---

Bogen "Bornholms Mysterium" der udkom for efterhånden en del år siden,
påviser en aldeles forbløffende præcision i placeringen af de bornholmske
middelalderkirker i landskabet.

Således gøres der rede for, at de fleste af kirkerne, måske omkring 20
stykker, ligger så de nøjagtigt passer ind i et matematisk mønster lavet af
figurer fra den sakrale geometri, og det med en præcision målt til
kirketårnet på ganske få centimeter. (!) I forhold til dette mønster skulle
Østerlars Rundkirke udgøre en nøgleposition. (Østerlars er iøvrigt nordens
største rundkirke)

Bogen arbejder udfra en teori om, at der er en sammenhæng mellem
kirkebygningerne og deres placeringer og tempelherrenes hemmelighed og sågar
den hellige gral..

Forfatteren til bogen har siden via "jordmålinger" (?) påvist, at der er en
form for hulrum i det for rundkirker iøvrigt ejendommelige fundament under
Østerlars Kirke.

Aktualiseret af DaVinciMysteriet og filmen om tempelherrenes hemmelighed er
spørgsmålet nu rejst, om man skulle foretage udgravninger for at finde ud af
de nærmere omstændigheder i forbindelse med dette hulrum.

Dette bliver pure afvist af såvel menighedsråd som det lokale museum,
ligesom tempelherreforskere skyder hele teorien i sænk, dog uden at henholde
sig til andet end usandsynligheden af, at nogen dengang skulle kunne placere
bygninger med en sådan præcision. (Efter min mening er det mere
usandsynligt, at de kommer til at ligge med en sådan præcision ved en
tilfældighed)

Mit spørgsmål er: Hvilke metoder kunne komme i anvendelse for at konstatere
et hulrums beskaffenhed uden, at lave egentlige udgravninger? Kunne man måle
sig frem til en præcis størrelse/udformning på et hulrum? Kunne man bore en
gang som et kamera kunne sendes igennem uden at lave udgravninger?
--
Martin
www.martinbak.dk/

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:e4fkk5$1k6g$1@newsbin.cybercity.dk...
> Bogen "Bornholms Mysterium" der udkom for efterhånden en del år siden,
> påviser en aldeles forbløffende præcision i placeringen af de bornholmske
> middelalderkirker i landskabet.
>
> Således gøres der rede for, at de fleste af kirkerne, måske omkring 20
> stykker, ligger så de nøjagtigt passer ind i et matematisk mønster lavet
> af figurer fra den sakrale geometri, og det med en præcision målt til
> kirketårnet på ganske få centimeter. (!) I forhold til dette mønster
> skulle Østerlars Rundkirke udgøre en nøgleposition. (Østerlars er iøvrigt
> nordens største rundkirke)
>
> Bogen arbejder udfra en teori om, at der er en sammenhæng mellem
> kirkebygningerne og deres placeringer og tempelherrenes hemmelighed og
> sågar den hellige gral..
>
> Forfatteren til bogen har siden via "jordmålinger" (?) påvist, at der er
> en form for hulrum i det for rundkirker iøvrigt ejendommelige fundament
> under Østerlars Kirke.
>
> Aktualiseret af DaVinciMysteriet og filmen om tempelherrenes hemmelighed
> er spørgsmålet nu rejst, om man skulle foretage udgravninger for at finde
> ud af de nærmere omstændigheder i forbindelse med dette hulrum.
>
> Dette bliver pure afvist af såvel menighedsråd som det lokale museum,
> ligesom tempelherreforskere skyder hele teorien i sænk, dog uden at
> henholde sig til andet end usandsynligheden af, at nogen dengang skulle
> kunne placere bygninger med en sådan præcision. (Efter min mening er det
> mere usandsynligt, at de kommer til at ligge med en sådan præcision ved en
> tilfældighed)
>
> Mit spørgsmål er: Hvilke metoder kunne komme i anvendelse for at
> konstatere et hulrums beskaffenhed uden, at lave egentlige udgravninger?

Flere geofysiske metoder kan måske anvendes, men en eller anden form for
seismik vil sikkert være mest præcist. Det akustiske respons på en impuls er
proportional med lagenes/materialernes impedans-kontrast
(lydhastighed*densitet) - der er stor forskel på impedansen mellem luft og
klippe, så alle chancer for at registrere en materialegrænse selv med grove
akustiske metoder. (mon en 'rigtig' Geolog kan skaffe sig vished på, om et
bank med hammeren siger pling eller plong?)
En dreven geofysiker kan måske få noget ud af geoelektrik ... med det
rimeligt sikre udgangspunkt at 'hulrummet' ikke er strømførende.

> Kunne man måle sig frem til en præcis størrelse/udformning på et hulrum?

> Kunne man bore en gang som et kamera kunne sendes igennem uden at lave
> udgravninger?

Hvis man ikke lige har seismisk udstyr (og hvem har lige det?), så lyder det
umiddelbart som en ligefrem måde at skabe vished.
Ud over 'normale' frakturer i klippen (jeg formoder det er granit), lyder
det søgt at der skulle være et 'hulrum' i det hele taget.

Carsten

> --
> Martin
> www.martinbak.dk/
>
>

---

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaardNOSPAM@mail.dk> skrev i en
meddelelse news:446b73c9$0$38732$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>>
>> Mit spørgsmål er: Hvilke metoder kunne komme i anvendelse for at
>> konstatere et hulrums beskaffenhed uden, at lave egentlige udgravninger?
>
> Flere geofysiske metoder kan måske anvendes, men en eller anden form for
> seismik vil sikkert være mest præcist. Det akustiske respons på en impuls
> er proportional med lagenes/materialernes impedans-kontrast
> (lydhastighed*densitet) - der er stor forskel på impedansen mellem luft og
> klippe, så alle chancer for at registrere en materialegrænse selv med
> grove akustiske metoder. (mon en 'rigtig' Geolog kan skaffe sig vished på,
> om et bank med hammeren siger pling eller plong?)
> En dreven geofysiker kan måske få noget ud af geoelektrik ... med det
> rimeligt sikre udgangspunkt at 'hulrummet' ikke er strømførende.
>
>> Kunne man måle sig frem til en præcis størrelse/udformning på et hulrum?
>
>> Kunne man bore en gang som et kamera kunne sendes igennem uden at lave
>> udgravninger?
>
> Hvis man ikke lige har seismisk udstyr (og hvem har lige det?), så lyder
> det umiddelbart som en ligefrem måde at skabe vished.
> Ud over 'normale' frakturer i klippen (jeg formoder det er granit), lyder
> det søgt at der skulle være et 'hulrum' i det hele taget.
>
>
Ovenpå klippen er der som på det meste af øen et solidt lag jord/ler.
Østerlas Kirke adskiller sig i fundamentet fra de andre rundkirker ved, at
fundamentet ikke alene er etableret under murene, men under hele kirkens
grundplan. yderligere skylle dette fundament være betydeligt dybere end
ellers er gældende for rundkirkerne.
Hulrummet skulle således kunne være at finde i dette fundament der altså er
menneskeskabt og ikke i selve grundfjeldet.

Martin

---

Martin Bak:


> Hulrummet skulle således kunne være at finde i dette fundament der altså er
> menneskeskabt og ikke i selve grundfjeldet.

Hvis nogen skulle tage problemet seriøst, så var det da ret ligetil at
bore et hul eller to.

Mvh

Niels Foldager

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> writes:

> Bogen "Bornholms Mysterium" der udkom for efterhånden en del år siden,
> påviser en aldeles forbløffende præcision i placeringen af de bornholmske
> middelalderkirker i landskabet.
>
> Således gøres der rede for, at de fleste af kirkerne, måske omkring 20
> stykker, ligger så de nøjagtigt passer ind i et matematisk mønster lavet af
> figurer fra den sakrale geometri, og det med en præcision målt til
> kirketårnet på ganske få centimeter. (!)

Jeg har ikke læst bogen, men jeg så for mange år siden en udsendelse
om emnet. Det er rigtigt, at manden kunne beregne sig frem til
positionerne med stor nøjagtighed, men hver beregning havde et antal
tilsyneladende arbitrære valg (f.eks. valg af to punkter for at finde
midtpunktet mellem disse).

Hvis antallet af valg (og valgmuligheder) er stort nok, kan man med
forskellige valg finde frem til vilkårlige ønskede punkter på
Bornholm.

Lad os for eksempel antage, at vi starter med de fire hjørner af
Bornholm (Hammerodde, Svaneke, Dueodde og Rønne) og i hvert trin
finder midtpunktet mellem to punkter, så har vi i første trin 6
valgmuligheder, i det andet trin 9 valgmuligheder (4*5/2 minus det,
som vi allerede har taget), derefter 13 (5*6/2 minus 2) og 18 (6*7/2
minus 3)

I bare fire skridt har vi altså 6*9*13*18 = 12636 forskellige
valgmuligheder, dog med et mindre overlap så vi runder ned til 10000
forskellige punkter på øen.

Med flere skridt og med valg af flere forskellige operationer
(f.eks. at finde et punkt, der danner en ligesidet trekant med to
valgte punkter), kommer vi hurtigt op på adskillige millioner punkter.

At nogle af disse vil ramme lige midt i rundkirkerne er ikke specielt
overraskende.

Torben

---

On 18 May 2006 11:26:28 +0200, Torben Ægidius Mogensen wrote:

> Jeg har ikke læst bogen,

Heller ikke jeg

> men jeg så for mange år siden en udsendelse om emnet.

Det var oppe i en udsendelse på P1 for ikke så længe siden, desværre kan
jeg ikke referere nærmere. En historiker, støttet af en matematiker,
afviste den som rent vås. Man kan altid få 4(?) rundkirker til at danne et
overraskende og præcist mønster hvis man selv fastlægger mønsteret så at
det passer. Også de øvrige betragtninger, der ikke hører hjemme her, blev
aldeles afvist.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

---

"Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> writes:

> Forfatteren har ellers en fin animation på sin hjemmeside.
> http://www.merling.dk/animering.htm

Den understøtter sådan set bare min skepsis.

> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen. Havde
> man teknologien til at placere kirker i et mønster?

Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
nøjagtige.

Torben

---

Niels L Ellegaard:

> > Forfatteren har ellers en fin animation på sin hjemmeside.
> > http://www.merling.dk/animering.htm

Torben Ægidius Mogensen:

> Den understøtter sådan set bare min skepsis.

Ja. Vor Herre bevares en gang fusk.

Mvh

Niels Foldager

---

On 19 May 2006 09:46:07 +0200, Torben Ægidius Mogensen wrote:

>> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen. Havde
>> man teknologien til at placere kirker i et mønster?

> Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
> landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
> nøjagtige.

Enig. Det gælder i særlig grad kort fra udkantsområder som Norden. Men også
ellers. Der var groft sagt to typer kort:
- de almendannende der skulle bekræfte den bibelske verdensorden med
Jerusalem som centrum og gerne med diverse mytiske lokaliteter indarbejdet.
Deres formål var ikke at gengive den jordiske virkelighed som alligevel var
tilfældig og forgængelig
- søfarernernes periplus'er der skulle give et praktisk brugbart billede af
relevant virkelighed, dvs. kyststrækninger og havne, især selvfølgelig
hyppigt besejlede i Middelhavet, inkl. markante sømærker. Hvad alt andet
angik, kunne de hengi' sig til mytologisk eller fantasifuld udfyldning,
eller bare være blanke. I disse har trigonometri sikkert spillet en rolle.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Scripsit "Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com>

> Hvis man insisterer på at bruge passer og lineal, så findes der i
> virkeligheden ikke mange operationer der kan bruges til at konstruere
> et nyt punkt.

Næh, men til gengæld bruger animationen ganske mange af dem. Hver
operation kræver det vel (overslag) mindst 8 bits at specificere.

Det koster til gengæld højst 40 bits simpelthen at give koordinaterne
til et kirkespir med en håndsbreddes nøjagtighed. Animationen
forbinder i alt 6 på forhånd. Kun hvis den bruger væsentligt under 30
primitive operationer kan den siges at være det mindste overraskende.
Der er 128 delbilleder i animationen, og selvom den af og til bruger
mere end ét billede på at beskrive en operation, hopper den også af og
til over gevaldig mange i et enkelt spring.

Og vi får flere bits af at animationen arbitrært vælger 6 ud af 16 på
forhånd givne punkter at forbinde (hvoraf ihvertfald "Christiansø" er
så diffus at man ikke kan forestille sig dens koordinater givet med
noget der ligner en håndsbreddes nøjagtighed).

Og og så er der jo også skridt der falder helt udenfor det euklidiske
paradigme. Et sted i animationen skal man trække en øst-vestlig linje?
Hvorfor ikke en linje der peger lige mod Mekka, Jerusalem,
Keopspyramiden eller solopgangen ved sommersolhverv? Der er masser af
arbitrære retninger man _kunne_ have trukket en linje i for at få det
hele til at stemme, og de koster alle sammen bits at _lade være_ med
at bruge.

> Det bedste modbevis mod den Bornholmske kirketeori ville være et lille
> program, der kunne søge gennem alle de mulige teorier for placeringen
> af de bornholmske rundkirker og finde de to bedste alternativer. Hvis
> man kræver at (næsten) alle nye punkter er kirker, så tror jeg at
> man ender med et forholdsvis overskueligt søgetræ.

Der er jo masser af mellemregninger i den fremviste konstruktion, som
_ikke_ selv er kirker. At søge gennem alle sammen vil hurtigt lede til
_rigtig_ mange muligheder.

--
Henning Makholm "The man who catches a meniningococcus is in
considerably less danger for his life, even without
chemotherapy, than meningococci with the bad luck to catch a man."

---

torbenm@app-2.diku.dk (Torben Ægidius Mogensen) writes:

> "Niels L Ellegaard" <niels.ellegaard@gmail.com> writes:
>
>> Forfatteren har ellers en fin animation på sin hjemmeside.
>> http://www.merling.dk/animering.htm
>
> Den understøtter sådan set bare min skepsis.

Jeg mangler ord.

>
>> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen. Havde
>> man teknologien til at placere kirker i et mønster?
>
> Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
> landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
> nøjagtige.

Men det beviser jo bare at Tempelherrene havde teknologi der var det
omgivende samfund langt overlegent.

--
Peter Makholm | According to the hacker ethic, the meaning of life
peter@makholm.net | is not Friday, but it is not Sunday either
http://hacking.dk | -- Pekka Himanen

---

"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87zmhee744.fsf@xyzzy.adsl.dk...
> >> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen. Havde
> >> man teknologien til at placere kirker i et mønster?
> >
> > Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
> > landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
> > nøjagtige.
>
> Men det beviser jo bare at Tempelherrene havde teknologi der var det
> omgivende samfund langt overlegent.

Ja, tænk sig engang, at GPS-udstyr spillede en afgørende rolle i kostogene.
Det havde jeg ikke troet.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:446d9016$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
> news:87zmhee744.fsf@xyzzy.adsl.dk...
>> >> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen.
>> >> Havde
>> >> man teknologien til at placere kirker i et mønster?
>> >
>> > Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
>> > landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
>> > nøjagtige.
>>
>> Men det beviser jo bare at Tempelherrene havde teknologi der var det
>> omgivende samfund langt overlegent.
>
> Ja, tænk sig engang, at GPS-udstyr spillede en afgørende rolle i
> kostogene.
> Det havde jeg ikke troet.
>
>
I bogen er det påvist, at gluggerne i Østerlars Kirke er orienterede så en
baune inden i midtersøjlen netop igennem gluggerne i ydermuren og gluggerne
i midtersøjlen vil kunne ses fra nogle af de andre bygninger, og kun der.
(eller det vil sige man kunne på opførelsestidspunktet. Nu er der kommet
noget skov i vejen) Gluggernes udformning og placering gør dem uegnede til
ret meget andet. De sidder for lavt til at kunne være almindelige vinduer.
de er for små til at man kan hejse noget ind af dem. og deres "omvendte"
vinkling gør at de ikke har kunne være traditionelle skydeskår.

Martin

---

"Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
news:e4k3pi$h2j$1@newsbin.cybercity.dk...
>
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:446d9016$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
> > news:87zmhee744.fsf@xyzzy.adsl.dk...
> >> >> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen.
> >> >> Havde
> >> >> man teknologien til at placere kirker i et mønster?
> >> >
> >> > Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
> >> > landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
> >> > nøjagtige.
> >>
> >> Men det beviser jo bare at Tempelherrene havde teknologi der var det
> >> omgivende samfund langt overlegent.
> >
> > Ja, tænk sig engang, at GPS-udstyr spillede en afgørende rolle i
> > kostogene.
> > Det havde jeg ikke troet.
> >
> >
> I bogen er det påvist, at gluggerne i Østerlars Kirke er orienterede så en
> baune inden i midtersøjlen netop igennem gluggerne i ydermuren og
gluggerne
> i midtersøjlen vil kunne ses fra nogle af de andre bygninger, og kun der.
> (eller det vil sige man kunne på opførelsestidspunktet. Nu er der kommet
> noget skov i vejen) Gluggernes udformning og placering gør dem uegnede til
> ret meget andet. De sidder for lavt til at kunne være almindelige vinduer.
> de er for små til at man kan hejse noget ind af dem. og deres "omvendte"
> vinkling gør at de ikke har kunne være traditionelle skydeskår.

Forklar så lige denne:

http://crl.1go.dk/bornholm2.jpg

Der er 1:1 match mellem kirkernes placering og så det andet...

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:446db8b5$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> "Martin Bak" <fornavn@fornavnefternavn.dk> skrev i en meddelelse
> news:e4k3pi$h2j$1@newsbin.cybercity.dk...
>>
>> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:446d9016$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...
>> > "Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
>> > news:87zmhee744.fsf@xyzzy.adsl.dk...
>> >> >> Er der nogen der ved hvor gode kartograferne var i middelalderen.
>> >> >> Havde
>> >> >> man teknologien til at placere kirker i et mønster?
>> >> >
>> >> > Jeg tvivler på, at man havde tilstrækkeligt nøjagtige
>> >> > landmålingsmetoder/udstyr. Kort fra peridoden er ikke specielt
>> >> > nøjagtige.
>> >>
>> >> Men det beviser jo bare at Tempelherrene havde teknologi der var det
>> >> omgivende samfund langt overlegent.
>> >
>> > Ja, tænk sig engang, at GPS-udstyr spillede en afgørende rolle i
>> > kostogene.
>> > Det havde jeg ikke troet.
>> >
>> >
>> I bogen er det påvist, at gluggerne i Østerlars Kirke er orienterede så
>> en
>> baune inden i midtersøjlen netop igennem gluggerne i ydermuren og
> gluggerne
>> i midtersøjlen vil kunne ses fra nogle af de andre bygninger, og kun der.
>> (eller det vil sige man kunne på opførelsestidspunktet. Nu er der kommet
>> noget skov i vejen) Gluggernes udformning og placering gør dem uegnede
>> til
>> ret meget andet. De sidder for lavt til at kunne være almindelige
>> vinduer.
>> de er for små til at man kan hejse noget ind af dem. og deres "omvendte"
>> vinkling gør at de ikke har kunne være traditionelle skydeskår.
>
> Forklar så lige denne:
>
> http://crl.1go.dk/bornholm2.jpg
>
> Der er 1:1 match mellem kirkernes placering og så det andet...
>
>
Det hedder *DOT to DOT* men du har ikke været helt præcis med alle
stregerne ;)


Martin

---

On Fri, 19 May 2006 14:21:59 +0200, Christian R. Larsen wrote:

> Forklar så lige denne:

> http://crl.1go.dk/bornholm2.jpg

Klart nok! Tempelherrene var dee første der producerede Krølle Bølle-is.

--
hilsen pl (peloda hos tiscali her i landet)
http://huse-i-naestved.dk

---

Martin Bak wrote:

> I bogen er det påvist, at gluggerne i Østerlars Kirke er orienterede
> så en baune inden i midtersøjlen netop igennem gluggerne i ydermuren
> og gluggerne i midtersøjlen vil kunne ses fra nogle af de andre
> bygninger, og kun der. (eller det vil sige man kunne på
> opførelsestidspunktet. Nu er der kommet noget skov i vejen)
> Gluggernes udformning og placering gør dem uegnede til ret meget
> andet. De sidder for lavt til at kunne være almindelige vinduer. de
> er for små til at man kan hejse noget ind af dem. og deres "omvendte"
> vinkling gør at de ikke har kunne være traditionelle skydeskår.

Men en sådan afgrænsning af lysets udstråling må vel forudsætte en behov for
hemmelig signalgivning?
Vil en sådan hemmelig signalgivning ikkke afsløres af røgfanen?

Mvh. Uffe Ravn

---

"Uffe Ravn" <uffesaffald@hotmailpunktumcom> skrev i en meddelelse
news:44705b2e$0$84031$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Martin Bak wrote:
>
>> I bogen er det påvist, at gluggerne i Østerlars Kirke er orienterede
>> så en baune inden i midtersøjlen netop igennem gluggerne i ydermuren
>> og gluggerne i midtersøjlen vil kunne ses fra nogle af de andre
>> bygninger, og kun der. (eller det vil sige man kunne på
>> opførelsestidspunktet. Nu er der kommet noget skov i vejen)
>> Gluggernes udformning og placering gør dem uegnede til ret meget
>> andet. De sidder for lavt til at kunne være almindelige vinduer. de
>> er for små til at man kan hejse noget ind af dem. og deres "omvendte"
>> vinkling gør at de ikke har kunne være traditionelle skydeskår.
>
> Men en sådan afgrænsning af lysets udstråling må vel forudsætte en behov
> for
> hemmelig signalgivning?
> Vil en sådan hemmelig signalgivning ikkke afsløres af røgfanen?
>
>
Det var ikke min opfattelse, at selve signalgivningen skulle være hemmelig,
men at det kan have muliggjort den meget præcise placeringen af bygningerne.

Martin

---

Hvis man insisterer på at bruge passer og lineal, så findes der i
virkeligheden ikke mange operationer der kan bruges til at konstruere
et nyt punkt.

http://en.wikipedia.org/wiki/Compass_and_straightedge

Det bedste modbevis mod den Bornholmske kirketeori ville være et lille
program, der kunne søge gennem alle de mulige teorier for placeringen
af de bornholmske rundkirker og finde de to bedste alternativer. Hvis
man kræver at (næsten) alle nye punkter er kirker, så tror jeg at
man ender med et forholdsvis overskueligt søgetræ.

Hvis programmet skal køre hurtigt, så kan det sikkert betale sig at
starte med at lave en liste over hvilke forskellige måder de
forskellige kirker kan konstrueres på. Et eksempel på sådan en liste
ville være:

(Dueodde og Østerlars) -> Rønne
(Hammershus, Østerlars, Kristiansø) -> Rønne
(Hammershus,Rønne) -> Svaneke
(Svaneke,Kristiansø) -> Dueodde(
Rønne,Svaneke) -> Kristiansø
(Østerlars,Rønne) -> Hammershus

Når man først har lavet sådan en liste burde det være overskueligt
at kortlægge alle de mulige teorier.