---

Moral-sandhed vekselvirkningen



Kant erklærede det "total moralsk fallit at lyve" og ønskede *god
samvittighedsfølelse ved sandhed* som en vej til en bedre verden - ret
klogt.

Der er meget resourcespild og store personlige nederlag som følge af,
at vi vildleder hinanden, fx skuespiller følelser vi ikke har.

Forgudelse af sandhed er også farligt, for meget sandt er ligegyldigt
og bliver til staffage for fordrejninger.Videnskab er eksempel på det.
Den er opreklameret. De store fremskridt sker af det arbejdende folk
og opfindere og ingeniører, og investorer der vælger at investere i de
rette udviklingsprojekter.

Universiteterne strukturer blot og tager æren.

Fjolser bliver hooked på sandhed som noget guddommeligt, og glemmer fx
vedr Darwins-teorien at den har aldrig gavnet produktionen.

En stor faldgrube er sproget, som uvægerligt gengiver en forenklet
udgave af virkeligheden. Det lægger op til vildledende systematik og
logik. Klogere er ofte at respektere intuition og især at "det
sælgende er det sande" hvis noget er så godt, at folk køber, stemmer
med fødderne og tegnebogen, så rummer det sandhed, som er væsentlig.

Teoretisk erkendelse som universitetsforskerne går op i, er ofte
skønhed-for-skønhedens-skyld og burde ikke statsstøttes.

Der er en spændende udfordring i at organisere facts, så de let kan
huskes, og det forveksles med, at systemet rummer sandhed.

At indrette "skuffer og hylder" i sin hjerne, så man let kan genfinde
det huskede, er god hjernegymnastik og træning og rummer en jagt efter
årsag-virkning-sammenhænge.

Ofte fører systemer til at disse sammenhænge gøres vold på - der
forenkles, og der glemmes, at ting er multifaktorielle, der er mange
årsager til en virkning og der er feedback tilbage igen fra virkning
til årsag.

Sprog og logik er vidunderligt legetøj og redskab og kan hjælpe os
meget, men meget tabes, hvis man glemmer kropssprog, duftsprog,
bevægelses-huskning og intuition.

Skoler skal sortere i vindere og tabere og søger derfor alt for ofte
enkle eksamenskriterier og overvurderer at huske mange facts.

Forståelse er bedre, for har man dyb logisk indsigt , kan man bedre
bruge den ny viden, og være kreativ og kombinere sammen på ny og
konstruktive måder.

Fordi de lærde har mange sandhedsbolde i luften, imponerer de, og man
tror, at de også er gode til moral. Det er ofte en fejlslutning. Moral
bør komme spontant indefra, og selvom man kan lære og få moralske
impulser fra andre, så er der intet nemt link mellem "det gode" og "det
sande" (eller "eller det skønne" udover at der er æstetik i at søge ny
veje og være kreativ.)