Karsten Jensen <k-j_absolute_no_spamming@direkte.org> wrote:
> Skal til KBH snart og en tur i biffen. Har været inde på
> tilgængeligheds-databasen og kigge lidt, men er ikke så kendt i KBH.
Hej Karsten!! Dejligt at hilse på! Du vil ha en Roltec ind foran
lærredet, men helst ikke for tæt på, gætter jeg på
Så skal du passe
på Cinemax på Fisketorvet - to af deres sale har kørestolspladserne alt
for tæt på lærredet - spør efter hvor, hvis du bestiller. I Palads har
kun nogle af salene kørestolstilgængelighed/plads - og vi har en gang
oplevet, at den plads var på den minimale trappeafsats lige indenfor
døren hvor alle skulle forbi - men faktisk så man ok der. Biografen i
Rådhusarkaden (Palladium) har vi også prøvet - kun den ene sal er
tilgængelig, og det ad en bagvej - med nul mulighed for at komme på
toilettet - men ellers dejligt.
Men - den gode nyhed er, at de biografer der ejes af nordisk film, har
fælles billetbestilling, og der har de styr på, hvor der er
kørestolspladser - og hvilke film der går i netop de sale. Du kan ringe
på: 70 13 12 11 (I Kbh ejer de Imperial, Palads, Palladium - Imperial
har svjv kun trappe-adgang til salen). Den dårlige nyhed er, at de
bytter rundt på filmene/salene med kort varsel - så det kan ikke nytte
at bestille i meget god tid.
>
> ...............Biografen i Fisketorvet er vel også
> god, men det var rarest om jeg var fri for at tage bilen med derud.
Jeg kan anbefale at tage S-toget til Dybbølsbro station - det må siges
at være tog til døren!
> Men er der ikke også en biograf i Rådhusarkaden? Og hvad hedder dén
> biograf? Nogen, der kan hjælpe?
Palladium. Hmm - på biobooking.dk ser det ud, som om den fungerer under
navnet Metropol nu - med tre sale - så måske er de færdige med
ombygningen, som "Holst" nævnte - værd at spørge til, hvis du ringer til
nordisk film.
Og så glemmer du ikke det bedste, vel? Planetariets biograf - IMAX, 3D,
you name it - med en fornemmelse af svimlende virkelighed. Og super
kørestolspladser på balkonen. Tag nogen med at holde fast i - nemt nok,
for din ledsager kommer gratis med. Men de viser ingen almindelige
spillefilm.
Ha en rigtig god tur!
(Og - slå på tråden hvis du får tid til overs i staden)
kh
susanne