"Kim du skal have svømning i morgen", siger min inspektør. Jeg svarer
fuldstændig blankt nej, det skal jeg ikke.
En heftig og højlydt diskussion senere fastslår inspektøren at det skal jeg
og at jeg ikke skal være urolig for det, selvom jeg svømmer elendigt, er
utryg ved vandet og ikke har nogen som helst uddannelse (eller kompetence)
indenfor området, så er der en erfaren lærer med der har alle de store
forkromede prøver.
Jeg sætter mig ind ved computeren og skriver kort, at jeg fralægger mig
ethvert ansvar for både undervisningen og sikkerheden i den pågældende time
og at jeg har timen under protest og at inspektøren er informeret om at jeg
ikke kan svømmme mere end få meter, er vandskræk og ude af stand til at
undervise i faget. Jeg udskriver denne besked og beder hende underskrive
den.
10 minutter senere er der byttet rundt på vikartimerne og jeg har en 2.
klasse til historie.
Det er den eneste gang jeg virkelig har sat foden ned og sat hårdt mod
hårdt, men det er også den eneste gang det har været nødvendigt. Hun
fortalte mig at hun ikke havde forstået at jeg havde det _så_ dårligt med
det, og at så skulle jeg selvfølgelig ikke have det.
mvh
Kim
|