Jeg har en tabel, hvor navnefeltet 'navn' desværre er ret dårligt
udfyldt, så der er ikke konsistens i hvordan navne skrives og der kan
være flere navne i samme felt, fx
Hans Larsen
Larsen, Hans
Larsen, Hans & Gerda
Larsen, Hans & Nielsen, Gerda
for at kunne bruge det til noget er der i en anden tabel nogle ekstra
oplysninger, bl.a. et 'navn_extra' som kan være udfyldt på alle mulige
tænkelige måder.
For at kunne finde bare lidt rundt i det laver jeg en liste, hvor
navnet trækkes ud af 'navn' og 'navn_extra'. Er der indhold i
'navn_extra' så bruges det, er der et komma i 'navn', så byttes lidt
rundt, så det der står før det første komma står sidst, da det i de
fleste tilfælde får listen til at kunne sorteres efter fornavn.
Det bruger jeg til at lave en liste med forbogstaver, som kan vælges
og så vises en liste med de navne, der begynder med dette forbogstav -
det var i hvert fald meningen.
Men jeg kan ikke finde ud af at søge på det. Faktisk er jeg ligegad
med om H viser både Hans og Hansen, bare der med sikkerhed kommer alle
dem med hvor et af ordene i 'navn' eller 'navn_extra' begynder med et
H.
Kører MySQL 4.0.24 og har ikke mulighed for at opgradere denne.
Ej heller har jeg mulighed for at ændre på den måde data skrives i
'navn' på.
--
med venlig hilsen
Leonard -
http://leonard.dk/