"Martin Bak" <m_bak@vip.stjert.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:dt2prb$1knt$1@newsbin.cybercity.dk...
> Sikkerheden i bilen er foretaget i fogedretten i forbindelse med sager fra
> kreditorer, der oprindeligt intet havde med bilen at gøre.
>
> Det offentliges pant i bilen er ligeledes i forbindelse med krav, her er
> udlægget dog bare foretaget af kommunens pantefoged.
I dette specifikke tilfælde gør det ingen forskel. Det offentlige er i sin
egenskab af kreditor sidestillet med de private. Rækkefølgen afgøres af,
hvem der først har foretaget sikringsakt, dvs. tinglyst deres pant i bilen.
Jeg kan give dig et lille eksempel for at illustrere, i hvilken forbindelse
det har betydning, hvordan pantet er opstået.
Vi har tre figurer:
A (som mangler penge, men ejer en bil)
B (som har masser af penge)
En bank som har lånt A 75.000 kroner, der på nuværende tidspunkt for længst
skulle have været betalt tilbage).
Vores ven A mangler penge og jamrer sin nød til B. B siger ja til at låne A
50.000 kroner mod at få pant i bilen. A og B indgår altså en aftale: A låner
de 50.000, B får pant i bilen. B er nu aftaleerhverver.
B ved ikke noget om, at han skal tinglyse sit pant for at det er har
retsvirkning. Derfor bliver B's pant aldrig tinglyst i bilbogen.
Nogle dage senere indkalder banken A til et møde for at spørge, hvornår de
får deres penge. A forklarer, at han ikke kan betale de 75000.... men banken
ved jo, at A ejer en bil, og spørger om han ikke kan sælge den.
-jamen, siger A til bankmanden, den har jeg givet B pant i, så den kan jeg
ikke bare sælge.
Nu har banken altså fået at vide, at B har pant i bilen. Banken er altså i
ond tro.
Bank har dog besluttet, at de vil have deres penge, koste hvad det vil. De
iværksætter derfor en retssag mod A. A dømmes til at betale og banken
foretager udlæg i bilen med hjælp fra fogedretten. Banken ved godt at pant
skal tinglyses, så det skynder de sig at gøre.
Få dage efter møder B en af sine gamle venner, der nu er jurastuderende. Han
fortæller B, at et pant skal tinglyses for at kunne gøres gældende overfor
andre kreditorer. B tinglyser nu sit pant... og opdager, at banken har været
hurtigere end ham.
- Jamen, siger B, "jeg aftalte mit pant før banken fik deres - og banken
vidste at jeg havde pant, så de var i ond tro. Jeg vil forrest i køen".
Hvem skal nu forrest i køen?
I dette tilfælde kommer banken forrest i køen. Reglerne er nemlig sådan, at
hvis en kreditor har opnået sit pant ved kreditorforfølgelse (ved rettens
hjælp), ja så er det ligemeget, om kreditor var i god eller ond tro. Det er
udelukkende tinglysningsdatoen, der har betydning.
Hvis nu historien havde været anderledes...
A låner først penge af B og giver ham pant i bilen. Aog B laver altså en
aftale og B er igen aftaleerhverver.
Derefter går han i banken og optager et banklån. Som sikkerhed stiller han
den del af bilen, som B ikke har pant i (dvs banken får at vide, at B har
pant i bilen). A og banken har altså lavet en frivillig aftale, så banken er
også aftaleerhverver.
ja så var historien endt anderledes. Selvom banken var hurtigst til at
tinglyse sit pant, var banken ikke i god tro - og må derfor acceptere at
blive placeret bagved B i rækkefølgen.
giver det nogenlunde mening?
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk