/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Mormis vil ikke passe killinger
Fra : JJFL


Dato : 15-09-06 18:54

Hej Katteelskere
Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der har
været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun længe
efter den, der var rejst til en ny familie.

Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. Hun fødte i vores seng om natten og
tidlig morgen den 4 september, og hun var meget beskyttende over for
killingerne, passede og plejede dem, der var ikke noget at udsætte på hendes
omsorg.
Onsdag aften begyndte vi desværre at fornemme, at hun ikke var så meget hos
killingerne, som hun plejede, men vi tillagde det ikke større vægt, da hun
tidligere har været en rigtig god mor for sine killinger.
Torsdag morgen fornemmede jeg, at der var noget, der var rigtig galt. Mor
mis var i nærheden af sine killinger, der peb og hylede, men hun gik ikke
hen til dem. Jeg prøvede at tage hende op, ae hende og putte hende ned til
killingerne, men hun hvæsede af mig, rev mig og rendte ud af huset.
Jeg forsøgte at ringe til den lokale dyrlæge, men det var bare en
dyrlægevagt telefon, som jeg kunne bestille tid hos. Der var ingen
rådgivning at få.
Jeg anede ikke mit levende råd, min fornemmelse sagde, at de killinger
skulle have mad nu.
Jeg kørte derfor til apoteket og spurgte, om de evt. kunne have noget
modermælkserstatning til kattekillinger, og det havde de heldigvis. Vi
diskuterede frem og tilbage om, hvordan vi bedst kunne holde liv i
killingerne, og jeg købte nogle 5 milliliter sprøjter (uden nål) som jeg
kunne made dem med.
Hjem igen og lave modermælkserstatning, mens killingerne hylede - det var
forfærdeligt at høre på.
Jeg skulle bruge kogt vand, der var afkølet til 45-50 grader, 80 ml, tak Gud
for et elektronisk stegetermometer - 20 gram pulver af modermælkserstatning,
og så afkøle mælken til passende spisetemperatur.
Bløde tæpper og et håndklæde op på spisebordet, og så var det ellers igang
med fordringen. Jeg kunne jo kun fodre een af gangen, det var frygteligt at
høre de andre hyle imens. Men een efter een blev de alle fodret af, men
hylene fortsatte. Så kom jeg i tanke om, at killinger bliver slikket af
deres mor på maven, mens de tisser og pøller. Så een efter een tog jeg dem
op i håndklædet og aede dem på mavsen og omkring numsen, sådan som jeg har
set, at deres mor gør. Og de tissede og pøllede een efter en. Jeg gav dem
derefter lidt mere mad, og lagde dem ned i dynen igen. Men de blev ved med
at pive, og jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle gøre.
Mor mis havde siddet og set på, hvad jeg gjorde hele tiden, men hun trådte
ikke til. Jeg besluttede mig for at give hende resten af mælken, som
killingerne ikke havde drukket. Hun labbede det i sig med velbehag. Så gav
jeg hende en blanding af smør, leverpostej, olie og tørkost, (for at hun
kunne få nogle ekstra kalorier) og hun spiste også det meste af det.
Derefter lagde jeg hende igen hen til killingerne, hun hvæsede og knurrede,
men jeg talte roligt men bestemt til hende og efter et par minutter, så
virkede det som om hun fattede, at det var hendes plads.
Til sidst lå hun der i flere timer, med killingerne suttende og derefter
sovende. Jeg trode, at nu var alt i orden, men i morges gentog hele seancen
sig.
Hun ville ikke passe sine børn, jeg fodrer, og hun er helt væk. Først her
til aften er hun kommet hjem. Jeg gav hende noget ekstra godt at spise og
lagde hende ned til killingerne, hun ville ikke først, men så accepterede
hun det.

Jeg aner ikke mit levende råd. Jeg prøver at passe killingerne, men jeg er
slet ikke så god til det, som mor mis selv er. Hun passer dem, når jeg tager
hende ned til dem og holder hende dernede og de begynder at sutte, men denne
gange har hun åbenbart ikke nogen følelse af, at hun selv skal komme, når de
græder.

Er der nogen af jer, der har nogle gode råd?
Med venlig hilsen
Laila




 
 
Ragna (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Ragna


Dato : 15-09-06 19:34

Det kunne tyde på, at mormissen er kommet i løbetid igen, så i dit sted
ville jeg forhindre hende i at komme ud.
I morgen kunne du kontakte dyrlægen og spørge, om det var en god ide at få
nogle p-piller, så hun kommer ud af løbetiden - og så vil det nok være en
god ide at få hende neutraliseret snart!

--
Venlig hilsen, Ragna

http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=446



JJFL (15-09-2006)
Kommentar
Fra : JJFL


Dato : 15-09-06 20:32

Hej Ragna
Hun har været på p- piller 2 uger efter hun fødte
mvh
Laila
"Ragna" <rahasNEJ@TAKtdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:450af206$0$2112$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Det kunne tyde på, at mormissen er kommet i løbetid igen, så i dit sted
> ville jeg forhindre hende i at komme ud.
> I morgen kunne du kontakte dyrlægen og spørge, om det var en god ide at få
> nogle p-piller, så hun kommer ud af løbetiden - og så vil det nok være en
> god ide at få hende neutraliseret snart!
>
> --
> Venlig hilsen, Ragna
>
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=446
>



Siri (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Siri


Dato : 15-09-06 19:44

Hej Laila
Mit bedste råd er at kontakte Hanne Engermann, hun har før haft
'mælkebar' og reddet killinger ved det, og jeg har indtryk at, at hun
har kontakter eller et helt netværk, der kan hjælpe med den slags
virkelige kat-astrofer.
Hun er her på sitet, og hendes eget site hedder
http://www.mega-mco.dk
Hvor der også står mailadresse.
Jeg er selv på herrens mark mht killinger - men Hanne har styr på det.
Hvem ved - måske er hun førstegangsfødende, der har fået samme
behandling af sin kattemor, og derfor ikke har lært hvordan - måske kan
katte også få fødselspsykose?
Al ros og hep hep til dig ialtfald, det lyder, som om du klarer det flot
og får reddet de små stakler....
Alle I erfarne 'gamle rotter' herinde, kom ud og del af jeres erfaring,
for jeg har ingen.....

Varme og opmuntrende hilsner, Siri


JJFL skrev:
> Hej Katteelskere
> Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
> mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der
har
> været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun længe
> efter den, der var rejst til en ny familie.
>
> Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. Hun fødte i vores seng om natten og
> tidlig morgen den 4 september, og hun var meget beskyttende over for
> killingerne, passede og plejede dem, der var ikke noget at udsætte på
hendes
> omsorg.
> Onsdag aften begyndte vi desværre at fornemme, at hun ikke var så meget hos
> killingerne, som hun plejede, men vi tillagde det ikke større vægt, da hun
> tidligere har været en rigtig god mor for sine killinger.
> Torsdag morgen fornemmede jeg, at der var noget, der var rigtig galt. Mor
> mis var i nærheden af sine killinger, der peb og hylede, men hun gik ikke
> hen til dem. Jeg prøvede at tage hende op, ae hende og putte hende ned til
> killingerne, men hun hvæsede af mig, rev mig og rendte ud af huset.
> Jeg forsøgte at ringe til den lokale dyrlæge, men det var bare en
> dyrlægevagt telefon, som jeg kunne bestille tid hos. Der var ingen
> rådgivning at få.
> Jeg anede ikke mit levende råd, min fornemmelse sagde, at de killinger
> skulle have mad nu.
> Jeg kørte derfor til apoteket og spurgte, om de evt. kunne have noget
> modermælkserstatning til kattekillinger, og det havde de heldigvis. Vi
> diskuterede frem og tilbage om, hvordan vi bedst kunne holde liv i
> killingerne, og jeg købte nogle 5 milliliter sprøjter (uden nål) som jeg
> kunne made dem med.
> Hjem igen og lave modermælkserstatning, mens killingerne hylede - det var
> forfærdeligt at høre på.
> Jeg skulle bruge kogt vand, der var afkølet til 45-50 grader, 80 ml, tak
Gud
> for et elektronisk stegetermometer - 20 gram pulver af
modermælkserstatning,
> og så afkøle mælken til passende spisetemperatur.
> Bløde tæpper og et håndklæde op på spisebordet, og så var det ellers igang
> med fordringen. Jeg kunne jo kun fodre een af gangen, det var frygteligt at
> høre de andre hyle imens. Men een efter een blev de alle fodret af, men
> hylene fortsatte. Så kom jeg i tanke om, at killinger bliver slikket af
> deres mor på maven, mens de tisser og pøller. Så een efter een tog jeg dem
> op i håndklædet og aede dem på mavsen og omkring numsen, sådan som jeg har
> set, at deres mor gør. Og de tissede og pøllede een efter en. Jeg gav dem
> derefter lidt mere mad, og lagde dem ned i dynen igen. Men de blev ved med
> at pive, og jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle gøre.
> Mor mis havde siddet og set på, hvad jeg gjorde hele tiden, men hun trådte
> ikke til. Jeg besluttede mig for at give hende resten af mælken, som
> killingerne ikke havde drukket. Hun labbede det i sig med velbehag. Så gav
> jeg hende en blanding af smør, leverpostej, olie og tørkost, (for at hun
> kunne få nogle ekstra kalorier) og hun spiste også det meste af det.
> Derefter lagde jeg hende igen hen til killingerne, hun hvæsede og knurrede,
> men jeg talte roligt men bestemt til hende og efter et par minutter, så
> virkede det som om hun fattede, at det var hendes plads.
> Til sidst lå hun der i flere timer, med killingerne suttende og derefter
> sovende. Jeg trode, at nu var alt i orden, men i morges gentog hele seancen
> sig.
> Hun ville ikke passe sine børn, jeg fodrer, og hun er helt væk. Først her
> til aften er hun kommet hjem. Jeg gav hende noget ekstra godt at spise og
> lagde hende ned til killingerne, hun ville ikke først, men så accepterede
> hun det.
>
> Jeg aner ikke mit levende råd. Jeg prøver at passe killingerne, men jeg er
> slet ikke så god til det, som mor mis selv er. Hun passer dem, når jeg
tager
> hende ned til dem og holder hende dernede og de begynder at sutte, men
denne
> gange har hun åbenbart ikke nogen følelse af, at hun selv skal komme, når
de
> græder.
>
> Er der nogen af jer, der har nogle gode råd?
> Med venlig hilsen
> Laila
>
>
>




Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Inge (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Inge


Dato : 15-09-06 20:15

- måske er hun førstegangsfødende, der har fået samme
> behandling af sin kattemor, og derfor ikke har lært hvordan - måske kan
> katte også få fødselspsykose?


> JJFL skrev:
>> Hej Katteelskere
>> Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
>> mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der
> har
>> været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun
>> længe
>> efter den, der var rejst til en ny familie.
>>
>> Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. >> Er der nogen af jer, der har
>> nogle gode råd?
>> Med venlig hilsen
>> Laila
>

Hej Siri
Læs nu liiiige en gang mere hvad Laila skriver.

OG

Hej osse til Laila
Pøj pøj med de små. Jeg har desværre ingen gode råd, Har selv engang for 30
år siden haft en nabos kat der fik 4 killinger i maj, de blev passet og
nusset og hun var alle tiders missemor og så kom hun i rendetid igen og fik
8 mere i august og dem ville hun overhovedet ikke kendes ved, så de blev
aflivet af dyrlægen.

mvh
Inge



Siri (16-09-2006)
Kommentar
Fra : Siri


Dato : 16-09-06 09:50

> Inge skrev:
> - måske er hun førstegangsfødende, der har fået samme
> > behandling af sin kattemor, og derfor ikke har lært hvordan - måske kan
> > katte også få fødselspsykose?
>
>
> > JJFL skrev:
> >> Hej Katteelskere
> >> Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
> >> mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der
> > har
> >> været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun
> >> længe
> >> efter den, der var rejst til en ny familie.
> >>
> >> Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. >> Er der nogen af jer, der har
> >> nogle gode råd?
> >> Med venlig hilsen
> >> Laila
> >
>
> Hej Siri
> Læs nu liiiige en gang mere hvad Laila skriver.
>
> mvh
> Inge
>
Oups ja, jeg overså vist liiige en detalje i tekstmængden - men
førstegangs- eller 3.gangs-kattemor, fødselspsykose kan enhver vel få.
Nå, jeg hælder nu mere til Hannes fagkyndige kommentarer, man bør altid
tjekke enhver fysiologisk forklaring, før man griber til de
psykologiske. Stakkels missemor, av av, håber, at det virker, så
stakkels killinger kan få en kærlig missemor.

Med venlig hilsen
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


gitte (15-09-2006)
Kommentar
Fra : gitte


Dato : 15-09-06 20:13

Hold hende inde kun i et rum sammen med killingerne.

Er hendes mave hård er der udflåd ... kan det tænkes at der ligger en død
killing i maven, som ikke er kommet ud. Jeg ville kontakte en dyrlæge. Men
jeg er på bar bund. Normalt ville de jo passe deres killinger til UG, med
mindre de er meget, meget syge selv.

gitte



"JJFL" <jjfl@postkasse.com> wrote in message
news:450ae80f$0$13931$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Katteelskere
> Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
> mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der
> har været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun
> længe efter den, der var rejst til en ny familie.
>
> Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. Hun fødte i vores seng om natten og
> tidlig morgen den 4 september, og hun var meget beskyttende over for
> killingerne, passede og plejede dem, der var ikke noget at udsætte på
> hendes omsorg.
> Onsdag aften begyndte vi desværre at fornemme, at hun ikke var så meget
> hos killingerne, som hun plejede, men vi tillagde det ikke større vægt, da
> hun tidligere har været en rigtig god mor for sine killinger.
> Torsdag morgen fornemmede jeg, at der var noget, der var rigtig galt. Mor
> mis var i nærheden af sine killinger, der peb og hylede, men hun gik ikke
> hen til dem. Jeg prøvede at tage hende op, ae hende og putte hende ned til
> killingerne, men hun hvæsede af mig, rev mig og rendte ud af huset.
> Jeg forsøgte at ringe til den lokale dyrlæge, men det var bare en
> dyrlægevagt telefon, som jeg kunne bestille tid hos. Der var ingen
> rådgivning at få.
> Jeg anede ikke mit levende råd, min fornemmelse sagde, at de killinger
> skulle have mad nu.
> Jeg kørte derfor til apoteket og spurgte, om de evt. kunne have noget
> modermælkserstatning til kattekillinger, og det havde de heldigvis. Vi
> diskuterede frem og tilbage om, hvordan vi bedst kunne holde liv i
> killingerne, og jeg købte nogle 5 milliliter sprøjter (uden nål) som jeg
> kunne made dem med.
> Hjem igen og lave modermælkserstatning, mens killingerne hylede - det var
> forfærdeligt at høre på.
> Jeg skulle bruge kogt vand, der var afkølet til 45-50 grader, 80 ml, tak
> Gud for et elektronisk stegetermometer - 20 gram pulver af
> modermælkserstatning, og så afkøle mælken til passende spisetemperatur.
> Bløde tæpper og et håndklæde op på spisebordet, og så var det ellers igang
> med fordringen. Jeg kunne jo kun fodre een af gangen, det var frygteligt
> at høre de andre hyle imens. Men een efter een blev de alle fodret af, men
> hylene fortsatte. Så kom jeg i tanke om, at killinger bliver slikket af
> deres mor på maven, mens de tisser og pøller. Så een efter een tog jeg dem
> op i håndklædet og aede dem på mavsen og omkring numsen, sådan som jeg har
> set, at deres mor gør. Og de tissede og pøllede een efter en. Jeg gav dem
> derefter lidt mere mad, og lagde dem ned i dynen igen. Men de blev ved med
> at pive, og jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle gøre.
> Mor mis havde siddet og set på, hvad jeg gjorde hele tiden, men hun trådte
> ikke til. Jeg besluttede mig for at give hende resten af mælken, som
> killingerne ikke havde drukket. Hun labbede det i sig med velbehag. Så gav
> jeg hende en blanding af smør, leverpostej, olie og tørkost, (for at hun
> kunne få nogle ekstra kalorier) og hun spiste også det meste af det.
> Derefter lagde jeg hende igen hen til killingerne, hun hvæsede og
> knurrede, men jeg talte roligt men bestemt til hende og efter et par
> minutter, så virkede det som om hun fattede, at det var hendes plads.
> Til sidst lå hun der i flere timer, med killingerne suttende og derefter
> sovende. Jeg trode, at nu var alt i orden, men i morges gentog hele
> seancen sig.
> Hun ville ikke passe sine børn, jeg fodrer, og hun er helt væk. Først her
> til aften er hun kommet hjem. Jeg gav hende noget ekstra godt at spise og
> lagde hende ned til killingerne, hun ville ikke først, men så accepterede
> hun det.
>
> Jeg aner ikke mit levende råd. Jeg prøver at passe killingerne, men jeg er
> slet ikke så god til det, som mor mis selv er. Hun passer dem, når jeg
> tager hende ned til dem og holder hende dernede og de begynder at sutte,
> men denne gange har hun åbenbart ikke nogen følelse af, at hun selv skal
> komme, når de græder.
>
> Er der nogen af jer, der har nogle gode råd?
> Med venlig hilsen
> Laila
>
>
>



