---

Hjemmehjælp: dem man elsker, tugter man, og kommunens svar er
afslørende.



Som svar på min påpegning af hjemmehjælpens vedvarende lovbrud væver
hr Bastholm udenom(Lokalavisen 15.3), selvom han på sit
socialchef-brevpapir netop har givet mig ret i, at man ved de første
fire besøg hos mig har taget sig betalt for 2 timer pr gang, men kun
været her ½ time pr gang.

Hr Rasmussen, der samme dag søger at forsvare kommunen her i bladet,
forestiller sig, at de af kommunen udsendte hjælpere ikke har det nemt
nok i mit hjem. Han taler som den blinde om farverne.

Fra dag 1. har jeg dokumenteret lovbruddene og efterlyst Bastholms,
visitators og andre chefers hjælp til, at jeg kan undgå at mishage de
højtbetalte hjælpere, men ingen har kunne sætte en finger på noget som
helst, som jeg kan forbedre.

Den overfladiske sagsbehandling, der ikke svarer hurtigt, udtømmende
og præcist, og de omstændelige kommandoveje er nok hovedårsag til, at
de ansatte sjofler de svage.



Vor stakkels kommune har snart indvandrerflertal, og det betød ved
seneste valg, at det socialistflertal hovedstaden har haft i flere år
end Moskva, blev forlænget med fire år.



Sidste uge gik hjemmehjælpen før tid, fordi de rengøringsartikler,
jeg havde indkøbt, ikke omfattede en "reglementeret gulvklud", men i
stedet et frottehåndklæde, og sådant er typisk for den top af
isbjerget, som jeg har kastet lys på, uden at kommunalcheferne udviser
interesse for andre end egne ansattes behov. En mellemchef forsvarede,
at hjemmehjælpen ikke "ville gå på kompromis" mht professionelle
standarder vedr. _klud_! Hvor svært kan det være at vaske et gulv?



Der er intet "minut-tyranni" i, at hjælperne skriver under på ankomst
og afgangs tidspunkt, så de ikke kan bedrage systemet, men selvom jeg
foreslog sådan og anden oplagt rutine-forbedring allerede sidste år,
vil systemet stadig ikke svare herom, så slendrian forværres og
forværres.



Vi , der kan forklare problemerne skriftligt til de høje herrer på
Rådhuset, har en klar pligt til dette, og med de løfter, der gives
af "Ritt og hendes ritmestre", og det stigende antal millioner af
skattepenge, der forbruges, burde en anstændig hjælp kunne opstå, hvis
kritikerne er stædige nok i deres kamp for almenvellet.



Nørrebro-chefens bekymring for hjælpernes arbejdsmiljø er absurd.
Deres job er samme luksus som, hvad hjemmegående hustruer har
forlystet sig med i århundreder - ærinder, køkkenarbejde og let
rengøring. Nul slid, nul risiko.

Selvom jeg er gymnasielærer af den gamle skole og gerne giver dårlig
karakter, når præstationen er elendig, så har jeg idag ikke andre
magtmidler end mine milde ord til rådhuset - som forhåbenlig ikke
bliver ved med at være ligeglad med dem.

Fint at lokalavisen lader begge sider af sagen blive belyst, og derved
gør klart for alle, at intet tjener til kommunens undskyldning.



En britisk oplysningsfilosof (William Blake) skrev at "hvis den gale
bliver ved med sin galskab, bliver han til sidst viis", og
selvfølgelig skal man være overbærende med en afsporet kommune, men
hvor længe?

Med venlig hilsen Bo Warming