> Nu er det ikke for at starte en religionskrig (eller jo, det er det
> måske), men er jeg den eneste der synes at TFT skærme er direkte
> dårlige ved sammenligning med en god gammeldags CRT skærm?
Sikkert ikke, men man kan sagtens finde rimeligt gode TFT skærme idag hvis
man er interesseret i at betale lidt for dem.
> Jeg håber, at det bare er mig der har været uheldig og endnu ikke
> opdaget TFT-verdenens fortræffeligheder. For jeg nægter at tro, at
> man lader CRT/billedrørsprincippet uddø, blot for at erstatte det med
> noget der er uskarpt, farvefattig og uden dybde (i overført
> betydning).
Jeg synes ellers at alle de tillægsord du beskriver som forskellen på CRT og
TFT generelt kommer ud til TFTs fordel. Jeg har gennem flere år haft en
rimeligt god 19" CRT skærm (Hitachi), men har nu erstattet den med en 21.3"
TFT skærm (Samsung 214T). TFT skærmen er helt klart skarpere, da pixels kan
tegnes helt præcist (dog med lidt farvefnidder i kanterne pga. RGB
forskydningen), farverne er langt klarere (specielt efter jeg har kalibreret
skærmen) og generelt ser det hele meget mere naturligt og afslappende ud. Et
foto direkte fra et godt digitalkamera, f.eks. et EOS300D, ser rigtigt flot
ud i fuld skærm på TFT'en, og det er ikke kun pga. størrelsen på skærmen. Da
responstiden på 214T'en er relativt lav, så er det reelt eneste negative
punkt kontrasten/sortniveauet ifht. CRT. Sortniveauet på skærmen er noget
bedre end hvad man ser på de helt billige TFT skærme, men det er stadig ikke
helt optimalt, f.eks. til filmbrug i mørke scener. Overordnet synes jeg dog
at skærmen helt klart er et fremskridt fremfor de gamle CRT skærme. Skulle
jeg have en 21" CRT skærm, så ville der heller ikke være plads i dybden på
mit bord, så der er slet ikke noget valg.
--
signing off.. Martin Sørensen