Inge (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Inge


Dato : 15-09-06 20:23


"gitte" <gitte@gotoheaven.dk> skrev i en meddelelse
news:646dndMNKbOtZpfYnZ2dnUVZ8qqdnZ2d@giganews.com...
> Hold hende inde kun i et rum sammen med killingerne.
>
> Er hendes mave hård er der udflåd ... kan det tænkes at der ligger en død
> killing i maven, som ikke er kommet ud. Jeg ville kontakte en dyrlæge. Men
> jeg er på bar bund. Normalt ville de jo passe deres killinger til UG, med
> mindre de er meget, meget syge selv.



Hej
Det får mig til at tænke på at hun kan ha' parret sig flere gange over flere
dage med flere forskellige herrekatte, så der er måske flere på vej, det er
ikke usædvanligt at det sker når de endelig er kommet ud på sjov. Så det er
ikke nødvendigvis en død killing, men en der undfanget 1-2 dage senere. Bare
en tanke.

mvh
Inge


Svante (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Svante


Dato : 15-09-06 20:37

Umiddelbart ville jeg altså få tjekket missemor hos dyrlægen - hun kunne
faktisk være syg og derfor hun ikke vil sine børn.

Svante



Hanne Engermann (15-09-2006)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 15-09-06 21:38

> JJFL skrev:
> Hej Katteelskere
> Vi har en mor mis, som har født killinger 2 gange før, med flere års
> mellemrum. Tidligere har hun passet og plejet sine killinger, og når der
har
> været en familie, der kom for at hente en 12 ugers killing, ledte hun længe
> efter den, der var rejst til en ny familie.
>
> Nu har hun fået sit 3. kuld killinger. Hun fødte i vores seng om natten og
> tidlig morgen den 4 september, og hun var meget beskyttende over for
> killingerne, passede og plejede dem, der var ikke noget at udsætte på
hendes
> omsorg.
> Onsdag aften begyndte vi desværre at fornemme, at hun ikke var så meget hos
> killingerne, som hun plejede, men vi tillagde det ikke større vægt, da hun
> tidligere har været en rigtig god mor for sine killinger.
> Torsdag morgen fornemmede jeg, at der var noget, der var rigtig galt. Mor
> mis var i nærheden af sine killinger, der peb og hylede, men hun gik ikke
> hen til dem. Jeg prøvede at tage hende op, ae hende og putte hende ned til
> killingerne, men hun hvæsede af mig, rev mig og rendte ud af huset.
> Jeg forsøgte at ringe til den lokale dyrlæge, men det var bare en
> dyrlægevagt telefon, som jeg kunne bestille tid hos. Der var ingen
> rådgivning at få.
> Jeg anede ikke mit levende råd, min fornemmelse sagde, at de killinger
> skulle have mad nu.
> Jeg kørte derfor til apoteket og spurgte, om de evt. kunne have noget
> modermælkserstatning til kattekillinger, og det havde de heldigvis. Vi
> diskuterede frem og tilbage om, hvordan vi bedst kunne holde liv i
> killingerne, og jeg købte nogle 5 milliliter sprøjter (uden nål) som jeg
> kunne made dem med.
> Hjem igen og lave modermælkserstatning, mens killingerne hylede - det var
> forfærdeligt at høre på.
> Jeg skulle bruge kogt vand, der var afkølet til 45-50 grader, 80 ml, tak
Gud
> for et elektronisk stegetermometer - 20 gram pulver af
modermælkserstatning,
> og så afkøle mælken til passende spisetemperatur.
> Bløde tæpper og et håndklæde op på spisebordet, og så var det ellers igang
> med fordringen. Jeg kunne jo kun fodre een af gangen, det var frygteligt at
> høre de andre hyle imens. Men een efter een blev de alle fodret af, men
> hylene fortsatte. Så kom jeg i tanke om, at killinger bliver slikket af
> deres mor på maven, mens de tisser og pøller. Så een efter een tog jeg dem
> op i håndklædet og aede dem på mavsen og omkring numsen, sådan som jeg har
> set, at deres mor gør. Og de tissede og pøllede een efter en. Jeg gav dem
> derefter lidt mere mad, og lagde dem ned i dynen igen. Men de blev ved med
> at pive, og jeg vidste ikke, hvad jeg nu skulle gøre.
> Mor mis havde siddet og set på, hvad jeg gjorde hele tiden, men hun trådte
> ikke til. Jeg besluttede mig for at give hende resten af mælken, som
> killingerne ikke havde drukket. Hun labbede det i sig med velbehag. Så gav
> jeg hende en blanding af smør, leverpostej, olie og tørkost, (for at hun
> kunne få nogle ekstra kalorier) og hun spiste også det meste af det.
> Derefter lagde jeg hende igen hen til killingerne, hun hvæsede og knurrede,
> men jeg talte roligt men bestemt til hende og efter et par minutter, så
> virkede det som om hun fattede, at det var hendes plads.
> Til sidst lå hun der i flere timer, med killingerne suttende og derefter
> sovende. Jeg trode, at nu var alt i orden, men i morges gentog hele seancen
> sig.
> Hun ville ikke passe sine børn, jeg fodrer, og hun er helt væk. Først her
> til aften er hun kommet hjem. Jeg gav hende noget ekstra godt at spise og
> lagde hende ned til killingerne, hun ville ikke først, men så accepterede
> hun det.
>
> Jeg aner ikke mit levende råd. Jeg prøver at passe killingerne, men jeg er
> slet ikke så god til det, som mor mis selv er. Hun passer dem, når jeg
tager
> hende ned til dem og holder hende dernede og de begynder at sutte, men
denne
> gange har hun åbenbart ikke nogen følelse af, at hun selv skal komme, når
de
> græder.
>
> Er der nogen af jer, der har nogle gode råd?
> Med venlig hilsen
> Laila
>
I nogle tilfælde ses det, at mælkeydelsen nedsættes, f.eks. når katten
kommer i løbetid, men også, hvis den får p-piller, og når hunkatten ikke
føler mælkepres, er interessen for killingerne heller ikke så stor.

Men jeg kunne have en lumsk mistanke om, at hun enten har fået
betændelse i mælkekirtlerne, eller at killingerne har lavet sår på
hendes patter, og så vil hun selvfølgelig undgå, at de dier hende.
Jeg hælder mest til mælkekirtelbetændelse, der gør rasende ondt.
Undersøg forsigtigt hendes patter. De må hverken være ekstremt spændte,
knudrede eller misfarvede. Er de det, er det omgående en tur til doktor
meget-dyr efter antibiotika. Du kan selv hjælpe hende ved at holde en
varm klud på hendes patter og FORSIGTIGT massere dem udefra og ind mod
dievorterne.
Bed samtidig din dyrlæge om noget smertestillende til hende.

Ellers lyder det til, du har godt check på killingerne. Blot ville jeg
ikke bruge mælkepulver, men flydende KMR-mælk.

Skyldes missæren, at hun ikke har mælk nok, kan du først og fremmest
sørge for, hun får rigeligt at drikke (gerne KMR-mælk), men også prøve
dette
(et indlæg fra en anden opdrætter, jeg har gemt i min samling):

"Syntocinon* 6,8 mikrog (4 IE)/dose dos Oxytocin 5 ml næsespray.
Producent er Novartis Healthcare A/S

Det er faktisk et produkt til ammende kvinder...
Det er en næsespray, men på katte sprøjtes det på slimhinden i munden.
Jeg har fået mælken op at køre på 2 hunkatte, og derved undgået at
skulle flaske killingerne op. Det er genialt førstehjælp, og det kan
doseres flere gange dagligt. Det kan bruges indtil, at killingerne har
oparbejdet en naturlig "mælkebar". Det forudsætter selvfølgelig at
hunkatten er i foderstand til at yde mælk."

Held og lykke med hende

Med venlig hilsen
Hanne Engermann "Natravnen"
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


JJFL (16-09-2006)
Kommentar
Fra : JJFL


Dato : 16-09-06 15:39

Hej og mange tak for alle Jeres svar

Før jeg besvarer din mail Hanne, så får I lige alle sammen en beskrivelse
af, hvordan det går med "mine plejebørn" og mormis.
Det går nemlig meget bedre.
I løbet af dagen i dag har jeg givet erstatning en enkelt gang i morges,
fordi jeg ikke kunne finde mormis nogen steder. Da hun så kom hjem, gav jeg
hende en stor skålfuld lækkerier og resten af modermælkserstatningen, og da
hun var færdig med at spise og efterfølgende vaske sig, lagde jeg hende ned
til killingerne. Det passede hende ikke lige de første sekunder, men det gik
hurtigt over og hun begyndte at spinde og vaske killingerne mens de diede.
Efter de faldt i søvn blev hun liggende ved dem i halvanden time!
Resten af dagen er også forløbet således, så - kryds fingre - forhåbentligt
er det værste af hendes modvilje overstået.
Jeg ved ikke hvorfor, men min fornemmelse siger mig, at hun pludselig ikke
orkede at passe dem, og muligvis havde fået en "fødselsdepression" (kan en
kat få det (?)) - det er tilladt at grine af mig lige nu, det gør jeg selv.
Men det er altså hvad jeg har på fornemmelsen: at hun trængte til en pause.
Og da hun så oplevede, at vi gjorde hvad vi kunne for at hjælpe hende, fik
hun lidt gå-på-mod tilbage.

Nu vil jeg lige se, hvordan det går i morgen. Ud over hendes modvilje (som
heldigvis bliver mindre og mindre for hver gang jeg lægger hende ned til
killingerne) ser hun ikke ud til at fejle noget og hun opfører sig helt som
hun plejer - lige med undtagelse af pasningen af killingerne. Der er ikke
noget udflåd, hun har ikke hård mave, der er ikke noget galt med patterne.
Hun er en meget forsigtig kat, der nemt bliver skræmt over "ingenting," så
derfor vil jeg helst ikke stresse hende med en køretur til dyrlægen, hvis
det kan undgås. Da vi i sin tid "adopterede" hende, så vi hende næsten ikke
i de første 14 dage (hvilket jeg aldrig har oplevet før), så jeg tør ikke
udsætte hende for ret meget. Slet ikke lige nu! Så hvis det går godt resten
af dagen og i morgen, vil jeg vente til mandag så jeg kan få dyrlægen til at
komme hjem til os i stedet.
Men det er da 110% sikkert, at sker der nogen som helst ændringer til den
negative side, så tager vi af sted til dyrlægen lige med det samme.

I eftermiddag er hun i øvrigt begyndt at komme ind til kassen og kigge ned i
den til de sovende killinger, hvilket hun ikke har gjort i den
mellemliggende periode. Så jeg tror heldigvis, at det går i den rigtige
retning. Hun skulle blot have lov til at få lidt fred og ro og ligge og sole
sig ude på terrassen med masser af godt mad i mavsen.

> I nogle tilfælde ses det, at mælkeydelsen nedsættes, f.eks. når katten
> kommer i løbetid, men også, hvis den får p-piller, og når hunkatten ikke
> føler mælkepres, er interessen for killingerne heller ikke så stor.
Ja, vi er jo netop begyndt at give p-piller nu, så det kunne nemt være her
problemet er. Jeg skrev tidligere, at det var to uger efter fødslen at hun
havde fået den første, men det er faktisk kortere tid.
Ville du stoppe med p-piller igen, eller fortsætte med at give p-pillerne?

> Men jeg kunne have en lumsk mistanke om, at hun enten har fået
> betændelse i mælkekirtlerne, eller at killingerne har lavet sår på
> hendes patter, og så vil hun selvfølgelig undgå, at de dier hende.
> Jeg hælder mest til mælkekirtelbetændelse, der gør rasende ondt.
> Undersøg forsigtigt hendes patter. De må hverken være ekstremt spændte,
> knudrede eller misfarvede.
Jeg har undersøgt hendes patter og de ser alle sammen helt fine ud. Hun
piver heller ikke når jeg rører dem, og viser heller ikke tegn på nogen
ubehag, så jeg er heldigvis overbevist om, at det ikke er her problemet er.

> Ellers lyder det til, du har godt check på killingerne. Blot ville jeg
> ikke bruge mælkepulver, men flydende KMR-mælk.
Jeg har prøvet at skaffe dette her i formiddag, men apoteket havde kun det
pulver (det hedder "Care products, mælkeerstatning til killinger" og
fremstilles af et firma, der hedder Diafarm. Jeg ved ikke om du kender det.)
Men nu går det heldigvis også så godt, at jeg ikke længere tror, at det er
nødvendigt at give dem mere erstatning.

> Skyldes missæren, at hun ikke har mælk nok, kan du først og fremmest
> sørge for, hun får rigeligt at drikke (gerne KMR-mælk), men også prøve
> dette
> (et indlæg fra en anden opdrætter, jeg har gemt i min samling):
Ja, jeg giver hende resten af mælkeerstatningen, når killingerne har fået -
samt naturligvis alt muligt andet godt, som jeg ved hun sætter pris på. Men
det har vi nu gjort hele tiden, nu er det blot med den forskel, at hun får
blandet lidt olie og smør i for en sikkerheds skyld.

> "Syntocinon* 6,8 mikrog (4 IE)/dose dos Oxytocin 5 ml næsespray.
> Producent er Novartis Healthcare A/S
> Det er faktisk et produkt til ammende kvinder...
> Det er en næsespray, men på katte sprøjtes det på slimhinden i munden.
> Jeg har fået mælken op at køre på 2 hunkatte, og derved undgået at
> skulle flaske killingerne op. Det er genialt førstehjælp, og det kan
> doseres flere gange dagligt. Det kan bruges indtil, at killingerne har
> oparbejdet en naturlig "mælkebar". Det forudsætter selvfølgelig at
> hunkatten er i foderstand til at yde mælk."
Jeg tror heldigvis ikke at det bliver nødvendigt at give medicin, nu hvor
det går så godt, men du kan tro at jeg vil gemme dit råd for en sikkerheds
skyld.

> Held og lykke med hende
Tusind tak.

Og tusind tak for alle gode råd, vejledninger, opmuntring og støtte. Det har
virkeligt været guld værd.
Nu vil jeg se til mine kære små igen, og hvis der er fredeligt kan jeg tage
et billede, så I kan se, hvem I alle har været med til at hjælpe.
Igen tusind tak til jer alle
Mange venlige hilsner
Laila



Hanne Engermann (16-09-2006)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 16-09-06 17:56

Det var da en dejlig melding

Vær lige obs på, at mange hunkatte flytter deres killinger, når de er
3-4 uger gamle!
Hun skulle jo helst ikke have mulighed for at gemme dem udenfor
Glæder mig til at se billeder af familien, men jeg ville nu vente lidt
med at knipse, til det hele "kører på skinner".

Med venlig hilsen
Hanne Engermann "Natravnen"
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Siri (22-09-2006)
Kommentar
Fra : Siri


Dato : 22-09-06 10:58

> JJFL skrev:
> Hej og mange tak for alle Jeres svar
>
> Før jeg besvarer din mail Hanne, så får I lige alle sammen en beskrivelse
> af, hvordan det går med
> Det går nemlig meget bedre.

Hvor er det bare dejligt at høre - det var skønt at læse hele
beskrivelsen af, hvordan det er gået bedre og bedre. Godt, at alle, mor
og børn, spiser og trives!
Håber, at de stadig har det godt og bedre, her nogle dage efter.

> Nu vil jeg se til mine kære små igen, og hvis der er fredeligt kan jeg
tage
> et billede, så I kan se, hvem I alle har været med til at hjælpe.

Det ville være rigtig, rigtig dejligt - altid skønt med kattebilleder -
og da især af en sund 'mælkebar' (skønt udtryk, Hanne )med 'kunder'
- missebørnene....

> Igen tusind tak til jer alle

Tak fordi du delte det hele med os! Fortæl endelig, og hold os a jour
Mange venlige hilsner
Siri
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste