In news:4494207e$0$47075$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
Anders Peter Johnsen <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
> Du må meget undskylde mig min mulige "overkorrekthed" her, men de
> oprindelige syv "Jeg er"-udsagn fra Johannesevangeliet lyder (her
> gengivet i fuld, uafbrudt længde for hvert enkelt udsagns
> vedkommende):
>
> "Jeg er Livets Brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den,
> der tror på mig, skal aldrig tørste." (Joh. 6,35)
>
> "Jeg er Verdens Lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,
> men have livets lys." (Joh. 8,12)
>
> "Jeg er Fårenes Dør. Alle de, der er kommet før mig, er tyve og
> røvere, men fårene hørte ikke på dem. Jeg er døren. Den, der går ind
> gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde
> græsgange. Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg
> er kommet, for at de skal have liv og have i overflod." (Joh. 10,7-10)
>
> "Jeg er Den Gode Hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.
> Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser
> ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov
> iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er
> ligeglad med fårene.
> Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig,
> ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit
> liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne
> fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal
> blive én hjord, én hyrde.
> Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit liv til for at få det
> tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv.
> Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det
> tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre." (Joh. 10,11-18)
>
> "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, der tror på mig, skal leve, om han
> end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed
> dø." (Joh. 11, 25)
>
> "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; ingen kommer til Faderen uden ved
> mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I
> ham og har set ham." (Joh. 14,6)
>
> "Jeg er Det Sande Vintræ, og min fader er Vingårdsmanden. Hver gren på
> mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer
> frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede
> rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg
> bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun
> når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke
> bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og
> jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet
> gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner;
> man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.
> Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil,
> og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen
> frugt og bliver mine disciple.
> Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min
> kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed,
> ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.
> Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres
> glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden,
> ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at
> sætte sit liv til for sine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad
> jeg påbyder jer. Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren
> ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad
> jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer. Det er ikke
> jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til
> at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give
> jer, hvad som helst I beder om
> i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden.
> Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I
> af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af
> verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.
> Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre.
> Har de
> forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord,
> vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på
> grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.
> Var jeg ikke kommet og havde talt til dem, havde de ikke haft synd;
> men nu har de ingen undskyldning for deres synd. Den, der hader mig, hader
> også min fader. Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som
> ingen anden har gjort, havde de ikke haft synd; men nu har de set, og
> dog hader de både mig og min fader. Men det er sket, for at det ord, som
> står skrevet i deres lov, skal gå i opfyldelse: ›De hadede mig uden
> grund.‹ Når Talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,
> sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om mig. Men
> også I skal vidne, for I har været med mig fra begyndelsen." (Joh. 15)
>
>
> HEREFTER kommer selvfølgelig Johannesåbenbaringen med al sin
> påfaldende nære "syvtalssymbolik", som jeg selv (modsat en del
> moderne kritiske NT-forskere) mener indikerer at forfatteren
> vitterligt ER den samme som som til Johannesevangeliet, altså
> sandsynligvis apostlen selv:
> Ved Kaldelsessynet (Åb. 1, 12-16) ser Johannes en person -
> formodentlig Jesus Kristus - omgivet af "syv guldlysestager": Her
> tror jeg - på et mere intuitivt plan, da jeg ikke helt har tjek på det
> græske - at der
> muligvis kan være tale om een eller anden sprogforbistring som slører,
> at Jesus i dette åbenbaringssyn som Den Genopstandne og Herliggjorte
> Frelser så at sige visuelt fremstår som een gevaldig "Menorah" (den
> syvarmede jødiske lysestage).
>
> Der er sandsynligvis også en vis korrelation til de syv
> "menighedsbreve", som Johannes i bedste "privatsekretærstil"
> efterfølgende beordres til at skrive til syv menigheder i lilleasien
> (det nuværende Vesttyrkiet). Og dertil kommer selvfølgelig også de
> tilføjede "Jeg er"-udsagn i samme åbenbaring.
>
> Først og fremmest er der det gennemgående, trefoldige "Jeg er Alfa og
> Omega":
>
> "Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som
> kommer, den Almægtige." (Åb. 1, 18)
>
> "Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg
> give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve
> dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn." (Åb. 21,5)
>
> "Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.
> Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets
> træ og går gennem portene ind i byen." (Åb. 22, 13-14)
>
> Og til sidst er der endelig det afsluttende:
>
> "Jeg er Davids rodskud og ætling, Den Strålende Morgenstjerne." (Åb
> 22,16)
Døjer du med seneskedehindebetændelse? Hvis ikke, er der vist tale om et
guds mirakel.
--
-Jens B.
D.e.f.f.e.s.