> Jeg skal have udskiftet fugerne i vores rødstens parcelhus fra 1974. Huset
> er bygget i en type sten, der ikke er helt regulære og fuldkantede, så der
> er ikke nødvendigvis samme fugebredde over alt. Jeg overvejer at investere
> i en "fugeudkradser", evt. af typen man spænder på en vinkelsliber. Vil
> den kunne bruges, når fugerne er af varierende bredde? Og, hvor dyr er den
> i forbrug af "kradsejern"?
> Det skal lige siges, at fugerne de fleste steder er meget dårlige, og
> flere steder kan de kradses ud med et viskelæder, så det kræver ikke meget
> (maskin)kraft at få dem ud.
Respekt for at tage arbejdet med udkradsning og fugning, istedet for den
evindelige lappeløsning med vandskuring/filtsning!
Du skal bruge sådan et sæt her:
http://www.toolworld.dk/store.php?mkr=14&pointer=90, enten i 8 eller 10 mm,
begge dele kan bruges.
Lej for guds skyld en ordentlig støvsuger til at sætte på fugefræsesålen!!!
(eller køb den, og sælg den bagefter)
Starmix 1425 kan anbefales,
http://www.elektrends.dk/starmix_is.htm
De fleste byggemarkeder der fører disse typer støvsugere har også en form
for "adapter" der gør at du kan sætte slangen ordentligt fast på
fugefræsesålen, og den SKAL sidde ordentligt fast, ellers bliver du skide
irriteret
Adapteren er ofte bare et stykke gummi udformet med forskellige diametre, og
så skærer man det bare af hvor diameteren passer så slangen sidder UDVENDIGT
på fugefræsesålens studs.
Lad være at spare på dette punkt, det er ofte forskellen på et ordentligt
slutresultat og noget rigtig hjemmelavet lort! Uden støvsugeren er fugerne
fyldte med støv og mørtelstumper, og du kan ikke se om du får fjernet ALT i
fugerne. Desuden sviner støvet på facaden, og du vil erfare at du også
kommer til at fræse i selve murstenene, enten fordi fugen er for smal, eller
bare fordi man "kører skævt". Dette støv er ikke nem at fjerne helt
bagefter, og nå man syrer af til slut trækkes murstensstøvet med ud på
stenene...(no worries, man ser ikke at du er "kørt skævt" når der er fuget!)
Så er der også lige det med arbejdsmiljøet...det er decideret ufedt at stå i
en sky af kalk, sand og muligvis cement hele dagen!
Det med at køre skævt er ikke så stort et problem når fugerne er så porøse
som du antyder, men indimellem er fugerne næsten lige så stærke som
murstenene, og så lærer man at leve med "skæverterne"
Husk også en ordentlig hammer og en mejsel til vinduesfalse m.m.
Justër fugefræseren så du kommer ca. 16-18mm ind bag forkant mursten.
Når du står med vinkelsliberen i hånden og begynder at bruge værktøjet, så
start med at køre i lejefugerne (de vandrette), og hold fugefræseren OP mod
den øverste sten i lejefugen.
Når du har kørt lejefugen igennem én gang på den måde, lægger du
fugefræsesålen ned på den nederste sten, og køre den modsatte vej tilbage,
så er der i de fleste tilfælde ikke mere tilbage i fugen.
Studsfugerne tages til sidst, når du har taget et "felt" med lejefuger, som
det nu lige passer dig.
Hvis du kan få råd, så lad en murer fuge det. Det ser nemt ud, og det er da
heller ikke rocket science, men tempoet er væsentligt højere, og
sluresultatet er (forhåbentligt) pænere.
Det svære ved at fuge (udover at få mørtlen blandet med den rigtige
konsistens så den hænger fast på fugeskeen
, er at færdiggøre fugerne
ensartet, hvadenten du vælger at gøre det med en "trykkepind" af hårdttræ,
eller et rigtigt fugejern.
(jeg er selv mest til trykkepinden, den giver en flottere overflade synes
jeg, men er ikke så holdbar fordi fugen er mere åben og porøs, og dermed
mere modtagelig overfor vand og frost)
Man skal også være over det nyfugede areal med trykkepinden/fugejernet på
det rigtige tidspunkt. Når det at blive for tørt, bliver der sorte mærker i
fugen fordi du "brænder" den af når du trykker, for vådt så får du fugen
gjort porøs istedet for at trykke den. Selve afbørstningen efter du (eller
mureren) har trykket, bør foretages med 3M's "Doodlebug", gerne den brune.
Ethvert velassorteret byggemarked har dem, ellers beder du dem skaffe dem,
slut færdig
Afsyring...det er et helt kapitel for sig hvis man vil lytte til alle
eksperterne!
Nu har jeg trods alt været med til at fuge en del i min tid, og aldrig haft
skader pga. afsyring.
Du kan vælge at købe forblandet syre (30% saltsyre, blandet med 20 dele
vand), eller købe en dunk 30% syre og selv blande det i et forhold så du kan
fjerne det der sidder tilbage på stenene.
Når der står "det der sidder tilbage på stenene", så betyder det at der IKKE
må sidde noget mørtel tilbage, der må højest være et næsten usynligt
kalk/cement-slør, ellers har du ikke været grundig nok med doodlebug'en!
That's it, have fun
Mvh.
Mureren