Faderhus-skriftsteder er pep-talk ligesom Darwin
Læst med indfølingsevne og empati, er de tryksager som sekten
udleverer på Nørrebros Runddel p.t. (i sejrsrus over Landsretsdommen)
en sympatisk fremstilling af moderne lutherdom, uden
gerningsretfærdighed og dømmesyge.
Da de ikke er voldelige, må man ønske dem bedre held med
missioneringen end Enhedsliste-snylterne.
Deres foldere handler om besværgelser og ikke logisk bevisførsel for,
at deres bibeltolkning er bedre end andres.
Alle fælles ord giver sammenhold - og da Darwin nedskrev
sammenhængende teori om menneskeartens evolution via aber, var de helt
som bibel-udvælgelse og ulves hylen fra bakketoppen, der får
konkurenter til at føle sig mindreværdige - for de har ikke så stærkt
et sammenhold og så gode, seje, selvglade programerklæringer.
Når faderhus-troende taler i tunger er det ekstatisk gudstjeneste der
overgår bodegahyggen når fyldebøtter synger sejle op ad åen med en kæp
i øret. De er glade og "eet kød" på en åndelig måde, som måske ligner
Hitler Jugends men ufarlig (om ikke andet fordi de ikke har magt som
agt)
Darwin nedgjorde (indirekte) kirkemagt ved at give sine troende en ny
lektie at lære udenad og blære sig med.
Det svarer til når en coach før sportskampen nedgør modpartsholdet som
motherfuckers.
Fromhed er hyklerisk, når man som Moses Hansen vil begrænse
pornoindustris ytringsfrihed, men Moses og Evertsen ved godt, at
lysten driver værket, og at deres fromhedsideal kun er gennemførligt
på Færøerne, hvor sekten er stærk.
De er helt ufarlige på Nørrebro og kan nok bedre gavne svage udstødte
mænd end Christianias narkopushere kan.
|