Erik Kirkeby wrote:
> Jeg har for tiden abonnement hos tele2, og da jeg får masser af spam hver
> dag, overvejer jeg at skifte til TDC. - TDC har indbygget spamfilter, men er
> der erfaring med, at det hjælper at skifte internetudbyder?? - Jeg har
> selvfølgelig spamfilter (Spamfighter), men der er alligevel en del arbejde
> forbundet med alle de uvelkomne mails.
>
> Hilsen
> Erik
Hej!
Prøv i stedet
http://spambayes.sourceforge.net/, et rigtigt godt
filter, som efter
kort tid lærer, at klassificere spammails med stor sikkerhed.
Derudover kunne du overveje at bruge en strategi, jeg selv bruger med
godt resultat:
Jeg har mit eget domæne og kan derfor oprette ubegrænsede
emailadresser efter behov.
Skal jeg bruge en emailadresse for at tilmelde mig nyhedsbrevet på
f.eks.
www.jubii.dk, bruger jeg adressen adr-jubiidk@mitdomæne.dk ved
tilmeldingen.
Mit webhotel er sat op, så al mail til ukendte adresser (f.eks.
adr-jubiidk@mitdomæne.dk) bliver samlet og videresendt til min rigtige
mailadresse. Således modtager jeg nyhedsbrevet fra jubii.dk.
Men udsender
www.jubii.dk spam, kan jeg ud fra modtageradressen se,
hvor spam'en kommer fra. Herefter er det en simpel sag i webhotellet
at blokere for al mail til adr-jubiidk@mitdomæne.dk.
Man kan kalde princippet "brug-og-smid-væk"-mailadresser, og
hovedformålet er at undgå at offentliggøre min egentlige mailadresse
på steder, hvor der er spam-risiko.
Det kræver, at du har dit eget domæne. Med dagens priser, er det
nogle få hundrede kroner om året for domæne og webhotel. Derudover
slipper du for at skifte email-adresse, når du skifter
internetudbyder.
mvh