Jeg undrer mig gevaldigt over at måtte konstatere, at Dan Browns berømte
"Da Vinci"-roman efterhånden synes at være eksponent for en dybere
strømning af noget, der vel næsten bedst kan tolkes som decideret
nyhedensk tolkning af Kristendommen:
Selv finder jeg ikke tanken om at Jesus faktisk skulle have haft et
kønsliv med Maria Magdalene synderligt chokerende ny eller bizar (enhver
der har set Andrew Lloyd Webbers musical "Jesus Christ Superstar" er nok
forlængst stødt på denne tanke!), men det problematiske er her, at man i
visse overbegejstrede populær-kulturradikale kredse nu ligefrem synes at
ville reducere selve Evangeliet til udelukkende at omhandle antikke
hedensk-hierogamiske forestillinger om det "kvindelige Guddommelige".
Der var igår en ganske fremragende Deadline/2.sektion-udsendelse med
bla. præsten Sørine Godtfredsen (kendt fra DR2s "Smagsdommerne") hvor
hun altså med rette protesterer over denne ret farlige forfladigelse,
som det netop må være os blot nogenlunde Evangeliebevidste kristne
pålagt at advare mindre kyndige kulturkristne imod. Jeg skal varmt
anbefale folk herinde denne udsendelse, som bliver genudsendt d. 23.5.
kl 23.50 på DR2 og d. 29.5 kl. 11 på DR1.
Skægt nok var der i øvrigt kort efter på samme kanal en
"Smagsdommerne"-udsendelse, hvor ærkehippien Ole Grünbaum i anledning af
"Da Vinci"-filmatiseringen sad og - i Godtfredsens ærgelige fravær? -
førte sig mere eller mindre uimodsagt frem som selvbestaltet
"Jesusekspert" og gav den hele armen med denne pop-forestilling om at
"Kirken var rystet i sin grundvold over disse nye genoopdagelser af 'det
oprindelige'(!) Evangelium".
I samme "Smagsdommerne"-udsendelse viste det sig, at den ellers ret
fremragende danske forfatter Peter Høeg også til en vis grad synes at
være røget med på denne nyhedenske bølge med dyrkelsen af "Det
Guddommelige som feminint princip" i sin meget kritikerrevsede nye roman...
Og bevares, han er bestemt ikke den første herhjemme, da den for denne
nyhedsgruppe velkendte (nogen vil måske endda sige notorisk berygtede)
forfatter Søren Mosegaard skam også i begge sine romaner synes at
plædere for samme nyhedenske Kristendomsreduktionisme, muligvis fra sin
side inspireret af "Faklen"-folkene, som for snart 10 år siden havde et
helt temanummer omhandlende "Gudindens genkomst":
http://www.faklen.dk/dk/faklen/09/
Ligeledes kom jeg forleden for skade at se National Geographics direkte
pinlige udsendelse "The Secret Bible", hvor der altså igen fremførtes
disse vilde, Dan-Brown-agtigt konspiratoriske påstande om "chokerende,
nye Evangelier": Det har altså mig bekendt i adskillige hundrede, om
ikke tusinde år været ganske almindelig viden for blot nogenlunde
Bibelkyndige, at der fandtes adskillige andre evangelier end de
kanoniserede! (Det siger jo næsten sig selv i udgangspunktet at der
således har fandtes skrifter, der IKKE blev kanoniseret, ligesom man
kender referencer til disse skrifter i gamle, kirkehistoriske
hovedværker, ikke mindst af Irenæus...)
Desværre præsenteres det så idag, nærmest skamridende på denne "Da
Vinci"-bølge, som noget "rystende sensationelt nyt"...
Nok har Kristendommen da vitterligt selv været revisionistisk i den ret
bratte overgang fra forfulgt minoritetsreligion til magthaverreligion i
begyndelsen af det 4. århundrede, men jeg begynder bliver ærligt talt
som historiker at blive yderst bekymret for, om ikke vi er ved at opleve
en omvendt bølge af "nyhedensk Bibelrevisionisme", hvor de
apokryfe/gnostiske evangelier - som altså vel at mærke IKKE
videnskabeligt kan føres længere historisk tilbage end de kanoniserede
evangelier! - af deres erklærede tilhængere fuldstændigt ukritisk
tillægges at være selveste "SANDHEDEN" om Jesu liv og evangeliske budskab.
Diskussion af Kristendommens historie og dogmatiske indhold er både
nødvendig og spændende, men der savnes altså stærkt at man i diverse
populærvidenskabelige programmer OGSÅ lader mere seriøse forskere - og
ikke udelukkende disse...æhm..."overbeviste apokryf-entusiaster" - komme
til orde, sådan som jeg desværre synes det begynder at forekomme mig,
når bla. Discovery og National Geographic Channel altså benytter sig af
"Da Vinci-Hysteriet" til at genfremsætte påstande, som altså i nogle
tilfælde er decideret uvidenskabelige.
Måske er jeg efterhånden selv ved at være lige tilstrækkeligt fagskadet
af at læse historie, men jeg må altså til tider tage mig til hovedet
over, hvor direkte uprofessionelt nogle af disse kanaler altså behandler
emnet. Her gik jeg ellers og troede at udsendelserne blev lavet af
faguddannede ekspertet, der således var i stand til netop at sikre den
grundliggende videnskabelige kvalitet, der ifølge min mening SKAL være i
disse bredt formidlende udsendelser, men det begynder nu mere og mere at
lugte af dårlig sensationsjournalistik, hvor man bare følger strømmen og
giver folk de "sandheder", de vil ha'...
Diskussion af Kristendommen er som sagt en kærkommen lejlighed for
kristne til at "vise flaget", men der kræves altså nok også snart at der
kommer seriøse, veluddannede fagfolk på banen, så det hele ikke drukner
i en sump af dårlige konspirationsteorier og mere eller mindre poppet
sladderagtig vonhörensagen.
Vi er idag velsignet med massekommunikationsmedier som det nærværende
internet, men på den anden side begynder det - med fare for at jeg selv
begynder at lyde som een af "magthaveriske smagsdommere" - så meget
desto mere at blive vigtigt at dertil uddannede fageksperter kan hjælpe
folk igennem junglen af vildfarelser om dette og hint, der desværre går
som anden dårlig, provinsiel "landsbysladder" i den nok så famøse
"globale landsby".
Jeg frygter nemlig de udpræget overrelativistiske tendenser, man ser,
når folk åbenbart gennem dyrkelse af mere eller mindre perfide
konspirationsteorier kan have et så selektivt forhold til dokumenterbar
virkelighed, som det i andre tilfælde ses med f.eks. Holocaust og 11.
september. Og nej, Kristendommens DOGMER kan og skal selvfølgelig ikke
søges "bevist" i denne henseende, men det er derimod åbenbart nødvendigt
efterhånden at skulle at modbevise nogle af de lige lovligt fantasifulde
konspirationsteorier, der åbenbart ukritisk udbredes om Kristendommens
historiske baggrund og udvikling og som folk altså desværre bare labber
i sig "fordi det altså lyder godt"...
Det er for mig at se en ret bekymrende udvikling, hvis vi i eet eller
andet misforstået postmodernistisk flip når derhen, hvor "historie bare
er, hvad man selv lige tror eller synes": For i så fald mister vi nemlig
meget hurtigt enhver form for fælles, objektiv referenceramme, som trods
alt synes nødvendig for at vi overhovedet har en højere kultur og ikke
befinder os på stenaldermændenes strengt mytologiske plan, hvad angår
divergerende verdensopfattelser...
Vi er ude i problematikken om at det nu åbenbart er romanforfattere -
som altså qua deres "arbejdsregimente", _fiktionen_, ikke er bundet af
samme krav til videnskabelig lødighed - der skriver historien?
Denne udvikling finder jeg mindst lige så farlig, som når visse
Bibelfundamentalister insisterer på at ophæve HELE Bibelen (inklusive
især Skabelsesberetningen) til uimodsagt "objektiv historisk sandhed".
Ikke at disse to former for gensidig fanatisme egentlig er
væsensforskellige (da de er modsatte yderpunkter på samme skala,
rangerende fra streng absolutisme til overdreven hyperrelativisme), men
videnskabelige i ordets egenligste forstand er dog altså ingen af dem...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen