Hej til alle
For omtrent to uger siden startede problemet: min StofaNet forbindelse
blev afbrudt på helt tilfældige tidspunkter. Der kunne have været
forbindelse i et par minutter eller flere timer, men pludselig røg
forbindelsen. Jeg sikrede mig, at problemet ikke lå hos routeren ved at
forbinde modemet direkte til PC'en - problemet var der stadig.
Jeg lagde også mærke til om router eller modem gav andet signal, men alt
var som det skulle være på dettte område.
Heldigvis var alt hvad det krævede for at genoprette forbindelsen blot
at afbryde / tilslutte strømmen til modemet.
Problemet stod på i et par dage, men så forsvandt det på magisk vis, og
forbindelsen fungerede upåklageligt indtil for et par dage siden, hvor
nøjagtig samme problem igen viste sig og stadig ikke er forsvundet.
Da jeg første gang oplevede afbrydelser checkede jeg min routers TCP/IP
opsætning og lagde mærke til, at StofaNet havde skiftet en DNS server,
så jeg havde mistanke til, at det måske kunne være del af problemet, men
min opsætning er konfigureret til automatisk at hente DNS server IP.
Jeg har prøvet at ændre lidt frem og tilbage på routerens DNS opsætning,
forsøgt både med manuel og automatisk konfiguration, men det gør ingen
forskel.
Håber på en hjælpende hånd. På forhånd tak :)
|