---

Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det skulle
ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½ års varsel.

Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:4pyks2p578m5$.jj1ry6eib52u.dlg@40tude.net...
> Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det skulle
> ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½ års varsel.
>
> Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
> beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
> husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
> beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

Har nogen lavet endnu en udregning som denne gang viser det modsatte af hvad
der sidst blev bevist?
http://science.nasa.gov/headlines/y2005/13may_2004mn4.htm

---

On Fri, 13 Oct 2006 21:19:18 +0200, Brian wrote:

> Har nogen lavet endnu en udregning som denne gang viser det modsatte af hvad
> der sidst blev bevist?

> http://science.nasa.gov/headlines/y2005/13may_2004mn4.htm

Fint link. Tak. Det er immervæk tæt på. Og også på månen. Det ville vist
heller ikke være morsomt hvis MN4 bankede ind i månen.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann wrote:

>> Har nogen lavet endnu en udregning som denne gang viser det modsatte
>> af hvad der sidst blev bevist?
>>
>> http://science.nasa.gov/headlines/y2005/13may_2004mn4.htm
>
> Fint link. Tak. Det er immervæk tæt på. Og også på månen. Det ville
> vist heller ikke være morsomt hvis MN4 bankede ind i månen.

Hvorfor ikke? Jeg kan i hvert fald ikke se at det skulle kunne bringe
jorden i fare (og månebaser er vist lidt længere ude i fremtiden). Det
vil nok også være et ret interessant syn, selv uden kikkert (specielt
hvis nedslaget sker på natsiden af månen). Det burde desuden være
muligt for forskerne at udvinde information om månens/asteroidens
sammensætning fra analyser af lyset. Jeg så i hvert fald gerne et
månenedslag, hvis det ikke lige var fordi det bringer en asteroide lige
tæt nok på jorden.

--
PeKaJe

There is a new service pack that fixes all of IIS's problems
permanently. Go here to download it: http://www.apache.org

---

Peter Kai Jensen wrote:
> Peter Loumann wrote:
>
>
>>>Har nogen lavet endnu en udregning som denne gang viser det modsatte
>>>af hvad der sidst blev bevist?
>>>
>>>http://science.nasa.gov/headlines/y2005/13may_2004mn4.htm
>>
>>Fint link. Tak. Det er immervæk tæt på. Og også på månen. Det ville
>>vist heller ikke være morsomt hvis MN4 bankede ind i månen.
>
>
> Hvorfor ikke? Jeg kan i hvert fald ikke se at det skulle kunne bringe
> jorden i fare (og månebaser er vist lidt længere ude i fremtiden). Det
> vil nok også være et ret interessant syn, selv uden kikkert (specielt
> hvis nedslaget sker på natsiden af månen). Det burde desuden være
> muligt for forskerne at udvinde information om månens/asteroidens
> sammensætning fra analyser af lyset. Jeg så i hvert fald gerne et
> månenedslag, hvis det ikke lige var fordi det bringer en asteroide lige
> tæt nok på jorden.

Jorden er afhængig af Månen i forbindelse med en lang række ting.
Stabilisering - tidevandskræfter m.m. Uden Månen var der ikke liv på
Jorden. En Måne skadet efter et sådant interplanetart trafikuheld vil
ganske givet have konsekvenser for vores civilisation.

---

Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:

> Jorden er afhængig af Månen i forbindelse med en lang række ting.
> Stabilisering - tidevandskræfter m.m. Uden Månen var der ikke liv på
> Jorden. En Måne skadet efter et sådant interplanetart trafikuheld vil
> ganske givet have konsekvenser for vores civilisation.

F.eks. romantiske måneskinsnætter.

--
Ole Laursen
http://www.cs.aau.dk/~olau/

---

Ole Laursen wrote:
> Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>
>
>>Jorden er afhængig af Månen i forbindelse med en lang række ting.
>>Stabilisering - tidevandskræfter m.m. Uden Månen var der ikke liv på
>>Jorden. En Måne skadet efter et sådant interplanetart trafikuheld vil
>>ganske givet have konsekvenser for vores civilisation.
>
>
> F.eks. romantiske måneskinsnætter.

Jo, men osse en del mere praktiske ting da.

---

Ole Laursen wrote:

>> Jorden er afhængig af Månen i forbindelse med en lang række ting.
>> Stabilisering - tidevandskræfter m.m. Uden Månen var der ikke liv på
>> Jorden. En Måne skadet efter et sådant interplanetart trafikuheld vil
>> ganske givet have konsekvenser for vores civilisation.
>
> F.eks. romantiske måneskinsnætter.

Hvilket utvivlsomt vil påvirke befolkningstilvæksten
'
Mvh. Uffe Ravn

---

Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:

> Uden Månen var der ikke liv på Jorden.

Gider du uddybe?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:

> Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>
>> Uden Månen var der ikke liv på Jorden.
>
> Gider du uddybe?

Jeg gætter på at Jonas mener, at Månens tilstedeværelse tidligt i Jordens
historie skabte tidevand, der var afgørende for livets opståen. Men nu er
livet jo ligesom opstået, så nu har vi ikke rigtig brug for Månen mere - i
hvert fald ikke på *den* måde

/steen

---

Steen wrote:
> "Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
>
>
>>Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>>
>>
>>>Uden Månen var der ikke liv på Jorden.
>>
>>Gider du uddybe?
>
>
> Jeg gætter på at Jonas mener, at Månens tilstedeværelse tidligt i Jordens
> historie skabte tidevand, der var afgørende for livets opståen. Men nu er
> livet jo ligesom opstået, så nu har vi ikke rigtig brug for Månen mere - i
> hvert fald ikke på *den* måde

Det jeg mener er at jorden tipper ret betydeligt uden månen, samt at
aksen bliver generelt mere ustabil. Det fremgår af den doktorafhandling
jeg har linket til andetssted.
Mht. kollosion i forbindelse med den drøftede meteor tænker jeg på den
destabilserende og forrykkene effekt det kan have på Månen, især med
tanke på Månens ret delikate massesammensætning. Det kan som sagt efter
min overbevisning have indflydelse på vores civilisation, samt hvad der
ellers er af systemer og sammenhænge på overfladen af Jorden.

---

Jonas Kofod wrote:

>> Hvorfor ikke? Jeg kan i hvert fald ikke se at det skulle kunne
>> bringe jorden i fare (og månebaser er vist lidt længere ude i
>> fremtiden). Det vil nok også være et ret interessant syn, selv uden
>> kikkert (specielt hvis nedslaget sker på natsiden af månen). Det
>> burde desuden være muligt for forskerne at udvinde information om
>> månens/asteroidens sammensætning fra analyser af lyset. Jeg så i
>> hvert fald gerne et månenedslag, hvis det ikke lige var fordi det
>> bringer en asteroide lige tæt nok på jorden.
>
> Jorden er afhængig af Månen i forbindelse med en lang række ting.
> Stabilisering - tidevandskræfter m.m.

Jorden som sådan er ikke afhængig af månen, men ville rigtigt nok være
knapt så stabil uden. Jeg har dog også set teorier om at den
ustabilitet jorden ville have uden månen ikke ville være blevet
introduceret hvis ikke månen var blevet dannet ved et gigantisk nedslag
under planetdannelsen.

> Uden Månen var der ikke liv på Jorden.

Det postulat tror jeg så ikke holder. Der vil ikke være liv som *vi*
kender det, da den slags liv netop har udviklet afhængighed af det miljø
det er udviklet i. Liv kan klare sig de mest ekstreme steder, men
udvikler sig måske ikke til højere liv. Eller måske udvikler det sig
hurtigere, det er umuligt at sige.

> En Måne skadet efter et sådant interplanetart trafikuheld vil ganske
> givet have konsekvenser for vores civilisation.

Sheesh. Du mener vel ikke seriøst at en 320 meter stor asteroide vil
have tilnærmelsesvis nok energi til at skade månens kredsløb? Der er
altså mindst et par milliarder gange mere energi i månen. Jeg vil ikke
udelukke midlertidige tidevandsfænomener (selvom det nok kræver meget
større nedslag at frembringe dette, jeg gider ikke lige regne efter nu),
men i det lange løb kan jeg ikke se at det skulle betyde noget. Hvis
nedslaget er stort nok til at det har betydelige konsekvenser for
stabilisering og tidevandskræfter, så ville jeg nok bekymre mig mere om
eventuelle fragmenter der bliver slået fri af månen og sendt mod jorden.

--
PeKaJe

Jayne: "Ten percent of nuthin' is...let me do the math here...nuthin'
into nuthin'...carry the nuthin'..."

---

Ja her er en doktor afhandling der studerer Jordens afhængighed af
månen. Dette i forbindelse med en afdækning af hvad der skal til for at
en planet er beboelig for liv. Jeg kan afsløre at en måne anses som
nødvendig.
http://www.obspm.fr/encycl/papers/williams-thesis.pdf

Endvidere er det er faktum vores Måne har en ganske særlig
massebalance/fordeling der er nødvendig for den balance der er i Måne
Jord systemet. En sønderskudt måne, om end ikke bragt ud af kredsløb,
vil ændre på denne balance.

---

"Peter Loumann" <me@privacy.net> skrev i en meddelelse
news:4pyks2p578m5$.jj1ry6eib52u.dlg@40tude.net...
> Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det skulle
> ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½ års varsel.
>
> Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
> beregning?

Jeg vil sige, at hvis den forudsiger en præcis fuldtræffer, så er det 100%
sikkert at den ikke træffer. Det var værre hvis den var forudsagt til at gå
lidt forbi, så er der en lillebitte risiko for at den rammer.

>Altså Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
> husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
> beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

Så lang tid ud i fremtiden vil vi være i stand til at gøre noget aktivt for
at ændre dens kurs, med mindre vi har, eller har haft, en Verdenskrig.
Så det er kun krigen du skal være bange for....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

Livet er en sexuelt overført sygdom, der med sikkerhed ender med døden.

---

Preben Riis Sørensen wrote:
> Så lang tid ud i fremtiden vil vi være i stand til at gøre noget
> aktivt for at ændre dens kurs, med mindre vi har, eller har haft, en
> Verdenskrig.
> Så det er kun krigen du skal være bange for....

22 1/2 år er lang tid ja, men i astronomi, er 22 1/2 år, et mikro sekund
(set i forhold til den tid jorden / universet har eksisteret), og hvad vil
du gøre på 22 1/2 år ? sende en atombombe ud til asteroiden ? (det vil da
sikekrt bare virke som et lille myggestik)

--
MVH.
N_B_DK
Købes display print til en Panasonic NV-HS1000

---

"N_B_DK" <N_B_DKSPAM@hotmail.com> skrev
>.. og hvad vil
> du gøre på 22 1/2 år ? sende en atombombe ud til asteroiden ? (det vil da
> sikekrt bare virke som et lille myggestik)

Når det gøres tidsnok, er det blot et myggestik, der skal til.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

N_B_DK wrote:
> Preben Riis Sørensen wrote:
>
>>Så lang tid ud i fremtiden vil vi være i stand til at gøre noget
>>aktivt for at ændre dens kurs, med mindre vi har, eller har haft, en
>>Verdenskrig.
>>Så det er kun krigen du skal være bange for....
>
>
> 22 1/2 år er lang tid ja, men i astronomi, er 22 1/2 år, et mikro sekund
> (set i forhold til den tid jorden / universet har eksisteret), og hvad vil
> du gøre på 22 1/2 år ? sende en atombombe ud til asteroiden ? (det vil da
> sikekrt bare virke som et lille myggestik)

Af det link, der er bragt i et andet indlæg, ser det ud til at
asteroiden er 320 meter i diameter. Det må man da kunne gøre noget ved
med en brintbombe.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

Preben Riis Sørensen:

>Jeg vil sige, at hvis den forudsiger en præcis fuldtræffer, så er det 100%
>sikkert at den ikke træffer.

Det udsagn er formentlig din joke.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:v071j21ag72eclueuhm6qbg1dcqe34omqd@4ax.com...
> Preben Riis Sørensen:
>
> >Jeg vil sige, at hvis den forudsiger en præcis fuldtræffer, så er det
100%
> >sikkert at den ikke træffer.
>
> Det udsagn er formentlig din joke.

Det er da 'ramme-alvor', man kan da ikke beregne så præcist 22 år ud i
fremtiden.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Det er da 'ramme-alvor', man kan da ikke beregne så præcist 22 år ud i
> fremtiden.

Det forekommer mig at vi for at par år siden havde besøg af et
objekt der passerede i an noget større afstand end den
forudberegnede.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Preben Riis Sørensen:

>> > Jeg vil sige, at hvis den forudsiger en præcis fuldtræffer, så er det 100%
>> > sikkert at den ikke træffer.


>> Det udsagn er formentlig din joke.


> Det er da 'ramme-alvor', man kan da ikke beregne så præcist 22 år ud i
> fremtiden.

Nej. Men hvis man forudsiger en fuldtræffer, er sandsynligheden for,
at den rammer, i hvert fald ikke 0.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev >
> Nej. Men hvis man forudsiger en fuldtræffer, er sandsynligheden for,
> at den rammer, i hvert fald ikke 0.

Så kender du ikke forholdene vdr. en skraldespand i en spisesal. Det er en
tom beholder med en masse affald udenom, fordi alle sigter præcist på
spanden.
Hvis man bad dem om at sigte lidt tilhøjre for spanden, ville mængden af
fuldtræffere stige.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Hvis man bad dem om at sigte lidt tilhøjre for spanden, ville mængden
> af fuldtræffere stige.

Ja, det er den gamme vits "I tilfælde af bombeangreb, hop op i
skraldespanden, den kan ingen ramme" :)

Mvh Max

---

>> Nej. Men hvis man forudsiger en fuldtræffer, er sandsynligheden for,
>> at den rammer, i hvert fald ikke 0.

Preben Riis Sørensen:

>Så kender du ikke forholdene vdr. en skraldespand i en spisesal. Det er en
>tom beholder med en masse affald udenom, fordi alle sigter præcist på
>spanden.
>Hvis man bad dem om at sigte lidt tilhøjre for spanden, ville mængden af
>fuldtræffere stige.

Så er vi tilbage:

Det udsagn er formentlig din joke.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Peter Loumann skrev:

> Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
> beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
> husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
> beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

Glem ikke den sidste sætning:

   ... and then kiss your ass goodbye!

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Peter Loumann wrote:

> Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det
> skulle ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½
> års varsel.

Hmm. Jeg burde få min søster til at opføre sig mere ordentligt, hun har
fødselsdag den dag.

Mvh. Uffe Ravn

---

Peter Loumann <me@privacy.net> writes:
>Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det skulle
>ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½ års varsel.
>
>Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
>beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
>husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
>beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

Det er vist den her:
http://science.nasa.gov/headlines/y2005/13may_2004mn4.htm

Ja, når man (Tellus) er mere en 13000 km i diameter, er en afstand på lidt
mere en 30000 km ikke alverden! Den kan jo komme til at ødelægge TV3 og
alle der der parabolkanaler!

Du spørger om pålideligheden i beregningerne? Tjo, man kan sikkert sige
noget ret præcist om sandsynligheden, men et lille legeme på 320 m i en
"dans" med mange partnere (solsystemets planeter) med en størrelse på
mange millioner m i diameter og med mere end 20 "runder" tilbage, giver os
måske en en lidt forbedret chance, så kan man måske forestille sig at vi
alligevel klarer os!

John

---

Peter Loumann skrev:

>Iflg. min avis i dag står vi til en kollision med en asteroide. Det skulle
>ske fredag den 13. (af alle dage) april 2029. Så der er da 22½ års varsel.
>
>Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
>beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
>husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget med
>beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

Det eneste der virker er "Duck & Cover"


--
I believe that, as quickly as possible, young cows
ought to be allowed to go across our border

George W. Bush

---

On Sat, 14 Oct 2006 10:57:29 +0200, Michael wrote:

> Det eneste der virker er "Duck & Cover"

And og falsk identitet? Hva' sku' det hjælpe?

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann skrev:
> Michael wrote:

>> Det eneste der virker er "Duck & Cover"

> And og falsk identitet? Hva' sku' det hjælpe?

Nej, *duk dig* og *dæk dig*.
Fx under spisebordet med søndagsberlingeren - inklusiv
annoncetillægget.

Forresten, sådan en bette pjosker på 320 meter, kan
vel kun lave et smukt krater på cirka 10 km i diameter?


--
Herluf :·)

---

On Sat, 14 Oct 2006 14:56:49 +0200, Herluf Holdt, 3140 wrote:

>>> Det eneste der virker er "Duck & Cover"

>> And og falsk identitet? Hva' sku' det hjælpe?

> Nej, *duk dig* og *dæk dig*.

Tak! Engelsk er ikke min stærkeste side.

> Fx under spisebordet med søndagsberlingeren - inklusiv
> annoncetillægget.

Hmm - et svært valg.

> Forresten, sådan en bette pjosker på 320 meter, kan
> vel kun lave et smukt krater på cirka 10 km i diameter?

Iflg. det link Brian og Joh gav, kan den hærge et område på størrelse med
Texas. Svjh har man et fortilfælde fra Sibirien ca. 1907. Men det er vel
mest sandsynligt at den dumper i havet et sted. Det må vel kunne udløse en
alvorlig tsunami.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Hej Peter

> med Texas. Svjh har man et fortilfælde fra Sibirien ca. 1907. Men det

Den i Sibirien var sansynligvis ikke nogen asteoride, men måske
en komet.

Mvh Max

---

Peter Loumann skrev:
> Herluf Holdt, 3140 wrote:

>> Forresten, sådan en bette pjosker på 320 meter, kan
>> vel kun lave et smukt krater på cirka 10 km i diameter?

> Iflg. det link Brian og Joh gav, kan den hærge et område på
> størrelse med Texas. Svjh har man et fortilfælde fra Sibirien
> ca. 1907. Men det er vel mest sandsynligt at den dumper
> i havet et sted. Det må vel kunne udløse en alvorlig tsunami.

Ja. Tunguska-kometen 1908-06-30 nåede slet ikke helt ned
gennem atmosfæren, men den væltede grantræer i en radius
af cirka 52 km fra nedslagsstedet.

Den meteorit, som faldt ned i Nördlingen i Nordvestbayern
for 25 mio. år siden, dannede Ries-krateret på 24 km i diameter.
Den lagde hele Mellemeuropa død. Den målte cirka 1000 m.
Man har fundet den smukke, grønne smykkesten "moldavit"
helt ovre i Böhmen og Mähren, 250 til 450 km fra Ries-krateret.
Den blev dannet ved nedslaget i Nördlingen sammen med en
del andre spændende bjergarter.

Den meteorit, som dannede Barringer-krateret (diam. 1,2 km)
i Arizona for 40.000 år siden, målte kun cirka 50 meter.

--
Herluf :·)
- og sådan er der så meget

---

Peter Loumann wrote:
> On Sat, 14 Oct 2006 14:56:49 +0200, Herluf Holdt, 3140 wrote:
>>Forresten, sådan en bette pjosker på 320 meter, kan
>>vel kun lave et smukt krater på cirka 10 km i diameter?
>
> Iflg. det link Brian og Joh gav, kan den hærge et område på størrelse med
> Texas. Svjh har man et fortilfælde fra Sibirien ca. 1907. Men det er vel
> mest sandsynligt at den dumper i havet et sted. Det må vel kunne udløse en
> alvorlig tsunami.

Det vil udløse en kolonorm tsunami. Et nedslag på land vil, efter hvad
jeg har hørt, medføre langt færre dødsfald. Måske lige pånær hvis Tokyo,
New York eller en lignenbe megaby rammes.

Og selv da er en tsunami måske værre. Det er muligt at vi får noget der
for den der fra for et par år siden til at ligne et lille skvulp i en
vandpyt.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen wrote:

> Og selv da er en tsunami måske værre. Det er muligt at vi får noget
> der for den der fra for et par år siden til at ligne et lille skvulp
> i en vandpyt.

Et nedslag i vand vil få langt større global effekt end et nedslag på land.
Et nedslag i vand vil frigøre enorme mængder vanddamp til atmosfæren, som
vil få overfladetemperaturen til at falde drastisk.

/steen

---

Steen skrev:

> Et nedslag i vand vil få langt større global effekt end et nedslag på land.
> Et nedslag i vand vil frigøre enorme mængder vanddamp til atmosfæren, som
> vil få overfladetemperaturen til at falde drastisk.

Og et nedslag på land vil sende enorme støvskyer op i atmosfæren
hvor det fineste støv kan svæve i meget lang tid. Det vil få
overfladetemperaturen til at falde drastisk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Peter Loumann wrote:

> And og falsk identitet? Hva' sku' det hjælpe?

Suk....

--
MVH.
N_B_DK
Købes display print til en Panasonic NV-HS1000

---

Peter Loumann wrote:

> On Sat, 14 Oct 2006 10:57:29 +0200, Michael wrote:
>
>> Det eneste der virker er "Duck & Cover"
>
> And og falsk identitet? Hva' sku' det hjælpe?

Lidt historie:

http://youtube.com/watch?v=C0K_LZDXp0I
http://en.wikipedia.org/wiki/Duck_and_cover

Christian

---

On 14 Oct 2006 20:28:34 GMT, Christian Kelstrup wrote:

>>> "Duck & Cover"

> Lidt historie:

> http://youtube.com/watch?v=C0K_LZDXp0I
> http://en.wikipedia.org/wiki/Duck_and_cover



--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Peter Loumann wrote:

> Det er langt ude i tid at beregne - så hvor pålidelig er mon sådan en
> beregning? Er det en god idé at følge anvisningerne fra min barndoms
> husstandsomdelte instruks "Hvis krigen kommer"? Det var sådan noget
> med beskyttelsesrum i kælderen og sandsække og lager af konserves.

På http://neo.jpl.nasa.gov/risk/ kan du se, at den kumulative sandsynlighed
for impact pt. er vurderet til 2,2 x 10^(-5), hvilket, kombineret med
diameteren på 320 m, berettiger til et rundt 0 på Torino-skalaen.

Sandsynligheden er altså 1 ud af ca. 45.000 for kollision.

/steen

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> writes:
>"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
>
>> Jonas Kofod <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> writes:
>>
>>> Uden Månen var der ikke liv på Jorden.
>>
>> Gider du uddybe?
>
>Jeg gætter på at Jonas mener, at Månens tilstedeværelse tidligt i Jordens
>historie skabte tidevand, der var afgørende for livets opståen. Men nu er
>livet jo ligesom opstået, så nu har vi ikke rigtig brug for Månen mere -
>i
>hvert fald ikke på *den* måde

Det at tidevandet har *påvirket* livet på jorden er jo ikke ensbetydende
med at tidevandet *skabte* livet! Vi ville også have vind, vejr og
vandstandsændringer uden satelitter, så at en lille asteroide-bumling på
40-50 milloner kilo ville have nogen betydning for jorden er uforståeligt.
Månen er jo fuld af kratere (specielt på den side der vender mod jorden!)
efter meget større sammenstød.

John

---

John Larsson wrote:

> Det at tidevandet har *påvirket* livet på jorden er jo ikke
> ensbetydende med at tidevandet *skabte* livet!

Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev at tidevand formodes at have været
afgørende for livets opståen, ligesom en 50-60 andre forhold formodes at
have været afgørende.

> Vi ville også have
> vind, vejr og vandstandsændringer uden satelitter,

Vind og vejr, ja, men regelmæssige periodevise vandstandsændringer med den
amplitude, vi ser pga. Månen, det kræver en måne a la Jordens.

> så at en lille
> asteroide-bumling på 40-50 milloner kilo ville have nogen betydning
> for jorden er uforståeligt.

Æh, her er jeg ikke helt med på, hvad du mener, men jeg er enig med dig så
langt, at jeg heller ikke kan se, at det skulle få meget store konsekvenser,
hvis en 320 meter stor asteroide kolliderede med Månen.

> Månen er jo fuld af kratere (specielt på
> den side der vender mod jorden!) efter meget større sammenstød.

Njarh, nu må du ikke blande nedslagskratere sammen med Månens unikke "have"
(eller "maria" som de hedder på latin og engelsk, med tryk på første
stavelse). Der er faktisk væsentligt færre nedslagskratere på den side af
Månen, der vender mod Jorden, fordi enkelte kraftige nedslag på Månens
forside i Månens tidlige barndom fik lava fra Månens indre til at flyde ud
på overfladen og dække tidligere nedslagskratere. Visse af havområderne er
temmelig glatte, sammenlignet med Månens bagside.

/steen

---

Steen wrote:

>> Det at tidevandet har *påvirket* livet på jorden er jo ikke
>> ensbetydende med at tidevandet *skabte* livet!
>
> Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev at tidevand formodes at have
> været afgørende for livets opståen, ligesom en 50-60 andre forhold
> formodes at have været afgørende.

Afgørende for at den slags liv vi har nu kunne opstå, måske. Afgørende
for at liv i det hele taget kan opstå, tvivlsomt. Det ville være en
kende kortsigtet at begrænse sig til den udviklingsretning som vi selv
har. Det er selvfølgeligt stadig den eneste vi kender, men det
udelukker ikke andre muligheder.

>> Vi ville også have vind, vejr og vandstandsændringer uden satelitter,
>
> Vind og vejr, ja, men regelmæssige periodevise vandstandsændringer med
> den amplitude, vi ser pga. Månen, det kræver en måne a la Jordens.

Men månen har jo ikke altid været hvor den er nu, så både perioden og
amplituden har ændret sig voldsomt igennem livets udviklingsperiode.
Ikke ligefrem regelmæssigt på en geologisk/evolutionær tidsskala.

--
PeKaJe

VISTA: Viruses, Instability, Spyware, Trojans, and Adware.

---

Peter Kai Jensen wrote:

> Afgørende for at den slags liv vi har nu kunne opstå, måske.
> Afgørende for at liv i det hele taget kan opstå, tvivlsomt. Det
> ville være en kende kortsigtet at begrænse sig til den
> udviklingsretning som vi selv har. Det er selvfølgeligt stadig den
> eneste vi kender, men det udelukker ikke andre muligheder.

Hvis du med "den slags liv vi har nu" mener kulstofbaseret liv, hvor den
arvemæssige information bæres af DNA-molekyler, så er der ingen grund til at
tro, at andet kan lade sig gøre. Man kan ikke forestille sig andre
molekyler, der bærer information, og ikke mindst: muliggør nem og hurtig
kopiering af denne information, på bare tilnærmelsesvis samme måde som DNA
gør det.

> Men månen har jo ikke altid været hvor den er nu, så både perioden og
> amplituden har ændret sig voldsomt igennem livets udviklingsperiode.
> Ikke ligefrem regelmæssigt på en geologisk/evolutionær tidsskala.

Nænæ, det var jo også kun nødvendigt i løbet af den periode, hvor livet
opstod - hvad snakker vi om her - 500 mio. år?

Bortset fra det, så tror jeg ikke variation i tidevandets periode eller
amplitude spiller den store rolle for livets opståen; nu gik diskussionen jo
også mere på tidevandets tilstedeværelse kontra fravær.

/steen

---

Steen:


>Nænæ, det var jo også kun nødvendigt i løbet af den periode, hvor livet
>opstod - hvad snakker vi om her - 500 mio. år?
>
>Bortset fra det, så tror jeg ikke variation i tidevandets periode eller
>amplitude spiller den store rolle for livets opståen; nu gik diskussionen jo
>også mere på tidevandets tilstedeværelse kontra fravær.

Man kunne tilføje, at tidevands-amplituden i en given periode ikke
bare har en bestemt størrelse, men er stærkt afhængig af lokale
forhold (inddæmninger, havbundstopgrafi etc.) Så der vil altid være
en bred tilbudsvifte af tidevandsvariationer uafhængigt af det globale
gennemsnit.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> writes:
>John Larsson wrote:
>
>> Det at tidevandet har *påvirket* livet på jorden er jo ikke
>> ensbetydende med at tidevandet *skabte* livet!
>
>Det skrev jeg heller ikke. Jeg skrev at tidevand formodes at have været
>afgørende for livets opståen, ligesom en 50-60 andre forhold formodes at
>have været afgørende.

>
>> Vi ville også have
>> vind, vejr og vandstandsændringer uden satelitter,
>
>Vind og vejr, ja, men regelmæssige periodevise vandstandsændringer med
>den
>amplitude, vi ser pga. Månen, det kræver en måne a la Jordens.

Nu er en tredjedel af tidevandseffekten der pga solen, så månen er ikke
nødvændig for periodiske vandstandsændringer, men at tidevandet skulle
være en absolut forudsætning for livets opståen *er* i øvrigt bare en løs
hypotese!
>
>
>> Månen er jo fuld af kratere (specielt på
>> den side der vender mod jorden!) efter meget større sammenstød.
>
>Njarh, nu må du ikke blande nedslagskratere sammen med Månens unikke
>"have"
>(eller "maria" som de hedder på latin og engelsk, med tryk på første
>stavelse). Der er faktisk væsentligt færre nedslagskratere på den side af
>Månen, der vender mod Jorden, fordi enkelte kraftige nedslag på Månens
>forside i Månens tidlige barndom fik lava fra Månens indre til at flyde
>ud
>på overfladen og dække tidligere nedslagskratere. Visse af havområderne
>er
>temmelig glatte, sammenlignet med Månens bagside.

Der *er* mange flere hits på månens forside (jordens gravitation virker
som en "linse" og afbøjer bevægelserne på en koncentrerende måde). Det
gælder for legemer af alle størrelse og store træffere har selvfølelig en
tilbøjelighed til at udviske sporene fra de mindre legemer. For en lille
bumling på nogle få hundrede m, er det formentlig ligegldigt om den falder
på for- eller bagsiden, men større hits foretrækker på på bagsiden!

John
>

---

John Larsson <john_larsson@net.dialog.dk> wrote:
> Nu er en tredjedel af tidevandseffekten der pga solen,

Den må du lige bevise den der, siger du at tidevand kun skifter en gang om
året ? (hvilket ville være tilfældet hvis det var solen der var årsagen)

--
MVH.
N_B_DK
Købes display print til en Panasonic NV-HS1000

---

N_B_DK wrote:

>> Nu er en tredjedel af tidevandseffekten der pga solen,
>
> Den må du lige bevise den der, siger du at tidevand kun skifter en
> gang om året ? (hvilket ville være tilfældet hvis det var solen der
> var årsagen)

Æh, nu bevæger jorden sig altså også rund om sin egen akse en gang om
dagen. Det gør solens tidevandsbølge ikke ...

--
PeKaJe

Kissing a smoker is like licking an ashtray.

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev
> Der *er* mange flere hits på månens forside (jordens gravitation virker
> som en "linse" og afbøjer bevægelserne på en koncentrerende måde). Det
> gælder for legemer af alle størrelse og store træffere har selvfølelig en
> tilbøjelighed til at udviske sporene fra de mindre legemer. For en lille
> bumling på nogle få hundrede m, er det formentlig ligegldigt om den falder
> på for- eller bagsiden, men større hits foretrækker på på bagsiden!

Det kræver vist lidt af en videnskabelig undersøgelse/afhandling at bevise,
at der skulle være ret meget hold i det du skriver der.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis S¯rensen" <preben@esenet.dk> writes:
>
>"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev
>> Der *er* mange flere hits på månens forside (jordens gravitation virker
>> som en "linse" og afbøjer bevægelserne på en koncentrerende måde). Det
>> gælder for legemer af alle størrelse og store træffere har selvfølelig
>en
>> tilbøjelighed til at udviske sporene fra de mindre legemer. For en lille
>> bumling på nogle få hundrede m, er det formentlig ligegldigt om den
>falder
>> på for- eller bagsiden, men større hits foretrækker på på bagsiden!
>
>Det kræver vist lidt af en videnskabelig undersøgelse/afhandling at
>bevise,
>at der skulle være ret meget hold i det du skriver der.

Linsevirkningen? Hm.. jeg tror at det ville kræve en betydeligt længere
"afhandling" at afvise den!

John

---

"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev
> Linsevirkningen? Hm.. jeg tror at det ville kræve en betydeligt længere
> "afhandling" at afvise den!

Jorden har da altfor lille tyngdekraft til at hive nogetsomhelst til sig, og
selvom der skulle være en anelse om snakken, ville denne anelse blive
fortyndet til nærmest umåleligt for Månens vedkommende.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk