/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Fenris update og et spørgsmål...
Fra : Rene Hansen


Dato : 31-03-06 10:08

Som nogle af Jer udmærkede mennesker sikkert kan huske, har jeg haft
et par indlæg om Fenris og hans hoftedysplasi.
Ænnivajs, han er nu lidt over 8 måneder gammel (forresten for nye
læsere en Schæfer/Rottweiler blanding som ligner en raceren
schæfer...), og han har nu været på Glukosamin i ca to måneder, og det
ser faktisk ud til at virke; han er sommetider lidt stivbenet lige når
han rejser sig, men vi har ikke kunne registrere at han har smerter,
og det ser faktisk ud som om det er blevet meget bedre.
Selvfølgelig bliver han aldrig rask fra en HD som er dømt til at være
så slem som den næsten kan være på begge hofter, men det har helt
klart givet ham noget mere tid at leve i, før vi må tage den tunge
beslutning for ham.
Til hvalpetræning er han utrolig aktiv, og det samme gælder når vi går
tur med ham: Så styrter han afsted ligeså snart "linen er kappet," og
det kan bare overhovedet ikke ses at han har problemer med bagtøjet,
og hjemme kæmper vi stadig en kamp (som det ser ud til at vi vinder)
for at få ham til ikke at springe op ad gæster.
Så generelt oplever vi ham som en helt almindelig hvalp med alle de
unoder som nu engang hører til dagens orden, blot med den forskel at
vi altid skal have i baghovedet at der er ting som vi ikke må opmuntre
ham til.
Eksempelvis er agility selvfølgelig helt udelukket.
Eneste minus er at Glukosamin tilsyneladende forårsager selektiv
hørelse i udpræget grad: Det er jo ikke sådan at han ikke lystrer, for
det gør han da HVIS DA AL'SÅ PASSER HAM...
Hmm,nå men sådan var det jo forresten også før han fik pillerne, så
der er jo nok alligevel ikke grundlag for et sagsanlæg i amerikansk
stil med krav om et par utroliarder Dollars i erstatning...

Med hensyn til mit spørgsmål, så har vi jo en makker i familien som
har slået sig på salg af hundemad, og han forhandler nu noget som
hedder Heiwadog, og det er et tysk produkt som er fremstillet af
Warneke.
Vi tænker på at købe deres "junior-produkt" og nu er det jo lige at
jeg gerne vil høre om der er nogle i dette forum som kender det, og
som evt kan øse af deres erfaringer, gode som dårlige.
Det er mægtig billigt, og indholdsdeklarationen ser såmænd ganske
fornuftig ud, men holder det også i virkelighedens verden?

Det blev lidt langt, men for den udvalgte skare som stadig hænger på,
er der en stor hilsen her fra Mette, René og selvfølgelig også fra
Fenris.


 
 
jopa (31-03-2006)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 31-03-06 10:20

Rene Hansen skriblede bla:
>og han har nu været på Glukosamin i ca to måneder, og det
> ser faktisk ud til at virke; han er sommetider lidt stivbenet lige når
> han rejser sig, men vi har ikke kunne registrere at han har smerter,

Der er vist for nyligt lavet en videnskabelig undersøgelse der påviste at
Glukosamin ingen effekt overhovedet har.
Testet på mennesker.
Om det har på hunde sagde den intet om.
Det er jo svært at måle effekt på en hund, men tro flytter bjerge
--
Mvh.John
www.john.jp-web.dk



Rene Hansen (31-03-2006)
Kommentar
Fra : Rene Hansen


Dato : 31-03-06 10:47

jopa <spam@nøøø.invalid> skrev:
>Rene Hansen skriblede bla:
>>og han har nu været på Glukosamin i
>>ca to måneder, og det
>> ser faktisk ud til at virke; han
>>er sommetider lidt stivbenet lige når
>> han rejser sig, men vi har ikke
>>kunne registrere at han har smerter,
>
>Der er vist for nyligt lavet en
>videnskabelig undersøgelse der påviste at
>Glukosamin ingen effekt overhovedet har.
>Testet på mennesker.
>Om det har på hunde sagde den intet om.
>Det er jo svært at måle effekt på en
>hund, men tro flytter bjerge
>--
>Mvh.John
>www.john.jp-web.dk

Nu er jeg jo godt klar over at træer sjældent vokser ind i
himlen, men jeg ville da "vist" være interesseret i evt links
til sådanne undersøgelser som "vist" er lavet.
Jeg har "vist" også en gang hørt at arbejdsglæde er et
opreklameret pop-udtryk...
Rene


jopa (31-03-2006)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 31-03-06 17:17

Rene Hansen skriblede bla:
>
> Nu er jeg jo godt klar over at træer sjældent vokser ind i
> himlen, men jeg ville da "vist" være interesseret i evt links
> til sådanne undersøgelser som "vist" er lavet.

Det er ganske "vist" at jeg "vistnok" for ca 3 uger siden så omtalen i TV
avisen.
Forskere kunne oplyse at glukusamin overhovedet ingen effekt havde.

Andre har måske bekræftende set TV avisen den aften.

> Jeg har "vist" også en gang hørt at arbejdsglæde er et
> opreklameret pop-udtryk...

Personligt er jeg uinteresseret i om du tror mig , men det er da ganske
"vist"
--
Mvh.John
www.john.jp-web.dk



jopa (31-03-2006)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 31-03-06 18:00

jopa skriblede bla:
>
> Personligt er jeg uinteresseret i om du tror mig , men det er da
> ganske "vist"

Fandt lige lidt om det:
03-03-2006
Glukosamin og slidgigt - hvad nu?
Gigtforeningen kommenterer på de seneste forskningsresultater.
I den forgangne uge er der blevet sået tvivl om effekten af glukosamin til
behandling af slidgigt i knæet. Resultater af det såkaldte GAIT-projekt blev
offentliggjort i det anerkendte New England Journal of Medicine, og pressen
har efterfølgende sat fokus på virkningen af det meget populære gigtmiddel.

Gigtforeningens direktør, Lene Witte, har følgende kommentar til sagen:

- Vi har længe opfordret til mere uafhængig forskning i lægemidler, og vi
kan kun bifalde, at glukosamin har været genstand for en så stor og god
undersøgelse, som det er tilfældet med GAIT-projektet. Vi er naturligvis
kede af, at der er noget, der tyder på, at effekten af glukosamin ikke er så
god, som mange havde håbet på. Mennesker med slidgigt har i dén grad brug
for effektiv smertelindring og behandling. Men nu gælder det om at fokusere
kræfterne på at finde frem til en virkningsfuld behandling, der kan gøre
hverdagen tålelig for de mere end 500.000 danske slidgigtpatienter, siger
Lene Witte og tilføjer, at det kun er godt, at Lægemiddelstyrelsen nu ser
nærmere på glukosamin.


--
Mvh.John
www.john.jp-web.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste