---

Hej
Lige et banalt spørgsmål:
Er der en autoriseret definition af anode og katode?
Jeg har altid ment, at katoden var den negative pol og anoden den positive;
men en hurtig søgning viser, at man bruger forskellige defintioner rundt
omkring.

Fx står der i wikipedia (norsk version):
"Slik går elektronene inn i katoden og kommer ut av anoden" - dvs. katoden
er den positive pol.
Jeg har også set en del skitser af Galvaniske Elementer, hvor anoden er den
negative pol.

Hvis man ser i den danske wikipedia står der:
"En katode (minuspol) er noget der kan udsende elektroner, fx den negativt
ladede ende af et batteri"

Altså en modstridende forklaring.

Hvad er bedst??

Hilsen Regnar Simonsen

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 105 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Regnar Simonsen wrote:
> Hej
> Lige et banalt spørgsmål:
> Er der en autoriseret definition af anode og katode?
> Jeg har altid ment, at katoden var den negative pol og anoden den positive;
> men en hurtig søgning viser, at man bruger forskellige defintioner rundt
> omkring.
>
> Fx står der i wikipedia (norsk version):
> "Slik går elektronene inn i katoden og kommer ut av anoden" - dvs. katoden
> er den positive pol.
> Jeg har også set en del skitser af Galvaniske Elementer, hvor anoden er den
> negative pol.
>
> Hvis man ser i den danske wikipedia står der:
> "En katode (minuspol) er noget der kan udsende elektroner, fx den negativt
> ladede ende af et batteri"
>
> Altså en modstridende forklaring.
>
> Hvad er bedst??
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
> Den har indtil videre sparet mig for at få 105 spam-mails
> Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
> Hent en gratis SPAMfighter her.
>
>
http://en.wikipedia.org/wiki/Anode
http://en.wikipedia.org/wiki/Cathode

Ser ret entydigt ud, hvis du spørger mig.

---

Regnar Simonsen wrote:
> Hej
> Lige et banalt spørgsmål:
> Er der en autoriseret definition af anode og katode?

Anode er plus, katode er minus, det ligger 100% fast.

--
MVH.
N_B_DK
Købes display print til en Panasonic NV-HS1000

---

> Anode er plus, katode er minus, det ligger 100% fast.

Allerede efter 2 svar må jeg konstatere uenighed.

På wikipedia (engelsk) er zinkelektroden angivet som anoden - zinkelektroden
er den negative pol, da den afgiver elektroner til det ydre kredsløb.

NBDK mener til gengæld, at anoden er den positive pol (100%!)

Spørgsmålet er derfor igen om der er en autoriseret definition fra en
international organisation (som fx IUPAC)

Hilsen Regnar Simonsen


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 106 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:452d5217$0$49207$14726298@news.sunsite.dk

> Allerede efter 2 svar må jeg konstatere uenighed.
>
> På wikipedia (engelsk) er zinkelektroden angivet som
> anoden - zinkelektroden er den negative pol, da den
> afgiver elektroner til det ydre kredsløb.
> NBDK mener til gengæld, at anoden er den positive pol
> (100%!)
> Spørgsmålet er derfor igen om der er en autoriseret
> definition fra en international organisation (som fx
> IUPAC)

Mon det har noget at gøre med at anoden i et radiorør sidder uden om
katoden? Zinkelektroden sidder også udenom kulstaven i et element, og kaldes
måske derfor anode.

Der findes også eksempler på elektroder uden polaritet som kaldes katoder,
f.eks. i et kold-katode lysstofrør. Det har en elektrode (katode) i hver
ende, og forsynes typisk med vekselstrøm. De to elektroder er ens.

--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark

---

Regnar Simonsen wrote:
> NBDK mener til gengæld, at anoden er den positive pol (100%!)

Det er ikke noget jeg mener nej, det er fakt, skulle det pludselig være
omvendt ville intet elektronik med halvledere virke længere.

--
MVH.
N_B_DK
Købes display print til en Panasonic NV-HS1000

---

N_B_DK wrote:
> Regnar Simonsen wrote:
>
>>NBDK mener til gengæld, at anoden er den positive pol (100%!)
>
>
> Det er ikke noget jeg mener nej, det er fakt, skulle det pludselig være
> omvendt ville intet elektronik med halvledere virke længere.
>
"ok"

---

Regnar Simonsen wrote:
>>Anode er plus, katode er minus, det ligger 100% fast.
>
>
> Allerede efter 2 svar må jeg konstatere uenighed.
>
> På wikipedia (engelsk) er zinkelektroden angivet som anoden - zinkelektroden
> er den negative pol, da den afgiver elektroner til det ydre kredsløb.
>
> NBDK mener til gengæld, at anoden er den positive pol (100%!)
>
> Spørgsmålet er derfor igen om der er en autoriseret definition fra en
> international organisation (som fx IUPAC)
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
> Den har indtil videre sparet mig for at få 106 spam-mails
> Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
> Hent en gratis SPAMfighter her.
>
>
Per konvention siger man at strømmen i et kredsløb går fra plus til minus, men
det er kun fordi at man kigger på den samlede positive ladning. I en fast metal
forbindelse, som en kobberledning, er den eneste fysiske bevægelse elektronernes
modsat "strømmens" retning, altså fra - til +.

Når et batteri bliver afladt fungerer det ved at anoden oxiderer negativt ladede
ioner (anioner) og frigiver elektroner samtidigt med at der i den anden ende
bliver brugt eleketroner til at reducere kationer ved katoden.

Det gør at elektronerne i ledningen bevæger sig fra anode til katode og
strømmens retning derfor per definition må siges at gå den anden vej. Altså er
katoden ved afladning +, og anoden -. Men når (og hvis det kan lade sig gøre)
man genoplader batteriet er anoden den ende der er SKREVET + på og katoden
omvendt den der er SKREVET - på (hvis batteriet da er genopladeligt).

Det kan være lidt forvirrende hvis man blander tingene sammen og tænker på et
katoderør som i et fjernsyn og hvordan det skyder en masse elektroner afsted.
Men præcis som med batteriet skal man huske at se på systemet udefra og
hvorledes strømretningen er ud af katoden (dvs. elektroner går ind i det og
bliver brugt til at varme katoden op som så har den fordelagtige bivirkning at
det udsender elektroner).

Håber det hjalp

---

> Per konvention siger man at strømmen i et kredsløb går fra plus til minus,
> men
> det er kun fordi at man kigger på den samlede positive ladning. I en fast
> metal forbindelse, som en kobberledning, er den eneste fysiske bevægelse
> elektronernes modsat "strømmens" retning, altså fra - til +.
....
> Håber det hjalp

Tak for svar; jeg kan derved konkludere (også jfr. andre kilder), at de
fleste benytter flg. definition af anode og katode (ved afladning af et
element):

Anode: elektrode hvor der sker en oxidation
Katode: elektrode hvor der sker en reduktion

Fx i et galvanisk element med zink og kobber, oxideres Zn til Zn^2+ (det
behøver ikke at være en oxidation af negative ioner, som Martin angiver)
Zinkelektroden er anode - og samtidig den negative pol.

Ved kobberelektroden reduceres Cu^2+ (hvis kobber er dyppet i en opløsning
af fx CuSO4) til Cu.
Kobberelektroden er katode og samtidig den positive pol.
Elektroner vandrer gennem en ledning fra zinkelektrode til kobberelektrode -
strømmen går den modsatte vej, fra katode til anode.

Jeg konstaterer dog også, at der er flere modstridende definitioner - det er
fx ret udbredt at definere anoden som den positive pol i et element; dette
er imidlertid ikke i overensstemmelse med ovenstående.

Hilsen Regnar Simonsen

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 109 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
news:452de8b5$0$49195$14726298@news.sunsite.dk...
>
>> Per konvention siger man at strømmen i et kredsløb går fra plus til
>> minus, men
>> det er kun fordi at man kigger på den samlede positive ladning. I
>> en fast metal forbindelse, som en kobberledning, er den eneste
>> fysiske bevægelse elektronernes modsat "strømmens" retning, altså
>> fra - til +.
> ...
>> Håber det hjalp
>
> Tak for svar; jeg kan derved konkludere (også jfr. andre kilder), at
> de fleste benytter flg. definition af anode og katode (ved afladning
> af et element):
>
> Anode: elektrode hvor der sker en oxidation
> Katode: elektrode hvor der sker en reduktion
>
> Fx i et galvanisk element med zink og kobber, oxideres Zn til Zn^2+
> (det behøver ikke at være en oxidation af negative ioner, som Martin
> angiver)
> Zinkelektroden er anode - og samtidig den negative pol.
>
> Ved kobberelektroden reduceres Cu^2+ (hvis kobber er dyppet i en
> opløsning af fx CuSO4) til Cu.
> Kobberelektroden er katode og samtidig den positive pol.
> Elektroner vandrer gennem en ledning fra zinkelektrode til
> kobberelektrode - strømmen går den modsatte vej, fra katode til
> anode.
>
> Jeg konstaterer dog også, at der er flere modstridende
> definitioner - det er fx ret udbredt at definere anoden som den
> positive pol i et element; dette er imidlertid ikke i
> overensstemmelse med ovenstående.
>

Bør man ikke undlade at bruge ord som katolde om andet end
STRØMFORBRUGENDE ELEKTROLYSE, hvor katjoner går til katoden

Andet er for forvirrende

Er der klarhed over hvilke kortvarige svovlmolekyler der opstår når
sulfatanjonen går til anode og vand der spaltes til ilt? (mens brint
bobler op ved katoden og formodentlig med isotoptagging kan spores til
vandet - men hvis en anjon med ilt ikke udveksler det med vandets ilt,
vil det opboblende ilt så være fra vandet eller anjonen?

---

Bo Warming wrote:
> "Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> wrote in message
> news:452de8b5$0$49195$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>
>>> Per konvention siger man at strømmen i et kredsløb går fra plus til
>>> minus, men
>>> det er kun fordi at man kigger på den samlede positive ladning. I en
>>> fast metal forbindelse, som en kobberledning, er den eneste fysiske
>>> bevægelse elektronernes modsat "strømmens" retning, altså fra - til +.
>>
>> ...
>>
>>> Håber det hjalp
>>
>>
>> Tak for svar; jeg kan derved konkludere (også jfr. andre kilder), at
>> de fleste benytter flg. definition af anode og katode (ved afladning
>> af et element):
>>
>> Anode: elektrode hvor der sker en oxidation
>> Katode: elektrode hvor der sker en reduktion
>>
>> Fx i et galvanisk element med zink og kobber, oxideres Zn til Zn^2+
>> (det behøver ikke at være en oxidation af negative ioner, som Martin
>> angiver)
>> Zinkelektroden er anode - og samtidig den negative pol.
>>
>> Ved kobberelektroden reduceres Cu^2+ (hvis kobber er dyppet i en
>> opløsning af fx CuSO4) til Cu.
>> Kobberelektroden er katode og samtidig den positive pol.
>> Elektroner vandrer gennem en ledning fra zinkelektrode til
>> kobberelektrode - strømmen går den modsatte vej, fra katode til anode.
>>
>> Jeg konstaterer dog også, at der er flere modstridende definitioner -
>> det er fx ret udbredt at definere anoden som den positive pol i et
>> element; dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med ovenstående.
>>
>
> Bør man ikke undlade at bruge ord som katolde om andet end
> STRØMFORBRUGENDE ELEKTROLYSE, hvor katjoner går til katoden
>
Den IUPAC-accepterede definition dækker alle tilfælde, hvorfor den er
smart at anvende.
> Andet er for forvirrende
>
Ikke hvis man bruger lidt tid til at sætte sig ind i det. Men et er
korrekt, at ordet kom før definitionen. Det ændrer dog ikke på at den
passende definition dækker alle tilfælde...

> Er der klarhed over hvilke kortvarige svovlmolekyler der opstår når
> sulfatanjonen går til anode og vand der spaltes til ilt?
Ja, det er en af de mest anvendte elektrolytter i spaltningen, så der er
en ide i at det er undersøgt. Detaljerne er dog af grundvidenskabelig
karakter, og vil næppe gavne nogle forbrugere...
(mens brint
> bobler op ved katoden og formodentlig med isotoptagging kan spores til
> vandet
Nej, isotoptagget svovlsyre vil udveksle brint så hurtigt med vand at
det ikke vil være muligt at afgøre dette med isotoptagging, udvekslingen
er dog afgjort...men det er stadig grundvidenskab, og dermed praktisk
irrelevant?
- men hvis en anjon med ilt ikke udveksler det med vandets ilt,
> vil det opboblende ilt så være fra vandet eller anjonen?
Hvorfor skulle nogen være interesserede og hvordan vil viden om dette
gavne skatteyderne? (Hvad der sker under elektrolyse afhænger iøvrigt af
i høj grad af spændingen og sulfat/nitrat/perchlorat...og andre
oxyanioner ioner vil opføre sig forskelligt afhængigt af den påtrykte
spændning)
>

---

Regnar Simonsen wrote:
> Hej
> Lige et banalt spørgsmål:
> Er der en autoriseret definition af anode og katode?
> Jeg har altid ment, at katoden var den negative pol og anoden den positive;
> men en hurtig søgning viser, at man bruger forskellige defintioner rundt
> omkring.
>
> Fx står der i wikipedia (norsk version):
> "Slik går elektronene inn i katoden og kommer ut av anoden" - dvs. katoden
> er den positive pol.
> Jeg har også set en del skitser af Galvaniske Elementer, hvor anoden er den
> negative pol.
>
> Hvis man ser i den danske wikipedia står der:
> "En katode (minuspol) er noget der kan udsende elektroner, fx den negativt
> ladede ende af et batteri"
>
> Altså en modstridende forklaring.
>
> Hvad er bedst??
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>
> --------------------------------------------------------------------------------
> Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
> Den har indtil videre sparet mig for at få 105 spam-mails
> Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
> Hent en gratis SPAMfighter her.
>
>
IUPAC goldbook må være det mest autoritative:
http://goldbook.iupac.org/A00370.html
http://goldbook.iupac.org/C00905.html