/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Vielse på¨ambassaden (II)
Fra : kongaead@my-deja.com


Dato : 19-04-06 19:40

Som jeg tidligere har rapporteret her i gruppen, skrev jeg følgende
til udenrigsminsiteriet:

" Bangkok, den 05. februar 2006
Kære udenrigsministerium,

Vedr.: Ambassadevielse

Jeg er stødt på danske par, som under ferieophold i Thailand har
ønsket at blive gift på den danske Bangkok-ambassade, men som er
blevet afvist. Det har jeg undret mig over, idet Ægteskabslovens §
22, Stk. 2. siger følgende:

"Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og
konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet."

Jeg må derfor bede Udenrigsministeriet besvare følgende spørgsmål:
Kan et dansk par, som ferierer i udlandet, og som ønsker at blive
gift, forlange at blive viet på den danske ambassade i det
pågældende land?

Jeg vil gerne have oplyst ordlyden af de regler, udenrigsministeren
måtte have fastsat i henhold til den nævnte bestemmelse i
Ægteskabsloven.

Jeg er opmærksom på Udenrigsministeriets oplysninger på Internettet:
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/CivilretligeSpoergsmaal/IndgaaelseAfAegteskabIUdlandet/

De lider imidlertid af flere mangler, hvoriblandt den største er, at
der ikke står noget om nogen lovhjemmel.

Mindst én af oplysningerne forekommer mig at være fejlagtig:
”Ambassadevielser skal desuden være accepteret af opholdslandets
myndigheder, idet ægteskabets retsgyldighed ellers vil kunne anfægtes
af Civilretsdirektoratet.”

Det kan ikke være rigtigt, at Civilretsdirektoratet i Danmark kan
bestride gyldigheden af en vielse, som er foretaget af en diplomatisk
eller konsulær tjenestemand, som udenrigsministeren har bemyndiget
hertil efter den nævnte bestemmelse i Ægteskabsloven, når
ægteskabsbetingelserne ellers er opfyldt, og for resten må det
fremmede land altid acceptere ambassadevielsen, hvis den af ambassaden
udstedte vielsesattest er legaliseret af den danske ambassade, og
ambassaden er akkrediteret i det fremmede land.

Når ambassaden ønsker at indblande det fremmede lands myndigheder i
vielsen af danske statsborgere i stedet for at foretage vielsen på
dansk på ambassaden, er den virkelige årsag hertil så ikke den, at
dette vil give anledning til en bunke ellers overflødigt
oversættelsesarbejde, som ambassademedarbejderne vil kidnappe og tjene
penge på?

Med venlig hilsen
Bent Jensen
Tel: 6616288644
P.O. Box 1168, Bangkok 10112, Thailand. "



Udenrigsministeriet har i dag svaret mig med følgende email:

" Vedr.: Ambassadevielse
Dato: 19. april 2006

Kære Bent Jensen

Tak for din henvendelse (modtaget i Udenrigsministeriet den 10. april
2006) vedrørende muligheden for foretagelse af vielser på danske
ambassader i udlandet.

Det er korrekt, at Udenrigsministeriet i henhold til ægteskabsloven
ง
22, stk. 2. "kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og
konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet."

Vielser indgår imidlertid ikke i udenrigstjenestens normale
arbejdsopgaver og sker kun undtagelsesvis. Der skal i hvert enkelt
tilfælde gives
en særlig bemyndigelse fra Udenrigsministeriet, og en sๅdan
bemyndigelse gives kun i tilfælde, hvor vielse i Danmark eller for de
stedlige
myndigheder af en eller anden grund ikke er mulig.

Desuden er forudsætningen for en sådan særlig bemyndigelse, at
opholdslandet tolererer, at andre landes diplomatiske eller konsulære
embedsmænd foretager vielser, og at i hvert fald den ene af parterne
er dansk
statsborger.

Du har helt ret i, at sætningen om Civilretsdirektoratets accept af
ægteskabets retsgyldighed ikke er korrekt, hvorfor den også for
længst er
slettet fra hjemmesiden.

Jeg håber, at ovenstående er fyldestgørende, ellers er du meget
velkommen til at skrive igen.

Med venlig hilsen

JETTE SAMUEL JEPPESEN
TELEFON (+45) 3392 0106

BORGERSERVICE / CONSULAR SERVICES
UDENRIGSMINISTERIET / DANISH MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS
ASIATISK PLADS 2 / DK - 1448 KุBENHAVN K.
TELEFON (+45) 3392 0000 "


Jeg tror ikke på, at udenrigsministeriets oplysning om, at det er
nødvendigt, at opholdslandets myndigheder tolererer ambassadevielser,
er rigtig, når der er tale om dansk-danske par. Hvad mener gruppens
medlemmer herom?

Det er bemærkelsesværdigt, at mens dansk-danske par vanskeligt kan
blive viet på den danske ambassade, hvor det var naturligt, at de blev
viet, kan de meget vel blive viet hos f.eks. de thailandske
myndigheder. Jeg tror godt, jeg kan regne ud hvorfor: det nedfører en
bunke ellers overflødigt oversættelsesarbejde, som de
ambassadeansatte vil kidnappe og tjene penge på.

Bent


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste