---

Nogle der er interesseret i dette. Er i Yemen i øjeblikket.

Martin

---

Martin skrev:
> Nogle der er interesseret i dette. Er i Yemen i øjeblikket.
>
> Martin
Det tror jeg ikke.
I stedet bør vi nok boykotte alle rejser til de islamiske lande,
bare for sådan lige at markere os, så de ikke bare tror, de skal
boykotte os, sådan som det nu er tilfældet.
De arabere forstå jo ikke en skid af vores demokratiske system,
da de er blevet undertrykt i årtusinder.
/Erling

---

Erling Simonsen skrev:

> I stedet bør vi nok boykotte alle rejser til de islamiske lande,
> bare for sådan lige at markere os, så de ikke bare tror, de skal
> boykotte os, sådan som det nu er tilfældet.
> De arabere forstå jo ikke en skid af vores demokratiske system,
> da de er blevet undertrykt i årtusinder.


*SUK*

---

> Det tror jeg ikke.
> I stedet bør vi nok boykotte alle rejser til de islamiske lande,
> bare for sådan lige at markere os, så de ikke bare tror, de skal
> boykotte os, sådan som det nu er tilfældet.
> De arabere forstå jo ikke en skid af vores demokratiske system,
> da de er blevet undertrykt i årtusinder.
> /Erling

*SUK* og OT!

/rt

---

Martin skrev:
> Nogle der er interesseret i dette. Er i Yemen i øjeblikket.


Ja, fortæl endelig.


Mvh

John

---

hvor i yemen er du?

har selv boet 5 år i aden og kunne godt tænke mig at høre lidt fra landet
der var mit hjem i slutningen af 80'erne.

mvh
jens
"Martin" <none@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:43db9ff5$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> Nogle der er interesseret i dette. Er i Yemen i øjeblikket.
>
> Martin

---

Uddrag af e-mail sendt til venner og familie. Er i Yemen for at indsamle
empiri til mit speciale som omhandler civilsamfundet i Yemen.

Det er i dag fredag og i morgen tager vi afsted til Yemen

Flyveturen fra København til Damaskus gik godt. Har efterhånden fløjet
en del gange til Mellemøsten og foruden forrige gang til Beirut var det
rart ikke at skulle lave et stop i enten Istanbul, Budapest, Milano,
eller Wien. Da vi ankom til Syrien var det første der slog mig, at
temperaturen var væsentligt varmere end Danmark, som vi lige var fløjet
fra et par timer forinden. Helt præcist var det over 4 gange så varmt,
da jeg havde lagt mærke til, at temperaturen i Danmark var 3 grader.
Temperaturforskellen er så lille, at man næsten ikke mærker nogen
forskel. Ved indflyvningen til Damaskus kunne vi se sne på bjergtoppene.
Glæder mig til at komme ned til rigtig varme på omkring 25-29 grader i
Sana’a
Det syriske bureaukrati er legendarisk. Havde helt glemt hvilken proces
man skulle igennem for at få sit visum. Bankens officielle vekselkurs er
54 syriske pund pr. dollar. Jeg ved ikke hvorfor, men i forbindelse med
køb af visum skal man veksle dollars eller euro, for derefter at få en
vekseludskrift, hvor man har købt frimærker til sit visum til kurs 28,
hvilket er under halvdelen af den officielle vekselkurs. Forstår ikke,
hvorfor de ikke bare sætter prisen op på visummet, i stedet for at gøre
turister sure over en åbenlys dårlig vekselkurs, som man er tvunget til
at anvende. Næste skridt i processen er så at stå i kø for at få sine
frimærker i sit pas og efterfølgende et stempel. Til denne proces skal
der bruges to offentligt ansatte. Første mand skriver passets data ind
på en computer. Når dette er gjort skrives samme data samt data fra en
seddel som man har udfyldt på forhånd ind i en bog. Efterfølgende puttes
frimærkerne ind i passet, disse stemples. Der tjekkes nogle gange frem
og tilbage. Man kan nu gå. Manden som har stået på sidelinien og
overvåget hele processen skal dog også lige se i passet. 3 gange bliver
passet tjekket, dobbelttjekket og trippeltjekket. Vi blev endvidere
sprunget over et par gange og ventede på at andre pas blev viseret.
Resultatet var, da vi kom ud for at hente vores bagage kørte denne ikke
engang på båndet mere, men smidt i et hjørne. Jeg holder utroligt meget
af Syrien, men viseringsprocessen har altid irriteret mig en smule,
fordi den er så ineffektiv og langsommelig.
Da vi ankom til Damaskus, var første prioritet at finde et sted at sove.
Valget var åbenlyst al-rabie, hvor jeg har boet før. Stedet er rigtig
hyggeligt med en klassisk Damaskusgård med springvand, træer og
lænestole. Desværre er det lidt for koldt at sidde i gården og drikke
the. Endvidere ligger stedet tæt på den gamle bydel i Damaskus.

Vi har indtil nu ikke har oplevet så meget. Dette skyldes bl.a. at samme
dag som jeg kom herned blev jeg rigtig forkølet. Både mandag og tirsdag
i Danmark havde jeg optakten til en influenza som heldigvis gik lidt i
sig selv onsdag (troede jeg!) men ved ankomsten til Damaskus meldte
sygdommen sin tilbagekomst. Sygdommes tilbagekomst skyldes helt sikkert,
at vores værelse er meget koldt. Det trækker ind igennem ruderne og
radiatoren varmer næsten ikke. Vi har derfor taget det stille og roligt.
Det er blevet til nogle gåture rundt i den gamle by, hvilket er rigtig
hyggeligt i sig selv. Damaskus emmer af en ubeskrivelig atmosfære som
alle burde oplevet. Duftene, lydene og synsindtrykkene er meget
forskellige fra Danmark – men alt i alt er det pragtfuldt at gå rundt
hernede

Udviklingen i Syrien sker med rasende fart. Hver gang jeg er hernede, er
der sket en masse siden sidste gang. Bl.a. er det denne gang muligt at
anvende trådløst internet. Første gang jeg var hernede, kunne man ikke
engang komme på internettet, fordi det var ikke tilladt. Det nyeste skud
på stammen i forhold til tidligere er helt sikkert, at det nu er muligt
at købe coca-cola, fanta og lignende. Tidligere blev disse varer smuglet
til Syrien fra Libanon – Varerne kunne købes, men til overpriser.
Endvidere er der nu kommet en Kentucky Fried Chicken. Et noget
amerikansk koncept som tilsyneladende har fået lov til at eksistere. Jeg
har hørt om en der tidligere forsøgte at starte en Kentucky Fried
Chicken i Syrien. Butikken var bygget og skulle til at åbne. Der var dog
det problem, at vedkommende ikke kunne sælge coca-cola eller Pepsi.
Derfor kunne han ikke få lov til at åbne butikken i KFC’s navn.
Løsningen for ejeren skulle eftersigende være at kalde den for Kuwaity
Fried Chicken :-

Den største forandring i forhold til de tidligere gange jeg har været
hernede er tilbagekomsten af den syriske nationalisme / patriotisme. De
første gange jeg var hernede var Hafez præsident. Han var genstand for
en dyrkelse, med billeder af ham overalt – i butikker, på bygninger og
bagruder af biler, på ægte diktaturvis. Da Hafez døde i 2000 og hans søn
Bashar tog over, havde denne angiveligt frabedt sig denne
persondyrkelse. Billederne af præsidenten forsvandt gradvis over årene.
Ikke at de var forsvundet sidste gang jeg var hernede, der var dog ikke
så mange som jeg havde set tidligere. Denne gang er det helt anderledes.
Bannere i bagruder af biler, det syriske flag hængt op langs lygtepæle
og sågar i den store souk hamadie er der store bannere med folkets
opbakning til præsidenten oversat til engelsk og fransk. Syrien føler
sig en smule presset internationalt i øjeblikket over deres involvering
mordet på Libanons Premierminister Rafiq Hariri samt USA’s beskyldninger
om, at Syrien lader oprørere frit gå over grænsen ind i Irak for at
bidrage til modstanden mod besættelsen.

Fredag forberedte vi os mest af alt til rejsen den kommende dag. Der
skulle pakkes, provianteres, samt laves de sidst e forberedelser til
vores interviewguide. Var stadig ikke blevet frisk, så vi sov længe og
lå og læste i sengen imens vi drak the.

Stod op kl 6.15 fredag. Havde på forhånd bestilt en taxi som skulle køre
os til lufthavnen. Desværre kom vi alt for tidligt (2 timer før). Vi
kunne ikke tjekke ind og fordrev meget af tiden med at sidde og se
arabiske musikvideoer og drikke the i afgangshallen. Check-in gik let og
smertefrit. Det største problem var snarere at finde ud af, hvilken gate
flyet gik fra. Ifølge skærmen skulle vi gå til gate 1, men når vi kom
ned til gate 1, sagde manden at her skulle vi skam ikke tjekke ind. Vi
skulle gå ovenpå. Han kunne dog ikke lige huske hvilken gate, men her
hvor han stod, gik flyet til Der Alzur. Efter et par gange frem og
tilbage, viste det sig at vi skulle gå til gate 2. Det var et rent held
at vi fandt ud af at vi pludselig skulle gå til gate 2. Flyveren, en
gammel Boeing 727-200 fløj os til Jeddah i Saudi Arabien. Lidt underligt
at mellemlande i et af de lande i verden som det skulle være allermest
svært at komme ind i som turist. Landet har nærmest ry for at være
umuligt at komme ind i, hvis ikke man er muslim og skal på Hajj. Vi
kunne ikke komme ud af maskinen, men landet så til vores forventning en
smule goldt og tørt ud. Var ikke overrasket. Lige Pt. bliver dette
skrevet i luften mellem Jeddah og Sana’a. Vi flyver over rødehavet og
til den ene side, kan vi se Saudi Arabien og til den anden side kan vi
se Sudan. De fleste mennesker stod af i Saudi Arabien og lige i
øjeblikket er vores største bekymring om vi kan få et visum når vi når
frem til Yemen. Har kontaktet den yemenitiske ambassaden i Haag, som
sagde at det ikke var noget problem eftersom vi var EU borgere og Yemen
ikke har nogen repræsentation i Danmark, men vi har lige fundet ud af,
at vores guidebog siger noget andet. Krydser vores fingre imens vi sige
inshallah.

Fordelen ved at have sin ibook med (som naturligvis skal bruges i en
studiemæssig sammenhæng), er at man kan skrive om hvad man oplever
undervejs.

Ligger nu i min seng på Taj Talha Hotel i den gamle by, Sana’a. Det
viste sig ikke at være noget problem at få et visa. Manden bag skranken
var meget flink. Sagde at vi skulle gå hen og veksle vores dollars til
yemeni Rialer. Desværre var der ikke nogen ved skranken. Fik ham
overtalt til at betale med dollars. Vi betalte 60 dollars pr. person.
Sedlerne røg direkte i hans lomme. Gad vide om de kommer op igen. Fik
med det samme kontakt til en taxa chauffør (Muhammad), som ville køre os
ind til vores hotel. Vi var dårligt kørt ind i bilen, før vi blev
tilbudt noget khat. Smagte en smule, men afstod ellers fra yderligere.
Yemen er så anderledes end alt hvad jeg har set. Bygningerne er
anderledes, befolkningen ser anderledes ud end i de andre mellemøstlige
lande jeg har været i. Folk går generelt traditionelt klædt. Kvinder i
sort hijab, som dækker alt andet end deres øjne. Mænd går i traditionelt
tøj, med rød- og hvidternede kefiriyaer. Stort set alle mændene går
rundt med deres berømte krumme knive i bæltet. På turen fra lufthavnen
til vores hotel, kunne vi se grupper af mænd som lå og tyggede khat.
Rimelig afslappet. Selv receptionisten som tjekkede os ind, havde
kinderne fyldt med khat, så de var ved at blive sprængt. Vi har fået det
bedste hotelværelse med den bedste udsigt. Vi bor på 5 sal i et af de
gamle ornamenterede huse. Udsigten er pragtfuld. I baggrunden høres
arabisk musik og man kan høre at børnene leger ude på gaden.

