Af forskellige årsager (en gammel vandskade samt gyngende gulv) skal mit
gamle 22 mm lamelparket gulv skiftes i sommerferien. Det ligger på
strøer med c/c afstande mellem 600 og 650 mm (alle strøer ligger desuden
i par med c/c afstande på ~60-70 mm, gad vide hvorfor det).
Jeg har to muligheder i tankerne, hvor jeg mest hælder til (1) da det er
det billigste
og jeg har prøvet noget af det før:
1) Jeg lægger 22 mm gulvspånplader og afslutter med et tyndt
laminat-gulv; jeg har ikke prøvet at lægge selvbærende gulve før, men
jeg har prøvet at lægge flydende gulvspånplader og laminatgulve og det
er jo rimeligt nemt.
2) Jeg lægger et nyt lamelparket eller lignende
Men er (1) overhovedet muligt? Jeg kan se på f.eks.
http://www.gulvbranchen.dk/media/filebank/org/undergulve%20af%20paldemateriale.pdf
at der makismalt må være 600 mm stråafstand og mine er jo lidt bredere.
Bør man overhovedet bruge gulvspånplader (der vel indeholder formaldehyd)?
De fleste steder jeg læser om gulvlægning står der at man skal minimere
antallet af flyvestød; men det er vel svært med korte plader medmindre
man vil skære meget af dem?
Og er det overhovedet noget man som gør-det-selv'er kan/bør kaste sig
over eller skal man have tømrere til at gøre det (og hvad kan prisen for
~30 kvm i Kbh-området mon koste i disse tider)?
Mvh Bettina