For et par år siden fik jeg (for en mindre formue) sat et ca. 30m hegn op af 
horisontale lærketræs rundstokke, noget lignende type 3000 herfra 
http://www.hegnssnedkeren.dk/havehegn.asp - det er ganske flot.
Så vidt jeg er informeret var det ubehandlet.
Der opstod efterhånden nogle problemer med hegnet, stolperne var kun gravet 
ned og blev løse, nogle af rundstokkene slog sig en del, og overfladen blev 
hurtigt dækket af et tyndt lag alger.
- Stolperne har jeg fået støbt på plads, samt fastgjort nogle støttestænger 
på den side af hegnet der ikke er synlig.
- Algerne har jeg næsten fået bugt med vha. noget algefjerner fra Hjem og 
Fix samt efterfølgende trykspuling.
Men, men
- Hvordan får jeg de skæve stokke rettet ud, hvis det overhovedet er muligt?
- Hvilken behandling skal det have? Jeg ønsker ikke at det ser "behandlet" 
ud, forstået på den måde at jeg gerne vil have at det fortsat står lyst og 
frisk. Blot beskyttet mod vind og vejr, og gerne mod alger og lignende.
Jeg vil blive glad for henvisninger til hvilke smøremidler der med fordel 
kan bruges, samt evt. hvor de kan anskaffes for menneskepenge.
På forhånd tak,
Ole Thomsen