---

Hej

Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?


/Peter

---

"Hans-Peter Engelund Kristiansen" <hpek@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:ealv27$456$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej
>
> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?

Jeg har forelagt en øjenlæge fænomenet. Han anser det for helt usandsynligt,
at det er blodlegemer man kan se. Det er jeg nu helt og aldeles overbevist
om, det er, men jeg er jo heller ikke akademiker
Må naturligvis skyldes et forstørrelsesfænomen af dimensioner.

Jeg har trænet mig til at koncentrere mig om et bestemt sted 'uden at se på
det' (for gør man det, flytter det sig jo). Her iagttager jeg, at præcis den
samme snørklede bane 'besøges' af objekterne med spredte mellemrum. Jeg har
også styr på, at det skidt der sidder i øjenvæsken er noget helt andet. Det
flytter sig lidt, efter man har blinket.

Jeg er selv langsynet, så det gætter jeg på, at du også er?, da det
antageligt har noget at gøre med, om man ser fænomenet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen"
> "Hans-Peter Engelund Kristiansen"
>> Hej
>>
>> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
>> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
>> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
>> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?
>
> Jeg har forelagt en øjenlæge fænomenet. Han anser det for helt
> usandsynligt,
> at det er blodlegemer man kan se. Det er jeg nu helt og aldeles overbevist
> om, det er, men jeg er jo heller ikke akademiker
> Må naturligvis skyldes et forstørrelsesfænomen af dimensioner.
>
> Jeg har trænet mig til at koncentrere mig om et bestemt sted 'uden at se
> på
> det' (for gør man det, flytter det sig jo). Her iagttager jeg, at præcis
> den
> samme snørklede bane 'besøges' af objekterne med spredte mellemrum. Jeg
> har
> også styr på, at det skidt der sidder i øjenvæsken er noget helt andet.
> Det
> flytter sig lidt, efter man har blinket.
>
> Jeg er selv langsynet, så det gætter jeg på, at du også er?, da det
> antageligt har noget at gøre med, om man ser fænomenet.

Jeg er nærsynet og ser ogsaa disse "fluer", saa det er ikke nogen
forklaring.

Aage

---

"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev
> Jeg er nærsynet og ser ogsaa disse "fluer", saa det er ikke nogen
> forklaring.

Så er den aflivet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Jeg har forelagt en øjenlæge fænomenet. Han anser det for helt usandsynligt,
> at det er blodlegemer man kan se. Det er jeg nu helt og aldeles overbevist
> om, det er, men jeg er jo heller ikke akademiker

Jeg har før hørt at det skulle være blodlegemer, men jeg har
glemt at spørge min øjenlæge eller min optiker.

Jeg har et sår på nethinden fra en spontan blødning. Det
resulterede i en plet der strakte sig over måske en tredjedel af
mit synsfelt. Da et sår næppe er af samme størrelsesorden som et
blodlegeme, kunne det tyde på at de normale pletter må være noget
andet og større.

Pletten er der stadig, men som jeg havde forventet, er den 'trådt
i baggrunden' forstået på den måde at jeg kan fokusere på den og
se den igen, men til daglig opdager jeg den ikke. Den er heller
ikke så stor mere.

> Jeg er selv langsynet, så det gætter jeg på, at du også er?, da det
> antageligt har noget at gøre med, om man ser fænomenet.

Ikke spor. Jeg er stærkt nærsynet og kender udmærket godt
fænomenet og metoden til at studere det. Men jeg har ikke tænkt
på om der er faste baner.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:

> Jeg har et sår på nethinden fra en spontan blødning. Det
> resulterede i en plet der strakte sig over måske en tredjedel af
> mit synsfelt. Da et sår næppe er af samme størrelsesorden som et

Hvordan plet? En sort plamage i dit synsfelt, eller noget der er
tåget, eller noget helt tredie?


--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:

>> Jeg har et sår på nethinden fra en spontan blødning. Det
>> resulterede i en plet der strakte sig over måske en tredjedel af
>> mit synsfelt. Da et sår næppe er af samme størrelsesorden som et

> Hvordan plet? En sort plamage i dit synsfelt, eller noget der er
> tåget, eller noget helt tredie?

Det var en 'klump' der lignede de velkendte små pletter. Den var
bare meget større og uregelmæssig. De små pletter er pæne og
runde (passer forresten med at det skulle være blodlegemer).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Preben Riis Sørensen wrote:

> Jeg har forelagt en øjenlæge fænomenet. Han anser det for helt usandsynligt,
> at det er blodlegemer man kan se. Det er jeg nu helt og aldeles overbevist
> om, det er, men jeg er jo heller ikke akademiker
> Må naturligvis skyldes et forstørrelsesfænomen af dimensioner.
>
> Jeg har trænet mig til at koncentrere mig om et bestemt sted 'uden at se på
> det' (for gør man det, flytter det sig jo). Her iagttager jeg, at præcis den
> samme snørklede bane 'besøges' af objekterne med spredte mellemrum. Jeg har
> også styr på, at det skidt der sidder i øjenvæsken er noget helt andet. Det
> flytter sig lidt, efter man har blinket.
>
> Jeg er selv langsynet, så det gætter jeg på, at du også er?, da det
> antageligt har noget at gøre med, om man ser fænomenet.

Jeg er langsynet, og oplever præcis det samme. (ned til sidste komma om
man så må sige)

---

Hans-Peter Engelund Kristiansen <hpek@daimi.au.dk> writes:

> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske

Jeg mener at have læst at det netop er røde blodlegemer i iris. Jeg
har også bemærket fænomenet flere gange efter at have læst det.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"Thorbjørn Ravn Andersen" <nospam0000@gmail.com> skrev
> Jeg mener at have læst at det netop er røde blodlegemer i iris. Jeg
> har også bemærket fænomenet flere gange efter at have læst det.

Men hvor skulle den voldsomme forstørrelse opstå? (Der er 5 millioner af
slagsen i en kubikmillimeter blod).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> writes:

> Men hvor skulle den voldsomme forstørrelse opstå? (Der er 5 millioner af
> slagsen i en kubikmillimeter blod).

Man ser jo ikke legemerne men en ændring i lyset, og det er formentlig
nok at de suser igennem kapillærene (eller hvad det nu hedder i
linsen) til at ændre brydningsforholdet bare lidt.

Herudover er det trods alt midt i øjets forstørrelsesapparat...

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"Thorbjørn Ravn Andersen" <nospam0000@gmail.com> skrev
> Man ser jo ikke legemerne men en ændring i lyset, og det er formentlig
> nok at de suser igennem kapillærene (eller hvad det nu hedder i
> linsen) til at ændre brydningsforholdet bare lidt.

Jeg ser dem som legemer (gennemsigtige bobler).
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Jeg ser dem som legemer (gennemsigtige bobler).

Ja, en lidt mørk ring med en lysere midte.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Preben Riis Sørensen skrev:

>> Jeg mener at have læst at det netop er røde blodlegemer i iris. Jeg
>> har også bemærket fænomenet flere gange efter at have læst det.

> Men hvor skulle den voldsomme forstørrelse opstå? (Der er 5 millioner af
> slagsen i en kubikmillimeter blod).

Det kan da ikke være i iris. Der kan lyset ikke passere.

Jeg forestiller mig at det er blodlegemer i de blodårer der løber
foran sansecellerne på nethinden. Forstørrelsen fremkommer derved
at de er på klods hold af cellerne, mens det lys der danner det
almindelige, skarpe billede er koncentreret ned til en lille
prik.

Det forekommer det mig dog at størrelseforholdet ikke passer. Når
de ser så store ud som de gør, må 'kornet' (eller hvad det nu er)
dække mange sanseceller.

Er der andre årer der kunne spille en rolle end blodårer?
Lymfebaner - klumper - klumper i blodet?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:

> Det kan da ikke være i iris. Der kan lyset ikke passere.

Pladder, linsen.


--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen skrev:

>> Det kan da ikke være i iris. Der kan lyset ikke passere.

> Pladder, linsen.

Der er heller ikke den mindste smule blod. Du skal ind til
nethinden for at finde blodårer i synsfeltet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
> Det forekommer det mig dog at størrelseforholdet ikke passer. Når
> de ser så store ud som de gør, må 'kornet' (eller hvad det nu er)
> dække mange sanseceller.
>
> Er der andre årer der kunne spille en rolle end blodårer?
> Lymfebaner - klumper - klumper i blodet?

Der er (vist ikke) blodgennemstrømning i hornhinden. Jeg tror det var derfor
øjenlægen konkluderede at det ikke kunne være blodlegemer. Måske det er et
spejlingsfænomen fra blodbaner i iriskanten?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

> Der er (vist ikke) blodgennemstrømning i hornhinden.

Nej, og heller ikke i hverken linsen eller glaslegemet. Det ville
heller ikke kunne forklare forstørrelsesgraden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev
> Nej, og heller ikke i hverken linsen eller glaslegemet. Det ville
> heller ikke kunne forklare forstørrelsesgraden.

Nej, men det kunne forklare hvilke blodårer det er vi ser på.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hans-Peter Engelund Kristiansen <hpek@daimi.au.dk> wrote in news:ealv27$456
$1@news.net.uni-c.dk:

> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?

Lidt googling siger at det er _hvide_ blodlegemer:

The blue field entoptic phenomenon or Scheerer's phenomenon is the
appearance of tiny bright dots moving quickly along squiggly lines in the
visual field, especially when looking into blue light (such as the sky).
[1] These dots are due to the white blood cells that move in the
capillaries in front of the retina of the eye, near the macula. [2] The
dots move somewhat in sync with the heart beat.

Blue light (optimal wavelength: 430 nm) is well absorbed by the red blood
cells that fill the capillaries. The brain "edits out" the dark lines that
would result from this absorption. The white blood cells, which are much
rarer than the red ones and do not absorb the blue light well, create gaps
in the blood column, and these gaps appear as bright dots.

Citat: http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_field_entoptic_phenomenon

Lidt beslægtet er "Floaters":

http://en.wikipedia.org/wiki/Floaters

http://amasci.com/freenrg/tors/floaters.html

/hilsner
--
| lars.g.j | e-mail: remove dots | www.lgj.dk | oz2lgj |
Jayne: You know what the chain of command is?
It's the chain I go get and beat you with 'til you
understand who's in ruttin' command here.

---

"Lars Gjerløw Jørgensen" <dotlars.g.j@mail.dk> skrev
>
> Lidt googling siger at det er _hvide_ blodlegemer:

Det lyder som en god forklaring, der er nemlig ikke det mindste farve over
dem, og der er 'pæn afstand' mellem passage i den samme kanal. Men
forklaring på forstørrelsen mangler vi endnu, hvide blodlegemer er vel også
ganske små.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

....
> Det lyder som en god forklaring,

Ja

der er nemlig ikke det mindste farve over
> dem, og der er 'pæn afstand' mellem passage i den samme kanal. Men
> forklaring på forstørrelsen mangler vi endnu, hvide blodlegemer er vel også
> ganske små.
....

De behoever ikke at blive forstoerret (andet end hvad de selv er skyld
i) - hvis bare de spreder lyset, og befinder sig i en tilpas afstand fra
nethinden.


/Peter

---

"Lars Gjerløw Jørgensen" <dotlars.g.j@mail.dk> writes:

> Blue light (optimal wavelength: 430 nm) is well absorbed by the red blood
> cells that fill the capillaries. The brain "edits out" the dark lines that
> would result from this absorption. The white blood cells, which are much
> rarer than the red ones and do not absorb the blue light well, create gaps
> in the blood column, and these gaps appear as bright dots.

Hvor morsomt :) Tænk at det man kan se er det der mangler :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

"Hans-Peter Engelund Kristiansen" <hpek@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:ealv27$456$1@news.net.uni-c.dk...
> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan man
> se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske er
> der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?

Øjet holder formen ved at en masse småtråde går på kryds og tværs inden i
øjet. Pletterne for øjet er tråde der har revet sig løs og svømmer rundt
inden i øjet mellem synsnerverne og hornhinden.

Mvh Thomas

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*SKAL FJERNES*2ma2.dk> skrev >
> Øjet holder formen ved at en masse småtråde går på kryds og tværs inden i
> øjet.

Ikke så meget som én.

> Pletterne for øjet er tråde der har revet sig løs og svømmer rundt
> inden i øjet mellem synsnerverne og hornhinden.

Ikke dem vi er ved at debattere.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Hans-Peter Engelund Kristiansen" <hpek@daimi.au.dk> skrev i en meddelelse
news:ealv27$456$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej
>
> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan man
> se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske er
> der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?
>
>
> /Peter

Fænomenet hedder "Mouches volantes", og skyldes uklarheder i "Glaslegemet.
Se f.eks.
http://www.brilleleif.dk/Leksikon/Mouches_volantes/mouches_volantes.html

---

Hans-Peter Engelund Kristiansen:

> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?

Det er ikke blodlegemer og har intet med blodstrømning at gøre.

Det er uklarheder i glaslegemet (den protein-vandsubstans som udfylder
det meste af øjeæblet; nemlig rummet mellem linsen og nethinden).

Uklarhederne fokuseres ikke på nethinden, og ses i modlys, hvorfor de
får det kendte boble-tråd-agtige udseende.

Man kan selvsagt ikke dreje øjet mod dem for at se nærmere på dem,
uden at de drejer med. Forsøg herpå giver oplevelsen af en sær flygtig
bevægelse, som minder om fluer. Derfor den franske betegelse "mouches
volantes".

De er meget almindelige; især hos nærsynede, og med stigende alder. De
er oftest harmløse. Stiger de mærkbart i antal eller karakter, bør
man søge læge, da det kan være tegn på nethindeløsning eller blødning.
Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev>
> Det er uklarheder i glaslegemet (den protein-vandsubstans som udfylder
> det meste af øjeæblet; nemlig rummet mellem linsen og nethinden).
>
> Uklarhederne fokuseres ikke på nethinden, og ses i modlys, hvorfor de
> får det kendte boble-tråd-agtige udseende.

Vi taler ikke om samme fænomen. Hvis man koncentrerer sig, kan man se et
antal runde legemer tage den samme snørklede tur ad en bane man også delvis
kan iagttage uden legemer i. De kommer uregelmæssigt, med de uregelmæssige
hastighedsforandringer man ser på film af blodlegemer i de mindste blodkar.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> > Det er uklarheder i glaslegemet (den protein-vandsubstans som udfylder
> > det meste af øjeæblet; nemlig rummet mellem linsen og nethinden).
> >
> > Uklarhederne fokuseres ikke på nethinden, og ses i modlys, hvorfor de
> > får det kendte boble-tråd-agtige udseende.

Preben Riis Sørensen:

> Vi taler ikke om samme fænomen. Hvis man koncentrerer sig, kan man se et
> antal runde legemer tage den samme snørklede tur ad en bane man også delvis
> kan iagttage uden legemer i. De kommer uregelmæssigt, med de uregelmæssige
> hastighedsforandringer man ser på film af blodlegemer i de mindste blodkar.

Det er jo din efterfølgende beskrivelse af et fænomen.

Spørgerens første indlæg omtalte ingen baner og ledte altså min tanke
hen på mouches volantes, som også bemærkes af langt flere mennesker.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

"N. Foldager" <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> skrev
> Det er jo din efterfølgende beskrivelse af et fænomen.
>

Det har du egentlig ret i (hvis man k u n læser hans start-indlæg), men da
han ikke korrigerede mig, må man antage at han talte om 'mit' fænomen, som
jeg beskrev det i 2, brev.

> Spørgerens første indlæg omtalte ingen baner og ledte altså min tanke
> hen på mouches volantes, som også bemærkes af langt flere mennesker.

Rigtigt, men jeg kendte slet ikke til det du omtaler der, og derfor
præciserede jeg hvad det måtte dreje sig om.

Men hvad får du så de 'banefaste' legemer til at være?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen:

> Men hvad får du så de 'banefaste' legemer til at være?

Jeg kan se, at I har været inde på det i den anden del af tråden.

De dér lysere, ensartede, pænt runde prikker med en lidt mørkere rand,
som ses følge kurvede baner, og som lettest bemærkes, når man ser mod
en blå himmel, svarer til mellemrum mellem røde blodlegemer.

De pågældende blodårer er kapillærer, som ligger på nethindens
inderside (ind mod glaslegemet), *i kanten* af den skarp- og
farve-seende del af nethinden.

Blodet er domineret af de røde blodlegemer, som udgør ca. 5 mio./mm3,
hvor de hvide udgør ca. 10.000 /mm3. Så gennemsnitligt er der altså 1
hvid celle per 500 røde.

I kapillærer og i de tyndeste arterioler og venoler, er
pladsforholdende og strømningsprofilen sådan, at cellerne lægger sig
aksialt i karet. Blodcellelaget er derfor kun én celle tykt. Og
gennemsnitligt hver 500. celle (0,2%) er en hvid celle.

Nethinden og syns-banerne kræver konstant forandring af
synsindtrykket. Ellers tilvænner (adapterer) synet sig til inputet og
billedet forsvinder indenfor 1-2 sekunder. Hvis man f.eks. ved at
bedøve øjenmusklerne eller vha. optoelektronik holder billedet stille
på øjets nethinde, bliver øjet blindt for alt andet end det, der
bevæger sig i synsfeltet.

Af denne grund foretager øjnene hele tiden små sitrende bevægelser,
for at holde synsindtrykket kørende. (Så din træning i at holde øjnene
stille kan ikke være 100%).

Røde blodlegemer indeholder jo hæmoglobin. Hæmoglobin absorberer lys i
den blå ende af spektret; men er gennemskinneligt for rødt lys.
Se den første den bedste illustration, jeg fandt:

http://omlc.ogi.edu/spectra/hemoglobin/

De dele af nethinden, der ligger lige under et kapillær, ser altså det
meste af tiden gennem hæmoglobin og er adapteret til dette røde lys.

Når der så en sjælden gang (omkring 1/500 af tiden) kommer et hvidt
blodlegeme, holder dette en afstand i rækken af røde blodlegemer. Den
rødt-adapterede nethinde rammes nu på dette sted af (næsten) hele
lysspektret; herunder også det ikke-røde lys, som den har opnået høj
følsomhed for i hæmoglobinets røde skygge. Eller endnu tydeligere:
sorte skygge, hvis baggrundslyset er blåt.

Fænomenet ses som en lille, lidt stærkere lysende plet med mørk rand.
Jeg har her forsøgt at illustrere dem (for store) her:

http://www.nf.suite.dk/scheerer.jpg

De mellemrum, som de hvide blodlegemer laver mellem de røde, er ikke
så ensartede og pænt runde som de lysfænomener, vi ser. Årsagen er, at
lyset ikke slipper gennem den lille åbning som rette linier. Åbningen
er ikke stor i forhold til lysets bølgelængde, så der sker betydelige
randfænomener pga. lysets bølgenatur. Så det, vi ser, er et
diffraktionsmønster, som også kan forklare den mørkere kant.

Et hvidt blodlegeme kan f.eks. være 20 um i diameter. Som nævnt
befinder det sig i denne situation på indersiden af nethinden. Men
nethindens lysfølsomme celler (stave og tappe) ligger i den yderste
del af nethinden (længst væk fra glaslegemet). Lyset fra
blodlegeme-mellemrummet tilbagelægger derfor ca. 250 um, før det
afbildes. Sætter vi en afbøjning af lyset langs kanterne af
celle-mellemrummet til bare 1 grad, vil pletten være vokset til 30 um,
når den afbildes. Indenfor dette område er der plads til 2-3 hundrede
af de lysfølsomm tappe. Det er rigeligt til at afbilde det fænomen, vi
ser; også selvom der sker en betydelig datakompression inden billedet
forlader nethinden.

En diameter på f.eks. 30 um på nethinden, vil svare til ca. 6
bueminutter i synsfeltet. Rigeligt til at se.

At lysfænomenerne skabes af de hvide blodlegemer, er vist ved hjælp af
mikrovideo med sammenlignende filtre anvendt på dyre-kapillærsystemer,
herunder med specialfarvede hvide blodlegemer.

Man kan selvsagt ikke fotografere selve lysfænomenet, da det jo er en
subjektiv oplevelse. Men man kan kvantisere det hos forsøgspersoner,
ved at bede dem indstille antallet og hastigheden af prikker på en
computersimulation, så det svarer til det, de oplever. Sådanne
målinger af "fluxen" viser, at den øges ved indgift af medicin, som
udvider blodkarene i øjet. Og fluxen følger indholdet af hvide
blodlegemer i blodet fremkaldt ved sygdom eller medicinsk stimulation.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

N. Foldager skrev:

> er oftest harmløse. Stiger de mærkbart i antal eller karakter, bør
> man søge læge, da det kan være tegn på nethindeløsning eller blødning.

Når du nu nævner det:

Min øjenlæge advarede mig mod lynlignende fænomener som kan være
tegn på nethindeløsning. Men det er rigtigt at det er (stærkt)
nærsynede der har en højere risiko.

Jeg benægter ikke at det du nævner, også kan være et symptom, men
det nævnte min øjenlæge ikke hvoraf jeg slutter at det andet er
vigtigere.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

> > er oftest harmløse. Stiger de mærkbart i antal eller karakter, bør
> > man søge læge, da det kan være tegn på nethindeløsning eller blødning.

Bertel:

> Når du nu nævner det:
>
> Min øjenlæge advarede mig mod lynlignende fænomener som kan være
> tegn på nethindeløsning. Men det er rigtigt at det er (stærkt)
> nærsynede der har en højere risiko.
>
> Jeg benægter ikke at det du nævner, også kan være et symptom, men
> det nævnte min øjenlæge ikke hvoraf jeg slutter at det andet er
> vigtigere.

Nu var det ikke symptomerne ved nethindeløsning, jeg var inde på. Det
var "mouches volantes", der var udgangspunktet.

Begyndende nethindeløsning kan også ledsages af lysfænomener.

Og nu skal alle med mouches volantes altså ikke gå rundt og frygte
nethindeløsning. Det er snarere reglen end undtagelsen, at se mouches
volantes mod f.eks. den blå himmel.

Venlig hilsen

Niels Foldager

---

Claus Albæk wrote:
> Preben Riis Sørensen wrote:
>
> > Jeg har forelagt en øjenlæge fænomenet. Han anser det for helt usandsynligt,
> > at det er blodlegemer man kan se. Det er jeg nu helt og aldeles overbevist
> > om, det er, men jeg er jo heller ikke akademiker
> > Må naturligvis skyldes et forstørrelsesfænomen af dimensioner.
> >
> > Jeg har trænet mig til at koncentrere mig om et bestemt sted 'uden at se på
> > det' (for gør man det, flytter det sig jo). Her iagttager jeg, at præcis den
> > samme snørklede bane 'besøges' af objekterne med spredte mellemrum. Jeg har
> > også styr på, at det skidt der sidder i øjenvæsken er noget helt andet. Det
> > flytter sig lidt, efter man har blinket.
> >
> > Jeg er selv langsynet, så det gætter jeg på, at du også er?, da det
> > antageligt har noget at gøre med, om man ser fænomenet.
>
>>> Om Kenn Rosenkranz (førtidspensionist)
>>> http://www.webspawner.com/users/nudunu/index.html
> Jeg er langsynet, og oplever præcis det samme. (ned til sidste komma om
> man så må sige)



Pas blot på med at se op på solen, for ellers kan nogle øjeceller
blive svitset, hvis man gør det for længe. Man bliver så delvis
blind.

---

duebasse864@yahoo.dk wrote:

>
> Pas blot på med at se op på solen, for ellers kan nogle øjeceller
> blive svitset, hvis man gør det for længe. Man bliver så delvis
> blind.
>

Det 'kan' jeg ikke... alt i min krop siger luk øjnene eller kig væk.

---

Claus Albæk skrev:
> duebasse864@yahoo.dk wrote:

>> Pas blot på med at se op på solen, for ellers kan
>> nogle øjeceller blive svitset, hvis man gør det for
>> længe. Man bliver så delvis blind.

> Det 'kan' jeg ikke... alt i min krop siger luk øjnene eller
> kig væk.

Men hvis man nu *alligevel* nyder at se på en smuk
solnedgang - så er det knap så farligt - kan man
iagttage et andet interessant fænomen. For hver
gang man har blinket med øjnene (og evt. drejet
hovedet) mens man så på solen, har man flere
minutter efter, et billede af solen på nethinden i
komplementærfarven grøn eller lysegrøn.

Fænomenet ses bedst, hvis man kigger hen på et
andet sted på himlen, mens man blinker med øjnene.

P.s. Jeg ved ikke om dette fænomen *hedder* noget.

--
Herluf :·)

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Men hvis man nu *alligevel* nyder at se på en smuk
> solnedgang - så er det knap så farligt - kan man
> iagttage et andet interessant fænomen. For hver
> gang man har blinket med øjnene (og evt. drejet
> hovedet) mens man så på solen, har man flere
> minutter efter, et billede af solen på nethinden i
> komplementærfarven grøn eller lysegrøn.

> Fænomenet ses bedst, hvis man kigger hen på et
> andet sted på himlen, mens man blinker med øjnene.

> P.s. Jeg ved ikke om dette fænomen *hedder* noget.

Det er det velkendte træthedsfænomen som også kan iagttages ved
almindeligt lys. Det går bare så stærkt ved solen fordi lyset er
så intenst.

Kik på en farvet plet uden at flytte øjnene det mindste i 30
sekunder (eller deromkring). Bagefter kan du kikke på en lys
baggrund og se samme figur blot med komplementærfarven til
originalen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

---

Hans-Peter Engelund Kristiansen skrev:

> Hej
>
> Hvis man f.eks. kigger op mod en klar blaa himmel en solskinsdag, kan
> man se en masse smaa lysende pletter, der bevaeger sig. Er dette roede
> blodlegmer i oejet? - og i hvilken del af oejet er der tale om? maaske
> er der nogen, som har er link til en tegning/diagram over dette faenomen?
>

Engang imellem vil du også kunne se nærmest krøllede tråde virre
rundt og når du blinker med øjet, vil du fornemme at tråden flyttes
en ganske lille smule.

De krøllede tråde er støvpartikler der sætter sig i tårevæsken
foran øjelinsen.

De små lysende pletter er formentlig hudceller fra øjenlåget, som
til stadighed afkastes og som sætter sig som urenheder i tårevæsken.
Blodceller er det efter min mening ikke, men kan dog ikke afvise
muligheden.

Objekterne der giver det nævnte fænomen, vil jeg derfor anse som
værende i tårevæsken foran øjelinsen

Med venlig hilsen

Lars Kristensen