/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / ADSL / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ADSL
#NavnPoint
BjarneD 1827
severino 1802
pallebhan.. 1510
srhansen 1200
Per.Frede.. 1168
e.c 970
Nordsted1 720
strarup 690
ostemanden 657
10  CLAN 640
Hvad sker der for CyberCity?
Fra : CyberOpz


Dato : 15-05-06 20:22

Hej allesammen

Her er lige en advarsel mod et tidligere velset teleselskab: CyberCity

Her er mit forløb - døm selv

Jeg kontakter første gang CyberCitys (herefter CC) Kundeservice i
slutningen af januar for at nedgradere min G.HDSL til en langsommere
forbindelse, hvor vi finder ud af, at produktet skal være en
forbindelse på 4096/768 KBit forbindelse.
Konsulenten, hvis navn jeg ikke har taget bestik af, forsikrer mig at
jeg vil modtage en ordrebekræftelse efter ca. en uge. Da der ikke er
sket yderligere i sagen d. 17. februar 2006, kontakter jeg igen CC's
Kundeservice og tale her med Stine Voigt. Hun kan ikke se noget i
systemet om nogen nedgradering, men sætter straks en hastesag i værk.
Jeg får samme lovning om, at der vil komme en ordrebekræftelse efter
ca. en uge, og når man har en tekniker tid, vil jeg modtage brev
herom. 6. marts modtager jeg udstyr, som skal bruges i stedet for mit
nuværende udstyr, samt ordrebekræftelsen. Jeg hører ikke videre.

19. marts tager jeg på en uges forretningsrejse til Helsingfors. 21.
marts begynder mine kunder at ringe til mig, da deres løsninger er
offline. Jeg aflytter min telefonsvarer og erfarer her at en
CC-medarbejder har lagt en besked d. 20. marts ca. kl. 17 vedr. at man
har fået en tekniker til mig dagen efter, samt at han vil være på
adressen ml. 9. og 17. Jeg kontakter en bekendt der tager til adressen
og skifter udstyret rundt. Da der stadig ikke er tilgang kl. ca. 17.30
kontakter jeg supporten. En medarbejder kan ikke se, at der har været
en tekniker og kan ikke gøre yderligere.

22. marts kontakter jeg support igen kl. 9. De kan stadig ikke se noget
og sætter en Backoffice afdeling på sagen. Jeg bliver lovet at jeg
vil blive kontaktet hurtigst. Kl. 12.20 kontakter jeg igen support og
bliver informeret om at der er teknisk fejl på linien. Man har dog
ikke rekvireret en tekniker, da man først skal have en bekræftelse
på, at der er nogen tilstede på adressen. Man har dog heller ikke
søgt at kontakte mig med meddelelse herom. Jeg siger at jeg vender
tilbage så snart jeg har en på adressen. Kl. 14.25 kontakter jeg igen
jeres support og personen jeg kommer igennem til er "Klaus", som er
samme person jeg tidligere har haft kontakt med. Han informerer mig at
han lige vil kontakte min person på adressen for at tilsikre at
udstyret er korrekt installeret. Jeg får lovning på at han gør dette
med det samme. Kl. 17.20 kan jeg konstatere at CC's medarbejder ikke
har kontaktet personen på adressen. Jeg ringer igen til support og de
undskylder sig med at de har haft travlt. Der bliver efterfølgende
kontaktet en tekniker kl. ca. 18.10 på en haste sag.
Det skal altså her bemærkes at den ekstra service, jeg betaler til
for hurtig udbedring af fejl, ikke virker. Jeg er her offline på 30½
time. Teknikeren forlader min adresse kl. 20.45, dog uden at der er
tilslutning til internettet.

23. marts kontakter jeg CC's support kl. 10.30 og spørge til, hvad
problemet er med forbindelsen. Man fortæller mig, at udstyret på min
adresse ikke er konfigureret. Jeg skal igen have en person på
adressen, således at denne konfiguration kan udføres. Jeg kan kun få
fat i en person med relativ ringe viden til tilslutning af dette, samt
at konfigurere udstyret. Supporten forsikrer mig om, at det ikke er
noget problem, da de ofte får sådanne kunder og derfor er eksperter
på dette område. Jeg henvender mig til min kontakt på adressen kl.
14. og får bekræftet at det hele nu skulle virke. Det gør det
imidlertid ikke. Jeg opgiver her. Jeg tager med en morgenflyver hjem
næste dag og må her konstatere, at nedbruddet alligevel har været
så katastrofalt langt, at det ikke er relevant om systemet er online
torsdag eftermiddag eller fredag morgen.

Jeg ankommer til adressen fredag d. 24. marts kl. 10.20 og kan ved
første blik konstatere, at routeren er tilsluttet forkert. Jeg slukker
den, tilslutter kablerne korrekt og tænder den herefter igen. Den
burde nu efter et stykke tid fungere, men det gør den ikke. Der er
stadig ikke internet adgang. Jeg nulstiller herefter firmwaren og
begynder forfra med konfigurationen. Efter to minutter er jeg online og
alt fungere efter hensigten.
Dog er forbindelsen kun 2048/512 KBit. Endnu et opkald til support og
dette er bragt i orden. Jeg kan konstatere at der er en konvolut fra CC
med en anmeldelse om online dato d. 21. marts. Den er porto stemplet d.
22. marts. Jeg kontakter herefter alle mine kunder personligt og
prøver at genoprette tilliden til mit produkt.

28. marts 2006 modtager jeg min PBS opgørelse fra banken og her
forsøger CC at opkræve kr. 1.699 + moms for perioden 18. april -
17. maj. Denne afviser jeg naturligvis, da jeg allerede har betalt et
tilsvarende beløb til CC for den foregående periode. Dette beløb
overstiger langt det beløb jeg opkræves på den nye forbindelse og
jeg har med hovedregning udregnet, at jeg ca. må have betalt til og
med 17. juli.

24. april modtager jeg en rykker på det manglende beløb. Jeg
kontakter CC kundeservice vedr. dette forhold. Personen, jeg snakker
med, kan efter at have undersøgt sagen godt se, at jeg ikke skal have
denne rykker. Han lover samtidig at kreditere denne og sende en
opgørelse til mig omkring mit økonomiske mellemværende med CC. Denne
er i skrivende stund ikke kommet.

9. maj 2006 kl. ca. 10.15 afbryder CC forbindelsen til mit udstyr. Mine
systemer er igen offline imod resten af verdenen. Dette forhold bliver
jeg først opmærksom på kl. ca. 17.45, grundet jeg sidder i et møde.
Da kontakter jeg supporten, der fejer mig af.
De antyder endda, at jeg har en dårlig moral og "blot" forsøger
at tale for min dårlige sag. De afslår at genåbne forbindelsen, til
trods for at jeg opfordre dem hertil med det argument at jeg vil
kontakte kundeservice i morgen som det første og få bragt orden i
sagerne. Til trods for at jeg appellere til at CC er velkommen til at
nedlukke min adgang i morgen, såfremt jeg ikke har fået bragt orden i
tingene, bliver jeg igen afvist med beskeden om at han ikke kan se mine
kreditinformationer. Da jeg spørger ham, om der er en overordnet på
stedet, der vil kunne tage en anden beslutning mht. dette, får jeg at
vide at der ikke er nogen i supporten, der kan ændre dette og der er
ikke nogen der kan eller vil åbne min forbindelse igen.

10. maj modtager jeg rykker nr. 2 på den afviste faktura, med en
meddelelse om at min forbindelse er lukket. Jeg kontakter kundeservice
og de erkender da også fejlen.

Det skal siges at min forbindelse er en erhvervsforbindelse med
linieservice og burde altså hermed have en del bedre kundeservice
respons end en privat forbindelse, samt en væsentlig bedre
udbedringstid på fejl. Men AK nej... Jeg har fremført ovenstående
til CyberCity, men har til dato ikke modtaget svar. Har nu også lukket
linien og kan kun på det KRAFTIGSTE ADVARE imod dette selskab. De er
TOTALT ligeglade med deres kunder! De er åbenbart blevet så store at
de overgår til samme ufattelig lave kundeservice som TDC tidligere har
været kendt for. Dette tiltrods for at man har betalt et dyrt
abonnement og tilmed har betalt 300,- + moms pr. mdr. for udvidet
fejlrettelse og udvidet kundeservice.

Skriv selv videre her i dette forum. Håber snart at webmaster på
lortecybercity.dk får forumet op og køre, for jeg har på
fornemmelsen at der er brug for hans side igen nu.

/CyberOpz


 
 
"Stig N. Færch" (15-05-2006)
Kommentar
Fra : "Stig N. Færch"


Dato : 15-05-06 20:38

CyberOpz skrev:
> Hej allesammen
>
> Her er lige en advarsel mod et tidligere velset teleselskab: CyberCity
>
> Her er mit forløb - døm selv

Aldeles rystende!!

At man som privatkunde kan komme ud for en mere eller mindre ligeglad
supporter hører jo efterhånden til branchen.

Men når man betaler ekstra for et erhvervsabb. har det bare at være 100%
i orden.

/Stig

Ulrik Brinck (15-05-2006)
Kommentar
Fra : Ulrik Brinck


Dato : 15-05-06 21:34

> Aldeles rystende!!

Hvad der dog også er aldeles rystende er, at CyberObz sætter navn på diverse
"menige" CC-medarbejdere i sådan et indlæg, samtidig med at han ikke skilter
særlig højt med, hvem han selv er (man skal ind og rode i headeren for at
finde ud af det). Det er sgu for slapt. Kan man sætte navn på dem, man
kritiserer, så kan man også sætte navn på sig selv.

Mvh. Ulrik.



Kerim Ellentoft (15-05-2006)
Kommentar
Fra : Kerim Ellentoft


Dato : 15-05-06 20:58

CyberOpz skrev:

>Har nu også lukket
>linien og kan kun på det KRAFTIGSTE ADVARE imod dette selskab.

Du poster da fra en CC-forbindelse nu.

>Skriv selv videre her i dette forum. Håber snart at webmaster på
>lortecybercity.dk får forumet op og køre, for jeg har på
>fornemmelsen at der er brug for hans side igen nu.

Brug en intern CC-gruppe og der er større chance for at nogen
derfra læser det.
--
Kerim - tidl. kendt som Knud Gert Ellentoft
Topposter du svar, dvs. skriver dit svar over det citerede,
så ryger du på min ignoreringsliste.
Svar under det du citerer og citer kun det du svarer på - tak.

Bjarke Andersen (15-05-2006)
Kommentar
Fra : Bjarke Andersen


Dato : 15-05-06 21:17

"CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> crashed Echelon writing
news:1147720903.086471.52140@y43g2000cwc.googlegroups.com:

> Jeg kontakter første gang CyberCitys (herefter CC) Kundeservice i
> slutningen af januar for at nedgradere min G.HDSL til en langsommere
> forbindelse, hvor vi finder ud af, at produktet skal være en
> forbindelse på 4096/768 KBit forbindelse.

Hvorfor dælen vil du nedgradere en G.HDSL linje til ADSL hastighed?

--
Bjarke Andersen
Wanna reply by email? Remove the spammer in address

CyberOpz (15-05-2006)
Kommentar
Fra : CyberOpz


Dato : 15-05-06 22:50

Fordi der er en pris forskel i størrelsesordnen 1:4 - Siden jeg ikke
skal bruge uploadkapacitéten ville det være ærgeligt at bruge den...


CyberOpz (15-05-2006)
Kommentar
Fra : CyberOpz


Dato : 15-05-06 22:52

Hej Ulrik,

Ja er klar over der har indsneget sig et navn i mit indlæg, som jeg
ikke har været opmærksom på. Er der en rette funktion her?

/Claus


Ulrik Brinck (16-05-2006)
Kommentar
Fra : Ulrik Brinck


Dato : 16-05-06 11:08

CyberOpz skrev...
>Er der en rette funktion her?

Jeg ved ikke mht. Google Groups (som du vist bruger), hvad man kan deri. I
min mailer kan man kun rette ved at slette sit indlæg (Meddelelse -> Slet
meddelelse) og poste et nyt.

Mvh. Ulrik.



CyberOpz (15-05-2006)
Kommentar
Fra : CyberOpz


Dato : 15-05-06 23:06

Ja har stadig denne CC linie frem til mandag, men så er det også
slut...

/Claus


CyberOpz (15-05-2006)
Kommentar
Fra : CyberOpz


Dato : 15-05-06 23:10

....har netop ændret min profil. Jeg har intet at skjule, heller ikke
mit navn.

/Claus


John (16-05-2006)
Kommentar
Fra : John


Dato : 16-05-06 10:35

> Her er lige en advarsel mod et tidligere velset teleselskab: CyberCity
> Her er mit forløb - døm selv

[CUT]

Jeg har selv en CC forbindelse. Oprindeligt fik jeg en 2048/512Kbit men blev
så opgraderet til 6144/768Kbit. Dette klager jeg bestemt ikke over og min
linie køre helt perfekt men alligevel synes jeg deres service er for
tilfældig, så hvis/når jeg en dag skal have en ny forbindelse, vil jeg nok
prøve at undgå CC. Man høre mere og mere dårligt om dem, så måske (som du
selv er inde på) er de blevet for store med for få ressourcer.
Jeg vil til en hver tid hellere have en TDC erhvervslinie.



Lasse Jarlskov (16-05-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Jarlskov


Dato : 16-05-06 19:46

On 15 May 2006 12:21:43 -0700, "CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> wrote:

>Her er mit forløb - døm selv

Det er ganske rigtigt dårlig service du har været udsat for.
Årsagen til problemerne er du dog selv skyld i efter min mening.



>[...] 17. februar 2006, kontakter jeg igen CC's
>Kundeservice [...], men sætter straks en hastesag i værk.
>
>19. marts tager jeg på en uges forretningsrejse til Helsingfors. 21.
>marts begynder mine kunder at ringe til mig, da deres løsninger er
>offline. Jeg aflytter min telefonsvarer og erfarer her at en
>CC-medarbejder har lagt en besked d. 20. marts ca. kl. 17 vedr. at man
>har fået en tekniker til mig dagen efter, [...]

Her sætter du en hastesag igang, hvorefter du tager væk i en uge.
Det er faktisk god service, som du får af Cybercity her.
De kan ikke vide at du tager udenlands i en uge, uden at aflytte din
telefonsvarer - når du et par dage før har bedt dem om at fremskynde
din bestilling.

Efterfølgende har du ganske rigtigt fået dårlig service og det er
underligt at Cybercitys support ikke formår at vejlede en kunde i at
sætte deres udstyr rigtigt op.


>28. marts 2006 modtager jeg min PBS opgørelse fra banken og her
>forsøger CC at opkræve kr. 1.699 + moms for perioden 18. april -
>17. maj. Denne afviser jeg naturligvis,[...]
>
>24. april modtager jeg en rykker på det manglende beløb. Jeg
>kontakter CC kundeservice vedr. dette forhold.

Det er heller ikke smart at lade være med at betale en regning til et
firma og så vente en måned med at meddele grunden.
Du burde nok have kontakte Cybercity umiddelbart efter du modtog den
pågældende regning for at forklare grunden til at den ikke blev
betalt.


/Jarlskov

Peter Brodersen (16-05-2006)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 16-05-06 20:06

On Tue, 16 May 2006 20:46:29 +0200, Lasse Jarlskov <lasse@jarlskov.dk>
wrote:

>>28. marts 2006 modtager jeg min PBS opgørelse fra banken og her
>>forsøger CC at opkræve kr. 1.699 + moms for perioden 18. april -
>>17. maj. Denne afviser jeg naturligvis,[...]
>>
>>24. april modtager jeg en rykker på det manglende beløb. Jeg
>>kontakter CC kundeservice vedr. dette forhold.
>
>Det er heller ikke smart at lade være med at betale en regning til et
>firma og så vente en måned med at meddele grunden.
>Du burde nok have kontakte Cybercity umiddelbart efter du modtog den
>pågældende regning for at forklare grunden til at den ikke blev
>betalt.

Jeg kender ikke den præcise tekst, så denne rant henvender sig ikke
nødvendigvis til den aktuelle sag eller Cybercity i det hele taget...
men på rigtigt mange regninger står der, at hvis man allerede har
indbetalt det pågældende beløb, kan man se bort fra regningen.

Dette er dog en bjørnetjeneste. Rigtigt mange firmaer skriver dette på
deres regninger, og rigtigt mange firmaer (i telebranchen) har ikke
styr på indbetalingerne.

Formuleringen er naturligvis skrevet for at være høflige og for at
begrænse unødvendig undren. Desværre er det en
hoved-under-armen-beslutning at skrive den tekst på, for faktum er
efterhånden, at når nogen får tilsendt en regning, som man er uenig i,
så skyldes det i langt de fleste tilfælde at der er rod i regningerne
- og *ikke* at regningen allerede er betalt (og den blot har krydset
regnings-udsendelsen).

Det ville kræve en selverkendelse (gys!) og et opgør (mere gys!) med
"Det har vi da altid skrevet/gjort, uden at vi ved hvorfor, men der
var nok en grund til det"-mentaliteten.

Men det ville jo være dårlig PR at lave en strategi ud fra realiteter,
selv om det mest reelle ville være, at i det omfang, der er tvist om
en regning, så har virksomheden også en interesse i at belyse og
afklare det hurtigst muligt, i stedet for at sende regninger ud med
teksten om at man kan ignorere dem (hvis man mener at man har betalt),
og så vente og sige "Nå, de kontaker os jo nok, når vi sender dem til
inkasso".


Uanset hvor velmenende, det måtte være, så er tiden og realiteterne
løbet fra formuleringen. Det gør mere skade end gavn at opfordre
kunden til blot at ignorere regningen, hvis regningen er uforventet.

--
- Peter Brodersen
Ugens værktøj - Find vej: www.findvej.dk

Mogens (16-05-2006)
Kommentar
Fra : Mogens


Dato : 16-05-06 20:22


"Lasse Jarlskov" <lasse@jarlskov.dk> skrev i en meddelelse
news:fp6k62915oa18hns5932pavg7rgq1pabk5@4ax.com...
> On 15 May 2006 12:21:43 -0700, "CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> wrote:
>
>>Her er mit forløb - døm selv
>
> Det er ganske rigtigt dårlig service du har været udsat for.
> Årsagen til problemerne er du dog selv skyld i efter min mening.
>
>
>
>>[...] 17. februar 2006, kontakter jeg igen CC's
>>Kundeservice [...], men sætter straks en hastesag i værk.
>>
>>19. marts tager jeg på en uges forretningsrejse til Helsingfors. 21.
>>marts begynder mine kunder at ringe til mig, da deres løsninger er
>>offline. Jeg aflytter min telefonsvarer og erfarer her at en
>>CC-medarbejder har lagt en besked d. 20. marts ca. kl. 17 vedr. at man
>>har fået en tekniker til mig dagen efter, [...]
>
> Her sætter du en hastesag igang, hvorefter du tager væk i en uge.
> Det er faktisk god service, som du får af Cybercity her.
> De kan ikke vide at du tager udenlands i en uge, uden at aflytte din
> telefonsvarer - når du et par dage før har bedt dem om at fremskynde
> din bestilling.
>

Øh, det er 17. februar ikke 17. marts, dvs. ikke et par dage, men knap 5
uger.

Mogens



Flemming Joensson (8~ (16-05-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Joensson (8~


Dato : 16-05-06 23:10

"CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> wrote in
news:1147720903.086471.52140@y43g2000cwc.googlegroups.com:

> Her er lige en advarsel mod et tidligere velset teleselskab: CyberCity
>
> Her er mit forløb - døm selv

Mit forløb er næsten lige så træls, men også kun næsten - her var det kun
min kone der brokkede sig til mig i 6/7 stive uger og ikke diverse klienter
:)

Selvom teksten måske er en anelse sarkastisk/subjektiv så har jeg ved alle
opkald til support været meget høflig. Først i forløbets 5. og 6. uge
begyndte jeg at bede om at få sat lidt mere gang i sagerne.

Uge 0:
(fair skal være fair, jeg fejlmeldte en fredag 1 time før lukketid, så jeg
tæller ikke den uge jeg oprettede fejlen med)
Den 29. marts går vores telefoni af uvisse årsager ned og melder optaget så
snart røret løftes og indgående opkald får samme optaget tone. Via selfcare
kan jeg se at der logges masser af opkald til vores nummer (vores nummer er
ét ciffer forskelligt fra Dominos Pizza i København...suk, det skulle jeg
have tænkt over inden jeg valgte det guldnummer . Ingen af opkaldene går
igennem.
Da der samme dag er en åben fejl som strækker sig over den næste dags tid,
venter jeg til den 31. med at ringe og fejlmelde. Efter at have været på
hold i 30 minutter kommer jeg igennem. Jeg fortæller at jeg gerne vil
oprette en fejlmelding og at det kun er telefoni-delen det drejer sig om
idet jeg har fint hul igennem til internettet. Derfor gør jeg også
opmærksom på at jeg ikke mener det kan være linjen som sådan den kan være
gal med - da den fortsat virker perfekt og det eneste jeg kan se i
routerens web-interface er at VOIP-delen ikke kan logge på Cybercity's SIP.
Supporteren jeg taler med insisterer på at gå samtlige kabler jeg har i
routeren igennem ... og efterfølgende installere ny firmware samt
konfigurere routeren forfra - ja ok, det kan da være det virker da der har
været opgraderinger på netværket i forbindelse med den fejl på netværket
fra den 29/30 så jeg gør som han siger. Da det er gjort siger han at han
lige vil tjekke nogen ting på routeren og sætter mig på hold... 5 sekunder
senere er jeg smidt ud af systemet - doh!. Der var mindre end en halv time
til lukketid den pågældende dag, så jeg prøver ikke engang på at ringe igen
i håbet om at supporteren ringer tilbage til mig når han nu har lagt røret
på - men det gør han ikke. :( (vedkommende har i selvsamme session bedt om
mit mobilnummer så han havde muligheden)

Uge 1:
Jeg får først ringet tilbage onsdag for at høre til status på min
fejlmelding og får at vide at der ikke er oprettet nogen fejlmelding. Aha!,
så når en supporter smider røret på ved et uheld kort før lukketid så skal
man som kunde åbenbart antage at der intet sker selvom samtalen har stået
på i 20 minutter ca. Nå, men jeg får så oprettet en ny fejlmelding og gør
igen opmærksom på at det kun er telefoni den er gal med.

Uge 2:
Om mandagen kommer der en ny router med posten som jeg først kan nå at
hente om onsdagen. Jeg sætter den til og skifter alle kabler og henter ny
firmware, indlæser den og konfigurerer routeren via cybercitys web-config.
Samme fejl - routeren kan ikke logge på sip. Jeg ringer ind onsdag aften,
og efter at have været i kø i +30 minutter kommer jeg igennem og
supporteren (ny mand, ikke den samme som første gang) insisterer igen på
at gå hele møllen igennem. Ny firmware, konfigurer router kør fejltjek.
Denne gang undgår vi så at blive afbrudt, dog bliver jeg en anelse nervøs
da han siger jeg sætter dig lige på hold og inden jeg når at protestere er
jeg på hold - heldigvis blev jeg ikke smidt helt ud af systemet denne gang.
Han vender også tilbage med status og siger at han har kørt alverdens tjek
og kan se at routeren ikke kan logge på sip - og siger at det har han ikke
set før. Han nævner også noget om at hvert 3. sekund taber routeren
forbindelsen. Det undrer jeg mig dog noget over idet jeg ikke har oplevet
problemer med msn chat og andre lignende programmer. Nå, men han sender
sagen til back office eller hvad de nu kaldes.

Om fredagen ringer jeg igen for at høre hvad status så er nu hvor det er
back office der kigger på det. Der får jeg fat på en supporter der virker
noget ny i det og får ikke andet at vide end det han kan læse i filen. Back
office har skrevet at de ikke vil kigge på det før der har været en
tekniker ude og måle på linjen - øhh ok siger jeg, hvornår kommer han så.
Af uvisse årsager er teknikeren ikke bestilt så jeg beder supporteren
bestille teknikeren og får at vide at jeg vil få et brev om tidspunktet.

Uge 3:
Igen bliver det onsdag inden jeg ringer for at høre hvad der skete med
teknikerbesøget/brevet. Der får jeg at vide at der ikke er bestilt nogen
tekniker. Supporteren jeg taler med denne gang kan dog godt se at det ikke
er så fedt idet sagen jo er begyndt at trække lidt ud, så han tilbyder mig
en tid allerede dagen efter. Det kan jeg dog ikke få fri til, så jeg får en
teknikertid fredag morgen klokken 800-815. Da jeg ikke rigtig har noget
flextid tilbage på mit arbejde og jeg normalt møder klokken 7 spørger jeg
om teknikeren kan ringe 5-10 minutter før han kommer idet jeg bor tæt på
min arbejdsplads og jeg så vil kunne nå hjem og lukke ham ind. Det får jeg
at vide ikke er noget problem.
Fredag morgen klokken 8.01 ringer teknikeren og jeg har næsten nået at få
jakken på og er på vej ud af døren, da han siger at han allerede er kørt
igen fordi der ikke var nogen hjemme på adressen. Jeg undres lidt idet jeg
jo fik at vide at han ville ringe før han kom. TDC-teknikeren siger så at
det gør de ikke når det er linjemåling - øhh hvordan i alverden skulle jeg
vide det, og hvorfor sagde CC supporteren ikke det til mig (jeg går ud fra
at han ikke var klar over det, men det burde de vel være)? TDC-teknikeren
kan dog godt se det fra mit synspunkt og selvom han har en anden aftale
kort tid efter i samme område så måler han i boksen uden på huset (han var
åbenbart ikke kørt alligevel) inden han kører og ringer tilbage til mig og
siger at linjen måler perfekt hen til huset og meddeler dette til
Cybercity.

Uge 4:
Onsdag er åbenbart dagen hvor min kones brok bliver for meget af det gode
:)
Igen ringer jeg ind til supportlinjen for at høre hvad status så er nu hvor
TDC har målt linjen uden at finde fejl. Supporteren siger denne gang at
back office ikke har nået at kigge på sagen, men da han kan se at min sag
har kørt ganske lang tid vil han lige rykke dem og ringe tilbage med status
senere samme dag.
Han ringer ikke tilbage onsdag og heller ikke torsdag. Så det bliver fredag
inden jeg ringer for at høre status. Denne gang siger de at de har fundet
en fejl i udstyret på centralen og rettet den og at de har lukket min
fejlmelding samtidig - men da min telefoni stadig ikke virker hos mig skal
vi lige igennnem "hent ny firmware, installer den, konfigurer router, tjek
kabeltilslutning" rumlen en gang til :-/ Stadig samme fejl med at routeren
ikke kan logge på sip. Fejlen genåbnes.

Uge 5:
Jeg modtager en ny router om tirsdagen, igen kan jeg dog ikke nå at hente
den før onsdag og igen hjælper det ikke noget. Igen ringer jeg til support
og siger at det heller ikke virker med den nye router og igen skal vi lige
igennem "hent ny firmware, installer den, konfigurer router, tjek
kabeltilslutning" rumlen - selvom jeg siger at jeg allerede har gjort det.
Resultatet bliver igen at sagen sendes til back office.
Her begår jeg så en fejl, jeg sender en e-mail til support for at høre om
jeg skal beholde den router jeg har modtaget indtil linjen virker - for de
andre gang har supporteren været ret keen på at installere firmware,
konfigurere osv. og jeg spørger til om det vil være en fordel at have en
ekstra router til rådighed.

Belært af erfaring venter jeg en hel uge med at spilde min tid på
supportlinjens muzak før jeg igen ringer for at høre status

Uge 6:
Intet nyt, de har ikke fundet nogen fejl og de ved ikke hvad der er galt er
i store træk det svar jeg får. Jeg beder om at nu må de da snart kunne
ringe til mig med status i stedet for at jeg skal ringe ind og vente i kø i
20-40 minutter hver gang - men får at vide at "det gør vi ikke". Nå, men
det gjorde i sidste gang jeg var Cybercity kunde så det er åbenbart noget
nyt at i ikke gør det længere?

Uge 7:
Fredag eftermiddag ringer min telefon pludselig og nogen vil bestille pizza
- det er første gang jeg er blevet glad for at modtage et "Dominos" opkald
:) Jeg skriver en mail til support om at problemet er løst, og en ekstra
mail hvori jeg gør opmærksom på hvilke ting (især manglende kommunikation
både internt i CC mellem support og back office og mellem CC og mig som
kunde) jeg finder påfaldende og foreslår at de bør ændre disse forhold. Af
ren nysgerrighed sender jeg yderligere en mail til support for at få at
vide hvad problemet var. Her ca. 4 uger senere har jeg dog stadig ikke fået
svar - det er åbenbart en stor hemmelighed.

Til gengæld har jeg for godt en uge siden opdaget at der var et rykkergebyr
for den router jeg skulle have returneret i uge 5 på min regning. Jeg har
dog aldrig fået svar på min mail angående om jeg skulle beholde den til
linjen virkede, så de læser enten mail meget sjældent eller også ignorerer
de dem bare. Jeg returnerede routeren så snart jeg opdagede rykkeren på
fakturen i selfcare.

Godt en uge senere ringer jeg til kundeservice i et forsøg på at få lidt
kompensation for forløbet, jeg påpeger at jeg skrev den mail til support i
forløbets 5. uge og ventede på svar - "bare ærgerligt, du modtog et brev
med udstyret og deri stod betingelserne og sådan er det" - nå ok.
Jeg brokker mig også over at jeg er blevet faktureret for fuldt abonnement
i perioden hvor jeg ikke har haft telefoni og påpeger at jeg har brugt hvad
der svarer til godt 1½ måneds abonnement oveni bare på at ringe til
supporttelefonen. Dertil kommer alle de opkald min kone ikke kunne lave til
svigermekanikken fra fastnetlinjen som hun i stedet har lavet fra mobilen
som giver ca. samme beløb oveni. Det var bare ærgerligt var svaret, dog gik
vedkommende med til at modregne de 6/7 ugers abonnement for voip. Resten
var for egen regning var svaret :-/

Rent tilfældigvis kommer jeg til at spørge til hvornår jeg får modreget de
6/7 ugers abonnement og får at vide at da de ikke har modtaget mit udstyr
(som jeg sendte 8 dage før) så jeg skal lige betale 1200+moms i gebyr på
næste regning....bare lige en ekstra service oven i alt det andet eller
hvad?

Heldigvis havde jeg gemt TT nummeret på pakken så jeg kunne dokumentere at
CC både havde modtaget og kvitteret for returneret udstyr så efter endnu et
opkald til kundeservice fik jeg fjernet de 1200+moms fra næstkommende
regning.

Jeg ved ikke om jeg har været usansynlig uheldig denne gang, men jeg synes
i hvert fald ikke at jeg kan genkende den gode support/høflige kundeservice
jeg fik for 1½-2 år siden da jeg også var Cybercity kunde. Dengang kunne i
både ringe og sende sms og e-mail med status på en fejlmelding der trak ud.
I forhold til dengang har jeg følelsen af at jeg pludselig er blevet kunde
hos et lavpris selskab med meget begrænset kundeservice/kundepleje.

Der var engang hvor jeg næsten med entusiasme anbefalede CC, men den tid er
ovre.

Lige nu er jeg bare glad for at linjen virker som den skal. Men bliver der
problemer som ikke kan løses med et enkelt opkald til support vil jeg meget
kraftigt overveje at skifte udbyder - jeg gider simpelthen ikke spilde min
tid/penge på at ringe til support og vente så meget som det var tilfældet i
denne sag. I og med sagen lå død et par gange undervejs mister man (jeg
gjorde i hvert fald) tiltroen til Cybercitys "styr-på-tingene" og man
bliver næsten nødt til at ringe for hele tiden at tjekke status.

Det kunne iøvrigt være ret fikst hvis man via selfcare kunne se sine
fejlmeldinger og status på dem. Det kunne spare support for mange af de
opkald hvor man kun er i kø-systemet for at høre om status. Det ville så
også medføre at dem som rent faktisk skulle noget ville komme igennem
hurtigere. Da folk jo allerede logger på selfcare med deres Cybercity
kundenummer/adgangskode burde det jo ikke være et uoverkommeligt problem at
lave sådan en service-side. :)

/flemming

PS: Ved et enkelt af opkaldene kom jeg igennem til en eller anden mandlig
supporter som tydeligvis havde et headset til at sidde på halsen hvor der
drønede det vildeste gangsta-rap ud af. Det vil jeg gerne lige påpege er en
anelse uhensigtsmæssigt når man har et andet headset med en følsom mikrofon
på også... jeg hørte ikke engang hans navn - der var en eller anden der
skreg noget om booty og ass så det var lidt svært at skelne et navn lige
der . Ikke at jeg har noget specielt imod den type musik - men det kunne
man måske lige overveje at mute når man taler med kunder.

--
Skift .invalid ud med .org i min mailadresse for at sende mig en mail.

Ukendt (09-06-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-06-06 08:02

"Flemming Joensson (8520)" <flemming@joensson.invalid> wrote in message
news:Xns97C61BFF860Cflemminjoenssoninval@212.242.40.170...
(klip)
> Mit forløb er næsten lige så træls, men også kun næsten - her var det kun
> min kone der brokkede sig til mig i 6/7 stive uger og ikke diverse
> klienter
> :)

Hold da op...! Der kommer til at gå LÆNGE før CyberShittys reklamer ophører
med at være andet end baggrundsstøj, og endnu længere før jeg får lyst til
at prøve VoIP.

Det er utroligt at en gammel TDC-forsværger som jeg skal indrømme det, men
det eneste sted jeg ved, at man kan få god service hos et teleselskab i dag
er hos TDC. Ingen er perfekte, men TDC er langt-langt foran sine
konkurrenter på serviceområdet.

> PS: Ved et enkelt af opkaldene kom jeg igennem til en eller anden mandlig
> supporter som tydeligvis havde et headset til at sidde på halsen hvor der
> drønede det vildeste gangsta-rap ud af. Det vil jeg gerne lige påpege er
> en
> anelse uhensigtsmæssigt når man har et andet headset med en følsom
> mikrofon
> på også... jeg hørte ikke engang hans navn - der var en eller anden der
> skreg noget om booty og ass så det var lidt svært at skelne et navn lige
> der .

Du skulle have kommenteret det, enten ved at bede ham om at dæmpe
vulgariteterne bare et øjeblik eller ved at spørge om det var chefen, du
kunne høre i baggrunden. ;-D

> Ikke at jeg har noget specielt imod den type musik - men det kunne
> man måske lige overveje at mute når man taler med kunder.

Jeg kan godt lide rapmusik, men uanset om man kan lide det eller ej, er det
buldrende uprofessionelt at sidde og høre musik i headset når man har vagt i
en kundeservice.

Mvh, Ulrik



Flemming Lynggaard (12-06-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Lynggaard


Dato : 12-06-06 09:01


"Ulrik" <v o n d a h e * u s a * c o m> wrote in message
news:44891cd7$0$12109$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> "Flemming Joensson (8520)" <flemming@joensson.invalid> wrote in message
> news:Xns97C61BFF860Cflemminjoenssoninval@212.242.40.170...
> (klip)
>> Mit forløb er næsten lige så træls, men også kun næsten - her var det kun
>> min kone der brokkede sig til mig i 6/7 stive uger og ikke diverse
>> klienter
>> :)
>
> Hold da op...! Der kommer til at gå LÆNGE før CyberShittys reklamer
> ophører med at være andet end baggrundsstøj, og endnu længere før jeg får
> lyst til at prøve VoIP.
>
> Det er utroligt at en gammel TDC-forsværger som jeg skal indrømme det, men
> det eneste sted jeg ved, at man kan få god service hos et teleselskab i
> dag er hos TDC. Ingen er perfekte, men TDC er langt-langt foran sine
> konkurrenter på serviceområdet.
>

Phew du har aldrig været erverhvskunde hos tdc hva... har aldrig nogensinde
oplevet magen til rodet amatør virksomhed som TDC - de kan ikke lave andet
end fejl på fejl på fejl...


(og vi taler ikke enkeltsager vi taler generelt for store virksomheder de
har bare ikke styr på serviceområdet overhovedet)

Teknikken derimod plejer de at have styr på men det er så heller ikke deres
inkompetente backoffice der styrer det..

F



Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 14:35


Lasse Jarlskov wrote:
> On 15 May 2006 12:21:43 -0700, "CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> wrote:
>
> >Her er mit forløb - døm selv
>
> Det er ganske rigtigt dårlig service du har været udsat for.
> Årsagen til problemerne er du dog selv skyld i efter min mening.
>
>
>
> >[...] 17. februar 2006, kontakter jeg igen CC's
> >Kundeservice [...], men sætter straks en hastesag i værk.
> >
> >19. marts tager jeg på en uges forretningsrejse til Helsingfors. 21.
> >marts begynder mine kunder at ringe til mig, da deres løsninger er
> >offline. Jeg aflytter min telefonsvarer og erfarer her at en
> >CC-medarbejder har lagt en besked d. 20. marts ca. kl. 17 vedr. at man
> >har fået en tekniker til mig dagen efter, [...]
>
> Her sætter du en hastesag igang, hvorefter du tager væk i en uge.
> Det er faktisk god service, som du får af Cybercity her.
> De kan ikke vide at du tager udenlands i en uge, uden at aflytte din
> telefonsvarer - når du et par dage før har bedt dem om at fremskynde
> din bestilling.

Det er korrekt at jeg får sat en hastesag i vandet d. 17. februar. Men
jeg forventer at når man sætter en hastesag igang at der så er bonus
"hastigt" herefter. Bemærk at det er 1½ mdr. senere at jeg først da
hører fra CyberCity. Og det med under 12 timers varsel til min linie
bliver konverteret. Jeg har ikke en jordisk chance for at gøre noget
her og jeg har altså ikke tænkt mig at droppe alt for denne
virksomhed skal levere og når det passer dem.

>
> Efterfølgende har du ganske rigtigt fået dårlig service og det er
> underligt at Cybercitys support ikke formår at vejlede en kunde i at
> sætte deres udstyr rigtigt op.
>
>
> >28. marts 2006 modtager jeg min PBS opgørelse fra banken og her
> >forsøger CC at opkræve kr. 1.699 + moms for perioden 18. april -
> >17. maj. Denne afviser jeg naturligvis,[...]
> >
> >24. april modtager jeg en rykker på det manglende beløb. Jeg
> >kontakter CC kundeservice vedr. dette forhold.
>
> Det er heller ikke smart at lade være med at betale en regning til et
> firma og så vente en måned med at meddele grunden.
> Du burde nok have kontakte Cybercity umiddelbart efter du modtog den
> pågældende regning for at forklare grunden til at den ikke blev
> betalt.

Jeg har ikke tålmodighed til at rette en anden virksomheds fejl, når
man konsekvent skal vente 20 - 40 min. i telefonen før man bliver
betjent. 24. april erkender CC da også fejlen, men får åbenbart ikke
rettet op på den og dette medfører nedlukning af min linie 9. maj?
Det er jo totalt skandaløst!

/Claus


Lasse Jarlskov (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Jarlskov


Dato : 17-05-06 18:29

On 17 May 2006 06:34:39 -0700, "Claus Krogsgaard"
<claus@krogsgaard.dk> wrote:

>Det er korrekt at jeg får sat en hastesag i vandet d. 17. februar. Men
>jeg forventer at når man sætter en hastesag igang at der så er bonus
>"hastigt" herefter. Bemærk at det er 1½ mdr. senere at jeg først da
>hører fra CyberCity. Og det med under 12 timers varsel til min linie
>bliver konverteret.

Det forstås.
Jeg havde overset at der var en måned til forskel.


>Jeg har ikke tålmodighed til at rette en anden virksomheds fejl, når
>man konsekvent skal vente 20 - 40 min. i telefonen før man bliver
>betjent.

Man er desværre nødt til at påpege fejl i regninger hos sine
leverandører. Man kan ikke forvente at en leverandør opdager fejlen
selv.

Man behøver jo ikke at vente i telefonkø - man kan også bare sende en
mail.


>24. april erkender CC da også fejlen, men får åbenbart ikke
>rettet op på den og dette medfører nedlukning af min linie 9. maj?

Man hører desværre ofte om kundeservicemedarbejdere, der siger ét men
så ikke får det effektueret i firmaets systemer. Jeg skal ikke kunne
sige hvorfor. Men det er vist desværre symptomatisk for telebranchen.


/Jarlskov

Flemming Joensson (8~ (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Joensson (8~


Dato : 17-05-06 20:42

Lasse Jarlskov <lasse@jarlskov.dk> wrote in
news:fumm62dul450g2j7vq5n1o6mcsc1lrvnts@4ax.com:

> Man behøver jo ikke at vente i telefonkø - man kan også bare sende en
> mail.

Det skal man passe lidt på med hos Cybercity lige i øjeblikket. Jeg har
gentagne gange sendt mails og rykket for svar og for de 5 mails jeg har
sendt spredt ud over de seneste 4 måneder har der ret konsekvent været ca.
5 ugers svartid.

Når man så tager i betragtning at de i hvert fald i en periode har kørt med
beskeden "kom foran i køen og send en email" på deres telefonkø så er det
jo helt til grin.

Så må man bide i det sure æble og vente de 20-30 minutter inden man kommer
igennem eller vente ca. 5 uger på et svar. Jeg har været Cybercity kunde i
4 år ca. og e-mail svartiden har været nede på få dage engang kan jeg huske
- men det er vist fortid nu. Den eneste måde at komme hurtigt igennem er at
sende mails direkte til CC medarbejdere som har været så uforsigtige at
give deres rigtige adresse ud.

Da jeg blev kunde for ca. 4 år siden havde jeg nogle spørgsmål som blev
besvaret af en kvindelig salgsmedarbejder. Hun svarede mig fra sin
Cybercity mail og ikke fra salg@cybercity eller kundeservice@ eller hvad de
nu har af aliaser. Så sidste gang jeg var i en lignende situation og
support/kundeservice/back office ikke rigtig fik tingene til at spille og
min telefoni (dengang med en Aethra router) var nede i >5 uger uden udsigt
til at sagen blev løst smed jeg en mail direkte til hendes inbox (i den tro
at hun stadig arbejde i support).

Det viste sig at hun var avanceret til leder i en anden afdeling - hun
hjalp mig faktisk med at få løst sagen og sat de rigtige i gang med at
kigge på problemet i løbet af én dag og mindre end 4 dage senere var sagen
løst. Hatten af for det. Jeg lovede hende dog at jeg ikke ville sende hende
mails direkte mere og det har jeg tænkt mig at overholde - men det er det
eneste mail-smuthul jeg kender til der stadig har hurtige svartider hos
Cybercity. ;)

/flemming

--
Skift .invalid ud med .org i min mailadresse for at sende mig en mail.

Lasse Jarlskov (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Lasse Jarlskov


Dato : 18-05-06 22:52

On 17 May 2006 19:42:22 GMT, "Flemming Joensson (8520)"
<flemming@joensson.invalid> wrote:

>Det skal man passe lidt på med hos Cybercity lige i øjeblikket. Jeg har
>gentagne gange sendt mails og rykket for svar og for de 5 mails jeg har
>sendt spredt ud over de seneste 4 måneder har der ret konsekvent været ca.
>5 ugers svartid.

Det er nu ikke min oplevelse.
Det er baseret på den ene mail jeg har sendt til Cybercity.

Jeg sendte en mail til kundeservice torsdag d. 5. maj og fik svar
mandag d. 8 maj.


/Jarlskov

Flemming Joensson (8~ (29-05-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Joensson (8~


Dato : 29-05-06 20:07

Lasse Jarlskov <lasse@jarlskov.dk> wrote in
news:r0rp62p5aeq6sfmrirlfl4d84kctkuf7gr@4ax.com:

> Jeg sendte en mail til kundeservice torsdag d. 5. maj og fik svar
> mandag d. 8 maj.

Ja kundeservice de er hurtige nok, men prøv lige at sende en mail til
supports mail-box :)

/flemming

--
Skift .invalid ud med .org i min mailadresse for at sende mig en mail.

Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 14:36

Det er også det jeg har gjort. Hos CC kalder man det en nedgradering.
Det er netop i denne proces hele denne sag drejer sig om...

/Claus


Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 14:37

Ja jeg er også af den opfattelse at man får en god service hos TDC,
men man betaler også lidt mere for den.

/Claus


Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 15:04

Hej Flemming,

Jeg er i øjeblikket i dialog med en af deres team ledere fra erhvervs
support der ved et tilfælde så min forum post. Jeg vil gerne sende
din sag over til ham også, såfremt du mener det er
formålstjenstligt. Jeg kan sige at jeg pt. uden at blinke har fået
krediteret 14. dages abb. uden at kræve det.

/Claus


Flemming Joensson (8~ (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Flemming Joensson (8~


Dato : 17-05-06 20:24

"Claus Krogsgaard" <claus@krogsgaard.dk> wrote in
news:1147874654.643452.51250@j33g2000cwa.googlegroups.com:

> Jeg er i øjeblikket i dialog med en af deres team ledere fra erhvervs
> support der ved et tilfælde så min forum post. Jeg vil gerne sende
> din sag over til ham også, såfremt du mener det er
> formålstjenstligt. Jeg kan sige at jeg pt. uden at blinke har fået
> krediteret 14. dages abb. uden at kræve det.

Hej Claus,
hvis han har set dit indlæg har han nok også set mit...Jeg er jo trods alt
kun privatkunde, så det hjælper nok ikke noget at sende mit problem til
ham.

Under alle omstændigheder får jeg om relativ kort tid (i løbet af den næste
halvanden måneds tid) medarbejderbredbånd hos CC. Så bliver jeg også medlem
af "klubben", dvs. jeg overgår til at blive erhvervskunde og få adgang til
nogle andre supportnumre så må vi se om det er bedre.

Mvh.
Flemming
--
Skift .invalid ud med .org i min mailadresse for at sende mig en mail.

Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 23:45

Tjae har prøvet mailen... Har igennem en team leder derinde fået at
vide at de hverken har modtaget min kundeklage, sendt d. 9. maj, eller
min opsigelse d. 11. maj. Begge sendt fra tilhørende DSL mail... Så
lige lidt hjælper det - desvære

/Claus


Michael (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Michael


Dato : 18-05-06 07:07

Claus Krogsgaard skrev:

>Tjae har prøvet mailen... Har igennem en team leder derinde fået at
>vide at de hverken har modtaget min kundeklage, sendt d. 9. maj, eller
>min opsigelse d. 11. maj. Begge sendt fra tilhørende DSL mail... Så
>lige lidt hjælper det - desvære
>
Lyder som om Cybercity er ved at blive til det nye Tiscali :(

Så ved man da at det er Cybercity man skal holde sig langt væk fra når
det gælder internet.




Thomas S. Iversen (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Thomas S. Iversen


Dato : 18-05-06 07:18

> Så ved man da at det er Cybercity man skal holde sig langt væk fra når
> det gælder internet.

Og tele2 og TDC (slemme monopol). Så er der stofa tilbage

Thomas
--

Hauge (18-05-2006)
Kommentar
Fra : Hauge


Dato : 18-05-06 13:52

Hej
Thomas S. Iversen wrote:
> Og tele2 og TDC (slemme monopol).

Øhmenøhm.. Man kan undre sig over at der i et par indlæg om
ADSL-udbydere (læg mærke til flertal), kan kastes et firma op (TDC) og
kalde dem for monopol. Der er da vist et eller andet, en eller anden har
misforstået, eller?

/Hauge

--
For at verificere afsenderen af dette indlæg kan du klikke her:
<http://newscheck.smart-tech.dk/20060518125203@smart-tech.dk>
På samme domæne som afsenderen af dette indlæg, ses headerne.

Claus Krogsgaard (17-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 17-05-06 23:48

Helt iorden...

Hjælper? Er desvære ikke min erfaring... Held og lykke...

/Claus


Claus Krogsgaard (21-05-2006)
Kommentar
Fra : Claus Krogsgaard


Dato : 21-05-06 18:49

Stofa er mig bekendt bedre kendt som Telia... Og de er ihvertfald ikke
monopol på nogen måde hehe


Lars Jensen (25-05-2006)
Kommentar
Fra : Lars Jensen


Dato : 25-05-06 10:34

Claus Krogsgaard skrev:
> Stofa er mig bekendt bedre kendt som Telia... Og de er ihvertfald ikke
> monopol på nogen måde hehe

På Internetsiden er de faktisk bedre kendt som Stofa, tror jeg...

Lars B


Brian K (25-05-2006)
Kommentar
Fra : Brian K


Dato : 25-05-06 00:25

"CyberOpz" <claus@krogsgaard.dk> skrev i en meddelelse
news:1147720903.086471.52140@y43g2000cwc.googlegroups.com...
Hej allesammen

Her er lige en advarsel mod et tidligere velset teleselskab: CyberCity

Hej

Jeg vil lige sige (uden at have læst din historie) at jeg har været kunde
hos dem siden 2000 ( har hele tiden haft den hurtigste linje de har haft -
lige nu har jeg 4 mb/ 768 kb/s. De få gange jeg har haft problemer med
linjen (vist nok 2 gange) har jeg fået en suveræn hjælp fra deres hotline.
Kun den ene gang gik der 3 dage før jeg var online igen (og fejlen lå hos
TDC).

Jeg er 100% tilfreds med CC - på alle områder undtagen prisen, men det er jo
det samme for alle udbydere i DK - selv om der nu er Fullrate osv på vej ind
på markedet - jeg har iøvrigt tilmeldt mig Fullrate, men har mine bange
anelser om at de ikke kan levere det produkt jeg har bestilt - men kunne
ikke stå for fristelsen af en 20 mb linje til 399 kr pr mdr - mod de 600 kr
jeg lige nu betaler for en 4 mb linje.

Mvh
Brian



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste