---

Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet (bor
på kollegie).

Jeg har en bærbar og en stationær computer som jeg har forbundet til en
router. Hvis jeg har startet winXP på begge maskiner kan jeg på den ene
maskine nøjes med at lave én SSH forbindelse og så kan jeg fint være på
nettet med begge maskiner.

Hvis jeg starter Ubuntu linux op på en af maskinerne og den anden er slukket
(for at gøre det så overskueligt som muligt) så kan jeg godt oprette en SSH
forbindelse og også komme på nettet, men det tager meget lang tid at finde
sider. Og i synaptic er der servere som jeg slet ikke kan oprette
forbindelse til, hvilket ikke var noget problem hvis jeg bare forbandt
computeren direkte til internet forbindelsen.

Hvad kan årsagen være til at internettet går så meget langsommere hvis jeg
forbinder igennem en router og i nogen tilfælde slet ikke dur?

Mvh
Johs

---

"johs32" <fff@sd.com> wrote:

>Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet (bor
>på kollegie).

Den skal vi lige have ind med skeer

Hvorfor pokker skal du bruge SSH for at komme på internettet ????




<mlr>

--

Af alle seksuelle afvigelser er afholdenhed dog den mest besynderlige..

---

Michael Rasmussen <mic@NO_SPAMdou.dk> skrev 2006-02-20:
> "johs32" <fff@sd.com> wrote:
>
>>Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet (bor
>>på kollegie).
>
> Den skal vi lige have ind med skeer
>
> Hvorfor pokker skal du bruge SSH for at komme på internettet ????

Det er praksis på nogle kollegier at man skal authenticere sig selv før man
kan bruge forbindelsen.

Thomas

--

---

Thomas S. Iversen wrote:

> Michael Rasmussen <mic@NO_SPAMdou.dk> skrev 2006-02-20:
>> "johs32" <fff@sd.com> wrote:
>>
>>>Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet
>>>(bor på kollegie).
>>
>> Den skal vi lige have ind med skeer
>>
>> Hvorfor pokker skal du bruge SSH for at komme på internettet ????
>
> Det er praksis på nogle kollegier at man skal authenticere sig selv før
> man kan bruge forbindelsen.
>
> Thomas
>
> --


Problemet er ikke at jeg ikke kan komme på. Det går bare meget lang tid med
at finde sider når jeg endelig er på hvis jeg bruger min router. Dropper
jeg routeren og bare gør som jeg altid har gjort fungere det uplåklageligt.

Mvh
JOhs

---

"Michael Rasmussen" <mic@NO_SPAMdou.dk> skrev i en meddelelse
news:bv0kv1logvctsjdst6ortq7d3kainrbv2i@4ax.com...
> "johs32" <fff@sd.com> wrote:
>
>>Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet
>>(bor
>>på kollegie).
>
> Den skal vi lige have ind med skeer
>
> Hvorfor pokker skal du bruge SSH for at komme på internettet ????


Aner det ikke men sådan er det bare og der er ikke alternativer. Nogen ideer
til hvordan jeg fået nettet til at fungere ordentligt i Ubuntu?

---

"johs32" <fff@sd.com> writes:

> Aner det ikke men sådan er det bare og der er ikke alternativer. Nogen ideer
> til hvordan jeg fået nettet til at fungere ordentligt i Ubuntu?

ssh modsvarer putty under Ubuntu.

Hvis du hitter ud af hvordan du gør manuelt, hjælper vi dig med at
strikke et script sammen.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2vev9n2u0.fsf@luhmann.netc.dk...
> "johs32" <fff@sd.com> writes:
>
>> Aner det ikke men sådan er det bare og der er ikke alternativer. Nogen
>> ideer
>> til hvordan jeg fået nettet til at fungere ordentligt i Ubuntu?
>
> ssh modsvarer putty under Ubuntu.
>
> Hvis du hitter ud af hvordan du gør manuelt, hjælper vi dig med at
> strikke et script sammen.

Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en shell
og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet er
bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed at
finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
downloade en fil så sker det med normal hastighed.

Dog har jeg stadig problemer med synaptic, hvilket jeg ikke har hvis jeg
dropper at gå igennem routeren.

---

"johs32" <fff@sd.com> writes:

> Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en shell
> og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet er
> bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed at
> finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
> downloade en fil så sker det med normal hastighed.

Jeg kan overhovedet ikke genkende din problemstilling.

Hvis jeg skal have en chance for at hjælpe dig må du diske op med
meget mere information.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu28xs5n060.fsf@luhmann.netc.dk...
> "johs32" <fff@sd.com> writes:
>
>> Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en
>> shell
>> og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet
>> er
>> bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed at
>> finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
>> downloade en fil så sker det med normal hastighed.
>
> Jeg kan overhovedet ikke genkende din problemstilling.
>
> Hvis jeg skal have en chance for at hjælpe dig må du diske op med
> meget mere information.


Som hvad?

---

"johs32" <fff@sd.com> writes:

> > Hvis jeg skal have en chance for at hjælpe dig må du diske op med
> > meget mere information.
>
>
> Som hvad?

Er du alvorlig?

Jeg kan ikke se hvad der er på din skærm, eller hvad du taster på dit
tastatur, eller hvad du ved om hvad din udbyder vil have. Det gør det
altså ret svært at gøre noget konstruktivt.

Eventuelt kan du checke din lokale linuxbrugergruppe og bestikke en
nørd med cola/pizza/øl til at komme forbi og se på sagen.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu24q2tp0rd.fsf@luhmann.netc.dk...
> "johs32" <fff@sd.com> writes:
>
>> > Hvis jeg skal have en chance for at hjælpe dig må du diske op med
>> > meget mere information.
>>
>>
>> Som hvad?
>
> Er du alvorlig?
>
> Jeg kan ikke se hvad der er på din skærm, eller hvad du taster på dit
> tastatur, eller hvad du ved om hvad din udbyder vil have. Det gør det
> altså ret svært at gøre noget konstruktivt.


Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive. Jeg bruger Ubuntu, har en
router, bruger SSH til at logge på netværket:

ssh <host> -l <user>

hvad mere skal du vide? Der er ikke rigtigt noget usædvanligt på min skærm,
det hele ser ud som det plejer når jeg bruger firefox, bortset fra t det
tager lang tid.

---

Den Wed, 22 Feb 2006 18:56:37 +0100 skrev johs32:
>
> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:yu24q2tp0rd.fsf@luhmann.netc.dk...
>> "johs32" <fff@sd.com> writes:
>>
>>> > Hvis jeg skal have en chance for at hjælpe dig må du diske op med
>>> > meget mere information.
>>>
>>>
>>> Som hvad?
>>
>> Er du alvorlig?
>>
>> Jeg kan ikke se hvad der er på din skærm, eller hvad du taster på dit
>> tastatur, eller hvad du ved om hvad din udbyder vil have. Det gør det
>> altså ret svært at gøre noget konstruktivt.
>
>
> Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skal skrive. Jeg bruger Ubuntu, har en
> router, bruger SSH til at logge på netværket:
>
> ssh <host> -l <user>
>
> hvad mere skal du vide?

Hvordan dit ekstremt usædvanlige netværks-setup fungerer.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

"johs32" <fff@sd.com> writes:

> router, bruger SSH til at logge på netværket:

Det har jeg ingen erfaringn med, og kan ikke hjælpe dig.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

johs32 wrote:
.....
> Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en shell
> og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet er
> bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed at
> finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
> downloade en fil så sker det med normal hastighed.

Det lugter af DNS problemer.

Mogens

--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

"Mogens Kjaer" <mk@crc.dk> skrev i en meddelelse
news:43FABEC3.50900@crc.dk...
> johs32 wrote:
> ....
>> Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en
>> shell og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password.
>> Problemet er bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det
>> en evighed at finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx
>> begynder at downloade en fil så sker det med normal hastighed.
>
> Det lugter af DNS problemer.
>
> Mogens


Ok, er der en kur mod sådan nogen ?

---

johs32 wrote:
....
> Ok, er der en kur mod sådan nogen ?

Ja.

Men du kommer nok til at give (som andre har
skrevet) mere information om, hvordan din opsætning er.

Mogens

--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

"Mogens Kjaer" <mk@crc.dk> skrev i en meddelelse
news:43FAC7FE.30701@crc.dk...
> johs32 wrote:
> ...
>> Ok, er der en kur mod sådan nogen ?
>
> Ja.
>
> Men du kommer nok til at give (som andre har
> skrevet) mere information om, hvordan din opsætning er.


Min opsætning er bare at jeg forbinder igennem SSH igennem en router...det
er det eneste jeg gør. Jeg har ikke lavet andre opsætninger eller
konfigurationer.

---

johs32 wrote:
....
> Min opsætning er bare at jeg forbinder igennem SSH igennem en router...

Det hjælper måske, hvis du skrev lidt om, hvordan denne router
var sat op.

NAT? DHCP?

Hvis den kører DHCP server, tildeler denne samme DNS adresser
som hvis du ikke kører igennem routeren?

Mogens


--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

Mogens Kjaer wrote:
>
> johs32 wrote:
> ....
> > Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en shell
> > og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet er
> > bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed at
> > finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
> > downloade en fil så sker det med normal hastighed.
>
> Det lugter af DNS problemer.

Det kan godt tænkes. Lad os se outputtet fra
cat /etc/resolv.conf
/usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
både med og uden routeren.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

"Kasper Dupont"
<23448914256450784939@expires.05.apr.2006.kasperd.net.invalid> skrev i en
meddelelse news:43FC3503.9CACF2BB@expires.05.apr.2006.kasperd.net.invalid...
> Mogens Kjaer wrote:
>>
>> johs32 wrote:
>> ....
>> > Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en
>> > shell
>> > og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password. Problemet
>> > er
>> > bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det en evighed
>> > at
>> > finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx begynder at
>> > downloade en fil så sker det med normal hastighed.
>>
>> Det lugter af DNS problemer.
>
> Det kan godt tænkes. Lad os se outputtet fra
> cat /etc/resolv.conf
> /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> både med og uden routeren.


den der option "-In" giver en fejl når jeg indtaster den.

---

johs32 wrote:
>
> "Kasper Dupont"
> <23448914256450784939@expires.05.apr.2006.kasperd.net.invalid> skrev i en
> meddelelse news:43FC3503.9CACF2BB@expires.05.apr.2006.kasperd.net.invalid...
> >
> > Det kan godt tænkes. Lad os se outputtet fra
> > cat /etc/resolv.conf
> > /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> > både med og uden routeren.
>
> den der option "-In" giver en fejl når jeg indtaster den.

Underligt. Er det "I" eller "n" den brokker sig over? Prøv med
/usr/sbin/traceroute -n 192.38.7.248
og hvis det heller ikke virker, så prøv med
/usr/sbin/traceroute 192.38.7.248

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

Kasper Dupont wrote:

> Mogens Kjaer wrote:
>>
>> johs32 wrote:
>> ....
>> > Er ikke lige med. Jeg kan fint komme på nette i Ubuntu, åbner bare en
>> > shell og skriver "SSH <host> -l <user>" efterfulgt at mit password.
>> > Problemet er bare at hvis jeg forbinder igennem min router så tager det
>> > en evighed at finde sider! Men når jeg endelig har fundet en side og fx
>> > begynder at downloade en fil så sker det med normal hastighed.
>>
>> Det lugter af DNS problemer.
>
> Det kan godt tænkes. Lad os se outputtet fra
> cat /etc/resolv.conf
> /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> både med og uden routeren.
>


Kan af en eller anden grund ikke få lov, selvom jeg er i root, til at
"catte" /etc/resolv.conf:

root@ubuntu:/home/johs# /etc/resolv.conf
bash: /etc/resolv.conf: Permission denied
root@ubuntu:/home/johs#

Men fik den åbnet igenne konqueror:

search industri-kollegiet.dk
nameserver 192.168.8.1
nameserver 130.225.88.2




nu dur det med traceroute:

Følgende er UDEN router:

johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
1 10.0.0.2 0.276 ms 0.197 ms 0.292 ms
2 130.225.245.177 0.851 ms 1.181 ms 0.781 ms
3 130.225.245.81 1.093 ms 1.118 ms 1.899 ms
4 130.225.245.77 0.742 ms 0.896 ms 0.734 ms
5 192.38.7.248 0.965 ms 0.822 ms 1.031 ms
johs@ubuntu$


Følgende er MED router:

johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
1 10.0.0.2 0.761 ms 0.496 ms 0.518 ms
2 130.225.245.177 0.961 ms 0.932 ms 0.902 ms
3 130.225.245.81 1.105 ms 1.238 ms 1.187 ms
4 130.225.245.77 1.053 ms 0.996 ms 0.866 ms
5 192.38.7.248 1.217 ms 1.284 ms 1.862 ms
johs@ubuntu$


Ser ikke ud til at der er den store forskel. Håber dog det kan bruges til
noget.


BTW: For at sende dette indlæg blev jeg nødt til at koble direkte på min
internet forbindelse. Hvis jeg prøvede med routeren forbunder fik jeg
fejlen:

Unable to resolve hostname

---

Den Thu, 23 Feb 2006 20:06:04 +0100 skrev Johs32:
>
> Kan af en eller anden grund ikke få lov, selvom jeg er i root, til at
> "catte" /etc/resolv.conf:
>
> root@ubuntu:/home/johs# /etc/resolv.conf
> bash: /etc/resolv.conf: Permission denied

Det er ikke så meget det at få lov det kniber med, vist mere det at
stave til "cat".

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis wrote:

> Den Thu, 23 Feb 2006 20:06:04 +0100 skrev Johs32:
>>
>> Kan af en eller anden grund ikke få lov, selvom jeg er i root, til at
>> "catte" /etc/resolv.conf:
>>
>> root@ubuntu:/home/johs# /etc/resolv.conf
>> bash: /etc/resolv.conf: Permission denied
>
> Det er ikke så meget det at få lov det kniber med, vist mere det at
> stave til "cat".
>
> Mvh
> Kent

hehe..

---

Johs32 wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
> >
> > Det kan godt tænkes. Lad os se outputtet fra
> > cat /etc/resolv.conf
> > /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> > både med og uden routeren.
> >
>
> Kan af en eller anden grund ikke få lov, selvom jeg er i root, til at
> "catte" /etc/resolv.conf:
>
> root@ubuntu:/home/johs# /etc/resolv.conf
> bash: /etc/resolv.conf: Permission denied
> root@ubuntu:/home/johs#

Det ville nok have virket bedre, hvis du havde skrevet
kommandoen korrekt sådan som jeg skrev den.

>
> Men fik den åbnet igenne konqueror:
>
> search industri-kollegiet.dk
> nameserver 192.168.8.1

Det er en RFC1918 adresse. Findes den på jeres netværk?

> nameserver 130.225.88.2

Den DNS server giver nogle lidt mærkelige svar når jeg
kontakter den. Men måske opfører den sig forskelligt
alt efter hvor klienten kommer fra.

>
> nu dur det med traceroute:
>
> Følgende er UDEN router:
>
> johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.276 ms 0.197 ms 0.292 ms
> 2 130.225.245.177 0.851 ms 1.181 ms 0.781 ms
> 3 130.225.245.81 1.093 ms 1.118 ms 1.899 ms
> 4 130.225.245.77 0.742 ms 0.896 ms 0.734 ms
> 5 192.38.7.248 0.965 ms 0.822 ms 1.031 ms
> johs@ubuntu$
>
> Følgende er MED router:
>
> johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.761 ms 0.496 ms 0.518 ms
> 2 130.225.245.177 0.961 ms 0.932 ms 0.902 ms
> 3 130.225.245.81 1.105 ms 1.238 ms 1.187 ms
> 4 130.225.245.77 1.053 ms 0.996 ms 0.866 ms
> 5 192.38.7.248 1.217 ms 1.284 ms 1.862 ms
> johs@ubuntu$
>
> Ser ikke ud til at der er den store forskel. Håber dog det kan bruges til
> noget.

Det ser forkert ud. Er du sikker på det er en router du
har sat imellem? Og er du sikker på at den er tilsluttet
korrekt?

Jeg vil gerne se outputtet fra alle disse kommandoer med
og uden router:

cat /etc/resolv.conf
/usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
/usr/sbin/traceroute -In 192.168.8.1
route -n

>
> BTW: For at sende dette indlæg blev jeg nødt til at koble direkte på min
> internet forbindelse. Hvis jeg prøvede med routeren forbunder fik jeg
> fejlen:
>
> Unable to resolve hostname

Tyder på en DNS fejl. Men det er muligvis blot et symptom på
et lidt mere fundamentalt problem.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

>>nu dur det med traceroute:
>>
>>Følgende er UDEN router:
>>
>>johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
>>traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
>> 1 10.0.0.2 0.276 ms 0.197 ms 0.292 ms
>> 2 130.225.245.177 0.851 ms 1.181 ms 0.781 ms
>> 3 130.225.245.81 1.093 ms 1.118 ms 1.899 ms
>> 4 130.225.245.77 0.742 ms 0.896 ms 0.734 ms
>> 5 192.38.7.248 0.965 ms 0.822 ms 1.031 ms
>>johs@ubuntu$
>>
>>Følgende er MED router:
>>
>>johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
>>traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
>> 1 10.0.0.2 0.761 ms 0.496 ms 0.518 ms
>> 2 130.225.245.177 0.961 ms 0.932 ms 0.902 ms
>> 3 130.225.245.81 1.105 ms 1.238 ms 1.187 ms
>> 4 130.225.245.77 1.053 ms 0.996 ms 0.866 ms
>> 5 192.38.7.248 1.217 ms 1.284 ms 1.862 ms
>>johs@ubuntu$
>>
>>Ser ikke ud til at der er den store forskel. Håber dog det kan bruges til
>>noget.
>
>
> Det ser forkert ud. Er du sikker på det er en router du
> har sat imellem? Og er du sikker på at den er tilsluttet
> korrekt?
>
> /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248

Når du (Johs32) skriver /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248 denne
kommando gør du det så fra din shell, hvor du først har skrevet SSH ... ?

Hvis det er tilfældet er det ikke underligt, at du får samme resultat,
da din traceroute så er sket fra den computer, hvor SSH server delen er
installeret.

---

> Jeg vil gerne se outputtet fra alle disse kommandoer med
> og uden router:
>
> cat /etc/resolv.conf
> /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> /usr/sbin/traceroute -In 192.168.8.1
> route -n

##################UDEN router###########
johs@ubuntu$ cat /etc/resolv.conf
search industri-kollegiet.dk
nameserver 10.0.0.1
nameserver 130.225.88.2
johs@ubuntu$

johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
1 10.0.0.2 0.287 ms 0.241 ms 0.292 ms
2 130.225.245.177 0.865 ms 0.635 ms 0.703 ms
3 130.225.245.81 0.973 ms 1.057 ms 0.876 ms
4 130.225.245.77 0.624 ms 0.656 ms 0.632 ms
5 192.38.7.248 0.815 ms 0.772 ms 0.846 ms
johs@ubuntu$

johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.168.8.1
traceroute to 192.168.8.1 (192.168.8.1), 30 hops max, 38 byte packets
1 10.0.0.2 0.334 ms 0.145 ms 0.131 ms
2 130.225.245.177 0.668 ms 0.739 ms 0.741 ms
3 130.225.245.81 1.093 ms 0.893 ms 1.283 ms
4 * * *
5 * * *
6 *
....virker ikke lige som om ovenstående har tænkt sig at terminere...

johs@ubuntu$ route -n
Kernel IP routing table
Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use
Iface
10.0.0.0 0.0.0.0 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
0.0.0.0 10.0.0.2 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth0
johs@ubuntu$


##################MED router###########
johs@ubuntu$ cat /etc/resolv.conf
search industri-kollegiet.dk
nameserver 192.168.8.1
nameserver 130.225.88.2
johs@ubuntu$

traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
1 10.0.0.2 0.893 ms 0.465 ms 0.527 ms
2 130.225.245.177 0.985 ms 2.035 ms 0.898 ms
3 130.225.245.81 1.215 ms 1.140 ms 1.208 ms
4 130.225.245.77 1.226 ms 1.695 ms 0.900 ms
5 192.38.7.248 1.101 ms 2.155 ms 1.019 ms
johs@ubuntu$

traceroute to 192.168.8.1 (192.168.8.1), 30 hops max, 38 byte packets
1 192.168.8.1 0.323 ms 0.355 ms 0.300 ms
johs@ubuntu$

johs@ubuntu$ route -n
Kernel IP routing table
Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use
Iface
192.168.8.0 0.0.0.0 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
0.0.0.0 192.168.8.1 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth0
johs@ubuntu$

Jeg lavede lige for sjov skyld denne, stadig forbundet igennem routeren:

johs@ubuntu$ host www.google.com
;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53
www.google.com is an alias for www.l.google.com.
www.l.google.com has address 66.249.93.99
www.l.google.com has address 66.249.93.104
;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53
www.google.com is an alias for www.l.google.com.
;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53
www.google.com is an alias for www.l.google.com.
johs@ubuntu$


Ovenstående tests er alle kørt fra en anden shell end den som jeg opretter
internet forbindelsen med.

---

Johs32 wrote:
....
> ##################MED router###########
> johs@ubuntu$ cat /etc/resolv.conf
> search industri-kollegiet.dk
> nameserver 192.168.8.1
> nameserver 130.225.88.2
> johs@ubuntu$
>
> traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.893 ms 0.465 ms 0.527 ms
> 2 130.225.245.177 0.985 ms 2.035 ms 0.898 ms
> 3 130.225.245.81 1.215 ms 1.140 ms 1.208 ms
> 4 130.225.245.77 1.226 ms 1.695 ms 0.900 ms
> 5 192.38.7.248 1.101 ms 2.155 ms 1.019 ms
> johs@ubuntu$
>
> traceroute to 192.168.8.1 (192.168.8.1), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 192.168.8.1 0.323 ms 0.355 ms 0.300 ms
> johs@ubuntu$
>
> johs@ubuntu$ route -n
> Kernel IP routing table
> Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use
> Iface
> 192.168.8.0 0.0.0.0 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
> 0.0.0.0 192.168.8.1 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth0
> johs@ubuntu$
>
> Jeg lavede lige for sjov skyld denne, stadig forbundet igennem routeren:
>
> johs@ubuntu$ host www.google.com
> ;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53

De to traceroutes ser underlige ud.

Første hop burde være 192.168.8.1 i begge tilfælde.

Den første linie fra host kommandoen lugter også af problemer,
måske mere af routeproblemer end dns.

Har du forbundet routeren rigtigt? Altså WAN til 10.0.0.0 nettet og
LAN til din maskine?

Mogens

--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

Johs32 wrote:
>
> > Jeg vil gerne se outputtet fra alle disse kommandoer med
> > og uden router:
> >
> > cat /etc/resolv.conf
> > /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> > /usr/sbin/traceroute -In 192.168.8.1
> > route -n
>
> ##################UDEN router###########
> johs@ubuntu$ cat /etc/resolv.conf
> search industri-kollegiet.dk
> nameserver 10.0.0.1
> nameserver 130.225.88.2
> johs@ubuntu$
>
> johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.38.7.248
> traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.287 ms 0.241 ms 0.292 ms
> 2 130.225.245.177 0.865 ms 0.635 ms 0.703 ms
> 3 130.225.245.81 0.973 ms 1.057 ms 0.876 ms
> 4 130.225.245.77 0.624 ms 0.656 ms 0.632 ms
> 5 192.38.7.248 0.815 ms 0.772 ms 0.846 ms
> johs@ubuntu$
>
> johs@ubuntu$ /usr/sbin/traceroute -In 192.168.8.1
> traceroute to 192.168.8.1 (192.168.8.1), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.334 ms 0.145 ms 0.131 ms
> 2 130.225.245.177 0.668 ms 0.739 ms 0.741 ms
> 3 130.225.245.81 1.093 ms 0.893 ms 1.283 ms
> 4 * * *
> 5 * * *
> 6 *
> ...virker ikke lige som om ovenstående har tænkt sig at terminere...

Den vil nu give op af sig selv når den når til 30. hop.
Men jeg tror godt vi kan tillade os den antagelse, at
den ikke ville have fået flere svar alligevel.

Så konklusionen må være at 192.168.8.1 ikke findes på
lokalnettet i dette tilfælde. Men den står jo faktisk
heller ikke som DNS server i /etc/resolv.conf den her
gang. Det gjorde den i din sidste posting.

>
> johs@ubuntu$ route -n
> Kernel IP routing table
> Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use
> Iface
> 10.0.0.0 0.0.0.0 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
> 0.0.0.0 10.0.0.2 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth0

Det ser ud til at dit lokalnet hedder 10.0.0.0/8

> johs@ubuntu$
>
> ##################MED router###########
> johs@ubuntu$ cat /etc/resolv.conf
> search industri-kollegiet.dk
> nameserver 192.168.8.1
> nameserver 130.225.88.2
> johs@ubuntu$
>
> traceroute to 192.38.7.248 (192.38.7.248), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 10.0.0.2 0.893 ms 0.465 ms 0.527 ms

Her finder jeg det underligt at du stadigvæk ser
samme router som første hop.

> 2 130.225.245.177 0.985 ms 2.035 ms 0.898 ms
> 3 130.225.245.81 1.215 ms 1.140 ms 1.208 ms
> 4 130.225.245.77 1.226 ms 1.695 ms 0.900 ms
> 5 192.38.7.248 1.101 ms 2.155 ms 1.019 ms
> johs@ubuntu$

Så vidt jeg lige kan se er routen ens i de to
tilfælde. Det vil sige at 10.0.0.2 (som sikkert er
kollegiets router) er første hop i begge tilfælde.
Det ser altså ud som om din egen router ikke sidder
mellem din computer og netforbindelsen videre ud i
verden.

>
> traceroute to 192.168.8.1 (192.168.8.1), 30 hops max, 38 byte packets
> 1 192.168.8.1 0.323 ms 0.355 ms 0.300 ms

Den her IP er nok din egen router, og den kan
tilsyneladende også nås som første hop.

> johs@ubuntu$
>
> johs@ubuntu$ route -n
> Kernel IP routing table
> Destination Gateway Genmask Flags Metric Ref Use
> Iface
> 192.168.8.0 0.0.0.0 255.255.255.0 U 0 0 0 eth0
> 0.0.0.0 192.168.8.1 0.0.0.0 UG 0 0 0 eth0
> johs@ubuntu$

Den her gang hedder netværket 192.168.8.0/8. Så første
hop i traceroute burde have været 192.168.8.1. Men det
er det af en eller anden grund ikke.

>
> Jeg lavede lige for sjov skyld denne, stadig forbundet igennem routeren:
>
> johs@ubuntu$ host www.google.com
> ;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53

Du sender DNS forespørgsler til din egen router, og
kollegiets DNS server svarer. Det ser meget underligt
ud. Havde man nu set routerens adresse 10.0.0.2 ville
jeg have foreslået, at der kunne være tale om en forkert
konfigureret masquerading.

> www.google.com is an alias for www.l.google.com.
> www.l.google.com has address 66.249.93.99
> www.l.google.com has address 66.249.93.104
> ;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53
> www.google.com is an alias for www.l.google.com.
> ;; reply from unexpected source: 10.0.0.1#53, expected 192.168.8.1#53
> www.google.com is an alias for www.l.google.com.
> johs@ubuntu$
>
> Ovenstående tests er alle kørt fra en anden shell end den som jeg opretter
> internet forbindelsen med.

Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
til routerens WAN segment.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

Kasper Dupont wrote:
....
> Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
> routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
> til routerens WAN segment.
>

Det var også mit gæt.

De andre brugere på nettet har så to DHCP servere,
de er vel nok heldige

Mogens

--
Mogens Kjaer, Carlsberg A/S, Computer Department
Gamle Carlsberg Vej 10, DK-2500 Valby, Denmark
Phone: +45 33 27 53 25, Fax: +45 33 27 47 08
Email: mk@crc.dk Homepage: http://www.crc.dk

---

Mogens Kjaer wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
> ...
> > Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
> > routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
> > til routerens WAN segment.
> >
>
> Det var også mit gæt.
>
> De andre brugere på nettet har så to DHCP servere,
> de er vel nok heldige

Det kunne godt komme til at koste en omgang kvajebajere.
(Jeg håber ikke det er et stort kollegie).

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

> Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
> routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
> til routerens WAN segment.
>


Er ikke lige med. Jeg har taget ledningen fra stikket på vægen og sat ind i
WAN på min router. Dernæst har jeg taget et stik fra min computer og sat i
2 på routeren (man kan sætte det i fra 1-4).

Hvis du mener jeg havde forbundet dem forkert hvordan ville jeg så kunne
bruge nettet?

Mvh
Johs

---

Johs32 wrote:
>
> > Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
> > routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
> > til routerens WAN segment.
> >
>
> Er ikke lige med. Jeg har taget ledningen fra stikket på vægen og sat ind i
> WAN på min router. Dernæst har jeg taget et stik fra min computer og sat i
> 2 på routeren (man kan sætte det i fra 1-4).

Det er den måde stikkene skal sættes i på. Men udfra de
symptomer du beskriver lyder det mere som om WAN stikket er
tomt og både computeren og den eksterne forbindelse er
forbundet til nogle af stikkene 1-4.

Hvad er det for en router?

>
> Hvis du mener jeg havde forbundet dem forkert hvordan ville jeg så kunne
> bruge nettet?

Hvis du havde brugt stik 1 og 2 og ladet WAN stikket være tomt,
så ville du reelet have sat en switch mellem computeren og
netforbindelsen. Dermed ville pakker kunne sendes direkte mellem
din computer og kollegiets router uden at gå gennem din egen
router. (Den boks du har købt indeholder i princippet en router
med to porte og en switch med fem porte, der er forbundet til
hinanden). Dermed kan du gå på nettet ganske som hvis din router
slet ikke havde været der, men routeren vil alligevel blande sig,
og trafikken fra din egen router kan muligvis forvirre så meget,
at netforbindelsen ikke virker efter hensigten.

Men hvis du har checket, at stikkene er forbundet rigtigt, så må
forklaringen være en anden. Men de symptomer du beskriver burde
simpelthen ikke kunne lade sig gøre, hvis routeren er forbundet
korrekt.

Prøv lige at køre ifconfig hhv. med og uden router så vi kan se
hvilken IP adresse computeren har i de to tilfælde. Og lad os
også lige se routerens konfiguration.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

Den Fri, 24 Feb 2006 17:35:31 +0100 skrev Kasper Dupont:
> Johs32 wrote:
>>
>> > Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
>> > routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
>> > til routerens WAN segment.
>> >
>>
>> Er ikke lige med. Jeg har taget ledningen fra stikket på vægen og sat ind i
>> WAN på min router. Dernæst har jeg taget et stik fra min computer og sat i
>> 2 på routeren (man kan sætte det i fra 1-4).
>
> Det er den måde stikkene skal sættes i på. Men udfra de
> symptomer du beskriver lyder det mere som om WAN stikket er
> tomt og både computeren og den eksterne forbindelse er
> forbundet til nogle af stikkene 1-4.

Nogle routere (fx speedstream (ProAccess)) har fire stik på både
WAN og LAN siden.

Så er det ikke nok at stikket sidder i "2", det kan være enten
WAN-2 eller LAN-2.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis wrote:
>
> Nogle routere (fx speedstream (ProAccess)) har fire stik på både
> WAN og LAN siden.

Det har du ret i. Jeg har set sådan nogle routere.
Men jeg troede det var et fåtal af routere, der har
det. De fleste har vel kun en enkelt WAN port.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

Den Fri, 24 Feb 2006 23:40:14 +0100 skrev Kasper Dupont:
> Kent Friis wrote:
>>
>> Nogle routere (fx speedstream (ProAccess)) har fire stik på både
>> WAN og LAN siden.
>
> Det har du ret i. Jeg har set sådan nogle routere.
> Men jeg troede det var et fåtal af routere, der har
> det. De fleste har vel kun en enkelt WAN port.

Det gælder vel de fleste ethernet<->ethernet routere, da disse ikke
har noget egentlig WAN. Da begge sider er ens, er det da logisk at
sætte lige mange stik på hver side.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis wrote:
>
> Den Fri, 24 Feb 2006 23:40:14 +0100 skrev Kasper Dupont:
> > Kent Friis wrote:
> >>
> >> Nogle routere (fx speedstream (ProAccess)) har fire stik på både
> >> WAN og LAN siden.
> >
> > Det har du ret i. Jeg har set sådan nogle routere.
> > Men jeg troede det var et fåtal af routere, der har
> > det. De fleste har vel kun en enkelt WAN port.
>
> Det gælder vel de fleste ethernet<->ethernet routere, da disse ikke
> har noget egentlig WAN. Da begge sider er ens, er det da logisk at
> sætte lige mange stik på hver side.

De to sider er ens på link laget. Men routeren behandler
de to sider vidt forskelligt på IP laget. Jeg har kun set
en router model med mere end en port på WAN siden.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

Den Sat, 25 Feb 2006 08:14:24 +0100 skrev Kasper Dupont:
> Kent Friis wrote:
>>
>> Den Fri, 24 Feb 2006 23:40:14 +0100 skrev Kasper Dupont:
>> > Kent Friis wrote:
>> >>
>> >> Nogle routere (fx speedstream (ProAccess)) har fire stik på både
>> >> WAN og LAN siden.
>> >
>> > Det har du ret i. Jeg har set sådan nogle routere.
>> > Men jeg troede det var et fåtal af routere, der har
>> > det. De fleste har vel kun en enkelt WAN port.
>>
>> Det gælder vel de fleste ethernet<->ethernet routere, da disse ikke
>> har noget egentlig WAN. Da begge sider er ens, er det da logisk at
>> sætte lige mange stik på hver side.
>
> De to sider er ens på link laget. Men routeren behandler
> de to sider vidt forskelligt på IP laget.

Gør den? Eller er den blot konfigureret til at gøre det? Og hvordan
mener du men vidt forskelligt, at de har forskellige IP-adresser,
og at den evt er sat op til at køre NAT den ene vej?

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> De to sider er ens på link laget. Men routeren behandler
>> de to sider vidt forskelligt på IP laget.

>Gør den? Eller er den blot konfigureret til at gøre det?

Det er ofte en kombination. Der sidder én Ethernet-controller,
men den har hardware-support for VLANs. Dem bruger man til at
separere portene fra hinanden, så set fra routerens software
er der tale om 2-3 fysisk adskilte netværk.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 11:50:54 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>> De to sider er ens på link laget. Men routeren behandler
>>> de to sider vidt forskelligt på IP laget.
>
>>Gør den? Eller er den blot konfigureret til at gøre det?
>
> Det er ofte en kombination. Der sidder én Ethernet-controller,
> men den har hardware-support for VLANs. Dem bruger man til at
> separere portene fra hinanden, så set fra routerens software
> er der tale om 2-3 fysisk adskilte netværk.

Den beskrivelse alene gør da ikke portene forskellige, og routeren
kan stadig med en lille konfigurationsændring have den modsatte
side som WAN, eller bruges til at route imellem to lokalnetværk.

Hvad er det du mener gør "WAN"-porten speciel i en ethernet-ethernet
router?

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>Den beskrivelse alene gør da ikke portene forskellige, og routeren
>kan stadig med en lille konfigurationsændring have den modsatte
>side som WAN, eller bruges til at route imellem to lokalnetværk.

"root" er jo heller ikke en specielt priviligeret bruger i Unix.
Med en lille konfigurationsændring i kernen er alle brugere root.

>Hvad er det du mener gør "WAN"-porten speciel i en ethernet-ethernet
>router?

Fra et funktionalitetsmæssigt synspunkt at den er i et andet VLAN.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 12:31:35 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>Den beskrivelse alene gør da ikke portene forskellige, og routeren
>>kan stadig med en lille konfigurationsændring have den modsatte
>>side som WAN, eller bruges til at route imellem to lokalnetværk.
>
> "root" er jo heller ikke en specielt priviligeret bruger i Unix.
> Med en lille konfigurationsændring i kernen er alle brugere root.

Hvor ændrer du den konfiguration?

>>Hvad er det du mener gør "WAN"-porten speciel i en ethernet-ethernet
>>router?
>
> Fra et funktionalitetsmæssigt synspunkt at den er i et andet VLAN.

LAN-siden er jo også i et andet VLAN end WAN-siden. Samme argument.
Så skulle der jo også kun kunne være en LAN-port.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> "root" er jo heller ikke en specielt priviligeret bruger i Unix.
>> Med en lille konfigurationsændring i kernen er alle brugere root.

>Hvor ændrer du den konfiguration?

På samme måde som man ændrer WAN til LAN i de fleste routere:
hacker kernen/firmwaren.

>> Fra et funktionalitetsmæssigt synspunkt at den er i et andet VLAN.

>LAN-siden er jo også i et andet VLAN end WAN-siden. Samme argument.
>Så skulle der jo også kun kunne være en LAN-port.

Huh? VLANs bruges jo netop til at segmentere en switch. Det
er også derfor, man kan tænde og slukke for en "DMZ-port" i
nogle routere. Den afgives så fra et eksisterende VLAN.

Det er en feature, at en VLAN-capable Ethernet-controller kan
adskille de enkelte porte fra hinanden, så alt bag controlleren
vil tro, at det er separate LAN-porte (hence, Virtual LAN).

Dermed er WAN-porten også speciel ud fra et funktionalitets-
mæssigt synspunkt og for routerens software, men for Ethernet-
controlleren er den bare en port som alle de andre.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 12:44:33 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>> "root" er jo heller ikke en specielt priviligeret bruger i Unix.
>>> Med en lille konfigurationsændring i kernen er alle brugere root.
>
>>Hvor ændrer du den konfiguration?
>
> På samme måde som man ændrer WAN til LAN i de fleste routere:
> hacker kernen/firmwaren.

Har du nogensinde set andet end de allerbilligste legetøjsroutere?
Jeg har endnu ikke set en router hvor IP-adresser og NAT ikke kunne
ændres enten med en kommando-linie eller et web-interface.

Eller mener du der er et eller andet magisk udover ip-adresserne som
ikke kan ændres, som gør at man ikke kan sætte PC'er til "WAN"-stikket,
og ADSL-bridge til "LAN"-stikket?

>>> Fra et funktionalitetsmæssigt synspunkt at den er i et andet VLAN.
>
>>LAN-siden er jo også i et andet VLAN end WAN-siden. Samme argument.
>>Så skulle der jo også kun kunne være en LAN-port.
>
> Huh? VLANs bruges jo netop til at segmentere en switch. Det
> er også derfor, man kan tænde og slukke for en "DMZ-port" i
> nogle routere. Den afgives så fra et eksisterende VLAN.
>
> Det er en feature, at en VLAN-capable Ethernet-controller kan
> adskille de enkelte porte fra hinanden, så alt bag controlleren
> vil tro, at det er separate LAN-porte (hence, Virtual LAN).
>
> Dermed er WAN-porten også speciel ud fra et funktionalitets-
> mæssigt synspunkt og for routerens software, men for Ethernet-
> controlleren er den bare en port som alle de andre.

Der er ikke noget specielt i VLANs, det kan enhver switch i den
lidt dyrere klasse klare, og det gør altså ikke en switch-port
til "WAN".

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> På samme måde som man ændrer WAN til LAN i de fleste routere:
>> hacker kernen/firmwaren.

>Har du nogensinde set andet end de allerbilligste legetøjsroutere?

Det kan vist ikke betale sig med en DSW om adgangen til flest af
de store Cisco-produkter. Men det er også relativt ligegyldigt i
en diskussion om små hjemmeroutere?

>Jeg har endnu ikke set en router hvor IP-adresser og NAT ikke kunne
>ændres enten med en kommando-linie eller et web-interface.

Det har absolut intet med VLANs at gøre.

>Eller mener du der er et eller andet magisk udover ip-adresserne som
>ikke kan ændres, som gør at man ikke kan sætte PC'er til "WAN"-stikket,
>og ADSL-bridge til "LAN"-stikket?

Jaeh, de fleste små-routere understøtter kun port-forwarding indad
(fra WAN til LAN). Samtidig vil du ikke kunne få din router til at
skaffe en offentlig IP til sig selv, fordi den da har en DHCP-server
på WAN-siden og DHCP-klienten på LAN-siden. Hvis udbyderen kører
PPPoE, vil routeren heller ikke forstå det på LAN-siden.

Endelig vil features som inbound og outbound log være noget rodet
noget, når man skal "vende dem om" i hovedet, fordi man har lavet
forbindelserne forkert.

>Der er ikke noget specielt i VLANs, det kan enhver switch i den
>lidt dyrere klasse klare, og det gør altså ikke en switch-port
>til "WAN".

Jo, for den har fået et VLAN-tag, der hedder WAN, og med det tag
følger en masse funktionalitet i routeren, som ikke findes på
det VLAN, der er tagget LAN.

Den elektriske del af porten har selvfølgelig ikke ændret sig af
at blive en WAN-port. Men det er også det absolut eneste i hele
routeren, der ikke har ændret sig i den anledning.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 13:03:04 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>> På samme måde som man ændrer WAN til LAN i de fleste routere:
>>> hacker kernen/firmwaren.
>
>>Har du nogensinde set andet end de allerbilligste legetøjsroutere?
>
> Det kan vist ikke betale sig med en DSW om adgangen til flest af
> de store Cisco-produkter. Men det er også relativt ligegyldigt i
> en diskussion om små hjemmeroutere?

Huh? Speedstream (ProAccess), små Cisco-routere (Cybercity), alle
har de da et konfigurations-interface.

>>Jeg har endnu ikke set en router hvor IP-adresser og NAT ikke kunne
>>ændres enten med en kommando-linie eller et web-interface.
>
> Det har absolut intet med VLANs at gøre.

Det er dig der bliver ved med at bruge VLAN som argument.

>>Eller mener du der er et eller andet magisk udover ip-adresserne som
>>ikke kan ændres, som gør at man ikke kan sætte PC'er til "WAN"-stikket,
>>og ADSL-bridge til "LAN"-stikket?
>
> Jaeh, de fleste små-routere understøtter kun port-forwarding indad
> (fra WAN til LAN). Samtidig vil du ikke kunne få din router til at
> skaffe en offentlig IP til sig selv, fordi den da har en DHCP-server
> på WAN-siden og DHCP-klienten på LAN-siden. Hvis udbyderen kører
> PPPoE, vil routeren heller ikke forstå det på LAN-siden.

Hvis udbyderen kører PPPoE, vil det være en PPPoE router man skal
bruge, og ikke bare en ethernet-ethernet router. DHCP er det kun
skod-udbyderne der kræver, og er iøvrigt slet ikke nødvendigt
for at sætte en PC til "WAN"-stikket. Og portforwarding kan man
bare slå fra.

Det tidspunkt hvor man har fordelen af at have flere stik på
begge sider af routeren, er når der skal routes mellem to LAN, og
da har man slet ikke brug for alle de features.

Iøvrigt mener jeg faktisk ikke stikkene hedder WAN og LAN på
SpeedStream, som er et af eksemplerne på en router der har fire
stik på hver side. De hedder vistnok A og B. Endnu et tegn på
at der ikke er forskel på ehternet og ethernet.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>Huh? Speedstream (ProAccess), små Cisco-routere (Cybercity), alle
>har de da et konfigurations-interface.

Ja, men hvad har det med "ikke-legetøjsroutere" at gøre, som du
spurgte, om jeg arbejdede med? De hører da alle ind under den
kategori.

>> Det har absolut intet med VLANs at gøre.

>Det er dig der bliver ved med at bruge VLAN som argument.

Ja, for du mener, der ikke er forskel på LAN- og WAN-siden. Det
er der; der er et VLAN til forskel. Som jeg redegjorde for i
min sidste artikel, ændrer VLAN-opsætningen hele routerens måde
at opføre sig på fundamentalt.

>> Jaeh, de fleste små-routere understøtter kun port-forwarding indad
>> (fra WAN til LAN). Samtidig vil du ikke kunne få din router til at
>> skaffe en offentlig IP til sig selv, fordi den da har en DHCP-server
>> på WAN-siden og DHCP-klienten på LAN-siden. Hvis udbyderen kører
>> PPPoE, vil routeren heller ikke forstå det på LAN-siden.

>Hvis udbyderen kører PPPoE, vil det være en PPPoE router man skal
>bruge, og ikke bare en ethernet-ethernet router.

Forskellen er ens, og de fleste moderne små-routere kan både klare
Ethernet og PPPoE. Der er jo ingen elektrisk forskel på de to, så
det er fjollet at lave en "hjemmerouter", der ikke kan PPPoE.

>DHCP er det kun skod-udbyderne der kræver

Vi er enige om, at vi snakker små routere? Og at disse små routere
bruges af menigmand? Hvilke udbydere findes der til det segment i
Danmark, som ikke efter din smag er "skod-udbydere"?

>og er iøvrigt slet ikke nødvendigt for at sætte en PC til "WAN"-
>stikket. Og portforwarding kan man bare slå fra.

Man kan også bare lade være med at tænde for den. Så er alle
portene helt ens

Igen: Lad os nu fokusere på det, routeren er designet til, og som
den skal bruges til.

>Det tidspunkt hvor man har fordelen af at have flere stik på
>begge sider af routeren, er når der skal routes mellem to LAN, og
>da har man slet ikke brug for alle de features.

Hvis A-siden nu skal være en fattigmands-DMZ for B-siden, har
man så ikke brug for portforwarding?

Dine argumenter har en tendens til at have en masse indlejrede
forudsætninger gemt i sig. Hvis man blot skal route mellem A og
B uden nogen features, ville det som oftest være nemmere blot
at hælde en switch ind og omkonfigurere den ene sides adresser
til den anden sides IP-segment.

>Iøvrigt mener jeg faktisk ikke stikkene hedder WAN og LAN på
>SpeedStream, som er et af eksemplerne på en router der har fire
>stik på hver side. De hedder vistnok A og B. Endnu et tegn på
>at der ikke er forskel på ehternet og ethernet.

De sidder formentlig stadig i samme Ethernet-controller, og der
er en væsentlig forskel på portene: de er i hvert deres VLAN.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 14:15:17 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>Huh? Speedstream (ProAccess), små Cisco-routere (Cybercity), alle
>>har de da et konfigurations-interface.
>
> Ja, men hvad har det med "ikke-legetøjsroutere" at gøre, som du
> spurgte, om jeg arbejdede med? De hører da alle ind under den
> kategori.

Jeg spurgte ikke om hvad du arbejdede med, jeg spurgte om du aldrig
havde set en router der kunne konfigureres.

>>> Det har absolut intet med VLANs at gøre.
>
>>Det er dig der bliver ved med at bruge VLAN som argument.
>
> Ja, for du mener, der ikke er forskel på LAN- og WAN-siden. Det
> er der; der er et VLAN til forskel. Som jeg redegjorde for i
> min sidste artikel, ændrer VLAN-opsætningen hele routerens måde
> at opføre sig på fundamentalt.

Hvilken router? En bestemt eller alle routere?

>>> Jaeh, de fleste små-routere understøtter kun port-forwarding indad
>>> (fra WAN til LAN). Samtidig vil du ikke kunne få din router til at
>>> skaffe en offentlig IP til sig selv, fordi den da har en DHCP-server
>>> på WAN-siden og DHCP-klienten på LAN-siden. Hvis udbyderen kører
>>> PPPoE, vil routeren heller ikke forstå det på LAN-siden.
>
>>Hvis udbyderen kører PPPoE, vil det være en PPPoE router man skal
>>bruge, og ikke bare en ethernet-ethernet router.
>
> Forskellen er ens, og de fleste moderne små-routere kan både klare
> Ethernet og PPPoE. Der er jo ingen elektrisk forskel på de to, så
> det er fjollet at lave en "hjemmerouter", der ikke kan PPPoE.

Det er ikke fjollet ikke at bruge en masse penge på at udvikle en
funktionalitet der ikke er brug for.

>>DHCP er det kun skod-udbyderne der kræver
>
> Vi er enige om, at vi snakker små routere? Og at disse små routere
> bruges af menigmand? Hvilke udbydere findes der til det segment i
> Danmark, som ikke efter din smag er "skod-udbydere"?

Jeg var selv godt tilfreds med min TDC ProAccess, der IKKE krævede
DHCP. Tele2 gjorde heller ikke i starten, til gengæld kunne de ikke
få deres skrammel til at virke. Da de så fik noget udstyr der
virkede, kunne de pludselig kun køre DHCP.

>>og er iøvrigt slet ikke nødvendigt for at sætte en PC til "WAN"-
>>stikket. Og portforwarding kan man bare slå fra.
>
> Man kan også bare lade være med at tænde for den. Så er alle
> portene helt ens

Og så virker den bedre på dit netværk?

> Igen: Lad os nu fokusere på det, routeren er designet til, og som
> den skal bruges til.

Hvad er en ethernet-ethernet router designet til? Mig bekendt til
at binde to ethernets sammen.

>>Det tidspunkt hvor man har fordelen af at have flere stik på
>>begge sider af routeren, er når der skal routes mellem to LAN, og
>>da har man slet ikke brug for alle de features.
>
> Hvis A-siden nu skal være en fattigmands-DMZ for B-siden, har
> man så ikke brug for portforwarding?

Det kan man have, jo, og det kan man have i begge retninger. Endnu
et argument imod at bruge ekstra kode på at låse en software-feature
til en bestemt hardware-port.

> Dine argumenter har en tendens til at have en masse indlejrede
> forudsætninger gemt i sig. Hvis man blot skal route mellem A og
> B uden nogen features, ville det som oftest være nemmere blot
> at hælde en switch ind og omkonfigurere den ene sides adresser
> til den anden sides IP-segment.

Hvordan router du med en switch? Prøv lige at læse dine egne argumenter
igennem inden du trykker send.

>>Iøvrigt mener jeg faktisk ikke stikkene hedder WAN og LAN på
>>SpeedStream, som er et af eksemplerne på en router der har fire
>>stik på hver side. De hedder vistnok A og B. Endnu et tegn på
>>at der ikke er forskel på ehternet og ethernet.
>
> De sidder formentlig stadig i samme Ethernet-controller, og der
> er en væsentlig forskel på portene: de er i hvert deres VLAN.

Igen: Alene det at de er i hver deres VLAN er gør ikke at den ene
port er mere begrænset end den anden.

Det er muligt at nogen routere har funktionalitet der er begrænset
til et bestemt VLAN, men det er sg* ikke VLAN'ets skyld.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> Ja, for du mener, der ikke er forskel på LAN- og WAN-siden. Det
>> er der; der er et VLAN til forskel. Som jeg redegjorde for i
>> min sidste artikel, ændrer VLAN-opsætningen hele routerens måde
>> at opføre sig på fundamentalt.

>Hvilken router? En bestemt eller alle routere?

Lad os sige "flertallet". Igen: vi snakker små nuttede routere
til hjemmebrug.

>> Forskellen er ens, og de fleste moderne små-routere kan både klare
>> Ethernet og PPPoE. Der er jo ingen elektrisk forskel på de to, så
>> det er fjollet at lave en "hjemmerouter", der ikke kan PPPoE.

>Det er ikke fjollet ikke at bruge en masse penge på at udvikle en
>funktionalitet der ikke er brug for.

Det er bedre at sende to forskellige routere på markedet med de
øgede produktionsomkostninger, logistik og lagerrisiko, når den
eneste forskel på de to produkter er en anelse firmware?

Medmindre du skal bruge et 2-cifret millionbeløb på at skrive
en PPPoE-driver (eller blot låne den fra Linux; mange af de
populære kører jo alligevel Linux), er det vist ikke tilfældet.

>> Vi er enige om, at vi snakker små routere? Og at disse små routere
>> bruges af menigmand? Hvilke udbydere findes der til det segment i
>> Danmark, som ikke efter din smag er "skod-udbydere"?

>Jeg var selv godt tilfreds med min TDC ProAccess, der IKKE krævede
>DHCP. Tele2 gjorde heller ikke i starten, til gengæld kunne de ikke
>få deres skrammel til at virke. Da de så fik noget udstyr der
>virkede, kunne de pludselig kun køre DHCP.

Så du mener, alle danske udbydere i dag er skodudbydere?

Det er dét, jeg mener med, at dine argumenter har en masse
forudsætninger med i bagagen. Det er klart, at hvis der på
magisk vis dukker en helt ny udbyder op, OG spørgeren får
forbindelse via denne OG forudsætningen om ikke-DHCP bliver
ved med at være der, SÅ har du ret. Men det er dælme også
mange detaljer, der skal falde på plads.

>> Igen: Lad os nu fokusere på det, routeren er designet til, og som
>> den skal bruges til.

>Hvad er en ethernet-ethernet router designet til? Mig bekendt til
>at binde to ethernets sammen.

Ja, under forudsætning af, at man har behov for noget routing i.
Hvis routerens formål er at route al trafik frem og tilbage uden
nogen ændringer overhovedet (udover IP-segmenter), så har man
ikke brug for en router. Man har brug for at redesigne sit IP-
setup og en switch.

Bevares, der kan da være spændende lokationer, hvor det kan være
nødvendigt. Men hvor mange af dem involverer hjemmeroutere?

>Hvordan router du med en switch? Prøv lige at læse dine egne argumenter
>igennem inden du trykker send.

Se uddybning ovenfor.

>Igen: Alene det at de er i hver deres VLAN er gør ikke at den ene
>port er mere begrænset end den anden.

Præcis på samme måde som root ikke er en speciel brugerkonto.

Nej, porten er på overfladen ikke begrænset. Men i alle praktiske
anvendelser er den det alligevel.

>Det er muligt at nogen routere har funktionalitet der er begrænset
>til et bestemt VLAN, men det er sg* ikke VLAN'ets skyld.

Nej, det er en konsekvens af det.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 15:02:03 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>> Ja, for du mener, der ikke er forskel på LAN- og WAN-siden. Det
>>> er der; der er et VLAN til forskel. Som jeg redegjorde for i
>>> min sidste artikel, ændrer VLAN-opsætningen hele routerens måde
>>> at opføre sig på fundamentalt.
>
>>Hvilken router? En bestemt eller alle routere?
>
> Lad os sige "flertallet". Igen: vi snakker små nuttede routere
> til hjemmebrug.

Det kan jeg så ikke sige om du har ret i, da jeg ikke har haft så
mange forskellige ADSL-udbydere at jeg har haft chancen for at lege
med flertallet af routere på markedet.

>>> Forskellen er ens, og de fleste moderne små-routere kan både klare
>>> Ethernet og PPPoE. Der er jo ingen elektrisk forskel på de to, så
>>> det er fjollet at lave en "hjemmerouter", der ikke kan PPPoE.
>
>>Det er ikke fjollet ikke at bruge en masse penge på at udvikle en
>>funktionalitet der ikke er brug for.
>
> Det er bedre at sende to forskellige routere på markedet med de
> øgede produktionsomkostninger, logistik og lagerrisiko, når den
> eneste forskel på de to produkter er en anelse firmware?

Sagde du efter at have argumenteret for at låse routeren til kun at
være egnet til ADSL, så man er nødt til at producere en anden router
til dem der ønsker at route mellem to ethernets...

> Medmindre du skal bruge et 2-cifret millionbeløb på at skrive
> en PPPoE-driver (eller blot låne den fra Linux; mange af de
> populære kører jo alligevel Linux), er det vist ikke tilfældet.

Dengang PPPoE var populært, var der ikke en PPPoE driver i Linux. Den
blev først god nok til at blive accepteret som "experimental" (altså
ikke noget man bruger på udstyr man risikerer at kunden kræver pengene
tilbage for når det ikke virker) omkring det tidspunkt hvor PPPoE
nærmest forsvandt.

>>> Vi er enige om, at vi snakker små routere? Og at disse små routere
>>> bruges af menigmand? Hvilke udbydere findes der til det segment i
>>> Danmark, som ikke efter din smag er "skod-udbydere"?
>
>>Jeg var selv godt tilfreds med min TDC ProAccess, der IKKE krævede
>>DHCP. Tele2 gjorde heller ikke i starten, til gengæld kunne de ikke
>>få deres skrammel til at virke. Da de så fik noget udstyr der
>>virkede, kunne de pludselig kun køre DHCP.
>
> Så du mener, alle danske udbydere i dag er skodudbydere?

Har jeg sagt det? Eller går du ud fra nogen forudsætninger jeg ikke
ved noget om?

Jeg var som sagt godt tilfreds med TDC.

> Det er dét, jeg mener med, at dine argumenter har en masse
> forudsætninger med i bagagen. Det er klart, at hvis der på
> magisk vis dukker en helt ny udbyder op, OG spørgeren får
> forbindelse via denne OG forudsætningen om ikke-DHCP bliver
> ved med at være der, SÅ har du ret. Men det er dælme også
> mange detaljer, der skal falde på plads.

Mener du virkeligt at alt det er nødvendigt for at det kan være smart
for en router-producent at lave en router der virker uanset om man
skal bruge det til det ene eller det andet?

Eller er det noget helt andet du mener jeg ikke har ret i?

>>> Igen: Lad os nu fokusere på det, routeren er designet til, og som
>>> den skal bruges til.
>
>>Hvad er en ethernet-ethernet router designet til? Mig bekendt til
>>at binde to ethernets sammen.
>
> Ja, under forudsætning af, at man har behov for noget routing i.
> Hvis routerens formål er at route al trafik frem og tilbage uden
> nogen ændringer overhovedet (udover IP-segmenter), så har man
> ikke brug for en router. Man har brug for at redesigne sit IP-
> setup og en switch.

Så argumentet for at låse funktionalitet fast til en bestemt port
i routeren er at tvinge folk til at købe en switch?

>>Hvordan router du med en switch? Prøv lige at læse dine egne argumenter
>>igennem inden du trykker send.
>
> Se uddybning ovenfor.

Det forklarede ikke det jeg spurgte om.

>>Igen: Alene det at de er i hver deres VLAN er gør ikke at den ene
>>port er mere begrænset end den anden.
>
> Nej, porten er på overfladen ikke begrænset. Men i alle praktiske
> anvendelser er den det alligevel.

Men ikke af at være en VLAN, men af at router-producenten har valgt
at begrænse den.

Det er som sådan ikke din viden om emnet den er gal med, det er dine
argumenter.

Det hjælper ikke at skrige "fordi den kører på VLAN" til du er blå
i hovedet, når jeg godt ved at VLAN ikke sætter nogen begrænsning. Så
kunne du jo sige at det er en begrænsning router-producenten har valgt
at lave - det gjorde du så også, men meget af diskussionen kunne
være undgået hvis du havde sagt det fra starten, inden du begyndte
at snake om VLAN.

>>Det er muligt at nogen routere har funktionalitet der er begrænset
>>til et bestemt VLAN, men det er sg* ikke VLAN'ets skyld.
>
> Nej, det er en konsekvens af det.

Nej, de to ting har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Man
kan sagtens lave de samme begrænsninger med to netkort, uden noget
VLAN, og man kan sagtens lave VLAN uden de begrænsninger.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>Nej, de to ting har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Man
>kan sagtens lave de samme begrænsninger med to netkort, uden noget
>VLAN, og man kan sagtens lave VLAN uden de begrænsninger.

Men hvis vi skærer igennem, så er det i praksis sådan, at det er
VLAN'et, der i praktisk talt alle småroutere får tilført ekstra
funktionalitet af softwaren.

Om det er smart, kan man være enige eller uenig i, men hvis man
vil have en billig router, må man finde sig i det.

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 15:37:14 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>Nej, de to ting har ikke som sådan noget med hinanden at gøre. Man
>>kan sagtens lave de samme begrænsninger med to netkort, uden noget
>>VLAN, og man kan sagtens lave VLAN uden de begrænsninger.
>
> Men hvis vi skærer igennem, så er det i praksis sådan, at det er
> VLAN'et, der i praktisk talt alle småroutere får tilført ekstra
> funktionalitet af softwaren.

VLAN'et opererer på ethernet-niveau. NAT m.m. opererer på IP-niveau.
Mener du virkelig at man har valgt at placere ting som NAT i VLAN-
delen i stedet for i IP-stakken, hvor al IP-funktionaliteten allerede
eksisterer?

> Om det er smart, kan man være enige eller uenig i, men hvis man
> vil have en billig router, må man finde sig i det.

Det lyder ellers som et af de tilfælde hvor det ville være meget
billigere at gøre det ordentligt.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> Men hvis vi skærer igennem, så er det i praksis sådan, at det er
>> VLAN'et, der i praktisk talt alle småroutere får tilført ekstra
>> funktionalitet af softwaren.

>VLAN'et opererer på ethernet-niveau. NAT m.m. opererer på IP-niveau.
>Mener du virkelig at man har valgt at placere ting som NAT i VLAN-
>delen i stedet for i IP-stakken, hvor al IP-funktionaliteten allerede
>eksisterer?

Nej, men man har valgt at lave et "one size fits all"-produkt,
hvor det ene er en konsekvens af det andet.

Til dem, der vil noget mere, er der jo også OpenWRT og venner.
I hvert fald i OpenWRT kan du selv styre VLAN-konfigurationen i
visse produkter.

Men det er så igen et af de tilfælde, hvor enhver support og
garanti ophører. Det er altså ikke noget, markedet (produktet)
understøtter.

>> Om det er smart, kan man være enige eller uenig i, men hvis man
>> vil have en billig router, må man finde sig i det.

>Det lyder ellers som et af de tilfælde hvor det ville være meget
>billigere at gøre det ordentligt.

Det bliver bare mere besværligt for kunden med alle de valg... og
så skal man til at lave helpdesk for at svare på kundespørgsmål,
og det koster penge, så man er nødt til at hæve prisen. Hvorefter
ens konkurrent laver det go'e gamle "one size fits all"-produkt,
som alle kunderne køber i stedet.

Verden er ond og grusom

Mvh.
   Klaus.

---

Den Sat, 25 Feb 2006 16:11:19 +0000 (UTC) skrev Klaus Ellegaard:
> Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:
>
>>> Men hvis vi skærer igennem, så er det i praksis sådan, at det er
>>> VLAN'et, der i praktisk talt alle småroutere får tilført ekstra
>>> funktionalitet af softwaren.
>
>>VLAN'et opererer på ethernet-niveau. NAT m.m. opererer på IP-niveau.
>>Mener du virkelig at man har valgt at placere ting som NAT i VLAN-
>>delen i stedet for i IP-stakken, hvor al IP-funktionaliteten allerede
>>eksisterer?
>
> Nej, men man har valgt at lave et "one size fits all"-produkt,
> hvor det ene er en konsekvens af det andet.

Det er jo netop det man IKKE har, hvis man har låst det fast til at
der skal være ADSL på den ene side, og LAN på den anden.

Og det er stadig ikke VLAN der har besluttet det.

>>> Om det er smart, kan man være enige eller uenig i, men hvis man
>>> vil have en billig router, må man finde sig i det.
>
>>Det lyder ellers som et af de tilfælde hvor det ville være meget
>>billigere at gøre det ordentligt.
>
> Det bliver bare mere besværligt for kunden med alle de valg... og
> så skal man til at lave helpdesk for at svare på kundespørgsmål,
> og det koster penge, så man er nødt til at hæve prisen. Hvorefter
> ens konkurrent laver det go'e gamle "one size fits all"-produkt,
> som alle kunderne køber i stedet.

TDC havde en helt anden løsning på det problem. Password på routeren.

Mvh
Kent
--
Hard work may pay off in the long run, but laziness pays off right now.

---

Kent Friis <nospam@nospam.invalid> writes:

>> Nej, men man har valgt at lave et "one size fits all"-produkt,
>> hvor det ene er en konsekvens af det andet.

>Det er jo netop det man IKKE har, hvis man har låst det fast til at
>der skal være ADSL på den ene side, og LAN på den anden.

Lige præcis. Det er den stående joke i "one size fits all".

Men det er lige netop her, pointen ligger: man har besluttet, at
de to "låste" VLANs definerer hhv. LAN- og WAN-siden, og dermed
at visse port specifikt har WAN-funktionalitet (portforwarding,
DHCP-klient, PPPoE og slige sager) og de andre har tilsvarende
LAN-funktionalitet (DHCP-server, QoS og den slags).

Og det er sagens kerne, som tråden startede med: da du ikke har
samme muligheder med alle portene, er der forskel på dem. Det
er ikke praktisk muligt med nogen lille router, jeg kender, at
sige "jeg vender lige portene om". Så mister man nogle features,
som man enten har - eller kan få - brug for.

>Og det er stadig ikke VLAN der har besluttet det.

Indirekte jo: VLAN'et beslutter, om porten har WAN- eller LAN-
funktionalitet.

>TDC havde en helt anden løsning på det problem. Password på routeren.

Det skalerer bare ikke så godt

Mvh.
   Klaus.

---

Kasper Dupont wrote:

> Johs32 wrote:
>>
>> > Mit umiddelbare gæt er, at du har sat begge netstik til
>> > routerens interne segment i stedet for at sætte den eksterne
>> > til routerens WAN segment.
>> >
>>
>> Er ikke lige med. Jeg har taget ledningen fra stikket på vægen og sat ind
>> i WAN på min router. Dernæst har jeg taget et stik fra min computer og
>> sat i 2 på routeren (man kan sætte det i fra 1-4).
>
> Det er den måde stikkene skal sættes i på. Men udfra de
> symptomer du beskriver lyder det mere som om WAN stikket er
> tomt og både computeren og den eksterne forbindelse er
> forbundet til nogle af stikkene 1-4.


Men det er det ikke. WAN er forbundet med stikket fra vægen, og 2 er
forbundet til min computer.


> Hvad er det for en router?

OKeyNet

>>
>> Hvis du mener jeg havde forbundet dem forkert hvordan ville jeg så kunne
>> bruge nettet?
>
> Hvis du havde brugt stik 1 og 2 og ladet WAN stikket være tomt,
> så ville du reelet have sat en switch mellem computeren og
> netforbindelsen. Dermed ville pakker kunne sendes direkte mellem
> din computer og kollegiets router uden at gå gennem din egen
> router. (Den boks du har købt indeholder i princippet en router
> med to porte og en switch med fem porte, der er forbundet til
> hinanden). Dermed kan du gå på nettet ganske som hvis din router
> slet ikke havde været der, men routeren vil alligevel blande sig,
> og trafikken fra din egen router kan muligvis forvirre så meget,
> at netforbindelsen ikke virker efter hensigten.
>


Har lige prøvet at lade WAN stå tom og i stedet kun bruge 1 og 2. Dette
resultere i at jeg slet ikke kan komme på nettet.

> Men hvis du har checket, at stikkene er forbundet rigtigt, så må
> forklaringen være en anden. Men de symptomer du beskriver burde
> simpelthen ikke kunne lade sig gøre, hvis routeren er forbundet
> korrekt.
>
> Prøv lige at køre ifconfig hhv. med og uden router så vi kan se
> hvilken IP adresse computeren har i de to tilfælde. Og lad os
> også lige se routerens konfiguration.
>


UDEN router:
johs@ubuntu$ ifconfig
eth0 Link encap:Ethernet HWaddr 00:0D:60:38:1A:F4
inet addr:10.0.0.218 Bcast:10.0.0.255 Mask:255.255.255.0
UP BROADCAST RUNNING MULTICAST MTU:1500 Metric:1
RX packets:1559 errors:0 dropped:0 overruns:0 frame:0
TX packets:1231 errors:0 dropped:0 overruns:0 carrier:0
collisions:0 txqueuelen:1000
RX bytes:300843 (293.7 KiB) TX bytes:107624 (105.1 KiB)
Base address:0x8000 Memory:c0220000-c0240000

lo Link encap:Local Loopback
inet addr:127.0.0.1 Mask:255.0.0.0
UP LOOPBACK RUNNING MTU:16436 Metric:1
RX packets:109 errors:0 dropped:0 overruns:0 frame:0
TX packets:109 errors:0 dropped:0 overruns:0 carrier:0
collisions:0 txqueuelen:0
RX bytes:34773 (33.9 KiB) TX bytes:34773 (33.9 KiB)

johs@ubuntu$





MED Router:

johs@ubuntu$ ifconfig
eth0 Link encap:Ethernet HWaddr 00:0D:60:38:1A:F4
inet addr:192.168.8.23 Bcast:192.168.8.255 Mask:255.255.255.0
UP BROADCAST RUNNING MULTICAST MTU:1500 Metric:1
RX packets:1674 errors:0 dropped:0 overruns:0 frame:0
TX packets:1356 errors:0 dropped:0 overruns:0 carrier:0
collisions:0 txqueuelen:1000
RX bytes:321239 (313.7 KiB) TX bytes:122961 (120.0 KiB)
Base address:0x8000 Memory:c0220000-c0240000

lo Link encap:Local Loopback
inet addr:127.0.0.1 Mask:255.0.0.0
UP LOOPBACK RUNNING MTU:16436 Metric:1
RX packets:109 errors:0 dropped:0 overruns:0 frame:0
TX packets:109 errors:0 dropped:0 overruns:0 carrier:0
collisions:0 txqueuelen:0
RX bytes:34773 (33.9 KiB) TX bytes:34773 (33.9 KiB)

johs@ubuntu$

---

Johs32 wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
>
> > Hvad er det for en router?
>
> OKeyNet

Har aldrig før hørt om den. Den må hedde noget mere end det, for
hvis man søger på navnet finder man både switches og USB udstyr.

>
> Har lige prøvet at lade WAN stå tom og i stedet kun bruge 1 og 2. Dette
> resultere i at jeg slet ikke kan komme på nettet.

Og det var der muligvis heller ingen andre på kollegiet der kunne.

>
> UDEN router:
> johs@ubuntu$ ifconfig
> eth0 Link encap:Ethernet HWaddr 00:0D:60:38:1A:F4
> inet addr:10.0.0.218 Bcast:10.0.0.255 Mask:255.255.255.0
[...]
>
> johs@ubuntu$
>
> MED Router:
>
> johs@ubuntu$ ifconfig
> eth0 Link encap:Ethernet HWaddr 00:0D:60:38:1A:F4
> inet addr:192.168.8.23 Bcast:192.168.8.255 Mask:255.255.255.0

Det blev vi ikke ret meget klogere af. Prøv lige at kigge efter
hvordan routeren er konfigureret.

--
Kasper Dupont -- Rigtige mænd skriver deres egne backupprogrammer
#define _(_)"d.%.4s%."_"2s" /* This is my new email address */
char*_="@2kaspner"_()"%03"_("4s%.")"t\n";printf(_+11,_+6,_,6,_+2,_+7,_+6);

---

johs32 skrev:
> Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet (bor
> på kollegie).
>
> Jeg har en bærbar og en stationær computer som jeg har forbundet til en
> router. Hvis jeg har startet winXP på begge maskiner kan jeg på den ene
> maskine nøjes med at lave én SSH forbindelse og så kan jeg fint være på
> nettet med begge maskiner.
>
> Hvis jeg starter Ubuntu linux op på en af maskinerne og den anden er slukket
> (for at gøre det så overskueligt som muligt) så kan jeg godt oprette en SSH
> forbindelse og også komme på nettet, men det tager meget lang tid at finde
> sider. Og i synaptic er der servere som jeg slet ikke kan oprette
> forbindelse til, hvilket ikke var noget problem hvis jeg bare forbandt
> computeren direkte til internet forbindelsen.
>
> Hvad kan årsagen være til at internettet går så meget langsommere hvis jeg
> forbinder igennem en router og i nogen tilfælde slet ikke dur?
>
> Mvh
> Johs
>
>

Dette er bare et gæt, men visse routere har problemer med Ubuntu's
opsætning af ipv6.

Du kunne fx. prøve med opsætningen på:
http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Yndlingscitat: "Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed." [Karl R. Popper]

---

"Jacob Tranholm" <jacob_tranholm@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:me5vc3xus.ln2@myserver.jtranholm.dk...
> johs32 skrev:
>> Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet
>> (bor på kollegie).
>>
>> Jeg har en bærbar og en stationær computer som jeg har forbundet til en
>> router. Hvis jeg har startet winXP på begge maskiner kan jeg på den ene
>> maskine nøjes med at lave én SSH forbindelse og så kan jeg fint være på
>> nettet med begge maskiner.
>>
>> Hvis jeg starter Ubuntu linux op på en af maskinerne og den anden er
>> slukket (for at gøre det så overskueligt som muligt) så kan jeg godt
>> oprette en SSH forbindelse og også komme på nettet, men det tager meget
>> lang tid at finde sider. Og i synaptic er der servere som jeg slet ikke
>> kan oprette forbindelse til, hvilket ikke var noget problem hvis jeg bare
>> forbandt computeren direkte til internet forbindelsen.
>>
>> Hvad kan årsagen være til at internettet går så meget langsommere hvis
>> jeg forbinder igennem en router og i nogen tilfælde slet ikke dur?
>>
>> Mvh
>> Johs
>
> Dette er bare et gæt, men visse routere har problemer med Ubuntu's
> opsætning af ipv6.
>
> Du kunne fx. prøve med opsætningen på:
> http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html


Tak for forslaget, men det gælder ikke kun i firefox, problemet opstår også
med synaptic, knode etc.

---

johs32 skrev:
> "Jacob Tranholm" <jacob_tranholm@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:me5vc3xus.ln2@myserver.jtranholm.dk...
>> johs32 skrev:
>>> Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet
>>> (bor på kollegie).
>>>
>>> Jeg har en bærbar og en stationær computer som jeg har forbundet til en
>>> router. Hvis jeg har startet winXP på begge maskiner kan jeg på den ene
>>> maskine nøjes med at lave én SSH forbindelse og så kan jeg fint være på
>>> nettet med begge maskiner.
>>>
>>> Hvis jeg starter Ubuntu linux op på en af maskinerne og den anden er
>>> slukket (for at gøre det så overskueligt som muligt) så kan jeg godt
>>> oprette en SSH forbindelse og også komme på nettet, men det tager meget
>>> lang tid at finde sider. Og i synaptic er der servere som jeg slet ikke
>>> kan oprette forbindelse til, hvilket ikke var noget problem hvis jeg bare
>>> forbandt computeren direkte til internet forbindelsen.
>>>
>>> Hvad kan årsagen være til at internettet går så meget langsommere hvis
>>> jeg forbinder igennem en router og i nogen tilfælde slet ikke dur?
>>>
>>> Mvh
>>> Johs
>> Dette er bare et gæt, men visse routere har problemer med Ubuntu's
>> opsætning af ipv6.
>>
>> Du kunne fx. prøve med opsætningen på:
>> http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html
>
>
> Tak for forslaget, men det gælder ikke kun i firefox, problemet opstår også
> med synaptic, knode etc.
>
>

Løsningen givet i
<http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html> gælder ikke kun
for firefox. Jeg siger ikke, at dit problem har noget som helst med
kontrasten imellem ipv4 og ipv6 at gøre, men det tager ca. 10 sek. + en
genstart af computeren at fravælge ipv6, og i Ubuntu-verdenen har det
løst mange problemer for andre (bag routere eller andre
netværksløsninger, der ikke understøtter ipv6). - Det er et forsøg værd,
men det er helt op til dig selv, hvorvidt du vælger at prøve...

Ubuntu-teamet har valgt ipv6 i standard-kernen, og da en del netværks
hardware ikke understøtter ipv6 har dette givet problemer for en del
brugere i programmer som firefox, synaptic, knode osv. Og den simple
løsning på dette problem er at fravælge understøttelsen af ipv6...

--
Mvh. Jacob Tranholm <http://jtranholm.dk/>
Yndlingscitat: "Observation statements and statements of experimental
results are always interpretations of the facts observed." [Karl R. Popper]

---

Jacob Tranholm wrote:

> johs32 skrev:
>> "Jacob Tranholm" <jacob_tranholm@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:me5vc3xus.ln2@myserver.jtranholm.dk...
>>> johs32 skrev:
>>>> Jeg skal oprette en SSH forbindelse igenne putty for at komme på nettet
>>>> (bor på kollegie).
>>>>
>>>> Jeg har en bærbar og en stationær computer som jeg har forbundet til en
>>>> router. Hvis jeg har startet winXP på begge maskiner kan jeg på den ene
>>>> maskine nøjes med at lave én SSH forbindelse og så kan jeg fint være på
>>>> nettet med begge maskiner.
>>>>
>>>> Hvis jeg starter Ubuntu linux op på en af maskinerne og den anden er
>>>> slukket (for at gøre det så overskueligt som muligt) så kan jeg godt
>>>> oprette en SSH forbindelse og også komme på nettet, men det tager meget
>>>> lang tid at finde sider. Og i synaptic er der servere som jeg slet ikke
>>>> kan oprette forbindelse til, hvilket ikke var noget problem hvis jeg
>>>> bare forbandt computeren direkte til internet forbindelsen.
>>>>
>>>> Hvad kan årsagen være til at internettet går så meget langsommere hvis
>>>> jeg forbinder igennem en router og i nogen tilfælde slet ikke dur?
>>>>
>>>> Mvh
>>>> Johs
>>> Dette er bare et gæt, men visse routere har problemer med Ubuntu's
>>> opsætning af ipv6.
>>>
>>> Du kunne fx. prøve med opsætningen på:
>>> http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html
>>
>>
>> Tak for forslaget, men det gælder ikke kun i firefox, problemet opstår
>> også med synaptic, knode etc.
>>
>>
>
> Løsningen givet i
> <http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html> gælder ikke kun
> for firefox. Jeg siger ikke, at dit problem har noget som helst med
> kontrasten imellem ipv4 og ipv6 at gøre, men det tager ca. 10 sek. + en
> genstart af computeren at fravælge ipv6, og i Ubuntu-verdenen har det
> løst mange problemer for andre (bag routere eller andre
> netværksløsninger, der ikke understøtter ipv6). - Det er et forsøg værd,
> men det er helt op til dig selv, hvorvidt du vælger at prøve...
>
> Ubuntu-teamet har valgt ipv6 i standard-kernen, og da en del netværks
> hardware ikke understøtter ipv6 har dette givet problemer for en del
> brugere i programmer som firefox, synaptic, knode osv. Og den simple
> løsning på dette problem er at fravælge understøttelsen af ipv6...


Ja kan godt se at det virker oplagt har nu også prøvet det men det fungere
ikke. Jeg har gjort følgende:

Lavet en fil: "bad_list" i: "/etc/modprobe.d" der indeholder:
alias net-pf-10 off

og genstartet computeren. For at tjekket at ipv6 faktisk er slået fra har
jeg gjort:

johs@ubuntu$ ip a | grep inet6
johs@ubuntu$

så den er væk. Men internettet opfører sig på nøjagtigt samme langsomme måde
som før.

Ovenstående er baseret på:

http://ubuntuforums.org/archive/index.php/t-87798.html

....æv

---

On Thu, 23 Feb 2006 20:06:04 +0100, Johs32 wrote:

> Kan af en eller anden grund ikke få lov, selvom jeg er i root, til at
> "catte" /etc/resolv.conf:

> root@ubuntu:/home/johs# /etc/resolv.conf
> bash: /etc/resolv.conf: Permission denied
> root@ubuntu:/home/johs#

Du glemte s'gu at skrive "cat "(!)


,

--
"Simsala-hyp!" Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk