Martin Højriis Kristensen skrev:
> Da jeg begyndte at drikke udenlandske øl med lidt mere smag for nogle år
> siden, så var det meste øl noget sødt stads. Jeg havde vanskeligt ved at
> smage forskel.
> Først efter at jeg fik nogle klassifikationer på de forskellige
> smagskomponenter, så kunne jeg smage forskel.
> Noget tilsvarende gælder formentlig for farveopfattelse
Det er i hvert fald det vi diskuterer. Du er enig med artiklen.
Men du øvede dig ikke i at smage øl *uden* at få kategorier på,
vel? Så vi ved ikke om det var sproget eller blot den intense
træning der gjorde udslaget. Jeg tror det sidste.
Inden for sprog findes et tilsvarende 'problem'. Danskere er ikke
gode til at skelne visse 'hvislelyde'. Om vi f.eks. hører en
stemt eller ustemt hvislelyd, kommer stort set ud på ét.
Eksempler:
Stemt lyd: fransk "Jean"
(dansk udtale: sjang)
Ustemte: fransk "charmant", tysk "Schuss"
(dansk udtale: sjarmang, sjus)
Hvorfor? Fordi der ikke er betydningsforskel mellem dem på dansk.
Betyder det at vi ikke kan *høre* forskellen? Nej - det er en
umulig tanke at vores hjerne skulle kunne forhindre øret i at
opfange frekvenser som vi i en anden sammenhæng sagtens kan høre
- f.eks. hvis én vil demonstrere de to slags hvislelyde for os.
Det er bare ikke noget vi spekulerer over til daglig.
På samme måde mener jeg at det forholder sig med de to andre
områder. Hvis man bare skal være fuld, så er det ligegyldigt
hvilken øl man får: Det hele er bare øl. Hvis man gennem længere
tid giver sig til at smage omhyggeligt efter, opdager man
smagsnuancer som man ikke var opmærksom på før. At få ord på kan
hjælpe én til at skærpe opmærksomheden om noget bestemt, men det
kan ikke fremkalde sanseindtryk som ikke var der i forvejen.
Ditto med farverne.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/