---

Engang var smagssans et redskab til at få stenaldermennesket til at
foretrække de rødder, der var næringsrige og ugiftige, selleri/kålrabi
frem for den celluloserige foderroe, vild gulerod frem for den
beslægtede skærmplante skarntyde

Idag har vi sær æstetik om at den årgang rødvin er finere end den.

Er vi blevet sindsyge eller kan smagsdommeriet retfærdiggøres?

Jeg er selv slave af at en interessant cocktail mix er noget at
invitere gæster på, men er der mere fornuft og samfundsgavn i dette
flip, end i at tro på små blå mænd der styrer livet?

---

Den Wed, 29 Mar 2006 08:41:01 +0200, skrev Bo Warming :

> Idag har vi sær æstetik om at den årgang rødvin er finere end den.
> Er vi blevet sindsyge eller kan smagsdommeriet retfærdiggøres?

For den der ikke kan høre musikken, er de dansende sindssyge.

Vi har alle forskellige smagsløg præget af vores opvækst. Hvis nogen
oplever en forskel, vil de også opleve det ene bedre end de andet. At
andre måske ikke oplever forskellen, betyder jo ikke at den ikke er der.

Lige præcis rødvin kan have store udsving i smag/kvalitet fra år til år
og fra vinbonde til vinbonde, f.eks. afhængig af vejret.

--
Kent Oldhøj

---

"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> wrote in message
news:1lls69u9njp62$.dlg@oldhoj.dk...
> Den Wed, 29 Mar 2006 08:41:01 +0200, skrev Bo Warming :
>
>> Idag har vi sær æstetik om at den årgang rødvin er finere end den.
>> Er vi blevet sindsyge eller kan smagsdommeriet retfærdiggøres?
>
> For den der ikke kan høre musikken, er de dansende sindssyge.
>
> Vi har alle forskellige smagsløg præget af vores opvækst. Hvis nogen
> oplever en forskel, vil de også opleve det ene bedre end de andet.
> At
> andre måske ikke oplever forskellen, betyder jo ikke at den ikke er
> der.

Den er der - men er den varigt, bæredygtigt lykkeskabende?
Sådan som det var at kunne smage at jordbær er sunde, når du er i
C-vitaminunderskud.

> Lige præcis rødvin kan have store udsving i smag/kvalitet fra år til
> år
> og fra vinbonde til vinbonde, f.eks. afhængig af vejret.

Enig. Og analogi om at dans kan VIRKE sindsyg, er ret god.
MEN - dans er parringsritual hvor man fremviser kreativitet ,
muskelkontrol og dynamik og det gør det let at finde partner der
matcher

Man hvilken funktionel fordel opnås ved at erkende "dette er fra det
vinslot, som min far også snobbede for - jeg er i klub med hans
vindertyper" ?

Jeg ofrer selv store summer på delikatesser incl chartreuse-likør der
smager mig bedre. Men jeg er i tvivl om det er mindre sindsygt end at
lade sit liv styre af småblåmænd-hallucinationer.

Musik er noget af det samme. Man bliver livsklog at at trænge ind i
komponisters tankeverden, intuitivt og empatisk. MEN - hvor meget er
blær og lyst til at ligne vindere, a la Kejserens Ny Klær?

" Having played Chopin I feel, as if I have cried over sins I have
never committed, and mourned over tragedies, that was not my
own".Oscar Wilde

Skal staten ofre penge på at forkæle salg af ikke-fryseskadet kød,
snobbefin RoskildeFestival-musik og dogme-film? Da ikke hvis
indholdsløst smagsdommeri er eneste baggrund.?


" Almindelige mennesker skal ikke acceptere ekspertudtalelser
som det sidste udsagn og den skinbarlige sandhed, for så snævres den
offentlige debat ind og bliver til sidst en debat mellem
eksperter.....
Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldt
eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at
formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi
alle eksperter Anders Fogh Rasmussens første nytårstale

---

Den Wed, 29 Mar 2006 12:13:53 +0200, skrev Bo Warming :

> Man hvilken funktionel fordel opnås ved at erkende "dette er fra det
> vinslot, som min far også snobbede for - jeg er i klub med hans
> vindertyper" ?

En funktionel fordel kunne være en erkendelse af at man måske skal holde
sig fra visse årgange/distrikter/vinbonder.

Mine svigerforældre går lidt op i vin. De kender distrikterne og deres
karakteristika, har tjek på hvilke årgange der er gode i hvilke områder,
ved hvilke druesorter de foretrækker osv. Altsammen ikke for at få de
gode smagsoplevelser, for dertil er deres viden alligevel for begrænset,
men for at sortere de (for dem) værste smagsoplevelser fra.

Jeg spurgte engang hvordan jeg som fuldstændig vin ukyndig kunne sikre
mig en nogenlunde kvalitet når jeg købte rødvin. Min svigerfar havde 3
råd, hvis jeg iøvrigt ikke gad gå dybere ind i emnet:

1) De første ~20,- kr af en vin er afgifter. Så du får teoretisk dobbelt
så meget vin for pengene hvis du køber en vin til 30,- kr fremfor en vin
til 25,-. kr. Du får rigtig meget vin for 40-50 kr.

2) Køb kun vin der er tappet hos vinbonden selv. Hvis han vil lægge navn
til tapningen er det næppe det værste sprøjt han hælder på flaskerne.

3) Køb aldrig en enkelt flaske til en hygge middag derhjemme. Du får med
garanti fat i en af de få flasker der har "prop" eller på anden måde er
beskadiget.

De råd har jeg i baghovedet når jeg spørger min lokale vinhandler til
råds.

--
Kent Oldhøj

---

Kent Oldhøj <oldhoj@gmail.com> skrev:
>Den Wed, 29 Mar 2006 12:13:53
>+0200, skrev Bo Warming :
>
>> Man hvilken funktionel fordel
>>opnås ved at erkende "dette er fra det
>> vinslot, som min far også
>>snobbede for - jeg er i klub med hans
>> vindertyper" ?
>
>En funktionel fordel kunne være en
>erkendelse af at man måske skal holde
>sig fra visse
>årgange/distrikter/vinbonder.
>
>Mine svigerforældre går lidt op i
>vin. De kender distrikterne og deres
>karakteristika, har tjek på hvilke
>årgange der er gode i hvilke områder,
>ved hvilke druesorter de
>foretrækker osv. Altsammen ikke for at få de
>gode smagsoplevelser, for dertil er
>deres viden alligevel for begrænset,
>men for at sortere de (for dem)
>værste smagsoplevelser fra.
>
>Jeg spurgte engang hvordan jeg som
>fuldstændig vin ukyndig kunne sikre
>mig en nogenlunde kvalitet når jeg
>købte rødvin. Min svigerfar havde 3
>råd, hvis jeg iøvrigt ikke gad gå
>dybere ind i emnet:
>
>1) De første ~20,- kr af en vin er
>afgifter. Så du får teoretisk dobbelt
>så meget vin for pengene hvis du
>køber en vin til 30,- kr fremfor en vin
>til 25,-. kr. Du får rigtig meget
>vin for 40-50 kr.
>
>2) Køb kun vin der er tappet hos
>vinbonden selv. Hvis han vil lægge navn
>til tapningen er det næppe det
>værste sprøjt han hælder på flaskerne.
>
>3) Køb aldrig en enkelt flaske til
>en hygge middag derhjemme. Du får med
>garanti fat i en af de få flasker
>der har "prop" eller på anden måde er
>beskadiget.
>
>De råd har jeg i baghovedet når jeg
>spørger min lokale vinhandler til
>råds.
>
>--
>Kent Oldhøj

Nøj hvor bliver jeg klog.
"Allways look at the bright side of life"

---

"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> wrote in message
news:wgxesw3iskui$.dlg@oldhoj.dk...
> Den Wed, 29 Mar 2006 12:13:53 +0200, skrev Bo Warming :
>
>> Man hvilken funktionel fordel opnås ved at erkende "dette er fra
>> det
>> vinslot, som min far også snobbede for - jeg er i klub med hans
>> vindertyper" ?
>
> En funktionel fordel kunne være en erkendelse af at man måske skal
> holde
> sig fra visse årgange/distrikter/vinbonder.
>
> Mine svigerforældre går lidt op i vin. De kender distrikterne og
> deres
> karakteristika, har tjek på hvilke årgange der er gode i hvilke
> områder,
> ved hvilke druesorter de foretrækker osv. Altsammen ikke for at få
> de
> gode smagsoplevelser, for dertil er deres viden alligevel for
> begrænset,
> men for at sortere de (for dem) værste smagsoplevelser fra.
>
> Jeg spurgte engang hvordan jeg som fuldstændig vin ukyndig kunne
> sikre
> mig en nogenlunde kvalitet når jeg købte rødvin. Min svigerfar havde
> 3
> råd, hvis jeg iøvrigt ikke gad gå dybere ind i emnet:
>
> 1) De første ~20,- kr af en vin er afgifter. Så du får teoretisk
> dobbelt
> så meget vin for pengene hvis du køber en vin til 30,- kr fremfor en
> vin
> til 25,-. kr. Du får rigtig meget vin for 40-50 kr.
>
> 2) Køb kun vin der er tappet hos vinbonden selv. Hvis han vil lægge
> navn
> til tapningen er det næppe det værste sprøjt han hælder på
> flaskerne.
>
> 3) Køb aldrig en enkelt flaske til en hygge middag derhjemme. Du får
> med
> garanti fat i en af de få flasker der har "prop" eller på anden måde
> er
> beskadiget.

Jeg underholdes fint af CanalDigital løver-om-træ reklamefilm, men
ville helst at reklame var objektiv teknisk oplysning i stedet.
Tilsvarende er jeg hooked på Amarone, Ripasso og Chianti mm og en
Irma-vin, der var så chokerende garvesyrebitter, at jeg mailede og
klagede og fik flasken byttet med en anden, og men inden da opdagede
jeg faktisk, at det var den bedste vin jeg nogensinde har fåët, og nu
er den væk fra hylderne. Hvor finder jeg tannin-rig superrødvin. - jeg
vil godt forfølge den succes?

Men jeg vil så gerne finde et RATIONALE for smag, som der jo er vedr
næringsforhold og forebyggelse af forgiftning. Måske vi sku la vore
børn vænne sig til, at rødvin godt må snerpe sammen, og så ville de
nyde billigste sprøjt så meget som jeg nyder de dyre - fordi jeg nok
er som masserne(ikke-skræddere, ikke-barn) i Kejserens Ny Klær, og
det ærgrer mig - lidt!

Måske vinglæde er selvsving, selvhypnose, massesuggestion og REN
PSYKOSE.
Kan vi tillade os at tvangsindlægge på behandlingsindikation(altså
uden farlighed) hvis vi alle er helt så *ufornuftige* som
hallucinations-skitzoerne?

Der er oppositionslyst og Nietzschesk moral-relativisme i min
holdning. Og der er gjort megen gavn i de tankespor, mener jeg.
Anja og andre kættere er gode idoler, selvom svipserne er flest.

---

"Kent Oldhøj" <oldhoj@gmail.com> wrote in message
news:wgxesw3iskui$.dlg@oldhoj.dk...
> Den Wed, 29 Mar 2006 12:13:53 +0200, skrev Bo Warming :
>> Man hvilken funktionel fordel opnås ved at erkende "dette er fra
>> det
>> vinslot, som min far også snobbede for - jeg er i klub med hans
>> vindertyper" ?
> Mine svigerforældre går lidt op i vin. De kender distrikterne og
> deres
> karakteristika, har tjek på hvilke årgange der er gode i hvilke
> områder,
> ved hvilke druesorter de foretrækker osv. Altsammen ikke for at få
> de
> gode smagsoplevelser, for dertil er deres viden alligevel for
> begrænset,
> men for at sortere de (for dem) værste smagsoplevelser fra.

Jeg håber som sagt du delagtiggør i de indsigter du når frem til ,
udfra dine svigerforældres startgrundlag, for jeg ser efterhånden mere
snobberi som en uundgåelig del af livet og et redskab til oplevelser

"Tanken er mad og ånden er mave" siger Spinoza og Nietzsche og det
handler om at presse citronen for livsglæde og være nysgerrig - om sin
egen enorme dumhed

Jeg er begyndt at se afprøvning af spændende vintyper som forskning på
linie med humor

"Måske ved jeg bedst hvorfor mennesket er det eneste dyr, der ler -
det alene lider så frygteligt, at det måtte opfinde
latteren".Nietzsche og han fortsætter

VITTIGHEDEN ER GRAVSKRIFTEN OVER EN FØLELSES DØD



Og hans samtidige livsnyder er også ude efter at PRØVE DET HELE, dræbe
følelse på følelse og komme videre



"A man must not dream of dying, before he has drunk five thousand
bottles of champagne and smoked a hundred thousands cigars". Bismarck



Når man har afprøvet så meget amarone at man er nysgerrig efter
ripasso, så er man kommet videre og har skrevet gravskrift over den og
den type smagsoplevelse. Er der anden forpligtelse end glæde, at komme
videre - og sker det uden at man skader andre, så why not?

---

Kent Oldhøj <oldhoj@gmail.com> skrev:
>Den Wed, 29 Mar 2006 08:41:01
>+0200, skrev Bo Warming :
>
>> Idag har vi sær æstetik om at den
>>årgang rødvin er finere end den.
>> Er vi blevet sindsyge eller kan
>>smagsdommeriet retfærdiggøres?
>
>For den der ikke kan høre musikken,
>er de dansende sindssyge.
>
>Vi har alle forskellige smagsløg
>præget af vores opvækst. Hvis nogen
>oplever en forskel, vil de også
>opleve det ene bedre end de andet. At
>andre måske ikke oplever
>forskellen, betyder jo ikke at den
>ikke er der.
>
>Lige præcis rødvin kan have store
>udsving i smag/kvalitet fra år til år
>og fra vinbonde til vinbonde,
>f.eks. afhængig af vejret.
>
>--
>Kent Oldhøj

Det var vise ord fra Kent, det var der med garanti ingen der
vidste. Tak for dybsindig indsigt i vinens verden.
"Allways look at the bright side of life"

---

Den 29 Mar 2006 13:14:18 GMT, skrev Thomas Peter Bitsch :

> Det var vise ord fra Kent, det var der med garanti ingen der
> vidste.

Hellere ligegyldig almen viden, end fejlbehæftet eller ligefrem
løgnagtig vildledning.

Du er blevet taget med bukserne nede. Tag det dog som den mand du siger
du er, og stop de infantile forsøg på at miskreditere min person.

Iøvrigt skulle jeg jo sidde i dit killfilter. Eller det er måske også
løgn? FUT til netiketten.

--
Kent Oldhøj

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:9_pWf.65895$kK.16937@fe51.usenetserver.com...
> Engang var smagssans et redskab til at få stenaldermennesket til at
> foretrække de rødder, der var næringsrige og ugiftige, selleri/kålrabi
> frem for den celluloserige foderroe, vild gulerod frem for den beslægtede
> skærmplante skarntyde
>
> Idag har vi sær æstetik om at den årgang rødvin er finere end den.
>
> Er vi blevet sindsyge eller kan smagsdommeriet retfærdiggøres?
>
> Jeg er selv slave af at en interessant cocktail mix er noget at invitere
> gæster på, men er der mere fornuft og samfundsgavn i dette flip, end i at
> tro på små blå mænd der styrer livet?
>

Det er nok en kombination af tilvænning og snobberi.

Det er de færreste som første gang de smager et glas vin jubler og klapper i
hænderne over smagen. Personligt havde jeg det således at jeg nærmest tvang
mig selv til at nippe til lidt rødvin et par gange om ugen over en længere
periode, og forbavsende nok gik mit indtryk stille og roligt fra "føj" til
"okay det kan da drikkes" og til "ahh, lækkert".

Når man så er nået til det stadie hvor vin smager godt bliver det jo
pludselig spændende at blive bekendt med den variation der findes blandt
vine. Får man så gentagne gange banket ind i sit hoved at en flaske Amarone
til 300 kroner er super lækker og alle andre er enige, så lægges der et
socialt pres på en, og man lærer at en god flaske vin har visse
karakteristika.

Dermed ikke sagt at der ikke er kvalitetsforskel på vine, for det er der
bestemt, jeg sætter selv meget pris på en god flaske, og tit er der en
sammenhæng mellem pris/distrikt/druetype/årgang osv. og kvaliteten; der
laves meget dårlig vin i verden, og man er ikke i tvivl om det når man får
fingre i en sådan flaske.

---

"MrHoneyBunny" <mrhoneybunny@honeybunny.com> wrote in message
news:442a88e6$0$189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
> news:9_pWf.65895$kK.16937@fe51.usenetserver.com...
>> Engang var smagssans et redskab til at få stenaldermennesket til at
>> foretrække de rødder, der var næringsrige og ugiftige,
>> selleri/kålrabi frem for den celluloserige foderroe, vild gulerod
>> frem for den beslægtede skærmplante skarntyde
>> Idag har vi sær æstetik om at den årgang rødvin er finere end den.
>> Er vi blevet sindsyge eller kan smagsdommeriet retfærdiggøres?
>> Jeg er selv slave af at en interessant cocktail mix er noget at
>> invitere gæster på, men er der mere fornuft og samfundsgavn i dette
>> flip, end i at tro på små blå mænd der styrer livet?
>>
>
> Det er nok en kombination af tilvænning og snobberi.
> Det er de færreste som første gang de smager et glas vin jubler og
> klapper i hænderne over smagen. Personligt havde jeg det således at
> jeg nærmest tvang mig selv til at nippe til lidt rødvin et par gange
> om ugen over en længere periode, og forbavsende nok gik mit indtryk
> stille og roligt fra "føj" til "okay det kan da drikkes" og til
> "ahh, lækkert".

Og tilsvarende kan man blive begejstret for SM og selvpiskning?
Snobberi er stærk drivkraft

> Når man så er nået til det stadie hvor vin smager godt bliver det jo
> pludselig spændende at blive bekendt med den variation der findes
> blandt

enig

> vine. Får man så gentagne gange banket ind i sit hoved at en flaske
> Amarone til 300 kroner er super lækker og alle andre er enige, så
> lægges der et socialt pres på en, og man lærer at en god flaske vin
> har visse karakteristika.

Og det er falliterklæring