"Bertel Lund Hansen" <nospamfilius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:446a0a62$0$11698$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Brian K skrev:
>
>> rart for den forældre der ikke har barnet boende at have del i FM. Selv
>> om
>> papiret som FFM er skrevet på ikke er 5 kr værd (det har reelt ingen
>> værdi -
>> det er alligevel den der har barnets adresse (typisk mor) der har alt
>> "magten")
>
> Kan barnet ikke stå under begge forældre i Folkeregistret?
Nej
Man kan i DK kun være registreret et sted.
Fra:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040014029-REGL
Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister
LBK nr 140 af 03/03/2004 (Gældende)
§ 8. Kommunalbestyrelsen skal registrere et barn, hvis forældre ikke har
samme bopæl, med bopæl hos den af forældrene, som barnet opholder sig mest
hos, uanset hvem af forældrene der har forældremyndigheden.
Stk. 2. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene,
skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af forældrene, som har
forældremyndigheden, medmindre forældrene ved deres underskrift erklærer sig
enige om, at barnet skal registreres hos den anden. Har forældrene fælles
forældremyndighed, skal kommunalbestyrelsen registrere barnet hos den af
forældrene, som disse ved deres underskrift erklærer sig enige om.
Stk. 3. Opholder barnet sig lige længe ad gangen hos hver af forældrene, som
på trods af fælles forældremyndighed ikke er enige om registreringen, skal
barnet forblive registreret på den adresse, barnet havde, før uenigheden
opstod, såfremt denne adresse er en af de angivne adresser.
Fra Retsinfo:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/C20020005160-REGL
Vejledning om folkeregistrering
VEJ nr 51 af 13/06/2002 (Gældende)
Registreringen af børn
Ved børn forstås ugifte personer under 18 år.
Der er særlige procedureregler i forbindelse med børns flytning. Der
henvises til kapitel 4, afsnit 2. Nedenfor er reglerne for, hvor et barn
skal registreres, gennemgået.
Børn skal efter CPR-lovens § 8, stk. 1, som udgangspunkt registreres efter
samme regler som voksne. Det vil sige, at det afgørende for registreringen
af barnets bopæl er de faktiske forhold. Forældremyndighedens indehaver(e)
har ret til at bestemme, hvor barnet skal opholde sig. Opholder barnet sig
imidlertid i strid med denne beslutning et andet sted, er det dette sted,
der skal registreres som barnets bopæl. Forældremyndighedens indehaver kan
således ikke sætte sig imod, at folkeregisteret registrerer barnets faktiske
opholdssted.
For så vidt angår børn, som regelmæssigt sover et andet sted her i landet
end hos forældrene på grund af kostskoleophold eller lignende, men som
tilbringer weekender, ferier og lignende hos forældrene med bopæl i Danmark,
er der en formodning for, at der er tale om et midlertidigt fravær fra deres
forældre, jf. også § 6, stk. 1, 2. pkt. De vil derfor som hovedregel skulle
registreres hos forældrene. Denne formodningsregel gælder dog ikke for børn,
som fra Grønland tager til den øvrige del af riget. I disse tilfælde må
spørgsmålet om fortsat registrering på forældrenes adresse eller
registrering på skolen afgøres efter en konkret vurdering. Formodningsreglen
gælder endvidere ikke, hvis der er tale om et længere ophold uden for
hjemmet, der skyldes lønnet beskæftigelse, uddannelse, privat plejeforhold
eller offentlig (frivillig eller tvangsmæssig) anbringelse uden for hjemmet.
Det samme gælder studerende, som har egen lejlighed eller eget værelse.
Kortere ophold på en anden adresse af ovennævnte grunde må dog stadig
betragtes som midlertidigt fravær fra forældrenes bopæl.
Børn, der har afbrudt forbindelsen med hjemmet, og om hvem det må formodes,
at de ikke vil vende tilbage dertil, skal som udgangspunkt registreres på
den adresse, som de faktisk opholder sig på.
Hvis barnet har sit hovedophold hos den ene forælder, vil barnet skulle
registreres hos denne, uanset hvem der har forældremyndigheden, jf. § 8,
stk. 1. Hvis et barn i en periode opholder sig lige meget hos den ene og den
anden forælder, gælder reglerne i § 8, stk. 2 og 3.
Det bemærkes, at CPR-lovens § 8, stk. 1, tager sigte på en situation, hvor
det står klart, at barnet fast har et hovedopholdssted, fordi forældrene har
indgået en aftale herom eller fordi barnet i en vis længere periode
beviseligt har haft sit hovedophold hos den ene forælder.
Bestemmelsen tager derimod ikke sigte på en situation, hvor en optælling af
overnatninger og dage viser, at barnet er noget mere hos den ene forælder
end den anden, men hvor barnets faktiske ophold er en følge af
tilfældigheder, f.eks. fordi der er tale om en opbrudsfase i forbindelse med
et samlivsophør eller en ferieperiode. I en sådan periode må barnets delvise
fravær fra den hidtidige adresse betragtes som midlertidigt fravær, der ikke
kan danne grundlag for registrering af en flytning. Først når der er opnået
en egentlig aftale om barnets opholdssted, eller når barnet gennem en vis
længere periode har opholdt sig mest hos den ene part, kan der træffes
afgørelse efter § 8, stk. 1.
Efter § 8, stk. 3, skal et barn forblive registreret på den hidtidige bopæl,
hvis det som led i en mere varig ordning opholder sig lige meget hos begge
forældre, og disse uanset fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om
registreringen. Det samme gælder i situationer, hvor det ikke er muligt at
fastslå, hvor barnet har sit hovedopholdssted. Hvis den hidtidige adresse
imidlertid er fraflyttet i forbindelse med, at ordningen eller den periode,
som ikke kan kortlægges, startede, må barnet registreres på høj vejkode i
den hidtidige bopælskommune, indtil forældrene bliver enige om barnets
registrering, eller indtil den fælles forældremyndighed ophæves.
I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastslå, hvor et barn har sit
hovedopholdssted, fordi forældrene kommer med modstridende oplysninger. Hvis
det ikke er muligt at fastslå dette ud fra andre momenter i sagen, kan det
rent undtagelsesvist komme på tale at indhente oplysninger herom fra barnet
selv. Det forudsætter imidlertid, at kommunen konkret vurderer, at barnet
har den fornødne modenhed til at udtale sig om dette og til at forstå
konsekvenserne af sine udtalelser. Det forudsætter endvidere, at forholdet
mellem barnet og forældrene ikke derved belastes i væsentlig grad. Det
bemærkes, at barnet som mindreårig ikke kan bestemme, hvor vedkommende skal
være registreret, og at barnets eventuelle udtalelser herom derfor ikke kan
tillægges vægt.
Med hensyn til de situationer, hvor det har betydning, hvilken forælder der
har forældremyndigheden, og der er afsagt en byretsdom vedrørende dette
spørgsmål, bemærkes følgende:
Hvis dommen ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb (14 dage, medmindre
andet fremgår af dommen), tillægges anken opsættende virkning, og dommen har
således ikke virkning, før den eventuelt stadfæstes af landsretten.
Hvis dommen ankes efter fuldbyrdelsesfristens udløb, har dommen virkning
uanset anken. Det gælder dog ikke, hvis anken tillægges opsættende virkning.
I så fald har dommen ikke virkning, før den eventuelt stadfæstes af
landsretten.
Dette betyder f.eks., at hvis der hidtil har været fælles forældremyndighed,
og moderen har fået tillagt den fulde forældremyndighed ved en byretsdom,
vil der fortsat være fælles forældremyndighed, indtil landsretten har
truffet endelig afgørelse, såfremt faderen anker dommen inden 14 dage (eller
hvis landsretten tillægger en senere anke opsættende virkning).
En kommune bør derfor altid undersøge, om en byretsdom om forældremyndighed
er anket, før den lægges til grund i en bopælssag.