/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Omregning - dpi - cm - pixels
Fra : LD


Dato : 14-08-06 09:02


Hej
Jeg skal i forbindelse med portrættegning modtage filer over nettet, det
giver mig lidt problemer, at forklare folk, hvor gode deres digitale fotos
skal være.... Jeg skal printe billederne ud

Jeg har forsøgt at finde info til omregning af disse mål, men de sider jeg
har fundet er så teknisk "forklarende" at min hjerne slår knuder og slår fra
:)

Kan nogen give en slags "omregnings-tabel" / regne-faktor for følgende:

Jeg vil helst bruge filer der er skudt / eller indscannet i 300 dpi i 10 x
15 cm (minimum) pixels: ??

når folk tager et digifoto i f.x. 144 dpi - hvad "skal det så være" i cm
eller pixels for at svare til ovenstående

når man sender via e-mail, har jeg forstået at billeder komprimeres
automatisk til 72 dpi (er det korrekt ? ) .... Så hvis de skal tjekke deres
billede ved 72 dpi i billedprogram, hvad svarer det så til i cm / pixels for
at modsvare ovenstående ?

Håber det er forståeligt ?

mvh Lene








 
 
Peter Jensen (14-08-2006)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 14-08-06 11:00


"LD" <lendaa@daugaard.com> skrev i en meddelelse
news:44e02dfe$0$140$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Jeg vil helst bruge filer der er skudt / eller indscannet i 300 dpi i 10 x
> 15 cm (minimum) pixels: ??

Et billede "skydes" ikke med en given DPI. Det skydes kun i
X antal pixels.

Hvis du printer i 300 DPI skal der bruges 300 pixels på at printe
en tomme - så kan du selv gange op hvor mange pixels du vil
have billede skal indeholde. Sværere er det ikke.
Så hvis du vil have billeder i 10x15 cm printet i 300 dpi så
er regnestykket (forenklet):

10 cm er ca 4 tommer. 15 cm er ca 6 tommer.
4 x 300 = 1200
6 x 300 = 1800

Altså skal billedet være 1200 x 1800 pixels som minimum.

> når man sender via e-mail, har jeg forstået at billeder komprimeres
> automatisk til 72 dpi (er det korrekt ? )

Nogle mailprogrammer *foreslår* at man komprimerer billederne inden
de sendes - det skal de naturligvis sørge for ikke sker.
Men stadigvæk ikke til en given DPI. Men det kan være de skalerer
det så det indeholder færre pixels.
--
Peter J



Thomas G. Madsen (14-08-2006)
Kommentar
Fra : Thomas G. Madsen


Dato : 14-08-06 11:03

LD skrev:

> Jeg har forsøgt at finde info til omregning af disse mål, men de
> sider jeg har fundet er så teknisk "forklarende" at min hjerne
> slår knuder og slår fra :)

Mange af dem er også dybt forvirrende.

> Jeg vil helst bruge filer der er skudt / eller indscannet i 300
> dpi i 10 x 15 cm (minimum) pixels: ??

Egentlig så burde du kalde det ppi i stedet for dpi, da det er ppi
de fleste professionelle billedbehandlingsprogrammer bruger som
målangivelse. Det er også den mest korrekte betegnelse, da det
er pixels vi arbejder med i et digitalt billede og ikke punkter
(eller dots, som d'et i dpi står for). Printere arbejder derimod
i punkter, men mange blander de to begreber sammen.

Ppi står for pixels per inch/tomme og 1 tomme = 2,54 cm.

300 ppi er altså det samme som 118,1 pixels/cm (300 : 2,54).

Med det in mente, er det ret nemt at regne ud, hvor mange pixels
du får ud af et 10 x 15 cm billede scannet i 300 ppi.
Du får 10 x 118,1 = 1181 pixels på den ene led og 15 x 118,1 =
1772 pixels på den anden.

Du kunne også bare sige:
10 x 300 : 2,54 = 1181
15 x 300 : 2,54 = 1772.

> når folk tager et digifoto i f.x. 144 dpi - hvad "skal det så
> være" i cm eller pixels for at svare til ovenstående

Folk tager ikke et digitalt foto i 144 ppi. De stiller kameraet
til at tage et billede i et vist antal pixels i bredden og højden.
Visse kameraer hægter dog 180 eller 300 ppi på billedet, men de
fleste gør ikke, da ppi'en ikke er relevant før det skal bruges
til print.

Hvis du skal bruges deres billeder til print, skal de blot sørge
for at der er nok pixels i billedet til at printe i den størrelse,
du ønsker. Hvis det er 10 x 15 cm i 300 ppi, så skal de altså
levere et billede på mindst 1181 x 1772 pixels og det kan de
fleste digitale kameraer levere (det svarer ca. til 2 megapixels).

> når man sender via e-mail, har jeg forstået at billeder
> komprimeres automatisk til 72 dpi (er det korrekt ? )

Hverken browsere eller mailprogrammer aner hvad ppi er for noget.
De ved kun, hvor mange pixels billedet er i højden gange bredden.
Hvis du sender et billede afsted på 1181 x 1772 pixels med en
opløsning på 300 ppi, så er det stadig 1181 x 1772 med en
opløsning på 300 ppi, når det havner hos modtageren medmindre de
bruger en funktion, som reducerer størrelsen på en eller anden
måde. En sådan funktion er f.eks. indbygget i WinXP, så vidt jeg
husker, men den reduktion foregår inden billedet havner i mail-
programmet.

Et billede på 1181 x 1772 pixels vil fylde det samme på skærmen
i mailprogrammet eller i browseren som et billede på 1181 x 1772
pixels i 72 ppi. De vil også have den samme filstørrelse.

De vil bare ikke komme ud i samme størrelse, hvis de printes ud
fra et program, som retter sig efter ppi'en. I dette eksempel
vil det på 1181 x 1772 ved 300 ppi komme ud i 10 x 15 cm.
Det på 72 ppi vil komme ud i 41,7 x 62,5 cm og vil ikke just være
særlig kønt.

--
Hilsen
Madsen

LD (14-08-2006)
Kommentar
Fra : LD


Dato : 14-08-06 12:42

Hej
Tak til jer begge for informative svar :)

mvh Lene




Michael Schrøder (14-08-2006)
Kommentar
Fra : Michael Schrøder


Dato : 14-08-06 13:25

LD wrote:

> Jeg skal i forbindelse med portrættegning modtage filer over nettet,
> det giver mig lidt problemer, at forklare folk, hvor gode deres
> digitale fotos skal være.... Jeg skal printe billederne ud
>
> Jeg har forsøgt at finde info til omregning af disse mål, men de
> sider jeg har fundet er så teknisk "forklarende" at min hjerne slår
> knuder og slår fra :)
>
> Kan nogen give en slags "omregnings-tabel" / regne-faktor for
> følgende:

Jeg har lavet nogle tabeller:
http://www.thuroe.dk/default.asp?infoId=1391629

> Jeg vil helst bruge filer der er skudt / eller indscannet i 300 dpi i
> 10 x 15 cm (minimum) pixels: ??

Det kan stort set alle levere i dag. Det kræver kun et 2 Mpixel kamera.

> når folk tager et digifoto i f.x. 144 dpi - hvad "skal det så være" i
> cm eller pixels for at svare til ovenstående

Som de andre har svaret så er det irrelevant at snakke om dpi eller ppi -
det er pixels der skal til.

mvh Michael



LD (15-08-2006)
Kommentar
Fra : LD


Dato : 15-08-06 11:26

TAK - Tabeller der er lige til at gå til, fantastisk :)

mvh Lene

"Michael Schrøder" <kmdmls@schroeder.dk> skrev i en meddelelse
news:44e06b9d$0$846$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> LD wrote:
>
>> Jeg skal i forbindelse med portrættegning modtage filer over nettet,
>> det giver mig lidt problemer, at forklare folk, hvor gode deres
>> digitale fotos skal være.... Jeg skal printe billederne ud
>>
>> Jeg har forsøgt at finde info til omregning af disse mål, men de
>> sider jeg har fundet er så teknisk "forklarende" at min hjerne slår
>> knuder og slår fra :)
>>
>> Kan nogen give en slags "omregnings-tabel" / regne-faktor for
>> følgende:
>
> Jeg har lavet nogle tabeller:
> http://www.thuroe.dk/default.asp?infoId=1391629
>
>> Jeg vil helst bruge filer der er skudt / eller indscannet i 300 dpi i
>> 10 x 15 cm (minimum) pixels: ??
>
> Det kan stort set alle levere i dag. Det kræver kun et 2 Mpixel kamera.
>
>> når folk tager et digifoto i f.x. 144 dpi - hvad "skal det så være" i
>> cm eller pixels for at svare til ovenstående
>
> Som de andre har svaret så er det irrelevant at snakke om dpi eller ppi -
> det er pixels der skal til.
>
> mvh Michael
>
>




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste