|
| muldvarp Fra : Dennis Nielsen |
Dato : 22-07-06 12:23 |
|
Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
//Dennis
| |
Max (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 22-07-06 12:38 |
|
Hej Dennis
> Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
Det ved jeg ikke, men normalt bruger man også regnorm præpareret
med gift til dem.
Mvh Max
| |
Matthias H Matthiess~ (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Matthias H Matthiess~ |
Dato : 22-07-06 13:11 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:44c20db2$0$84020$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Dennis
>
>> Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
>
> Det ved jeg ikke, men normalt bruger man også regnorm præpareret
> med gift til dem.
>
>
>
>
Muldvarpen æder næppe rottegift. Den lever af orm og anden animalsk føde.
Det med præparerede regnorm er passe´ og forøvrigt også forbudt idag. Vist
nok af miljøhensyn. Istedet bruges giftgas som også er det eneste godkendte
middel til bekæmpelse.
Giften udlægges som små piller i gangen. Efter kort tid begynder pillerne at
udvikle fosfor-brinte. Pillerne er i giftklassen "Meget farlig"
Giften kan kun købes og udlægges af autoriserede giftudlæggere.
Hilsen Matthias, som selv er giftudlægger.
| |
Matthias H Matthiess~ (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Matthias H Matthiess~ |
Dato : 22-07-06 13:19 |
|
"Dennis Nielsen" <Bjerrevej19@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44c20aa0$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
>
>
>
>
En lille tilføjelse. Rottegift må kun anvendes til bekæmpelse af rotter.
Det skulle heller ikke være muligt idag at købe rottegift for
privatpersoner. Så vidt jeg ved, så er det også kun autoriserede personer
der må udlægge denne gift. Dette blev indført for at undgå overforbrug, så
rotterne ikke udvikler resistens.
Hilsen Matthias
| |
Tove Krieger (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Tove Krieger |
Dato : 22-07-06 18:02 |
|
Matthias H Matthiessen wrote:
> "Dennis Nielsen" <Bjerrevej19@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:44c20aa0$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
>>
> En lille tilføjelse. Rottegift må kun anvendes til bekæmpelse af
> rotter. Det skulle heller ikke være muligt idag at købe rottegift for
> privatpersoner. Så vidt jeg ved, så er det også kun autoriserede
> personer der må udlægge denne gift. Dette blev indført for at undgå
> overforbrug, så rotterne ikke udvikler resistens.
> Hilsen Matthias
Dette er fuldkommen korrekt. Både min søn og datter har været på et
såkaldt kommunalt rottekursus da de var ansat der, og det er *kun*
kommunen der må udrydde rotter, netop på grund af faren for resistens.
Mvh Tove
| |
N. Foldager (22-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 22-07-06 19:38 |
|
Tove Krieger:
> Dette er fuldkommen korrekt. Både min søn og datter har været på et
> såkaldt kommunalt rottekursus da de var ansat der, og det er *kun*
> kommunen der må udrydde rotter, netop på grund af faren for resistens.
??
Hvorfor skulle resistensudviklingen blive mindre, blot fordi giften
udlægges af kommunen?
Er argumentet ikke snarere, at omgangen med giften, herunder hvordan
den placeres, skal overholde visse sikkerhedsregler for at undgå
ulykker for f.eks. børn og husdyr?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Jonas Kofod (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 22-07-06 19:42 |
|
N. Foldager wrote:
> Tove Krieger:
>
>
>>Dette er fuldkommen korrekt. Både min søn og datter har været på et
>>såkaldt kommunalt rottekursus da de var ansat der, og det er *kun*
>>kommunen der må udrydde rotter, netop på grund af faren for resistens.
>
>
> ??
>
> Hvorfor skulle resistensudviklingen blive mindre, blot fordi giften
> udlægges af kommunen?
Undgå overforbrug/have kontrol med forbruget som Mathias allerede har
skrevet i det indlæg som Tove fulgte op på.
Men ja du har ret i at giften ikke som sådan er anderledes fordi den ene
eller anden "hånd" udlægger den.
| |
N. Foldager (22-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 22-07-06 20:25 |
|
> > Hvorfor skulle resistensudviklingen blive mindre, blot fordi giften
> > udlægges af kommunen?
Jonas:
> Undgå overforbrug/have kontrol med forbruget som Mathias allerede har
> skrevet i det indlæg som Tove fulgte op på.
Ja. Mathias skrev:
>> Dette blev indført for at undgå overforbrug, så rotterne ikke udvikler resistens.
Hvorfor skulle et overforbrug medføre resistens?
Venlig hilsen
Niels Foldager
| |
Jonas Kofod (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 22-07-06 20:31 |
|
N. Foldager wrote:
>
>
>>>Hvorfor skulle resistensudviklingen blive mindre, blot fordi giften
>>>udlægges af kommunen?
>
>
> Jonas:
>
>
>>Undgå overforbrug/have kontrol med forbruget som Mathias allerede har
>>skrevet i det indlæg som Tove fulgte op på.
>
>
> Ja. Mathias skrev:
>
>
>>>Dette blev indført for at undgå overforbrug, så rotterne ikke udvikler resistens.
>
> Hvorfor skulle et overforbrug medføre resistens?
Ja det er en medicinsk/biologisk mekanisme. Ligesom bakterier udvikler
sig med resistens overfor antibiotika hvis man bruger for meget/ forkert.
| |
N. Foldager (22-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 22-07-06 20:48 |
|
> > Hvorfor skulle et overforbrug medføre resistens?
Jonas:
> Ja det er en medicinsk/biologisk mekanisme. Ligesom bakterier udvikler
> sig med resistens overfor antibiotika hvis man bruger for meget/ forkert.
Bakterier udvikler snarere resistens, hvis man bruger for lidt.
Men de mekanismer kan slet ikke sammenlignes med rotter og rottegift.
Mvh
Niels Foldager
| |
Jonas Kofod (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 22-07-06 21:02 |
|
N. Foldager wrote:
>
>
>>>Hvorfor skulle et overforbrug medføre resistens?
>
>
> Jonas:
>
>
>>Ja det er en medicinsk/biologisk mekanisme. Ligesom bakterier udvikler
>>sig med resistens overfor antibiotika hvis man bruger for meget/ forkert.
>
>
> Bakterier udvikler snarere resistens, hvis man bruger for lidt.
Tænker du på dosis for en patient eller den brede brug i samfundet? I
fald det er det sidste er du i uoverensstemmelse med lægevidenskaben.
> Men de mekanismer kan slet ikke sammenlignes med rotter og rottegift.
Nej det kan de måske nok ikke i fuld udstrækning - men det er ihvertfald
et faktum at rotten som art udvikler resistens overfor gifte. Denne
resistens hænger sammen med anvendelsen af disse gifte.
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 11:10 |
|
Jeg:
> > Bakterier udvikler snarere resistens, hvis man bruger for lidt.
Jonas:
> Tænker du på dosis for en patient eller den brede brug i samfundet? I
> fald det er det sidste er du i uoverensstemmelse med lægevidenskaben.
Jeg tænker på den enkelte dosis.
Jeg:
> > Men de mekanismer kan slet ikke sammenlignes med rotter og rottegift.
Jonas:
> Nej det kan de måske nok ikke i fuld udstrækning - men det er ihvertfald
> et faktum at rotten som art udvikler resistens overfor gifte. Denne
> resistens hænger sammen med anvendelsen af disse gifte.
Det er klart. Hvis der ikke er nogen gift, vil rottepopulationen ikke
udvikle (fremelske) resistens mod den.
Men jeg kan stadig ikke følge Mathias' og Toves påstand:
>> Dette blev indført for at undgå overforbrug, så rotterne ikke udvikler resistens.
Hvis vi strøer om os med antibiotika i samfundet, så udsætter vi mange
mikrobiologiske populationer for insufficiente koncentrationer af
antibiotika og fremelsker resistens i den mikrobiologiske verden.
Men hvad forstås ved det "overforbrug" af rottegift, som
ikke-kommunalt uddannede personer kan bevirke?
Er det for store portioner?
Rotterne vil ikke dø sjældnere af for store portioner.
Altså ingen øget resistens af for store portioner.
Er det for mange portioner (udlagt, hvor der ikke er rotter)?
De portioner gift, som rotterne ikke finder, får ingen indflydelse.
Altså ingen øget resistens.
Mvh
Niels Foldager
| |
Jonas Kofod (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 23-07-06 11:33 |
|
N. Foldager wrote:
> Men hvad forstås ved det "overforbrug" af rottegift, som
> ikke-kommunalt uddannede personer kan bevirke?
>
> Er det for store portioner?
>
> Rotterne vil ikke dø sjældnere af for store portioner.
