/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hyldeblomstsaft
Fra : Kasper Hyllested


Dato : 24-06-06 18:55

Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
citronsyre (med samme resultat) - og i fald, jeg kan bruge citronsyre, om
det er det samme, som jeg bruger til at afkalke opvaskemaskinen, eller om
man skal have fat i noget særligt, kemisk renset?

Mange hilsner

Kasper Hyllested
www.hyllested.net


 
 
Klaus Alexander Seis~ (24-06-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 24-06-06 19:14

Kasper Hyllested skrev:

> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft,
> men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller
> kan bruge citronsyre (med samme resultat) - og [...]

Jeg plejer udelukkende at bruge citronsyre.

> [...] i fald, jeg kan bruge citronsyre, om det er det samme, som jeg
> bruger til at afkalke opvaskemaskinen, eller om man skal have fat i
> noget særligt, kemisk renset?

Jeg plejer at bruge enten den citronsyre man kan købe i små gule poser
(ligger normalt ved siden af vinsyre i krydderiafdelingen) eller den
man køber i bøtter i fx Matas. Om det er samme slags du bruger til at
afkalke opvaskemaskinen skal jeg ikke kunne sige, men den fra Matas er
ikke analyseren.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://surdej.dk/

Jonas Kofod (24-06-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 24-06-06 19:21

Kasper Hyllested wrote:
> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
> jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
> citronsyre (med samme resultat) - og i fald, jeg kan bruge citronsyre, om
> det er det samme, som jeg bruger til at afkalke opvaskemaskinen, eller om
> man skal have fat i noget særligt, kemisk renset?

Jeg ved ikke hvad du afkalker opvaskemaskinen med, men hvis det er sådan
en bøtte fra Matas hvor der står "citronsyre kemisk ren" så er det E330
- det samme som i de dyre poser i bageafdelingen.
Mht. citronsyre og vinsyre, er det ikke helt det samme. Jeg er faktisk
ikke klar over hvilken konsekvens det vil have smagsmæssigt.
Da jeg selv har funderet lidt i at lege med smagen kunne det jo være en
idé at undersøge det nærmere.

Inger Pedersen (24-06-2006)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 24-06-06 20:53


"Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse

>> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
>> jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
>> citronsyre (med samme resultat) -

Jeg har i årevis brugt citronsyre af billigste slags og kan ikke registrere
nogen forskel i smagen.
I øvrigt bruger jeg osse almindeligt sukker i stedet for lys farin.
Og - sig det endelig ikke til nogen - citronsaft i plasticflasker i stedet
for pressede citroner.

Hilsen Inger



Jonas Kofod (24-06-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 24-06-06 22:03

Inger Pedersen wrote:
> "Jonas Kofod" <Kofod@FJERNkampsax.dtu.dk> skrev i en meddelelse
>
>
>>>Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
>>>jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
>>>citronsyre (med samme resultat) -
>
>
> Jeg har i årevis brugt citronsyre af billigste slags og kan ikke registrere
> nogen forskel i smagen.
> I øvrigt bruger jeg osse almindeligt sukker i stedet for lys farin.
> Og - sig det endelig ikke til nogen - citronsaft i plasticflasker i stedet
> for pressede citroner.

Det gør jeg skam osse. Den eneste forskel jeg har oplevet er nogle af de
resultater min storesøster + mor har haft med rørsukker der til tider
formår at bringe den anis-agtige bismag fra dette til udtryk. Men det er
jo smag og behag hvad man vil have.
At de ikke selv har kunnet smage forskellen ved blindsmagning mellem min
og deres bekræfter mig i at det nok ikke er det store der er at komme efter.
Men da jeg egentligt aldrig har smagt efter forskellen i vinsyre og
citronsyre gad jeg godt vide hvad det kunne resultere i.

Emil (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 25-06-06 03:32

Inger Pedersen wrote:

>Jeg har i årevis brugt citronsyre af billigste slags og kan ikke registrere
>nogen forskel i smagen.

Citronsyren i bøtter (600 eller 800 gram) fra Matas er af bedste
kvallitet, og kan bruges til mange ting, herunder madlavning.
Citronsyre kan købes billigt i meget store portioner (5 kg.) i
foderstofforretninger; men her er der varierende kvallitet, så
det egner sig nok kun til rengøring?

>I øvrigt bruger jeg osse almindeligt sukker i stedet for lys farin.

Farin er raffineret sukker, som er tilsat melasse (det, som
bruges til fremstilling af raffineret sukker, og hele melassen
bruges til fremstillingen af rom). Melassen indeholder altså
nogle smagsstoffer, som afspejles i lys og mørk farin i
varierende grad.
Hvis 'man' ikke kan smage forskel, har 'man' mistet mange
smagsløg - og så er forskellen uden betydning.

Som bekendt foretrækker jeg glukose i madlavningen, da glucosen
smager mindre sødt end sukker; men den giver en fyldigere smag.
Det optimale må være glucose, fremstillet af mørk farin. Det vil
jeg prøve at lave når lejlighed byder sig.
Er her nogen, som har prøvet?


>Og - sig det endelig ikke til nogen - citronsaft i plasticflasker i stedet
>for pressede citroner.

Det er helt fint til de fleste ting. På min citronplastikflaske
står der, af indholdet er lavet af 99,xx% citronsaft.
Sandheden er, at de forskellige producenter tillader forskellige
dele af frugten at indgå i produktet (grumset produkt).
Ud over saften, som er god nok - altså bortset fra, at den har
været ophedet (smagsmæssigt forringet - kogt smag) og der indgår
rester fra frugterne ('det hvide' fra skallen giver bitter smag),
ja så er indholdet i plastflaskerne altså 'citronsaft'.

Men plastflaskerne indeholder IKKE olierne fra skallerne. Olierne
udvindes og sælges til meget høje priser.
Og det er her du bliver snydt for en dufts-/smagsoplevelse.

Kan man ikke smage/dufte forskel, ja, så sparer man penge.
Har man alle sanser i behold, så bruger man bare den gamle
opskrift, hvor olierne fra skallerne udvindes.

Har alderen trykker lidt, kan man udvinde lidt mere af olierne,
hvis den vaskede skal stryges med en brødkniv, så olierne bedre
kan frigøres.

Vælg selv.


m.v.h. Emil

Klaus Alexander Seis~ (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 25-06-06 05:34

Emil skrev:

> Det optimale må være glucose, fremstillet af mørk farin.

Til gengæld er hyldeblomsternes smag meget sart, så jeg synes
faktisk at hvidt sukker egner sig bedre til blost end både
rårørsukker og farin.

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

Jonas Kofod (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Jonas Kofod


Dato : 25-06-06 15:01

Emil wrote:
> Inger Pedersen wrote:
>
>
>>Jeg har i årevis brugt citronsyre af billigste slags og kan ikke registrere
>>nogen forskel i smagen.
>
>
> Citronsyren i bøtter (600 eller 800 gram) fra Matas er af bedste
> kvallitet, og kan bruges til mange ting, herunder madlavning.
> Citronsyre kan købes billigt i meget store portioner (5 kg.) i
> foderstofforretninger; men her er der varierende kvallitet, så
> det egner sig nok kun til rengøring?
>
>
>>I øvrigt bruger jeg osse almindeligt sukker i stedet for lys farin.
>
>
> Farin er raffineret sukker, som er tilsat melasse (det, som
> bruges til fremstilling af raffineret sukker, og hele melassen
> bruges til fremstillingen af rom). Melassen indeholder altså
> nogle smagsstoffer, som afspejles i lys og mørk farin i
> varierende grad.
> Hvis 'man' ikke kan smage forskel, har 'man' mistet mange
> smagsløg - og så er forskellen uden betydning.

Jeg vil give ret i at der er forskel - men til hyldeblomst og efter at
ligge i grøden i en uges tid vil jeg påstå at forskellen kan være
marginal for ikke at sige teoretisk.

> Som bekendt foretrækker jeg glukose i madlavningen, da glucosen
> smager mindre sødt end sukker; men den giver en fyldigere smag.
> Det optimale må være glucose, fremstillet af mørk farin. Det vil
> jeg prøve at lave når lejlighed byder sig.
> Er her nogen, som har prøvet?
>
>
>
>>Og - sig det endelig ikke til nogen - citronsaft i plasticflasker i stedet
>>for pressede citroner.
>
>
> Det er helt fint til de fleste ting. På min citronplastikflaske
> står der, af indholdet er lavet af 99,xx% citronsaft.
> Sandheden er, at de forskellige producenter tillader forskellige
> dele af frugten at indgå i produktet (grumset produkt).
> Ud over saften, som er god nok - altså bortset fra, at den har
> været ophedet (smagsmæssigt forringet - kogt smag) og der indgår
> rester fra frugterne ('det hvide' fra skallen giver bitter smag),
> ja så er indholdet i plastflaskerne altså 'citronsaft'.
>
> Men plastflaskerne indeholder IKKE olierne fra skallerne. Olierne
> udvindes og sælges til meget høje priser.
> Og det er her du bliver snydt for en dufts-/smagsoplevelse.
>
> Kan man ikke smage/dufte forskel, ja, så sparer man penge.
> Har man alle sanser i behold, så bruger man bare den gamle
> opskrift, hvor olierne fra skallerne udvindes.

Så er du først og fremmest afhængig af hvorledes citronerne behandles i
processen. De fleste presser dem og lægger dem derefter ned i
blandingen. Hvis du skal have olien ud er dette ganske utilstrækkeligt.
Der skal enddog en del til for at udvinde aroma olierne. Så det vil man
kun få i meget beskedent omfang i forbindelse med
hyldeblomstsaftbrygning - selv med "den gamle opskrift".
Og så vil jeg igen anføre, at i det store hele, hvor citronerne kun
indgår i en stor "hyldevælling" af andre ting vil forskellen ikke være
at finde i det endelige resultat.

Kasper Hyllested (25-06-2006)
Kommentar
Fra : Kasper Hyllested


Dato : 25-06-06 14:13

Klaus Alexander Seistrup <klaus@seistrup.dk> den 24. juni 2006 kl. 20:14
+0100 skrev:
>Jeg plejer at bruge enten den citronsyre man kan købe i små gule poser
>(ligger normalt ved siden af vinsyre i krydderiafdelingen) eller den
>man køber i bøtter i fx Matas. Om det er samme slags du bruger til at
>afkalke opvaskemaskinen skal jeg ikke kunne sige, men den fra Matas er
>ikke analyseren.

Nu har jeg forsøgt mig med noget citronsyre købt i Matas.

Tak for råd og vejledning. Jeg vender tilbage om en uges tid med en
vurdering af resultatet.

Mange hilsner

Kasper Hyllested
www.hyllested.net


Bo Warming (26-06-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 26-06-06 12:57

"Kasper Hyllested" <hyllested@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b07936b440073fb6b07936b44.7936b49@net.dialog.dk...
> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft,
> men
> jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan
> bruge
> citronsyre (med samme resultat) - og i fald, jeg kan bruge
> citronsyre, om
> det er det samme, som jeg bruger til at afkalke opvaskemaskinen,
> eller om
> man skal have fat i noget særligt, kemisk renset?

Der er ikke smagsmæssig forskel og brug af puddersukker er også pjat
og citroner overdøves totalt af sukker,syre og hyldeblomstsmag

Man kan ikke trække for længe eller bruge for meget sukker - det
sidste kan dog gøre frafiltrering svær, hvis sirupsagtig - men den
holder sig uendelig hvis sukkerkoncentration er høj. Der er ingen
smagsstoffer der i for høj grad kan trækkes ud.



Erling Hansen (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 27-06-06 19:08

Kasper Hyllested <hyllested@net.dialog.dk> wrote:

> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
> jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
> citronsyre (med samme resultat) - og i fald, jeg kan bruge citronsyre, om
> det er det samme, som jeg bruger til at afkalke opvaskemaskinen, eller om
> man skal have fat i noget særligt, kemisk renset?
>
> Mange hilsner
>
> Kasper Hyllested
> www.hyllested.net

Og så er det lige.....hvad søren bruger man hyldeblomstsaft til? Altså
lige bortset fra at spæde det op med hvidvin og jordbær, eller drikke
den fortyndet med isterninger?
Datteren har lavet nogle flasker aldeles velsmagende hyldeblomstsaft,
men smagen er så karakteristisk, synes jeg, at et glas hver eller hver
anden uge smager himmelsk, men derefter falder min entusiasme ret
stejlt.
Mvh
Erling

Emil (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 27-06-06 21:47

Erling Hansen wrote:

>Og så er det lige.....hvad søren bruger man hyldeblomstsaft til? Altså
>lige bortset fra at spæde det op med hvidvin og jordbær, eller drikke
>den fortyndet med isterninger?

Der er mange gode opskrifter rundt omkring. Mangler du
inspiration, så Google efter ordet 'hyldeblomstsaft' sammen med
(og sammensat med) ét af følgende ord:

Te, salsa, koldskål, gløg, sorbet, vanilieis, creme, flødeskum,
rababersuppe, rodfrugter, kylling, marmelade, kager, pandekager,
kærnemælkskoldskål. Find selv på flere.


>Datteren har lavet nogle flasker aldeles velsmagende hyldeblomstsaft,
>men smagen er så karakteristisk, synes jeg, at et glas hver eller hver
>anden uge smager himmelsk, men derefter falder min entusiasme ret
>stejlt.

Jeg melder mig til dit hylekor. Det undrer mig dog en smule,
_hvorfor_ vi foretrækker at nyde de ting, som netop er aktuelle
for årstiden. Vi kan jo købe alt muligt, hele året rundt.


m.v.h. Emil

Klaus Alexander Seis~ (28-06-2006)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 28-06-06 04:53

Emil skrev:

> Det undrer mig dog en smule, _hvorfor_ vi foretrækker at
> nyde de ting, som netop er aktuelle for årstiden. Vi kan
> jo købe alt muligt, hele året rundt.

Man kan ikke plukke hyldeblomster hele året, og for mig hører det
sommeren til at plukke hyldeblomster og lave blost. Og det er
rart at kunne lukke op for en flaske i den mørke årstid.

Måske er det indbildning, men jeg synes heller ikke at fx spanske
eller israelske jordbær er noget at gå efter; her foretrækker jeg
de danske så længe sæsonen varer.

Eller hvad med hollandske drivhustomater versus solmodne fra den
lune krog på terassen?

Mvh,

--
Klaus Alexander Seistrup
SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
http://magnetic-ink.dk/

eh (28-06-2006)
Kommentar
Fra : eh


Dato : 28-06-06 07:43


"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
news:e7suep$4he$1@minji.szn.dk...
> Emil skrev:
>
>> Det undrer mig dog en smule, _hvorfor_ vi foretrækker at
>> nyde de ting, som netop er aktuelle for årstiden. Vi kan
>> jo købe alt muligt, hele året rundt.
>
> Man kan ikke plukke hyldeblomster hele året, og for mig hører det
> sommeren til at plukke hyldeblomster og lave blost. Og det er
> rart at kunne lukke op for en flaske i den mørke årstid.
>
> Måske er det indbildning, men jeg synes heller ikke at fx spanske
> eller israelske jordbær er noget at gå efter; her foretrækker jeg
> de danske så længe sæsonen varer.
>
> Eller hvad med hollandske drivhustomater versus solmodne fra den
> lune krog på terassen?
>
> Mvh,
>
> --
> Klaus Alexander Seistrup
> SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
> http://magnetic-ink.dk/
>
Ganske rigtigt. Oftest smager det hjemmelavede og friske langt bedre, med
mindre man gennem en lang opvækst er vænnet til, at f.eks. forloren
skildpadde skal smage som Irmas, baked beans som Heinz o.s.v. - så synes man
(jeg) de hjemmelavede smager 'underligt'.
Mvh
Erling




ASKF (01-07-2006)
Kommentar
Fra : ASKF


Dato : 01-07-06 18:16

eh ytrede sig i <44a224ff$0$90488$edfadb0f@dread11.news.tele.dk> med
dette:

>
>"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> skrev i en meddelelse
>news:e7suep$4he$1@minji.szn.dk...
>> Emil skrev:
>>
>>> Det undrer mig dog en smule, _hvorfor_ vi foretrækker at
>>> nyde de ting, som netop er aktuelle for årstiden. Vi kan
>>> jo købe alt muligt, hele året rundt.
>>
>> Man kan ikke plukke hyldeblomster hele året, og for mig hører det
>> sommeren til at plukke hyldeblomster og lave blost. Og det er
>> rart at kunne lukke op for en flaske i den mørke årstid.
>>
>> Måske er det indbildning, men jeg synes heller ikke at fx spanske
>> eller israelske jordbær er noget at gå efter; her foretrækker jeg
>> de danske så længe sæsonen varer.
>>
>> Eller hvad med hollandske drivhustomater versus solmodne fra den
>> lune krog på terassen?
>>
>> Mvh,
>>
>> --
>> Klaus Alexander Seistrup
>> SubZeroNet, Copenhagen, Denmark
>> http://magnetic-ink.dk/
>>
>Ganske rigtigt. Oftest smager det hjemmelavede og friske langt bedre, med
>mindre man gennem en lang opvækst er vænnet til, at f.eks. forloren
>skildpadde skal smage som Irmas, baked beans som Heinz o.s.v. - så synes man
>(jeg) de hjemmelavede smager 'underligt'.

Helt sikkert, jeg mindes stadig hvor tosset min bror blev da jeg sagde
at min mors bearnaise sovs smagte bedre end hans, så det var den jeg
ville have til min konfirmationsmiddag. Min mor brugte Knors og hans var
hjemmelavet (han var på daværende tidspunkt regnet blandt de besdte
danske kokke ved komfuret[1]).

I dag foretrækker jeg selv de hjemmelavede, og har svært ved at forstå
at det pulver sovs der sælges kan betegnes som "bearnaise sovs", da
smagen ligger langt fra den ægte vare.

[1] Kødstegning og sovser, især fra det franske køkken.
--
Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"When you try to change a mans paradigm, you must keep in mind that he
can hear you only through the filter of the paradigm he holds."
-Myron Tribus

Erling Hansen (01-07-2006)
Kommentar
Fra : Erling Hansen


Dato : 01-07-06 19:42

ASKF <nospam@askf.dk> wrote:


> >Ganske rigtigt. Oftest smager det hjemmelavede og friske langt bedre, med
> >mindre man gennem en lang opvækst er vænnet til, at f.eks. forloren
> >skildpadde skal smage som Irmas, baked beans som Heinz o.s.v. - så synes man
> >(jeg) de hjemmelavede smager 'underligt'.
>
> Helt sikkert, jeg mindes stadig hvor tosset min bror blev da jeg sagde
> at min mors bearnaise sovs smagte bedre end hans, så det var den jeg
> ville have til min konfirmationsmiddag. Min mor brugte Knors og hans var
> hjemmelavet (han var på daværende tidspunkt regnet blandt de besdte
> danske kokke ved komfuret[1]).
>
> I dag foretrækker jeg selv de hjemmelavede, og har svært ved at forstå
> at det pulver sovs der sælges kan betegnes som "bearnaise sovs", da
> smagen ligger langt fra den ægte vare.
>
> [1] Kødstegning og sovser, især fra det franske køkken.

....min søn (en rigtig dygtig hobby-kok) blev helt spedalsk da han
havde lavet baked beans til mig, og jeg kun med besvær fik dem ned,
fordi jeg holdt mere af Heinz'. Siden fik jeg fat i en vidunderlig
opskrift fra Texas, og de kommer tæt på noget rigtig godt, langt fra
Heinz....m..e..e..n,
en gang Heinz med spejlæg og ristede pølser, det er yummy.
Mvh
Erling

Bo Warming (29-06-2006)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 29-06-06 11:23

"Klaus Alexander Seistrup" <klaus@seistrup.dk> wrote in message
news:e7suep$4he$1@minji.szn.dk...
> Emil skrev:
>
>> Det undrer mig dog en smule, _hvorfor_ vi foretrækker at
>> nyde de ting, som netop er aktuelle for årstiden. Vi kan
>> jo købe alt muligt, hele året rundt.
>
> Man kan ikke plukke hyldeblomster hele året, og for mig hører det
> sommeren til at plukke hyldeblomster og lave blost. Og det er
> rart at kunne lukke op for en flaske i den mørke årstid.
>
> Måske er det indbildning, men jeg synes heller ikke at fx spanske
> eller israelske jordbær er noget at gå efter; her foretrækker jeg
> de danske så længe sæsonen varer.
>
> Eller hvad med hollandske drivhustomater versus solmodne fra den
> lune krog på terassen?

Min mors hyldeblomst-ekstrakt eksploderede ofte i den mørke tid, fordi
hun var nærig med sukkeret så gæring skete
Efter kemistudium gjorde mig klogere end hende , brugte jeg rigeligt
med sukker, og så sker heller ikke afmaning af smagen skete hen om
vinteren

Men det smagte bedre i min barndom, hvo vi ikke kendte kir og ikke
havde råd til squash og fanta
At fanta gad lave brus med hyldeblomst-PARFUMERING, var dumt .
Blodappelsinfanta er bedre, når man vil have afveksling fra orange.
det bedse er at PLUKKE blomsterne og føle sig som stenalde-samler,
ikkefremmedgjort, i kontinuitet med naturen



Kasper Hyllested (27-06-2006)
Kommentar
Fra : Kasper Hyllested


Dato : 27-06-06 20:58

email@domain.com (Erling Hansen) den 27. juni 2006 kl. 20:07 +0100 skrev:
>Og så er det lige.....hvad søren bruger man hyldeblomstsaft til? Altså
>lige bortset fra at spæde det op med hvidvin og jordbær, eller drikke
>den fortyndet med isterninger?
>Datteren har lavet nogle flasker aldeles velsmagende hyldeblomstsaft,
>men smagen er så karakteristisk, synes jeg, at et glas hver eller hver
>anden uge smager himmelsk, men derefter falder min entusiasme ret
>stejlt.

Tja, jeg kan rigtig godt lide smagen, så jeg drikker det jævnligt - især
her i sommervarmen. Sådan er smag og behag jo heldigvis så forskellige...

Mange hilsner

Kasper Hyllested
www.hyllested.net


Torben Ægidius Mogen~ (03-07-2006)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 03-07-06 13:18

"Kasper Hyllested" <hyllested@net.dialog.dk> writes:

> Jeg er nok ikke den eneste i gruppen, der vil lave hyldeblomstsaft, men
> jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg SKAL bruge vinsyre eller kan bruge
> citronsyre (med samme resultat) - og i fald, jeg kan bruge citronsyre, om
> det er det samme, som jeg bruger til at afkalke opvaskemaskinen, eller om
> man skal have fat i noget særligt, kemisk renset?

Efter jeg indså, at vinsyre var den dominerende udgift, har jeg i
nogle år lavet hyldenade uden brug af vinsyre. Jeg har i stedet ladet
nogle skiver citron og lime trække sammen med hyldeblomsterne. Jeg
bruger lidt Atamon for at kompensere for den konserverende virkning,
som vinsyren ellers ville have haft. Resultatet smager fint og holder
også godt -- jeg drak det sidste af sidste års høst i går, samtidig
med at jeg lavede dette års produktion.

Mere præcist er min opskrift som følger:

Fyld en femliters skål op med hyldeblomster -- klip det nederste af
skærmene (stilkdelen) af, så der ikke er så meget luft mellem
blomsterne.

Vask fire citroner (evt tre citroner og to lime) grundigt og skær dem
i skiver, der lægges oven på hyldeblomsterne.

Bland to kg. sukker og 4 liter vand i en gryde og varm op til ca. 90
grader. Jeg tilsætter som regel en skefuld muscovadosukker
(uraffineret rørsukker) til blandingen for at give den farve og lidt
kandissmag. Alternativt kan man bruge lyst rørsukker i.s.f. alm. melis.

Lige inden blandingen hældes over blomsterne, tilsættes Atamon til
sirupsblandingen (i en mængde svarende til fire liter saft).

Blandingen trækker i tre-fire dage, filtreres og hældes på skoldede
flasker. Pas på vandtemperaturen ved skoldning af plastflasker, da de
deformeres af kogende vand (90 grader er dog O.K.).

Den færdige blanding er ret koncentreret -- jeg fortynder som regel
10:1 eller mere.

De frasiede blomster kan evt. gennemhældes med koldt vand for at få et
par liter "færdigblandet" saft.

Torben

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste