/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Hayao Miyazaki - foretrukne film
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 13-04-06 17:46

Kære gruppe

Jeg kom til at hælde Chihiro i føtex-kurven (for en flad 50'er)
forleden. Den var ligegodt god! Jeg venter på Det levende Slot, og det
ser ud til at være, hvad man i øjeblikket kan få med dansk tale (jeg
synes også at ungerne skal kunne være med). Men hvis en ikke-animefan
som undertegnede nu også skulle købe sig lidt flad i engelske
import-udgaver, hvilke skulle man så tage og satse på? Jeg er
fuldstændig solgt over billedsiden, og historiens sammenhængskraft er
ikke altafgørende (men helt absurd behøver den jo heller ikke at
være). Siden de ikke importeres med dansk tale, så er børne-egnetheden
ikke så afgørende, men hvilke er de bedste af de gamle film, og
hvorfor? Jeg har næsten fravalgt Nausicaä, men vakler lidt mellem
Laputa, Totoro, og Mononoke. Jeg er bekendt med, at Miyazaki anklages
for engang imellem at gøre sine historier lidt for hurtigt færdigt,
men det er nok af mindre betydning, siden det er poesien/billederne,
som jeg går efter. Jeg kan indtage uhæmmede mængder sentimentalitet og
kærlighedstemaer i ikke-standardromantisk form. Jeg ville være meget
glad for en begrundet Miyazaki-topti, hvis nogle erfarne Miyazakister
vil dele ud af erfaringerne....

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

 
 
the LU (14-04-2006)
Kommentar
Fra : the LU


Dato : 14-04-06 02:55


"Lars Erik Bryld" <larserik@dadlnet.invalid> skrev i en meddelelse
news:133h0qy3e33cj$.dlg@lebryld.fqdn...
> Kære gruppe
>
> Jeg kom til at hælde Chihiro i føtex-kurven (for en flad 50'er)
> forleden. Den var ligegodt god! Jeg venter på Det levende Slot, og det
> ser ud til at være, hvad man i øjeblikket kan få med dansk tale (jeg
> synes også at ungerne skal kunne være med). Men hvis en ikke-animefan
> som undertegnede nu også skulle købe sig lidt flad i engelske
> import-udgaver, hvilke skulle man så tage og satse på? Jeg er
> fuldstændig solgt over billedsiden, og historiens sammenhængskraft er
> ikke altafgørende (men helt absurd behøver den jo heller ikke at
> være). Siden de ikke importeres med dansk tale, så er børne-egnetheden
> ikke så afgørende, men hvilke er de bedste af de gamle film, og
> hvorfor? Jeg har næsten fravalgt Nausicaä, men vakler lidt mellem
> Laputa, Totoro, og Mononoke. Jeg er bekendt med, at Miyazaki anklages
> for engang imellem at gøre sine historier lidt for hurtigt færdigt,
> men det er nok af mindre betydning, siden det er poesien/billederne,
> som jeg går efter. Jeg kan indtage uhæmmede mængder sentimentalitet og
> kærlighedstemaer i ikke-standardromantisk form. Jeg ville være meget
> glad for en begrundet Miyazaki-topti, hvis nogle erfarne Miyazakister
> vil dele ud af erfaringerne....
>
> --
> Med venlig hilsen
> Lars Erik Bryld

Hej Lars

Det er altid en glædelig begivenhed når nogen får øjnene op for de mange
kvaliteter som Miyazaki og Studio Ghibli-filmene generelt indeholder.
Så her følger min personlige top fem (da det ikke skal blive for langt),
hvor jeg dog har tilladt mig at smide en enkelt Ghibli-film uden Miyazaki
som instruktør ind, da den i mine øjne stadigvæk har samme magi som dem fra
hans hånd.

Mononoke Hime/Princess Mononoke:
Min første Ghibli-film, som stadigvæk står stærkest. Nok den mest alvorlige
og voksne film i Miyazakis portefølje. Her er det mennesket mod naturen,
myter og overtro mod koldt ræsonnement i et 1700-tals Japan som bevæger sig
mod industrialisering. Der en ingen rigtige skurke og helte og plottet er
både vedkomne og medrivende. Og animationen er helt fortryllende. Der er i
mine øjne tale om et vaskeægte mesterværk.

Hotaru no Haka/Grave of the Fireflies
Filmatisering af Akiyuki Nosakas "erindringer" fra hans barndom om tiden
lige efter Japans Anden verdenskrigskapitulering. Et hjerteskærende portræt
af en forældreløs drengs kamp for at overleve og brødføde sin søster. Er dog
ikke af Hayao Miyazaki, men af Isao Takahata, men det forhindrer den ikke i
at være helt i særklasse.

Tonari no Totoro/My Neighbor Totoro
Nu siger du at en ikke-dansk udgave af en Ghibli-film kan være en no-go hvis
poderne også skal have noget ud af det, men jeg vil vove at påstå at det
ikke vil være tilfældet med denne film. Den handler om to piger der sammen
med deres far flytter ud på landet. Her møder de mange sære væsner, bl.a.
den store Totoro. Plottet er minimalt, men det gør ingenting, da det slet
ikke er det denne film "går ud på". Den spiller mere på følelserne og er
utroligt børnevenlig og universel i sit fortælle og billedsprog, og går rent
ind hos de yngste.

Sen to Chihiro no Kamikakushi/Spirited Away
Igen tryller Miyazaki, og du blev så også selv fanget af det :D

Majo no Takkyuubin/Kiki's Delivery Service
Ikke ulig Totoro handler denne film om næsten ingenting, men på mærkværdig
vis er der tale om en både rørende og livsbekræftende fortælling om en
lille, ung heks som forsøger at klare sig på egen hånd i den store by. Denne
film står også for mig som det perfekte studie i animation af mennesker, på
trods af at den er fra 1989.

Men da du skriver at du er til ikke-romantisk sentimentalitet kan jeg næsten
ikke undgå at nævne Whisper of the Heart og især Only Yesterday. Den første
er om en pige som kæmper med at finde ud af hvem hun er og hvad hun vil. Et
rørende lille drama. Den anden handler om en kvinde som vender tilbage til
hendes gamle hjemby på landet, og husker tilbage på hendes bardom. En meget
nostalgisk film, som har en af de smukkeste slutninger jeg kan huske. Begge
film er Sentimentale med stort S, og rummer en hel del kvaliteter som jeg
sjældent er stødt på andre steder.

Men generelt vil jeg vove den påstand at man stort set ikke kan gå galt i
byen med hvilken som helst film fra Ghibli-studierne. De er alle gode
(selvom nogle selvfølgelig er bedre end andre) og animationen er simpelthen
i verdensklasse.

Dog vil jeg tillade mig at anbefale de japanske eller koreanske DVD-udgaver
(der alle indeholder engelsk tekstspor) i stedet for de
engelske/amerikanske, da den tekniske kvalitet er de vestlige udgaver
overlegne. De koreanske udgaver kan endda købes til en overkommelig pris hos
eksempelvis cd-wow.com, men kræver en regionsfri afspiller.

Og så vil jeg i øvrigt lige anbefale www.geekculture.dk, som har uddybende
anmeldelser af de fleste Studio Ghibli-film, og nausicaa.net som indeholder
en masse info og en samlet oversigt over Studio Ghiblis produktion.

Håber du kunne bruge mit indput til noget.

/Toby



Martin Andersen (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 14-04-06 03:21

Og hvad er det lige der sker for to svar næsten kl 4 om natten inden for et par
minutter af hinanden? hehe

og så lige endnu en side bemærkning: Miyazaki er kanon, men der er også meget
andet fremragende anime.

Perfect Blue, Akira, Jin-Roh, Metropolis, bare lige for at nævne et par. Og af
direkte til video udgivelser synes jeg meget om Blue Submarine No. 6 og Macross
Plus, begge er i 4 dele men kan fås hver især samlet (hvis du forstår) til
stortset én films pris.

Endelig er der talløse serier til den der har alt alt alt for meget tid.

Lars Erik Bryld (15-04-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 15-04-06 10:21

Mange tak til alle for svarene - og også for henvisningen til
http://www.geekculture.dk/

Jeg tror jeg lægger ud med Totoro til ungerne og Mononoke til mig
selv. Det er ærgerligt, at der generelt (ikke bare i disse svar) ser
ud til at være lidt forbehold overfor Laputa, da jeg ellers godt kan
lide dampmaskine-SF. Jeg har set Det levende Slot i biffen, og den
skal da også hjemtages, men først når den kommer ud i næste måned med
muligheden for dansk dub. Ærgerligt nok, at Totoro ikke er udsendt med
den danske dub, når en sådan nu rent faktisk foreligger (fra DR's tre
udsendelser af filmen).

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Martin Andersen (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Martin Andersen


Dato : 14-04-06 02:56

Lars Erik Bryld wrote:
> Kære gruppe
>
> Jeg kom til at hælde Chihiro i føtex-kurven (for en flad 50'er)
> forleden. Den var ligegodt god! Jeg venter på Det levende Slot, og det
> ser ud til at være, hvad man i øjeblikket kan få med dansk tale (jeg
> synes også at ungerne skal kunne være med). Men hvis en ikke-animefan
> som undertegnede nu også skulle købe sig lidt flad i engelske
> import-udgaver, hvilke skulle man så tage og satse på? Jeg er
> fuldstændig solgt over billedsiden, og historiens sammenhængskraft er
> ikke altafgørende (men helt absurd behøver den jo heller ikke at
> være). Siden de ikke importeres med dansk tale, så er børne-egnetheden
> ikke så afgørende, men hvilke er de bedste af de gamle film, og
> hvorfor? Jeg har næsten fravalgt Nausicaä, men vakler lidt mellem
> Laputa, Totoro, og Mononoke. Jeg er bekendt med, at Miyazaki anklages
> for engang imellem at gøre sine historier lidt for hurtigt færdigt,
> men det er nok af mindre betydning, siden det er poesien/billederne,
> som jeg går efter. Jeg kan indtage uhæmmede mængder sentimentalitet og
> kærlighedstemaer i ikke-standardromantisk form. Jeg ville være meget
> glad for en begrundet Miyazaki-topti, hvis nogle erfarne Miyazakister
> vil dele ud af erfaringerne....

Siden du har fravalgt Nausicaä (som på manga form ellers er min klare favorit)
så ville jeg vælge Princess Mononoke (eller Mononoke Hime, whatever floats your
boat) først af de resterende. Det ville jeg fordi jeg synes det er en afrundet
og god fortælling og nok også den mest modne af de tre. Det er også den af dem
som jeg har set absolut flest gange.

Laputo har jeg kun set én gang. For mig virkede den lidt som en slags steamboy
miyazaki-style (eller "done right" om man vil). Hvor steamboy må siges at være
teknisk suveræn, så halter den i fortællingen og med de troværdige
karakterbilleder. Det klarer Laputo langt bedre, men ligesom Mononoke kan den
måske på nogle virke lidt moraliserende.

Totoro er som de mest hjertelige dele af Chihiro. Masser af barnlig nysgerrighed
i den men ikke så pokkers meget handling eller fortælling. Det er alene en "feel
good" oplevelse, men skam en god en af slagsen :)

Som anime halter Nausicaá da også en smule. Meget store dele af handlingen er
(naturligvis) skåret væk i forhold til det 4 bind store værk, og så er det også
en gammel krabat fra 1984. Det kan måske virke lidt afskrækkende når man lige
har set Chihiro som er Ghibli studiet anno 2001.

Jeg har lidt svært ved at rangordne dem da det som så meget andet mest er en
smagssag, og kommer an på ens humør.

Tue Sørensen (14-04-2006)
Kommentar
Fra : Tue Sørensen


Dato : 14-04-06 08:24

Martin Andersen skrev:
> Siden du har fravalgt Nausicaä (som på manga form ellers er min klare favorit)
> så ville jeg vælge Princess Mononoke (eller Mononoke Hime, whatever floats your
> boat) først af de resterende.

Enig. Rent visuelt er Mononoke den klart flotteste af dem alle (mener
jeg i hvert fald). Jeg kan i øvrigt også anbefale Miyazaki's sjældne
gamle animerede TV-serie "Future Boy Conan" fra slutningen af '70erne.
Det er sci-fi, også med en minimal historie, men med god stemning og
flotte farve- og stemingsbilleder. Jeg mener dog ikke, den er kommet
på DVD.

- Tue


Lars Erik Bryld (30-05-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 30-05-06 20:16

Scripsit Tue Sørensen:

> Rent visuelt er Mononoke den klart flotteste af dem alle (mener jeg
> i hvert fald).

Nu tog jeg lige Mononoke i går som opvarmning til dagens
dvd-danmarkspremiere på Det levende Slot. Det giver ikke, synes jeg,
rigtig mening at tale om nogen klart flotteste. De er alle sammen
utroligt flotte, og Slottet holder stadig 100%. Modsat biografturen
prøvede jeg i dag den danske dub - og den er også klart brugbar. Så
fik ungerne også set med. Men Scanbox skulle tage og udsende Totoro på
dansk også. Børnene kan sagtens forstå den uden dub, men deres mor kan
ikke forstå at de kan...

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Tue Sørensen (16-04-2006)
Kommentar
Fra : Tue Sørensen


Dato : 16-04-06 03:42

Lars Erik Bryld skrev:
> Mange tak til alle for svarene - og også for henvisningen til
> http://www.geekculture.dk/
>
> Jeg tror jeg lægger ud med Totoro til ungerne og Mononoke til mig
> selv. Det er ærgerligt, at der generelt (ikke bare i disse svar) ser
> ud til at være lidt forbehold overfor Laputa, da jeg ellers godt kan
> lide dampmaskine-SF.

Så har du set Steamboy, ikke? Det er ikke Miyazaki, men det er ikke
desto mindre min personlige anime-favorit-film. Historien er måske
lidt barnagtig (men stadig god), men animationskvaliteten er hysterisk
superb.

- Tue


Lars Erik Bryld (17-04-2006)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 17-04-06 06:45

Scripsit Tue Sørensen:

>> Jeg tror jeg lægger ud med Totoro til ungerne og Mononoke til mig
>> selv. Det er ærgerligt, at der generelt (ikke bare i disse svar)
>> ser ud til at være lidt forbehold overfor Laputa, da jeg ellers
>> godt kan lide dampmaskine-SF.
>
> Så har du set Steamboy, ikke? Det er ikke Miyazaki, men det er ikke
> desto mindre min personlige anime-favorit-film. Historien er måske
> lidt barnagtig (men stadig god), men animationskvaliteten er
> hysterisk superb.

Jo, jeg købte Steamboy, og den er ganske rigtigt utrolig flot lavet.
Jeg må dog give kritikerne ret i, at historien ikke synes at have så
meget på hjerte, at jeg for alvor kunne interessere mig for den. Nå,
men Det levende Slot har også lidt af dampmaskine-stemningen, og nu er
der kun fem uger til DVD'en kommer, så det går vel....

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste