Hans Kjaergaard wrote:
> Som du også selv referer "Udenrigsministeren kan fastsætte
> regler...........".
> Spørg Udenrigsministeren/Udenrigsministeriet om han/de har fastsat
> nogle regler desangående, og i bekræftende fald, bed om ordlyden af
> disse.
O.k., jeg har netop stillet Udenrigsministeriet følgende spørgsmål
pr. email:
" Bangkok, den 05. februar 2006
Kære udenrigsministerium,
Vedr.: Ambassadevielse
Jeg er stødt på danske par, som under ferieophold i Thailand har
ønsket at blive gift på den danske Bangkok-ambassade, men som er
blevet afvist. Det har jeg undret mig over, idet Ægteskabslovens §
22, Stk. 2. siger følgende:
"Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og
konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet."
Jeg må derfor bede Udenrigsministeriet besvare følgende spørgsmål:
Kan et dansk par, som ferierer i udlandet, og som ønsker at blive
gift, forlange at blive viet på den danske ambassade i det
pågældende land?
Jeg vil gerne have oplyst ordlyden af de regler, udenrigsministeren
måtte have fastsat i henhold til den nævnte bestemmelse i
Ægteskabsloven.
Jeg er opmærksom på Udenrigsministeriets oplysninger på Internettet:
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/CivilretligeSpoergsmaal/IndgaaelseAfAegteskabIUdlandet/
De lider imidlertid af flere mangler, hvoriblandt den største er, at
der ikke står noget om nogen lovhjemmel.
Mindst én af oplysningerne forekommer mig at være fejlagtig:
"Ambassadevielser skal desuden være accepteret af opholdslandets
myndigheder, idet ægteskabets retsgyldighed ellers vil kunne anfægtes
af Civilretsdirektoratet."
Det kan ikke være rigtigt, at Civilretsdirektoratet i Danmark kan
bestride gyldigheden af en vielse, som er foretaget af en diplomatisk
eller konsulær tjenestemand, som udenrigsministeren har bemyndiget
hertil efter den nævnte bestemmelse i Ægteskabsloven, når
ægteskabsbetingelserne ellers er opfyldt, og for resten må det
fremmede land altid acceptere ambassadevielsen, hvis den af ambassaden
udstedte vielsesattest er legaliseret af den danske ambassade, og
ambassaden er akkrediteret i det fremmede land.
Når ambassaden ønsker at indblande det fremmede lands myndigheder i
vielsen af danske statsborgere i stedet for at foretage vielsen på
dansk på ambassaden, er den virkelige årsag hertil så ikke den, at
dette vil give anledning til en bunke ellers overflødigt
oversættelsesarbejde, som ambassademedarbejderne vil kidnappe og tjene
penge på?
Med venlig hilsen
Bent Jensen "