> Altså ingen øget resistens af for store portioner.
>
>
> Er det for mange portioner (udlagt, hvor der ikke er rotter)?
>
> De portioner gift, som rotterne ikke finder, får ingen indflydelse.
> Altså ingen øget resistens.
Nu er der jo ikke tale om kommunalt blot - men autoriserede/uddannede
udlæggere.
Jeg vil tro der kan være mange grunde til en viden hos udlæggerne kan
være fordelagtig for den fremtidige resistens situation.
Eksempelvis anvendelsen af hvilke gifte. Nogle gifte vil virke på
rottekolonier/stammer der har udviklet resisten mod andre stofgrupper,
og disse gifte vil man naturligvis holde igen med til når det virkeligt
gælder. Det nytter f.eks. ikke noget hele arsenalet er brugt på at holde
en græsplæne ren når de senere kommer ind i byområder og f.eks.
spisesteder. Lignende antibiotika prioritering forefindes jo osse hos
lægerne
Jeg ved det ikke - men det virker ikke usandsynligt og jeg tror osse der
kan være en række andre forhold til at viden kan være fordelagtig.
En mulighed kunne osse være at anvende Lanthan som i andre lande.
Rotternes resistens opstår jo ved en evne til at nedbryde giften og
overleve den i overgangen - det kan de selvsagt ikke med Lanthan. Men
det er ulovligt i DK.
| |
Bertel Lund Hansen (22-07-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 22-07-06 21:24 |
|
N. Foldager skrev:
> Bakterier udvikler snarere resistens, hvis man bruger for lidt.
Problemet med medicin er at der bruges for meget, og derfor har
vi i dag resistente bakterier som lægerne/hospitalerne ikke kan
komme af med. Overforbruget hænger bl.a. sammen med at landmænd
fodrer også raske dyr med medicin fordi det på kort sigt giver
bedre indtjening.
Det er nok forventeligt at meningmand bare giver den "en
ordentlig portion" uden tanke på de langsigtede konsekvenser,
mens dem der har lært om dosering og resistensproblemer, nok er
mere påpasselige.
Det er korrekt at for lille dosis også kan resultere i resistente
bakterier, men det er også et argument for kun at overlade
doseringen til dem der har forstand på det.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 11:16 |
|
> > Bakterier udvikler snarere resistens, hvis man bruger for lidt.
Bertel:
> Problemet med medicin er at der bruges for meget, og derfor har
> vi i dag resistente bakterier som lægerne/hospitalerne ikke kan
> komme af med.
Jeg talte om doseringen af det enkelte individ. Den skal være
sufficient.
Og jeg anførte, at antibiotika-resistens indvolverer helt andre
mekanismer end det, vi her diskuterer: rotters resistens overfor
rottegift.
> Det er nok forventeligt at meningmand bare giver den "en
> ordentlig portion" uden tanke på de langsigtede konsekvenser,
> mens dem der har lært om dosering og resistensproblemer, nok er
> mere påpasselige.
Hvordan skal man så dosere rottegift for at undgå resistens blandt
rotter?
Der er kun én måde: lade være at bruge det. Og det behøver man ikke
kommunalt kursus for.
Mvh
Niels Foldager
| |
Bertel Lund Hansen (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 23-07-06 11:51 |
|
N. Foldager skrev:
> Hvordan skal man så dosere rottegift for at undgå resistens blandt
> rotter?
Jeg er ikke uddannet rottebekæmper.
Resistens blandt rotter *er* allerede et problem og har været det
længe. Så din teoretiske afvisning af at det kan opstå, tæller
ikke ret meget.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 19:31 |
|
> > Hvordan skal man så dosere rottegift for at undgå resistens blandt
> > rotter?
Bertel Lund Hansen:
> Jeg er ikke uddannet rottebekæmper.
>
> Resistens blandt rotter *er* allerede et problem og har været det
> længe. Så din teoretiske afvisning af at det kan opstå, tæller
> ikke ret meget.
Vil du godt vise mig, hvorhenne jeg afviser, at rotter ikke kan blive
resistente overfor gift?
Mvh
Niels Foldager
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 20:17 |
|
> Vil du godt vise mig, hvorhenne jeg afviser, at rotter ikke kan blive
> resistente overfor gift?
...., hvorhenne jeg afviser, at rotter kan blive resistente
overfor gift?
| |
Lasse Reichstein Nie~ (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 23-07-06 22:03 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
> Problemet er værre, hvis rotten lige overlever mængden, ja så
> opbygges en nedarvelig resistens, og det er det man vil undgå.
Så længe det kun er en rotte så går det nok :)
Men ja, hvis man underdoserer så nogle rotter overlever, så vil
det netop være de rotter med størst resistens over for giften
der bliver ophav til næste generation.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
DHTML Death Colors: <URL: http://www.infimum.dk/HTML/rasterTriangleDOM.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'
| |
John Larsson (23-07-2006)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 23-07-06 10:26 |
|
"Matthias H Matthiessen" <matthiessenSLET@dioder.dk> writes:
>Det med præparerede regnorm er passe´ og forøvrigt også forbudt idag.
>Vist
>nok af miljøhensyn. Istedet bruges giftgas som også er det eneste
>godkendte
>middel til bekæmpelse.
Det er jo ikke nødvendigt at forgive kræerne. Lidt kalciumkarbid i deres
hul og tillukning med en jordprop er både effektivt og totalt uskadligt
for miljøet.
John
| |
Matthias H Matthiess~ (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Matthias H Matthiess~ |
Dato : 23-07-06 10:47 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b079c84eb3b9aca009423da2b.79c84ed@net.dialog.dk...
>
> Det er jo ikke nødvendigt at forgive kræerne. Lidt kalciumkarbid i deres
> hul og tillukning med en jordprop er både effektivt og totalt uskadligt
> for miljøet.
>
>
>
Jeg kender ikke kalciumkarbid og ved derfor heller ikke hvordan det virker.
Det er dog bare det utroligste folk hælder i jorden for at slippe for de små
dyr. Jeg kan nævne f.eks. udstødningsgas fra en bil, dieselolie, spilolie,
salmiakspiritus, hjortetaksolie og mange andre kemikalier. Nogle forsøger
sig med at sætte vinflasker i skuddene. Man kan bare ikke blive enige om
halsen på flasken skal vende op eller ned i hullet!
Stort set alt andet end den godkendte gift og fælder vil vel nok kun
fordrive dem for en tid. Og hvad med miljøet?
I Tyskland er muldvarpen forresten fredet.
Hilsen Matthias
| |
Max (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 23-07-06 10:58 |
| | |
Michael (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Michael |
Dato : 23-07-06 11:26 |
|
Matthias H Matthiessen skrev:
>I Tyskland er muldvarpen forresten fredet.
Gad vide hvad danske haveejere vil gøre hvis muldvarpen kommer på
Bern- og/eller Washington-konventionen
--
LMBC
Jeg udtaler mig ikke på vegne af den norske stat
| |
Jonas Kofod (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Jonas Kofod |
Dato : 23-07-06 11:41 |
|
Michael wrote:
> Matthias H Matthiessen skrev:
>
>
>>I Tyskland er muldvarpen forresten fredet.
>
>
> Gad vide hvad danske haveejere vil gøre hvis muldvarpen kommer på
> Bern- og/eller Washington-konventionen
Tror nu ikke Washington konventionen ville betyde det store. Jeg tror
danske haveejeres engagement i grænseoverskridende muldvarpehandel er
meget begrænset.
| |
Bertel Lund Hansen (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 23-07-06 11:48 |
|
Matthias H Matthiessen skrev:
> Jeg kender ikke kalciumkarbid
Karbid frigiver acetylen (svejsegas) når det optager vand.
Lille citat fra en netside:
I store koncentrationer er gassen svagt bedøvende. I tidligere
tider har acetylen været brugt som narkosegas på hospitalerne.
Luftarten er *høj*eksplosiv, men muldvarpe slår næppe ret mange
gnister.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Max (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 23-07-06 12:27 |
| | |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 10:50 |
|
John Larsson:
> Det er jo ikke nødvendigt at forgive kræerne. Lidt kalciumkarbid i deres
> hul og tillukning med en jordprop er både effektivt og totalt uskadligt
> for miljøet.
Men hvor skaffer man karbid i vore dage? Jeg prøvede hos Matas, men
de sælger det ikke mere. Angiveligt af miljøhensyn.
Som dreng bekæmpede min morfar rotter inde i stalden med karbid.
Fornuftigt nok lod han staldlygten stå ovre i døren.
Desværre gik én af rottegangene hen under staldlygten. Der lød et
hult drøn, og de måtte sidde brandvagt ved alle rottehullerne resten
af natten.
Rotterne var ikke at træffe for en tid.
Mvh
Niels Foldager
| |
John Larsson (23-07-2006)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 23-07-06 11:51 |
|
"Matthias H Matthiessen" <matthiessenSLET@dioder.dk> writes:
>Jeg kender ikke kalciumkarbid og ved derfor heller ikke hvordan det
>virker.
Det danner acetylengas i takt med den fugtighed den kommer i kontakt med.
Acetylengas (det er den gas man svejser med i "gammeldags" svejsning -
uden elektricitet) er selvfølgelig ikke noget man skal prøve at indånde
rent, men dét er der heller ingen der gør frivilligt. Det lugter nemlig så
grimt at man fortrækker langt før man kan komme til at udsætte sig for
store koncentrationer. Kalciumkarbid, CaC2, efterlader ingen problematiske
restprodukter.
John
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 19:35 |
|
John Larsson:
> Acetylengas (det er den gas man svejser med i "gammeldags" svejsning -
> uden elektricitet) er selvfølgelig ikke noget man skal prøve at indånde
> rent, men dét er der heller ingen der gør frivilligt.
Det har jeg og mange andre nu gjort mange gange.
Prøv at søge på Google under: acetylene rebreathing
Mvh
Niels Foldager
| |
N. Foldager (23-07-2006)
| Kommentar Fra : N. Foldager |
Dato : 23-07-06 20:15 |
|
> > Acetylengas (det er den gas man svejser med i "gammeldags" svejsning -
> > uden elektricitet) er selvfølgelig ikke noget man skal prøve at indånde
> > rent, men dét er der heller ingen der gør frivilligt.
> Det har jeg og mange andre nu gjort mange gange.
Modifikation: Jeg så ikke lige, at du skrev "rent". Det går trods
alt ikke.
Mvh
Niels Foldager
| |
John Larsson (23-07-2006)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 23-07-06 12:06 |
|
N. Foldager <nfoldager-takethisaway@yahoo.com> writes:
>Men hvor skaffer man karbid i vore dage? Jeg prøvede hos Matas, men
>de sælger det ikke mere. Angiveligt af miljøhensyn.
Matas er nu om dage en parfumeforretning!
Den tidligere ejer af min Matasforretning vidste at jeg havde en
laboratorietilladelse fra amtet og bestilte straks hjem fra min
indkøbsseddel, men senere har jeg flere gange oplevet, at man helt
usagligt henviser til et "miljøforbud", som en undskyldning for ikke at
have stoffet hjemme på hylden. Hvordan det konkret er med kalciumkarbid
nu, kan jeg ikke sige. Mit behov for at bruge det de sidste 15 år har
været lille, og jeg har stadig noget i en krukke.
John
| |
John Larsson (23-07-2006)
| Kommentar Fra : John Larsson |
Dato : 23-07-06 21:04 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>N. Foldager skrev:
>
>> Hvordan skal man så dosere rottegift for at undgå resistens blandt
>> rotter?
>
>Jeg er ikke uddannet rottebekæmper.
>
>Resistens blandt rotter *er* allerede et problem og har været det
>længe. Så din teoretiske afvisning af at det kan opstå, tæller
>ikke ret meget.
Ikke for at forstyrre, men problemet med en sløset brug af rottegiften er
vel bare at man ikke sikrer sig at *alle* rotter der kommer til at indtage
det, får så meget i sig at de dør. Det er vel lidt analogt med skadeskudte
dyr!
John
| |
Max (23-07-2006)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 23-07-06 21:28 |
|
Hej John
> kommer til at indtage det, får så meget i sig at de dør. Det er vel
> lidt analogt med skadeskudte dyr!
Problemet er værre, hvis rotten lige overlever mængden, ja så
opbygges en nedarvelig resistens, og det er det man vil undgå.
Mvh Max
| |
Per A. Hansen (24-07-2006)
| Kommentar Fra : Per A. Hansen |
Dato : 24-07-06 09:04 |
|
"Dennis Nielsen" <Bjerrevej19@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44c20aa0$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vil en muldvarp spise rottegift, hvis dette lægges ned i gangene?
Nej - mon ikke du forveksler med mosegrise?
Man har tidligere forgiftet muldvarpe med forgiftede regnorme -
strykning og thallium - med det er forlængst historie.
I dag fanges muldvarme med fælder - eller man vipper dem
op med en spade når de skyder jord op.
--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen
| |
|
|