/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Afstande på en kugles overflade
Fra : Peter Loumann


Dato : 28-05-06 22:03

God aften

Tilnærmelsesvis sidder jeg på 55gr.N 12gr.E, et familiemedlem på 14gr.N
100gr.E. Hvor langt er der mellem os i luftlinje (langs overfladen)?
Hvordan beregner man det?

På sådanne distancer regner sø- og luftfarten vist i 'storcirkler'. Hvad er
det? Betyder det at der kan være mere end 1 korteste vej mellem to sådanne
positioner?

Mit kendskab til vektorregning har aldrig været stort, til rumgeometri kun
småt - et hf niveau A, der nu er rustet.

På forhånd tak!

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

 
 
Martin Larsen (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-05-06 02:01

Peter Loumann fortalte:

> God aften
>
> Tilnærmelsesvis sidder jeg på 55gr.N 12gr.E, et familiemedlem på
> 14gr.N 100gr.E. Hvor langt er der mellem os i luftlinje (langs
> overfladen)? Hvordan beregner man det?

Du beregner vinklen på storcirklen mellem de 2 punkter.
Du kan oversætte dine koordinater til et det "normale" koordinatsystem og
regne med enhedsvektorer hvis produkt giver cosinus til vinklen.

Du kan også benytte cosinusrelationen for sfærisk trekant:
cos(a) = cos(b)*cos(c)+sin(b)*sin(c)*cos(A)
Her er A vinklen mellem længderne og b og c bredden målt fra polen.
Du får 79,05° - I km 79,05*pi/180*6367 = 8785 km

> På sådanne distancer regner sø- og luftfarten vist i 'storcirkler'.
> Hvad er det? Betyder det at der kan være mere end 1 korteste vej
> mellem to sådanne positioner?

En storcirkel er en cirkel gennem de 2 punkter langs overfladen med samme
radius som kuglen.

Mvh
Martin
--
What hath God wrought?


Martin Larsen (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-05-06 10:37

Martin Larsen fortalte:

> Du får 79,05° - I km 79,05*pi/180*6367 = 8785 km
>
Man skal huske at sætte de rigtige tal ind i formlen

Jordens gennemsnitsradius er et skøn.
Man får 77,43° - I km 8605 km, - ikke så langt fra Uffes tal baseret på
wgs84.
--
Det går den vej hønsene skraber


Martin Larsen (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 29-05-06 12:30

Martin Larsen fortalte:

>> Du får 79,05° - I km 79,05*pi/180*6367 = 8785 km
>>
> Man skal huske at sætte de rigtige tal ind i formlen
>
> Jordens gennemsnitsradius er et skøn.
> Man får 77,43° - I km 8605 km, - ikke så langt fra Uffes tal baseret
> på wgs84.

Skulle måske lige nævne at "a" i nævnte formel er vinkelmålet for
storcirkelbuen i den sfæriske trekant (svarer til sidelængden i planet),
og at A er vinklen overfor a mellem 2 buer.
Når a er fundet, finder vi nemt kursen (de resterende vinkler i
trekanten) vha den sfæriske sinusrelation sin(A)/sin(a) = sin(B)/sin(b) =
sin(C)/sin(c)

Mvh
Martin
--
Død over Danmark


Uffe Kousgaard (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Uffe Kousgaard


Dato : 29-05-06 06:38

"Peter Loumann" <me@privacy.net> wrote in message
news:anc4sr0i0u41.7q9jg2sfyrbr.dlg@40tude.net...
>
> Tilnærmelsesvis sidder jeg på 55gr.N 12gr.E, et familiemedlem på 14gr.N
> 100gr.E. Hvor langt er der mellem os i luftlinje (langs overfladen)?
> Hvordan beregner man det?

Se f.eks. her:
http://williams.best.vwh.net/avform.htm#Dist

Husk at regne dine koordinater om til radianer før du bruger formlen.

Du kan også taste koordinater direkte ind her:
http://williams.best.vwh.net/gccalc.htm

Så får du 8618 km, da formlen her tager hensyn til, at jorden ikke er 100%
rund, men lidt fladtrykt.

hilsen
Uffe



Bertel Lund Hansen (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 29-05-06 06:59

Peter Loumann skrev:

> På sådanne distancer regner sø- og luftfarten vist i 'storcirkler'. Hvad er
> det?

Cirkler med samme centrum som jorden. Længdegraderne er
storcirkler. Der er kun én breddegrad der er det (Ækvator).

> Betyder det at der kan være mere end 1 korteste vej mellem to sådanne
> positioner?

Kun hvis de ligger stik modsat hinanden på kuglen. Så er der
uendeligt mange lige lange veje. Ellers er der kun én.

På et fladt kort kan storcirkelruter komme til at se tossede ud
fordi det ser ud som om de er omveje.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Henrik Christian Gro~ (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Christian Gro~


Dato : 29-05-06 10:47

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:

> På et fladt kort kan storcirkelruter komme til at se tossede ud
> fordi det ser ud som om de er omveje.

Det kommer an på hvordan det flade kort er lavet. Der findes
(mindst to) projektion(er) der afbilder storcirkler i rette linier, hvis
jeg husker rigtigt er det (bl.a.) tilfældet for de ortografiske
polcentrerede.

..Henrik

--
Det er da osse helt urimeligt at et saa udbredt topologisk rum som Q
ikke er lokalkompakt.               -- Stefan Holm

Henning Makholm (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 29-05-06 13:28

Scripsit Henrik Christian Grove <grove@sslug.dk>

> Det kommer an på hvordan det flade kort er lavet. Der findes (mindst
> to) projektion(er) der afbilder storcirkler i rette linier, hvis jeg
> husker rigtigt er det (bl.a.) tilfældet for de ortografiske
> polcentrerede.

Ja (og det er let at indse). Men hvad er den anden?

Hvis vi sammensætter en afbilding fra en ortografisk centralprojektion
til jordkuglen og tilbage i planen gennem en anden geodætbevarende
projektion, får vi en transformation af planen som bevarer rette
linjer. Sådan en må transformation må da være affin, må den ikke? Hvis
det er rigtigt, vil enhver kortprojektion der afbilder storcirkler som
rette linjer, essentielt være det samme som en ortografisk
centralprojektion.

--
Henning Makholm "Most of us manage to keep our body count
quite low. It's the neighborly way to live."

Henrik Christian Gro~ (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Christian Gro~


Dato : 29-05-06 14:04

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Henrik Christian Grove <grove@sslug.dk>
>
>> Det kommer an på hvordan det flade kort er lavet. Der findes (mindst
>> to) projektion(er) der afbilder storcirkler i rette linier, hvis jeg
>> husker rigtigt er det (bl.a.) tilfældet for de ortografiske
>> polcentrerede.
>
> Ja (og det er let at indse). Men hvad er den anden?

Jeg tænkte bare på at der er to poler.

Men som man måske kan regne ud fra at flertalsendelsen på 'projektion'
er sat i parentes, havde jeg i første omgang skrevet mindst én, fordi
jeg talte lige som dig, men jeg besluttede så at tælle dem som to. Det
er nok ikke særlig logisk og diskutionen bliver hurtigt besværliggjort
af sammenligninger mellem uendelig og uendelig.

> Hvis vi sammensætter en afbilding fra en ortografisk centralprojektion
> til jordkuglen og tilbage i planen gennem en anden geodætbevarende
> projektion, får vi en transformation af planen som bevarer rette
> linjer. Sådan en må transformation må da være affin, må den ikke?

Det lyder ret oplagt, men jeg har ikke tid til at lave et bevis lige
nu. (det var også manglende tid der fik mig til at tage forbehold i
første omgang).

..Henrik

--
"Gud har skabt de hele tal, alt andet er menneskeværk" - Kronecker
"Gud har 'INTET' skabt. Alt andet er menneskeværk" - Flemming Topsøe

Henning Makholm (30-05-2006)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 30-05-06 09:45

Scripsit Henrik Christian Grove <grove@sslug.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:
>> Scripsit Henrik Christian Grove <grove@sslug.dk>

>>> Det kommer an på hvordan det flade kort er lavet. Der findes (mindst
>>> to) projektion(er) der afbilder storcirkler i rette linier, hvis jeg
>>> husker rigtigt er det (bl.a.) tilfældet for de ortografiske
>>> polcentrerede.

>> Ja (og det er let at indse). Men hvad er den anden?

> Jeg tænkte bare på at der er to poler.

Nåh. Der er jo et kontinuum af punkter man _kan_ lade være pol i sådan
en projektion.

>> Hvis vi sammensætter en afbilding fra en ortografisk centralprojektion
>> til jordkuglen og tilbage i planen gennem en anden geodætbevarende
>> projektion, får vi en transformation af planen som bevarer rette
>> linjer. Sådan en må transformation må da være affin, må den ikke?

> Det lyder ret oplagt,

Javist, men ikke desto mindre er det forkert (er jeg senere kommet i
tanke om). Hvis man mapper fra et centralkort med midtpunt i Nordpolen
til jordkuglen og tilbage til et centralkort med midtpunkt i
København, får man en udpræget ikke-affin funktion mellem to områder i
R², som stadig bevarer rette linjer. Så ad den vej kan man ikke slutte
at geodætbevarende kortprojektioner altid er centralprojektioner.

--
Henning Makholm "I have seen men with a *fraction* of
your trauma pray to their deity for death's
release. And when death doesn't arrive immediately,
they reject their deity and begin to beg to another."

Torben Ægidius Mogen~ (31-05-2006)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 31-05-06 09:39

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Henrik Christian Grove <grove@sslug.dk>
> > Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> >> Hvis vi sammensætter en afbilding fra en ortografisk centralprojektion
> >> til jordkuglen og tilbage i planen gennem en anden geodætbevarende
> >> projektion, får vi en transformation af planen som bevarer rette
> >> linjer. Sådan en må transformation må da være affin, må den ikke?
>
> > Det lyder ret oplagt,
>
> Javist, men ikke desto mindre er det forkert (er jeg senere kommet i
> tanke om). Hvis man mapper fra et centralkort med midtpunt i Nordpolen
> til jordkuglen og tilbage til et centralkort med midtpunkt i
> København, får man en udpræget ikke-affin funktion mellem to områder i
> R², som stadig bevarer rette linjer. Så ad den vej kan man ikke slutte
> at geodætbevarende kortprojektioner altid er centralprojektioner.

Ifølge http://www.gis.psu.edu/projection/chapter9.html er den
ortografiske (gnomoniske) projektion den eneste, der afbilder alle
storcirkler til rette linier:

"The Gnomonic projection (Figure 9-2) is another member of the
azimuthal projection family (maps projected to a plane surface that is
tangent to the globe at a single point), and it has the distinction of
being the only map projection on which any straight line represents a
great-circle arc."

Torben

Max (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Max


Dato : 29-05-06 15:39

Hej Peter

> Hvad er det? Betyder det at der kan være mere end 1 korteste vej
> mellem to sådanne positioner?

Noget der kan forvirre lidt er at kortbølgefolk også bruger storcirkler
til at beregne hvorledes de skal dreje antennen for at ramme modtageren,
men de bruger begge veje til målet, long path og short path, den der
vælges er ofte den der indeholder mest nat.

Mvh Max



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste