SULTEN"
>"MOOOAARRR... JEG ER TØRSTIG"
>"MOOOAARRRR.... "


der kan du jo nok se sådan har man det UDEN tømmermænd - hvis det ikke
er ens egene eller søskne eller man kan da i reglen li dem - men ....
MvH
Bo

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:9hhi1p$17f$3@news.inet.tele.dk...
> Hvor er ferien for os enlige mødre, hvor fædrene ikke tager dem så meget
som

Er det mig som ikke har hørt ordentlig efter i timen, eller har du ikke sagt
du har kæreste?

/Henning

---

Hej *Drømmefyr* :0)

"*DrømmeFyren*" <VarmeSoeges@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9hklkk$5ab$1@sunsite.dk...

> Er det mig som ikke har hørt ordentlig efter i timen, eller har du ikke
sagt
> du har kæreste?

Jow - jeg har en kæreste, som arbejder 16 timer i døgnet 5/6 dage om ugen.
Selv hvis han tog ferie, for at passe dem, så er de jo lige her, ikk'? *GGG*

Tro mig - hvis det skal føles som ferie, så skal jeg enten rejse/tage væk,
eller også skal børnene tage væk. Det ser dog ud til, at hvis alt klapper,
så har jeg fri fra mandag formiddag i uge 30, til fredag formiddag....
*wauw* For der drøner børnene i hver sin retning
Men belært af erfaring, venter jeg med at glæde mig, for den mindste vil
sikkert ikke på koloni med fritten, eller også vil den mellemste alligevel
ikke til Jylland - eller også går den ældstes tur til Italien i fisk
*krydser fingre*

Og det med, at jeg kunne tage væk på ferie - det handler udelukkende om
penge, som der ikke er nogen af, når man er på bistandhjælp :-/

Så det er ikke fordi mulighederne ikke har været oppe at vende :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

Henning skrev i en meddelelse news:9hfalf$1i5d$1@news.cybercity.dk...

Kære Henning *SSS*

> Det var ikke mit behov at få de
> 2 børn, min kone og jeg fik, men jeg elsker dem
> ikke mindre af den grund, men jeg vidste med
> mig selv, at jeg ikke længere ville have overskud
> til at være småbarns far i løbet af få år, jeg var jo
> kommet, eller ved at komme i bedstefar alderen

Det er også to dejlige unger, I har!

Og det er herligt at lege bedstefar/bedstemor.
Vi låner somme tider Henriks børnebørn og forkæler dem
vildt *SSS*. Så kan forældrene få dem spolerede tilbage.
Og jeg bruge al min opdragende virksomhed på mine egne
teenagere, som er PUHA svære at håndtere.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Borge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:B75FE22C.1FBA2%brahbech@post8.tele.dk...

> Mit svar er: Det der biologiske ur, som mange kvinder taler om, de kan
> "høre" tikke. Det er det ur, som for nogle kvinder betyder, det er på tide
> at få børn. I hvert fald har jeg aldrig hørt en mand udtale sig om det
ur...

Så hører du det nu.........

Jeg bliver snart 29 år, og jeg er sgu begyndt at høre det berømte ud
tikke.....

Eneste problem: Jeg har sgu ikke nogen kæreste der kan føde mine børn!!

---

"*DrømmeFyren*" <VarmeSoeges@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:9hflnv$l2k$2@sunsite.dk...
> > Mit svar er: Det der biologiske ur, som mange kvinder taler om, de kan
> > "høre" tikke. Det er det ur, som for nogle kvinder betyder, det er på tide
> > at få børn. I hvert fald har jeg aldrig hørt en mand udtale sig om det
> ur...
>
> Så hører du det nu.........
>
> Jeg bliver snart 29 år, og jeg er sgu begyndt at høre det berømte ud
> tikke.....

Mit tikkede også højt fra jeg var 30 og fik så en søn da jeg var 33,
at hende jeg fik ham med absolut ikke var en ideal kone er en anden
snak.

Så jo fyre har også et 'ur'

Hilsen
Tomas O.

> Eneste problem: Jeg har sgu ikke nogen kæreste der kan føde mine børn!!
>
>

---

Hej Puk :0)

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:voo_6.3565$MT.509800@news000.worldonline.dk...

> Bare af nysgerrighed........er det med vilje, at du skriver "en
> mand"? Altså at du ikke medtager kvinder.

Nææh, det var ikke med vilje - jeg skænkede det ikke en tanke :0)

> Og i fald det er,
> hvad er så forskellen i dine øjne?

Jeg synes faktisk, at der er en forskel. Men det hænger nok sammen med, at
jeg har set og oplevet en del mænd gennem mit liv, tage børn til sig, som
det deres egne - jeg har ikke oplevet kvinder gøre det samme. Jeg har da
taget min steddatter til mig, og jeg elsker hende højt, men det var jo ikke
på hverdagsbasis, og det ville heller ikke være nok for _mig_.

Hvad forskellen er?
Selvom en mand er biologisk far - så går han ikke gravid og han føder ikke.
Lige på de områder er han "udenfor". Som kvinde, synes jeg jo at både
graviditet og fødsel er noget ganske exceptionelt, og den del af moderskabet
kan ikke udleves gennem samværet/kærligheden med/til andres børn.

Lysten til at putte/nutte med en baby, lysten til at lege og opdrage osv.
det kan altsammen tilgodeses om det så er adoptivbørn, stedbørn eller
niecer/nevøer (whatever) - men den "trang" jeg har oplevet, at jeg havde til
at være gravid, til at føde... hmm... deri ligger "noget andet".

Måske oplever jeg her en indre dobbeltmoral - dunno ;0)

> Jeg har jo som bekendt ikke lyst til at få børn, og jeg er kvinde
> men oplever netop tit, at folk ikke vil tro på mig, når jeg
> siger, at jeg ikke har lyst til børn. Min bror har det på samme
> måde som mig, men hans udsagn lader til oftere at blive taget for
> gode varer end mit, og så er jeg jo selvfølgelig nysgerrig efter
> at finde ud af, hvordan mon det egentlig kan være. Så hvis det
> ikke bare var "en skrivefejl", så vil jeg mægtig gerne høre,
> hvori du mener forskellen ligger.

Nu jeg ser din måde at formulere det på - så er der også en forskel på ikke
at have lyst til børn, og ikke at have lyst til selv at få børn. Kan du se
det?

Som jeg læser det, er Løven vældig glad for børn - han ønsker bare ikke at
få sine egne, men vil sikkert gerne gå aktivt ind i at være en del af
kærestens evt. børn. Måske er det nemmere at forholde sig til en person, der
som helhed "ikke er til børn", end en person, som måske holder meget af
børn, men som ikke ønsker at være det biologiske ophav.

Jeg sidder stadig og spekulerer...

Tusinde hilsner
Søs

---

Hejsa begge to
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9hdaph$o2q$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Puk :0)
>
> "Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:voo_6.3565$MT.509800@news000.worldonline.dk...

> Nu jeg ser din måde at formulere det på - så er der også en forskel på
ikke
> at have lyst til børn, og ikke at have lyst til selv at få børn. Kan du se
> det?

Smiler, der er også dem, der har det som jeg - at de ikke bryder sig om
"børn" generelt. Men ind imellem dukker der så en enkelt unge op som man
bare ikke kan stå for - og deriblandt mine egne.


Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Jeg kan godt se, at børn i vores forhold er et ømt emne.

Det forholder sig sådan, at K ikke kan få børn, og at jeg godt kan lide børn
men men men - hvordan overbeviser men en kvinde om, at man ikke selv
ønsker at få børn. Mit eneste argument indtil videre er nok, at jeg nærmer
mig de 40 år - uden børn - og jo, jeg har haft muligheden, men har sagt nej.

SÅ NEJ, JEG ØNSKER IKKE AT FÅ BØRN - og så spørger jeg bare, har det
overbevist jer?

Giv mig en måde at kunne argumentere på - for det er et problem, et problem
som slet ikke burde være der.

Løven.

---

"Løvemanden" wrote:
> Jeg kan godt se, at børn i vores forhold er et ømt emne.

Netop.

> Det forholder sig sådan, at K ikke kan få børn, og at jeg godt kan lide børn
> men men men - hvordan overbeviser men en kvinde om, at man ikke selv
> ønsker at få børn.

Jeg er med på at det ikke er centralt for dig at få børn, men bliver alligevel
"nødt" til at spørge om du heller ikke ville have børn med hende, hvis hun
f.eks. var på alder med dig, og gerne ville have børn?

Hvis svaret på dette spørgsmål ikke er entydigt "nej", så har hun et grundlag
for at føle sig usikker. Og det er, synes jeg, helt naturligt at hun føler
sådan. I din situation ville jeg snakke meget åbent med hende om det, og fuldt
ud anerkende hendes følelser, uden at prøve "at argumentere dem væk". For hvis
du taler imod hendes dybe følelser, accepterer du hende ikke fuldt ud.

> Giv mig en måde at kunne argumentere på - for det er et problem, et problem
> som slet ikke burde være der.

Bare det var så nemt. Men som skrevet ovenfor tror jeg ikke at det handler om
at argumentere på et intellektuelt plan. Jeg går ud fra at du allerede flere
gane har fortalt hende at det ikke er et problem for dig. Men hvis det er et
problem for hende, så er det altså et problem. Men det behøver ikke være et
afgørende problem, med mindre du ikke anerkender hendes følelser fuldt ud.

Og så tror jeg forresten at det netop vil gøre det følelsesmæssigt nemmere for
hende, hvis du utvetydigt viser at du accepterer *alle* sider af hende.

Mvh. Johnnie

---

> Jeg er med på at det ikke er centralt for dig at få børn, men bliver
alligevel
> "nødt" til at spørge om du heller ikke ville have børn med hende, hvis hun
> f.eks. var på alder med dig, og gerne ville have børn?

Det er et entydigt NEJ, jeg ønsker ikke at få børn. Der er flere personlige
årsager.
Men hvordan møder jeg hende på hendes premisser, jeg vil gerne have, at hun
inderst føler sig sikker på, at jeg mener det. Netop det, at hun ikke kan få
børn, giver mig en indre ro.

> Og så tror jeg forresten at det netop vil gøre det følelsesmæssigt nemmere
for
> hende, hvis du utvetydigt viser at du accepterer *alle* sider af hende.

En del af kærligheden går jo ud på at acceptere den anden part helt. Hun er
en pragtfuld kvinde - et livsstykke, så hun gør det let for mig

Løven.

---

"Løvemanden" <lion@sol.dk> wrote in message
news:3b398718$0$5265$4d4eb98e@read.news.dk.uu.net...
> Det er et entydigt NEJ, jeg ønsker ikke at få børn. Der er flere
personlige
> årsager.
> Men hvordan møder jeg hende på hendes premisser, jeg vil gerne have, at
hun
> inderst føler sig sikker på, at jeg mener det. Netop det, at hun ikke kan
få
> børn, giver mig en indre ro.

IMO så tror jeg næppe der skal andet til end at du viser hende denne
debat... her forklarer du jo højt og tydeligt at hun er kvinden for dig....
og det er alt der betyder noget

> En del af kærligheden går jo ud på at acceptere den anden part helt. Hun
er
> en pragtfuld kvinde - et livsstykke, så hun gør det let for mig

subscribe)

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

> > Det er et entydigt NEJ, jeg ønsker ikke at få børn. Der er flere
> personlige
> > årsager.
> > Men hvordan møder jeg hende på hendes premisser, jeg vil gerne have, at
> hun
> > inderst føler sig sikker på, at jeg mener det. Netop det, at hun ikke
kan
> få
> > børn, giver mig en indre ro.
>
> IMO så tror jeg næppe der skal andet til end at du viser hende denne
> debat... her forklarer du jo højt og tydeligt at hun er kvinden for
dig....
> og det er alt der betyder noget

Jeg vil overveje det, men det er jo kun ord, måske skal der mere til, jeg
vil gerne være så sikker som mulig.
Så jeg vil vente lidt, og se, hvad den føre med sig.

Løven.

---

"Løvemanden" wrote:
> Men hvordan møder jeg hende på hendes premisser

Hendes præmisser er, så vidt jeg forestiller mig, at hun går med en uro
på det punkt med børn. Jeg tvivler ikke på at du mener det, når du så
kraftigt distancerer dig fra at du kunne blive far. Men det er ikke pr.
definition utænkeligt at du kunne ændre mening.

Du behøver ikke forsikre at det gør du ikke, for jeg tror ikke at dette
punkt er det afgørende. I så fald ville jeg foreslå dig en sterillisation.
Men det er ikke mit forslag, selv om det da ville da være at dramatisk
"argument".

Det afgørende er hendes uro. Den følelse er der, og jeg tror ikke at den
betyder at hun "mistænker" dig for at være ustadig i dine holdninger.

For at møde den på *hendes* præmisser, må du acceptere uroen fuldt ud,
som noget naturligt, ja endda som et udtryk for hendes kærlighed til dig.
Altså lade være med at føle at det er et problem.

Spørgsmålet er så om du er i stand til også at elske hendes uro? At se
den som noget, der styrker jeres forhold, ligemeget om der er "brug"
for den eller ej.

Jeg ved godt at det er svært at ændre sin egen måde at tænke på, at
ændre ved noget dybt i sindet, og har heller ikke en færdig metode til
det. Så derfor "nøjes" jeg med at give udtryk for min overbevisning.

Mvh. Johnnie

---

I den sidste uge, har jeg faktisk tænkt meget over dit svar/indlæg, og du må
undskyld, at jeg ikke har reflekteret tidligere.

> Hendes præmisser er, så vidt jeg forestiller mig, at hun går med en uro
> på det punkt med børn. Jeg tvivler ikke på at du mener det, når du så
> kraftigt distancerer dig fra at du kunne blive far. Men det er ikke pr.
> definition utænkeligt at du kunne ændre mening.

Det er da rart at læse, at du tror på det jeg skriver, og de tanker jeg jeg
tidligere har gjort mig - takker meget da det faktisk var utroligt rart
alt læse.

> Du behøver ikke forsikre at det gør du ikke, for jeg tror ikke at dette
> punkt er det afgørende. I så fald ville jeg foreslå dig en sterillisation.
> Men det er ikke mit forslag, selv om det da ville da være at dramatisk
> "argument".

Et konkret og "definitivt" forslag Det kan jeg lide.
Det forholder sig sådan, at jeg faktisk har overvejet det. Ikke bare nu, men
også meget tidligere. En af grundene har været, at jeg jo derved kunne være
helt sikker på, at der ikke kom "en smutter". Det er et dilemma, for jeg vil
meget nødig føle det som et krav, at skulle hilse på "kniven" vor at kunne
overbevise omverdenen om, at jeg ikke vil have mine egne børn. Før i tiden
fjernede man jo også bare blindtarmen, hvis der var problemer, men hertil
har jeg nu hørt, at man er mere forsigtig med det indgreb, da videnskaben nu
mener, at også blindtarmen har en funktion.

> For at møde den på *hendes* præmisser, må du acceptere uroen fuldt ud,
> som noget naturligt, ja endda som et udtryk for hendes kærlighed til dig.
> Altså lade være med at føle at det er et problem.

Jeg er helt enig, og er klar over problemet. Men jeg håber, at tiden vil
skabe den fornødne sikkerhed og fortrolighed.

Jeg takker meget for dine seriøse og personlige svar.

Løven.