Dagens mål er at få sovet en smule, vandre rundt i byen, få noget at
spise, veksle penge og ikke mindst få sendt denne mail.

Glemte lige at nævne, at piloten sagde at der var 25 grader i Sana’a da
vi landede. Rart endelig at føle noget varme.

---

Har nu været i Yemen et par dage, og de første indtryk er efterhånden
ved at sætte sig. Som overskriften antyder, er det mest forskellige i
Yemen i forhold til andre arabiske lande, yemenitternes brug af khat.
Når man går på gaden, kan man ikke undgå at se en eller anden mand,
med den ene kind bugnende ud. Kinden er selvfølgelig fyldt med khat.
Bladene indtages i en jævn strøm, suppleret af nogle kæmpe
spytklatter. Det lyder sjovt når man taler med folk, fordi de har en
tendens til at mumle en smule, fordi de taler som om de har mad i
munden. Desuden sikker der synlige khatrester mellem deres tænder og
på læberne. Effekten af khat er heller ikke til at undgå at bemærke.
Det lader til at khat har to forskellige virkninger, som ellers er
hinandens modsætninger. Enten bliver folk enormt sløve (sidder/ligger)
på gaden, eller også bliver de overeksalterede og hyperaktive.
Forskellen må ligge i hvor langt henne de er i deres rus. Jeg har fået
fortalt, at khat indtages ikke kun pga rusen rusen. Der er et
væsentligt socialt element forbundet med indtagelsen. Det er ved
khattygningssessioner at vigtige beslutninger bliver truffet, aktuelle
politiske begiveenheder bliver diskuteret og lignende.


Sana'a er fantastisk, men det skrev jeg vist også i forrige mail.
Stemningen kan ikke rigtig sammenlignes med nogle af de andre arabiske
lande som jeg har været i. Landet er unikt. For det første skyldes det
selvfølgelig det smukke centrum, som er helt fantastisk. Hotellet vi
bor på har 7 etager og er over 400 år gammelt. Stort set alle husene
er bygget i samme stil, men der er dog variationer mellem husene i
form af forskellige højder, ornamenteringer og andre former for
udsmykning. Husene har samme lysebrunlige farvemønster og når man ser
husene fra afstand ligner det Manhattans skyline med bygninger i
forskellige højder. Paradoksalt at tænke på, at Sana'a nok er den
største modsætning til Manhattan. Selvom vi bor i et lands hovedstad
er fattigdommen udbredt. Man ser mange krøblinge, syge og gamle som
tigger på gaden. De skærer i hjertet når man passerer en enlig kvinde
på gaden, som sidder ved siden af sine 3 børn, som ligger og sover på
gaden. Selvom man måske umiddelbart ikke lige skulle tro det, ligger
Yemen på en 20. sidste plads, på FNs liste over human development
index. Hvis vi ser denne fattigdom i hovedstaden tør jeg ikke tænke på
hvordan det er ude på landet.

Jeg håber at vi får mulighed for at komme på nogle dagsrejser uden for
Sana'a, ikke for at se om folk nu virkelig er så fattige som vi tror,
snarere fordi at det skulle være så smukt. Yemens største
turistattraktion Ma'rib (hvor dronningen af Saba regerede) er desværre
udelukket på forhånd, selvom det kun ligger 150 km. fra Sana'a. Det er
for farligt at tage derud, da dette er en af Yemens mere urolige
provinser, hvor der er stor sandsynlighed for at blive kidnappet.
Alternativt kunne rigtig godt tænke mig enten at hike/trekke i
bjergene syd for Sana'a, komme ud til rødehavskysten eller se
terrassemarkerne op langs bjergskråningerne.

Vores hotel er dyrt og egentlig heller ikke særlig godt. Huset er et
af de gamle huse, det ligger i centrum, værelset er rigtig hyggeligt,
udsigten fra 5 sal er rigtig god, men der er IKKE noget varmt vand.
Selvom det er varmt, hjælper dette ikke rigtig på kuldechokket, når
man er tvunget til at gå ind under den kolde vandstråle. Min tid i bad
har i Yemen været minimal minutmæssigt. Maden i Yemen er
egentlig heller ikke særlig lækker. Frugt og grønt ser temmelig trist
ud, og der spiser ikke rigtig det samme som eks. i Syrien og Libanon.
Vi har stadig vores store madoplevelse til gode. Indtil nu har vi
spist mange sandwich med 'den leende ko' ost. Overordnet er
befolkningen heller ikke så imødekommende som de har været i de andre
arabiske lande. De har åbenbart ikke den store trang til at tale, og
er heller ikke specielt opsøgende.

Lige nu hvor jeg sidder og skriver, går strømmen endnu engang. Det gør
ikke så meget her til aften, men i går var det kritisk. Vi skulle
forberede morgendagens interviews, hvilket vi på forhånd vidste ville
tage tid. Vi blev mere og mere febrilske i takt med at
batteriindikatoren på min ibook talte procentvis ned. Når strømmen
går, starter folk på gaden at pifte og råbe. Ville ønske, at der i
stedet var strømafbrydelser præcis kl 5.30 om morgenen. Da jeg boede i
Damaskus var jeg vant til at der blev kaldt til bøn fra den
nærliggende moske. Bønnen i Damaskus var helt sikkert et bånd eller en
cd. Her i Yemen, eller i hvert fald i den nærliggende moske er det
anderledes. De har en særdeles insisterende imam som har en tendens
til at vække en om morgenen. Tror at jeg vågner fordi han prøver at
overdøve de nærliggende moskeer (som ligger tæt her i dette område). I
min halvdøsige tilstand hører jeg det som VÅGN OP, VÅGN OP, VÅGN NU OP
FOR POKKER!. Der ligger mange apoteker i Sana'a og vi har efterhånden
været inde i en del af dem. Ørepropper eksisterer ikke her.

Der er nu gået endnu nogle dage og vi har efterhånden været i Yemen i
en uge. Vi er nu vant til at være her, og begynder så småt at kende
vores vej rundt i byen. Vi er stoppet med at bruge taxi for at komme
rundt, istedet anvender vi de lokale minibusser. Vi har været på
kontoret dagligt og har i det hele taget ikke oplevet så meget, udover
det faglige. Indtil videre har vi fundet ud af, at Sana'a er dødsyg om
aftenen. Her er simpelthen ikke noget at foretage sig efter
solnedgang. Vi har været i souk'en næsten hver aften og det er ikke
længere så spændende. Alternativt kan man gå ind til den nye by, men
der sker heller ikke særlig meget, for ikke at sige ingen ting. Er
begyndt at få en temmelig rastløs følelse, når solen er gået ned –
hvad skal jeg mon lave i aften? Har på nuværende tidspunkt pløjet mig
igennem en halv John Irving bog på 600 sider, imens jeg har været i
Yemen, og det er vel og mærke kun aftenlæsning. Kulinarisk har vi
stadig vores første gode måltid til gode, højdepunktet har indtil nu,
hvor pinligt det end lyder, været et besøg på en Kentucky Fried
Chicken (fortæller måske noget om madstandarden). Katja bærer sit slør
hver gang vi går ud. Vi har erfaret at menneskerne ikke kigger lige så
meget, men endnu vigtigere er det, at folk lader til at respektere
hende mere. Yemen er meget religiøst, og meget mere religiøst end de
andre arabiske lande jeg har været i. Kvinderne går helt tildækkede i
sort tøj. Det eneste man kan se af dem er et par sandaler og øjnene.
Nogle har sågar også slør over øjnene, således man ingen ting kan se.
Det er straks mere liberalt for mændenes vedkommende. Fælles for deres
beklædning er dog den obligatoriske Jambaya, som sidder i bæltet.
Nogle går med almindelig tøj (efter vestlige standarder) men
størstedelen har en kefria om hovedet og en bomuldsagtig dragt.

Idag har vi endelig været ude af Sana'a. Turen gik til Wadi Dahr. (Rock
Palace). Vi kom ikke helt hen til paladset, da han i mellemtiden
foreslog at vi skulle tage ud til noget der hedder Kawkaban. Byen er
kendt for sit citadel med omkringliggende borgmur og sin placering på
en bjergtop. Vi var virkelig højt oppe, da vi kunne mærke på vores
vejrtrækning at iltindholdet faldt. Vores udgangspunkt for turen var
Sana'a, som i forvejen ligger i over 2000 meters højde. Byen var
interessant men ikke overvældende, udsigten fra bjergtoppen
kompenserede for dette. Det største problem for samfundet i byen (og
Yemen generelt) er manglen på vand. Dog er det et kæmpe problem i
netop denne by, hvor befolkningen var nødt til at hente sit vand i
nogle reservoir med temmelig ulækkert vand. Vores indtryk af Yemen
uden for Sana'a er udbredt grad af fattigdom som forventet. Vores
chauffør knyttede en sjov kommentar til yemeniternes khat forbrug. Når
folk var påvirkede af khat, kunne de ikke sove – og hvad andet kan man
lave når man ikke kan sove, end at lave børn – khat er således måske
grunden til en fødselsrate på 6,2 børn pr. kvinde. Måske en
betragtning vi kunne bruge i vores analyse af Oxfams genderprogram.
Efter vores tur, var vi dog nødt til at tage tilbage på kontoret. En
skam når solen skinner, man er i et fremmed land og gerne vil opleve
en masse.

De næste par dage kommer også til at stå i arbejdets tegn. I Yemen
holder man weekend torsdag og fredag så vi har ikke haft mulighed for
at fortsætte med vores interviews i disse dage. Umiddelbart ser det ud
til, at vi kommer til at forlænge vores ophold med minimum 4 dage.
Ændringen af problemstillingen har betydet at vi har brugt tid på at
tilrette det hele den nye problemstilling og dermed er kommet bagud i
forhold til vores plan. Jeg håber dog, at vi senest rejser til Syrien
onsdag d. 8. Jeg vil meget nødig gå glip af en weekend med ski og
bytur i Beirut, samtidig med at jeg også gerne vil være i Beirut d.
14, som er 1. års dagen for mordet på Premierminister Rafiq Hariri.
Efter d. 14 vil vi efter planen tage tilbage til Syrien og bruge de
sidste par dage der.

Har nu fået løst problemet med det kolde vand. Efter instruktion af
hotelværten viste det sig, at den røde farve på håndtaget var koldt
vand og omvendt – duh!

Puha, det blev til en lang rejsemail, på trods af, at vi i
virkeligheden ikke har oplevet så meget. Måske forsøger jeg bare at
skrive mig ud af kedsomheden om aftenen!

Rejsehilsner

---

Et par spændende beretninger - især i denne tid med boykot,
profettegninger og flagafbrændinger.

Kan du beskrive hvordan situationen opleves på stedet og om du har taget
nogen forholdsregler rent sikkerhedsmæssigt?

/michael




Martin wrote:
> Har nu været i Yemen et par dage, og de første indtryk er efterhånden
> ved at sætte sig. Som overskriften antyder, er det mest forskellige i
> Yemen i forhold til andre arabiske lande, yemenitternes brug af khat.
> Når man går på gaden, kan man ikke undgå at se en eller anden mand,
> med den ene kind bugnende ud. Kinden er selvfølgelig fyldt med khat.
> Bladene indtages i en jævn strøm, suppleret af nogle kæmpe
> spytklatter. Det lyder sjovt når man taler med folk, fordi de har en
> tendens til at mumle en smule, fordi de taler som om de har mad i
> munden. Desuden sikker der synlige khatrester mellem deres tænder og
> på læberne. Effekten af khat er heller ikke til at undgå at bemærke.
> Det lader til at khat har to forskellige virkninger, som ellers er
> hinandens modsætninger. Enten bliver folk enormt sløve (sidder/ligger)
> på gaden, eller også bliver de overeksalterede og hyperaktive.
> Forskellen må ligge i hvor langt henne de er i deres rus. Jeg har fået
> fortalt, at khat indtages ikke kun pga rusen rusen. Der er et
> væsentligt socialt element forbundet med indtagelsen. Det er ved
> khattygningssessioner at vigtige beslutninger bliver truffet, aktuelle
> politiske begiveenheder bliver diskuteret og lignende.
>
>
> Sana'a er fantastisk, men det skrev jeg vist også i forrige mail.
> Stemningen kan ikke rigtig sammenlignes med nogle af de andre arabiske
> lande som jeg har været i. Landet er unikt. For det første skyldes det
> selvfølgelig det smukke centrum, som er helt fantastisk. Hotellet vi
> bor på har 7 etager og er over 400 år gammelt. Stort set alle husene
> er bygget i samme stil, men der er dog variationer mellem husene i
> form af forskellige højder, ornamenteringer og andre former for
> udsmykning. Husene har samme lysebrunlige farvemønster og når man ser
> husene fra afstand ligner det Manhattans skyline med bygninger i
> forskellige højder. Paradoksalt at tænke på, at Sana'a nok er den
> største modsætning til Manhattan. Selvom vi bor i et lands hovedstad
> er fattigdommen udbredt. Man ser mange krøblinge, syge og gamle som
> tigger på gaden. De skærer i hjertet når man passerer en enlig kvinde
> på gaden, som sidder ved siden af sine 3 børn, som ligger og sover på
> gaden. Selvom man måske umiddelbart ikke lige skulle tro det, ligger
> Yemen på en 20. sidste plads, på FNs liste over human development
> index. Hvis vi ser denne fattigdom i hovedstaden tør jeg ikke tænke på
> hvordan det er ude på landet.
>
> Jeg håber at vi får mulighed for at komme på nogle dagsrejser uden for
> Sana'a, ikke for at se om folk nu virkelig er så fattige som vi tror,
> snarere fordi at det skulle være så smukt. Yemens største
> turistattraktion Ma'rib (hvor dronningen af Saba regerede) er desværre
> udelukket på forhånd, selvom det kun ligger 150 km. fra Sana'a. Det er
> for farligt at tage derud, da dette er en af Yemens mere urolige
> provinser, hvor der er stor sandsynlighed for at blive kidnappet.
> Alternativt kunne rigtig godt tænke mig enten at hike/trekke i
> bjergene syd for Sana'a, komme ud til rødehavskysten eller se
> terrassemarkerne op langs bjergskråningerne.
>
> Vores hotel er dyrt og egentlig heller ikke særlig godt. Huset er et
> af de gamle huse, det ligger i centrum, værelset er rigtig hyggeligt,
> udsigten fra 5 sal er rigtig god, men der er IKKE noget varmt vand.
> Selvom det er varmt, hjælper dette ikke rigtig på kuldechokket, når
> man er tvunget til at gå ind under den kolde vandstråle. Min tid i bad
> har i Yemen været minimal minutmæssigt. Maden i Yemen er
> egentlig heller ikke særlig lækker. Frugt og grønt ser temmelig trist
> ud, og der spiser ikke rigtig det samme som eks. i Syrien og Libanon.
> Vi har stadig vores store madoplevelse til gode. Indtil nu har vi
> spist mange sandwich med 'den leende ko' ost. Overordnet er
> befolkningen heller ikke så imødekommende som de har været i de andre
> arabiske lande. De har åbenbart ikke den store trang til at tale, og
> er heller ikke specielt opsøgende.
>
> Lige nu hvor jeg sidder og skriver, går strømmen endnu engang. Det gør
> ikke så meget her til aften, men i går var det kritisk. Vi skulle
> forberede morgendagens interviews, hvilket vi på forhånd vidste ville
> tage tid. Vi blev mere og mere febrilske i takt med at
> batteriindikatoren på min ibook talte procentvis ned. Når strømmen
> går, starter folk på gaden at pifte og råbe. Ville ønske, at der i
> stedet var strømafbrydelser præcis kl 5.30 om morgenen. Da jeg boede i
> Damaskus var jeg vant til at der blev kaldt til bøn fra den
> nærliggende moske. Bønnen i Damaskus var helt sikkert et bånd eller en
> cd. Her i Yemen, eller i hvert fald i den nærliggende moske er det
> anderledes. De har en særdeles insisterende imam som har en tendens
> til at vække en om morgenen. Tror at jeg vågner fordi han prøver at
> overdøve de nærliggende moskeer (som ligger tæt her i dette område). I
> min halvdøsige tilstand hører jeg det som VÅGN OP, VÅGN OP, VÅGN NU OP
> FOR POKKER!. Der ligger mange apoteker i Sana'a og vi har efterhånden
> været inde i en del af dem. Ørepropper eksisterer ikke her.
>
> Der er nu gået endnu nogle dage og vi har efterhånden været i Yemen i
> en uge. Vi er nu vant til at være her, og begynder så småt at kende
> vores vej rundt i byen. Vi er stoppet med at bruge taxi for at komme
> rundt, istedet anvender vi de lokale minibusser. Vi har været på
> kontoret dagligt og har i det hele taget ikke oplevet så meget, udover
> det faglige. Indtil videre har vi fundet ud af, at Sana'a er dødsyg om
> aftenen. Her er simpelthen ikke noget at foretage sig efter
> solnedgang. Vi har været i souk'en næsten hver aften og det er ikke
> længere så spændende. Alternativt kan man gå ind til den nye by, men
> der sker heller ikke særlig meget, for ikke at sige ingen ting. Er
> begyndt at få en temmelig rastløs følelse, når solen er gået ned –
> hvad skal jeg mon lave i aften? Har på nuværende tidspunkt pløjet mig
> igennem en halv John Irving bog på 600 sider, imens jeg har været i
> Yemen, og det er vel og mærke kun aftenlæsning. Kulinarisk har vi
> stadig vores første gode måltid til gode, højdepunktet har indtil nu,
> hvor pinligt det end lyder, været et besøg på en Kentucky Fried
> Chicken (fortæller måske noget om madstandarden). Katja bærer sit slør
> hver gang vi går ud. Vi har erfaret at menneskerne ikke kigger lige så
> meget, men endnu vigtigere er det, at folk lader til at respektere
> hende mere. Yemen er meget religiøst, og meget mere religiøst end de
> andre arabiske lande jeg har været i. Kvinderne går helt tildækkede i
> sort tøj. Det eneste man kan se af dem er et par sandaler og øjnene.
> Nogle har sågar også slør over øjnene, således man ingen ting kan se.
> Det er straks mere liberalt for mændenes vedkommende. Fælles for deres
> beklædning er dog den obligatoriske Jambaya, som sidder i bæltet.
> Nogle går med almindelig tøj (efter vestlige standarder) men
> størstedelen har en kefria om hovedet og en bomuldsagtig dragt.
>
> Idag har vi endelig været ude af Sana'a. Turen gik til Wadi Dahr. (Rock
> Palace). Vi kom ikke helt hen til paladset, da han i mellemtiden
> foreslog at vi skulle tage ud til noget der hedder Kawkaban. Byen er
> kendt for sit citadel med omkringliggende borgmur og sin placering på
> en bjergtop. Vi var virkelig højt oppe, da vi kunne mærke på vores
> vejrtrækning at iltindholdet faldt. Vores udgangspunkt for turen var
> Sana'a, som i forvejen ligger i over 2000 meters højde. Byen var
> interessant men ikke overvældende, udsigten fra bjergtoppen
> kompenserede for dette. Det største problem for samfundet i byen (og
> Yemen generelt) er manglen på vand. Dog er det et kæmpe problem i
> netop denne by, hvor befolkningen var nødt til at hente sit vand i
> nogle reservoir med temmelig ulækkert vand. Vores indtryk af Yemen
> uden for Sana'a er udbredt grad af fattigdom som forventet. Vores
> chauffør knyttede en sjov kommentar til yemeniternes khat forbrug. Når
> folk var påvirkede af khat, kunne de ikke sove – og hvad andet kan man
> lave når man ikke kan sove, end at lave børn – khat er således måske
> grunden til en fødselsrate på 6,2 børn pr. kvinde. Måske en
> betragtning vi kunne bruge i vores analyse af Oxfams genderprogram.
> Efter vores tur, var vi dog nødt til at tage tilbage på kontoret. En
> skam når solen skinner, man er i et fremmed land og gerne vil opleve
> en masse.
>
> De næste par dage kommer også til at stå i arbejdets tegn. I Yemen
> holder man weekend torsdag og fredag så vi har ikke haft mulighed for
> at fortsætte med vores interviews i disse dage. Umiddelbart ser det ud
> til, at vi kommer til at forlænge vores ophold med minimum 4 dage.
> Ændringen af problemstillingen har betydet at vi har brugt tid på at
> tilrette det hele den nye problemstilling og dermed er kommet bagud i
> forhold til vores plan. Jeg håber dog, at vi senest rejser til Syrien
> onsdag d. 8. Jeg vil meget nødig gå glip af en weekend med ski og
> bytur i Beirut, samtidig med at jeg også gerne vil være i Beirut d.
> 14, som er 1. års dagen for mordet på Premierminister Rafiq Hariri.
> Efter d. 14 vil vi efter planen tage tilbage til Syrien og bruge de
> sidste par dage der.
>
> Har nu fået løst problemet med det kolde vand. Efter instruktion af
> hotelværten viste det sig, at den røde farve på håndtaget var koldt
> vand og omvendt – duh!
>
> Puha, det blev til en lang rejsemail, på trods af, at vi i
> virkeligheden ikke har oplevet så meget. Måske forsøger jeg bare at
> skrive mig ud af kedsomheden om aftenen!
>
> Rejsehilsner

---

Egentlig er det OK hernede. Vi har siden sagen kom frem kaldt os enten
tyskere eller svenskere. Når vi har sagt dette er der ingen problemer
overhovedet. Selvom landene ligger tæt på Danmark nævner de sagen.

Det hele eskalerede i fredags. Sagen blev nævnt ved fredagsbønnen
fredag, taget op i parlamentet lørdag, og samtidig sendte det nationale
mobilselskab en SMS ud til alle deres abonnementer om boykot af danske
varer.

Kontoret som vi har fået lov til at låne, er lukket indtil på lørdag. En
lokalmedarbejder var blevet truet, samt der havde været trusler mod
kontoret.

Hotelejeren har opfordret os til at holde vores nationalitet hemmelig.
Før sagen kom frem havde vi aftalt med en taxa chauffør vi havde kørt
med, at vi ville ringe til ham og bruge ham en hel dag. Dette gjorde vi
i dag, men nu ville han ikke længere køre rundt med os, han smækkede
røret på.

I dag skulle vi købe nogle batterier. Vi overhørte at de andre kunder
spurgte om forskellige produkter var danske.

imorgen kommer der en kæmpe demonstration foran UNDPs kontor. Heldigvis
er det danske kontor forholdsvist ukendt, så demonstrationen kommer nok
ikke denne vej. For en sikkerhedsskyld kommer vi dog ikke over på det
danske kontor i morgen, hvis der nu er en i mængden som ved at kontoret
eksisterer.

Har læst hvor voldsomt det har været omkring i de andre lande, men her
er det altså ok, så længe man ikke nævner sin oprindelse. Det lader ikke
til at det er ved at gå ud over europæere i det hele taget.

Tager til Syrien lørdag, og måske efterfølgende til Libanon, afhængig af
situationen.

En skam at sagen skulle komme nu, hvor man er nede for at indsamle
empiri til sit speciale.

Martin


michael wrote:
> Et par spændende beretninger - især i denne tid med boykot,
> profettegninger og flagafbrændinger.
>
> Kan du beskrive hvordan situationen opleves på stedet og om du har taget
> nogen forholdsregler rent sikkerhedsmæssigt?
>
> /michael
>
>
>
>
> Martin wrote:
>
>> Har nu været i Yemen et par dage, og de første indtryk er efterhånden
>> ved at sætte sig. Som overskriften antyder, er det mest forskellige i
>> Yemen i forhold til andre arabiske lande, yemenitternes brug af khat.
>> Når man går på gaden, kan man ikke undgå at se en eller anden mand,
>> med den ene kind bugnende ud. Kinden er selvfølgelig fyldt med khat.
>> Bladene indtages i en jævn strøm, suppleret af nogle kæmpe
>> spytklatter. Det lyder sjovt når man taler med folk, fordi de har en
>> tendens til at mumle en smule, fordi de taler som om de har mad i
>> munden. Desuden sikker der synlige khatrester mellem deres tænder og
>> på læberne. Effekten af khat er heller ikke til at undgå at bemærke.
>> Det lader til at khat har to forskellige virkninger, som ellers er
>> hinandens modsætninger. Enten bliver folk enormt sløve (sidder/ligger)
>> på gaden, eller også bliver de overeksalterede og hyperaktive.
>> Forskellen må ligge i hvor langt henne de er i deres rus. Jeg har fået
>> fortalt, at khat indtages ikke kun pga rusen rusen. Der er et
>> væsentligt socialt element forbundet med indtagelsen. Det er ved
>> khattygningssessioner at vigtige beslutninger bliver truffet, aktuelle
>> politiske begiveenheder bliver diskuteret og lignende.
>>
>>
>> Sana'a er fantastisk, men det skrev jeg vist også i forrige mail.
>> Stemningen kan ikke rigtig sammenlignes med nogle af de andre arabiske
>> lande som jeg har været i. Landet er unikt. For det første skyldes det
>> selvfølgelig det smukke centrum, som er helt fantastisk. Hotellet vi
>> bor på har 7 etager og er over 400 år gammelt. Stort set alle husene
>> er bygget i samme stil, men der er dog variationer mellem husene i
>> form af forskellige højder, ornamenteringer og andre former for
>> udsmykning. Husene har samme lysebrunlige farvemønster og når man ser
>> husene fra afstand ligner det Manhattans skyline med bygninger i
>> forskellige højder. Paradoksalt at tænke på, at Sana'a nok er den
>> største modsætning til Manhattan. Selvom vi bor i et lands hovedstad
>> er fattigdommen udbredt. Man ser mange krøblinge, syge og gamle som
>> tigger på gaden. De skærer i hjertet når man passerer en enlig kvinde
>> på gaden, som sidder ved siden af sine 3 børn, som ligger og sover på
>> gaden. Selvom man måske umiddelbart ikke lige skulle tro det, ligger
>> Yemen på en 20. sidste plads, på FNs liste over human development
>> index. Hvis vi ser denne fattigdom i hovedstaden tør jeg ikke tænke på
>> hvordan det er ude på landet.
>>
>> Jeg håber at vi får mulighed for at komme på nogle dagsrejser uden for
>> Sana'a, ikke for at se om folk nu virkelig er så fattige som vi tror,
>> snarere fordi at det skulle være så smukt. Yemens største
>> turistattraktion Ma'rib (hvor dronningen af Saba regerede) er desværre
>> udelukket på forhånd, selvom det kun ligger 150 km. fra Sana'a. Det er
>> for farligt at tage derud, da dette er en af Yemens mere urolige
>> provinser, hvor der er stor sandsynlighed for at blive kidnappet.
>> Alternativt kunne rigtig godt tænke mig enten at hike/trekke i
>> bjergene syd for Sana'a, komme ud til rødehavskysten eller se
>> terrassemarkerne op langs bjergskråningerne.
>>
>> Vores hotel er dyrt og egentlig heller ikke særlig godt. Huset er et
>> af de gamle huse, det ligger i centrum, værelset er rigtig hyggeligt,
>> udsigten fra 5 sal er rigtig god, men der er IKKE noget varmt vand.
>> Selvom det er varmt, hjælper dette ikke rigtig på kuldechokket, når
>> man er tvunget til at gå ind under den kolde vandstråle. Min tid i bad
>> har i Yemen været minimal minutmæssigt. Maden i Yemen er
>> egentlig heller ikke særlig lækker. Frugt og grønt ser temmelig trist
>> ud, og der spiser ikke rigtig det samme som eks. i Syrien og Libanon.
>> Vi har stadig vores store madoplevelse til gode. Indtil nu har vi
>> spist mange sandwich med 'den leende ko' ost. Overordnet er
>> befolkningen heller ikke så imødekommende som de har været i de andre
>> arabiske lande. De har åbenbart ikke den store trang til at tale, og
>> er heller ikke specielt opsøgende.
>>
>> Lige nu hvor jeg sidder og skriver, går strømmen endnu engang. Det gør
>> ikke så meget her til aften, men i går var det kritisk. Vi skulle
>> forberede morgendagens interviews, hvilket vi på forhånd vidste ville
>> tage tid. Vi blev mere og mere febrilske i takt med at
>> batteriindikatoren på min ibook talte procentvis ned. Når strømmen
>> går, starter folk på gaden at pifte og råbe. Ville ønske, at der i
>> stedet var strømafbrydelser præcis kl 5.30 om morgenen. Da jeg boede i
>> Damaskus var jeg vant til at der blev kaldt til bøn fra den
>> nærliggende moske. Bønnen i Damaskus var helt sikkert et bånd eller en
>> cd. Her i Yemen, eller i hvert fald i den nærliggende moske er det
>> anderledes. De har en særdeles insisterende imam som har en tendens
>> til at vække en om morgenen. Tror at jeg vågner fordi han prøver at
>> overdøve de nærliggende moskeer (som ligger tæt her i dette område). I
>> min halvdøsige tilstand hører jeg det som VÅGN OP, VÅGN OP, VÅGN NU OP
>> FOR POKKER!. Der ligger mange apoteker i Sana'a og vi har efterhånden
>> været inde i en del af dem. Ørepropper eksisterer ikke her.
>>
>> Der er nu gået endnu nogle dage og vi har efterhånden været i Yemen i
>> en uge. Vi er nu vant til at være her, og begynder så småt at kende
>> vores vej rundt i byen. Vi er stoppet med at bruge taxi for at komme
>> rundt, istedet anvender vi de lokale minibusser. Vi har været på
>> kontoret dagligt og har i det hele taget ikke oplevet så meget, udover
>> det faglige. Indtil videre har vi fundet ud af, at Sana'a er dødsyg om
>> aftenen. Her er simpelthen ikke noget at foretage sig efter
>> solnedgang. Vi har været i souk'en næsten hver aften og det er ikke
>> længere så spændende. Alternativt kan man gå ind til den nye by, men
>> der sker heller ikke særlig meget, for ikke at sige ingen ting. Er
>> begyndt at få en temmelig rastløs følelse, når solen er gået ned –
>> hvad skal jeg mon lave i aften? Har på nuværende tidspunkt pløjet mig
>> igennem en halv John Irving bog på 600 sider, imens jeg har været i
>> Yemen, og det er vel og mærke kun aftenlæsning. Kulinarisk har vi
>> stadig vores første gode måltid til gode, højdepunktet har indtil nu,
>> hvor pinligt det end lyder, været et besøg på en Kentucky Fried
>> Chicken (fortæller måske noget om madstandarden). Katja bærer sit slør
>> hver gang vi går ud. Vi har erfaret at menneskerne ikke kigger lige så
>> meget, men endnu vigtigere er det, at folk lader til at respektere
>> hende mere. Yemen er meget religiøst, og meget mere religiøst end de
>> andre arabiske lande jeg har været i. Kvinderne går helt tildækkede i
>> sort tøj. Det eneste man kan se af dem er et par sandaler og øjnene.
>> Nogle har sågar også slør over øjnene, således man ingen ting kan se.
>> Det er straks mere liberalt for mændenes vedkommende. Fælles for deres
>> beklædning er dog den obligatoriske Jambaya, som sidder i bæltet.
>> Nogle går med almindelig tøj (efter vestlige standarder) men
>> størstedelen har en kefria om hovedet og en bomuldsagtig dragt.
>>
>> Idag har vi endelig været ude af Sana'a. Turen gik til Wadi Dahr. (Rock
>> Palace). Vi kom ikke helt hen til paladset, da han i mellemtiden
>> foreslog at vi skulle tage ud til noget der hedder Kawkaban. Byen er
>> kendt for sit citadel med omkringliggende borgmur og sin placering på
>> en bjergtop. Vi var virkelig højt oppe, da vi kunne mærke på vores
>> vejrtrækning at iltindholdet faldt. Vores udgangspunkt for turen var
>> Sana'a, som i forvejen ligger i over 2000 meters højde. Byen var
>> interessant men ikke overvældende, udsigten fra bjergtoppen
>> kompenserede for dette. Det største problem for samfundet i byen (og
>> Yemen generelt) er manglen på vand. Dog er det et kæmpe problem i
>> netop denne by, hvor befolkningen var nødt til at hente sit vand i
>> nogle reservoir med temmelig ulækkert vand. Vores indtryk af Yemen
>> uden for Sana'a er udbredt grad af fattigdom som forventet. Vores
>> chauffør knyttede en sjov kommentar til yemeniternes khat forbrug. Når
>> folk var påvirkede af khat, kunne de ikke sove – og hvad andet kan man
>> lave når man ikke kan sove, end at lave børn – khat er således måske
>> grunden til en fødselsrate på 6,2 børn pr. kvinde. Måske en
>> betragtning vi kunne bruge i vores analyse af Oxfams genderprogram.
>> Efter vores tur, var vi dog nødt til at tage tilbage på kontoret. En
>> skam når solen skinner, man er i et fremmed land og gerne vil opleve
>> en masse.
>>
>> De næste par dage kommer også til at stå i arbejdets tegn. I Yemen
>> holder man weekend torsdag og fredag så vi har ikke haft mulighed for
>> at fortsætte med vores interviews i disse dage. Umiddelbart ser det ud
>> til, at vi kommer til at forlænge vores ophold med minimum 4 dage.
>> Ændringen af problemstillingen har betydet at vi har brugt tid på at
>> tilrette det hele den nye problemstilling og dermed er kommet bagud i
>> forhold til vores plan. Jeg håber dog, at vi senest rejser til Syrien
>> onsdag d. 8. Jeg vil meget nødig gå glip af en weekend med ski og
>> bytur i Beirut, samtidig med at jeg også gerne vil være i Beirut d.
>> 14, som er 1. års dagen for mordet på Premierminister Rafiq Hariri.
>> Efter d. 14 vil vi efter planen tage tilbage til Syrien og bruge de
>> sidste par dage der.
>>
>> Har nu fået løst problemet med det kolde vand. Efter instruktion af
>> hotelværten viste det sig, at den røde farve på håndtaget var koldt
>> vand og omvendt – duh!
>>
>> Puha, det blev til en lang rejsemail, på trods af, at vi i
>> virkeligheden ikke har oplevet så meget. Måske forsøger jeg bare at
>> skrive mig ud af kedsomheden om aftenen!
>>
>> Rejsehilsner