/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Hvem ejer?
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 17-03-06 19:22

A og B er gift, ingen særejer.

Hvis A køber hus, bil, computer, er det så fælles eje eller ejes
huset/bilen/computeren af køberen? Hvad sker der ved dødsfald? Skilsmisse?

Mvh Maria



 
 
Jesper Brock (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 18-03-06 17:22


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:441afe87$0$47015$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>A og B er gift, ingen særejer.
>
> Hvis A køber hus, bil, computer, er det så fælles eje eller ejes
> huset/bilen/computeren af køberen?

Begrebet fælleseje er formentlig et af de mest misvisende udtryk i det
danske sprog. At man har fælleseje betydernemlig ikke, at man automatisk
ejer alting i fællesskab. Så længe ægteskabet består, ejes de købte
genstande fuldt ud af køberen. Det følger af Ægteskabsretsvirkningslovens
§16.

"Hver ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad han har indført
i fællesboet, dog med de indskrænkninger, der følger af reglerne i §§
17-20."

§§17-20 rummer forskellige indskrænkninger i den fulde rådighed over visse
gentande indført i fællesboet, men ingen bestemmelser, der fratager ejeren
det fulde ejerskab.

>Hvad sker der ved dødsfald? Skilsmisse?

Rent bodelings-teknisk er der ingen forskel på dødsfald og skilsmisse. Boet
("formuen") gøres op, hvorefter hver part skal have halvdelen af den andens
boslod (nettoformue), så fremt boslodden er positiv. Gæld deles ikke, i
hvert fald ikke direkte.

Et eksempel. Vi har et ægtepar M(and) og H(ustru), som skal skilles. Ved
bosopgørelsen ser boslodderne således ud.

M:

Hus: 1.000.000
bil: 300.000
computer: 10.000

Mandens boslod er altså på i alt kr. 1.400.000.

H:
Bankbog: 50.000
Bil: 200.000
Hustruens boslod er altså på 250.000

Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens boslod.
Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M skal have
halvdelen af H's 250.000.

Hver af parterne kommer altså derfra med samme beløb 825.000 - endnu engang
er det bevist, at kvinder er smartere end mænd...


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk










Barney Gumble (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 18-03-06 17:47

Jesper Brock wrote:

> Et eksempel. Vi har et ægtepar M(and) og H(ustru), som skal skilles.
> Ved bosopgørelsen ser boslodderne således ud.
>
> M:
>
> Hus: 1.000.000
> bil: 300.000
> computer: 10.000
>
> Mandens boslod er altså på i alt kr. 1.400.000.
>
> H:
> Bankbog: 50.000
> Bil: 200.000
> Hustruens boslod er altså på 250.000
>
> Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens
> boslod. Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M
> skal have halvdelen af H's 250.000.
>
> Hver af parterne kommer altså derfra med samme beløb 825.000 - endnu
> engang er det bevist, at kvinder er smartere end mænd...

Og computeren blev smidt til storskrald, da der alligevel ikke var nogen af
dem der gad at have den...


BG



Jesper Brock (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 18-03-06 18:29


"Barney Gumble" <BG@duffbeer(remove).com> skrev i en meddelelse
news:441c39ab$0$10505$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Og computeren blev smidt til storskrald, da der alligevel ikke var nogen
> af dem der gad at have den...

Nej tværtimod... den blev faktisk værdiansat for lavt

Jeg kan se, at der er faldet et nul ud... der skulle selvfølgelig stå
computer 100.000 (ikke 10.000) - ellers passer tallene ikke


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Barney Gumble (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Barney Gumble


Dato : 18-03-06 20:16

Jesper Brock wrote:

>> Og computeren blev smidt til storskrald, da der alligevel ikke var
>> nogen af dem der gad at have den...
>
> Nej tværtimod... den blev faktisk værdiansat for lavt
>
> Jeg kan se, at der er faldet et nul ud... der skulle selvfølgelig stå
> computer 100.000 (ikke 10.000) - ellers passer tallene ikke

Ja okay, den havde jeg faktisk ikke set, men mon ikke skilsmissen skyldes
mandens indkøb af computer til 100.00 kr. Det vil i hvert fald være mit bud



BG



Maria Frederiksen (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 18-03-06 18:35

>>A og B er gift, ingen særejer.
>>
>> Hvis A køber hus, bil, computer, er det så fælles eje eller ejes
>> huset/bilen/computeren af køberen?
>
> Begrebet fælleseje er formentlig et af de mest misvisende udtryk i det
> danske sprog. At man har fælleseje betydernemlig ikke, at man automatisk
> ejer alting i fællesskab. Så længe ægteskabet består, ejes de købte
> genstande fuldt ud af køberen. Det følger af Ægteskabsretsvirkningslovens
> §16.

Hvordan sikrer man sig at ens ejendom (hus/bil/computer) også er ens eget
ved dødsfald? Ved at gøre det til ens særeje?

Mvh Maria



Jon Bendtsen (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Jon Bendtsen


Dato : 18-03-06 19:04

Maria Frederiksen wrote:
>>> A og B er gift, ingen særejer.
>>>
>>> Hvis A køber hus, bil, computer, er det så fælles eje eller ejes
>>> huset/bilen/computeren af køberen?
>> Begrebet fælleseje er formentlig et af de mest misvisende udtryk i det
>> danske sprog. At man har fælleseje betydernemlig ikke, at man automatisk
>> ejer alting i fællesskab. Så længe ægteskabet består, ejes de købte
>> genstande fuldt ud af køberen. Det følger af Ægteskabsretsvirkningslovens
>> §16.
>
> Hvordan sikrer man sig at ens ejendom (hus/bil/computer) også er ens eget
> ved dødsfald? Ved at gøre det til ens særeje?

Ved at betale alle afdrag

Jesper Brock (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 18-03-06 19:12


"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:441c44ec$0$47065$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hvordan sikrer man sig at ens ejendom (hus/bil/computer) også er ens eget
> ved dødsfald? Ved at gøre det til ens særeje?

Hvis du er død, kan det vel være lige meget? Men ellers ja - så er løsningen
særeje, evt. et rent døsfalds-særeje, hvis du stadig gerne vil "dele" med
din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Ved ægtefællens død har den længstlevende ret til at sidde i uskiftet bo i
forhold til fællesbørn - kun eventuelle særbørn har krav på at få skiftet
straks.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Christian Madsen (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Madsen


Dato : 19-03-06 00:29

> Hvis du er død, kan det vel være lige meget? Men ellers ja - så er
> løsningen særeje, evt. et rent døsfalds-særeje, hvis du stadig gerne vil
> "dele" med din ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Det er vist noget du har misforstået? Det følger af RVL § 28, stk. 1, nr. 2,
samt retspraksis, at man IKKE kan aftale dødsfaldsæreje.!!!
Man kan oprette kombinationssæreje, således at i tilfælde af ægtefællens død
bliver ens egne aktiver / passiver særeje.


Mvh. stud.jur, Christian Madsen



Jesper Brock (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 19-03-06 12:31


"Christian Madsen" <svar@venligsther.dk> skrev i en meddelelse
news:441c97d5$0$16993$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Det er vist noget du har misforstået? Det følger af RVL § 28, stk. 1, nr.
> 2, samt retspraksis, at man IKKE kan aftale dødsfaldsæreje.!!!
> Man kan oprette kombinationssæreje, således at i tilfælde af ægtefællens
> død bliver ens egne aktiver / passiver særeje.

Det var det, jeg forsøgte at forklare - men indrømmet, formuleringen var
dårlig.

Men så er det jo godt, jeg har en korrekturlæser


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk



Henning Sørensen (18-03-2006)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 18-03-06 21:58


"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:441c33c6$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens boslod.
> Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M skal have
> halvdelen af H's 250.000.

I en i øvrigt meget fin beskrivelse er det ovenstående forkert. Ligedelingen
sker rent praktisk ved at M betaler 575.000 kr til H hvorved de begge ender
med 825.000 kr. Der sker dermed ikke en pengeoverførsel fra H til M. Det er
afgørende i forhold til modregning af gældsposter ægtefællerne imellem. Det
er dermed kun M der kan modregne eventuel gæld i pengeoverførslen.



Mvh

Henning



Jesper Brock (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Jesper Brock


Dato : 19-03-06 12:19


"Henning Sørensen" <hesor@vejle.dk> skrev i en meddelelse
news:_t_Sf.110$rN1.39@news.get2net.dk...
>
> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:441c33c6$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens boslod.
>> Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M skal have
>> halvdelen af H's 250.000.
>
> I en i øvrigt meget fin beskrivelse er det ovenstående forkert.

Med mindre du med en lovhjemmel i hånden kan påvise, at jeg tager fejl, er
jeg nødt til at fastholde, at min udlægning af principperne for bodeling er
korrekt, jf. Skiftelovens (af nogle også kaldet fællesboskiftelovens)
§§65-68.

Udgangspunktet er at hver part modtager halvdelen af den andens boslod
(§68).

>Ligedelingen sker rent praktisk ved at M betaler 575.000 kr til H hvorved
>de begge ender med 825.000 kr.

At ligedelingen *rent praktisk* selvfølgelig sjældent sker ved at man
"bytter penge" er som sådan uden betydning for det juridiske resultat.


--
Venlig hilsen

Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk





Henning Sørensen (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Henning Sørensen


Dato : 19-03-06 16:16


"Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
news:441d3e34$0$189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hesor@vejle.dk> skrev i en meddelelse
> news:_t_Sf.110$rN1.39@news.get2net.dk...
>>
>> "Jesper Brock" <jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk> skrev i en meddelelse
>> news:441c33c6$0$155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens
>>> boslod. Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M skal
>>> have halvdelen af H's 250.000.
>>
>> I en i øvrigt meget fin beskrivelse er det ovenstående forkert.
>
> Med mindre du med en lovhjemmel i hånden kan påvise, at jeg tager fejl, er
> jeg nødt til at fastholde, at min udlægning af principperne for bodeling
> er korrekt, jf. Skiftelovens (af nogle også kaldet fællesboskiftelovens)
> §§65-68.
>
> Udgangspunktet er at hver part modtager halvdelen af den andens boslod
> (§68).
>

Det har du helt ret i, når vi taler om matematikken bag ved bodelingen. Men
din tekst kunne forstås sådan at der rent fysisk sker en overførsel fra
begge positive boslodder til det andet boslod. Det var alene det min
"protest" gik på.

>>Ligedelingen sker rent praktisk ved at M betaler 575.000 kr til H hvorved
>>de begge ender med 825.000 kr.
>
> At ligedelingen *rent praktisk* selvfølgelig sjældent sker ved at man
> "bytter penge" er som sådan uden betydning for det juridiske resultat.
>
>

Og det er her vi er helt uenige. Hvis H har penge til gode hos sin mand (hun
har f.eks. betalt hele ydelsen på et lån tilhørende hans bodel men med
solidarisk hæftelse) ville hun have mulighed for at modregne beløbet inden
hun overfører 125.000 kr til sin tidligere ægtefælle - hvis altså hun rent
fysisk overførte pengene. Men da alene det største boslod skal overføre
pengene rent fysisk har hun ikke nogen overførsel at modregne sin fordring
i. I dette tilfælde ville manden til gengæld have mulighed for at modregne
hvis han har penge til gode hos den tidligere hustru.

Det kan vise sig særdeles vigtigt hvis ægtefællerne hæfter solidarisk for
gæld. Jfr. FSKL 65a. Den mest velhavende ægtefælle kan med andre ord vælge
at ganske enkelt betale fælles gæld ud og modregne den del af gælden som den
mindst velhavende ægtefælle skulle bære i boslodsbetalingen. Samme mulighed
har den mindst velhavende ægtefælle ikke, her kan man alene blive nødt til
at nøjes med at der stilles sikkerhed.







Fischer & Døssing (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Fischer & Døssing


Dato : 19-03-06 08:55

Jesper Brock (jesper.brock@[KILLSPAM]mail.dk) skrev :

> Et eksempel. Vi har et ægtepar M(and) og H(ustru), som skal skilles.
> Ved bosopgørelsen ser boslodderne således ud.
>
> M:
>
> Hus: 1.000.000
> bil: 300.000
> computer: 10.000
>
> Mandens boslod er altså på i alt kr. 1.400.000.
>
> H:
> Bankbog: 50.000
> Bil: 200.000
> Hustruens boslod er altså på 250.000
>
> Ved bodelingen skal hver af parterne have halvdelen af den andens
> boslod. Det betyder at H skal have halvdelen af M's 1.400.000 og M
> skal have halvdelen af H's 250.000.
>
> Hver af parterne kommer altså derfra med samme beløb 825.000 - endnu
> engang er det bevist, at kvinder er smartere end mænd...

Ja! - for hvis kvinden havde ejet huset, havde hun naturligvis sørget
for, at der var oprettet ægtepagt og, at huset ville forblive hendes som
skilsmissesæreje

Henriette Døssing


Per Henneberg Kriste~ (19-03-2006)
Kommentar
Fra : Per Henneberg Kriste~


Dato : 19-03-06 10:19


"Fischer & Døssing" <tmp@REMOVETHISfischer.as> skrev i en meddelelse
news:441d0e61$0$27535$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

>> Hver af parterne kommer altså derfra med samme beløb 825.000 - endnu
>> engang er det bevist, at kvinder er smartere end mænd...

> Ja! - for hvis kvinden havde ejet huset, havde hun naturligvis sørget for,
> at der var oprettet ægtepagt og, at huset ville forblive hendes som
> skilsmissesæreje

Og kvinden ville beholde børnene og tømme mandens pengepung uanset at
kvinden har den langt største indkomst og mandens er normal. Desuden vil
kvinden sørge for at gøre opmærksom på at hvis manden kommer over grænsen
for forhøjede børnebidrag, så vil hun være der som en grib.

Been there, still paying :(

--
Per, Esbjerg

>
> Henriette Døssing



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste