/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
Server-variables - klientens størrelse - k~
Fra : Carsten Johnsen


Dato : 07-02-06 00:08

Hej

Jeg er vældig ny inden for asp, og jeg har et ønske om at vide hvor
stort det vindue jeg har til rådighed på klienten det er.

Hvis det kan lade sig gøre så ville mit gæt være at det skulle hedde
noget som Request.Servervariables("HTTP_USER_WIDTH") eller noget
lignende. - men jeg har kigget i history til denne gruppe, på HTML.dk og
jeg googlet, men er ikke rigtigt kommet frem til noget, så jeg hælder
efterhånden mest til at det nok IKKE kan lade sig gøre.

Nogen der kan hjælpe?

På forhånd tak fra en newbie

/Carsten

 
 
Jørn Andersen (07-02-2006)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 07-02-06 06:14

On Tue, 07 Feb 2006 00:07:42 +0100, Carsten Johnsen
<carsten@REMOVE.johnsennet.dk> wrote:

>Jeg er vældig ny inden for asp, og jeg har et ønske om at vide hvor
>stort det vindue jeg har til rådighed på klienten det er.

Hvorfor vil du vide det?

Normalt er det langt bedre at lave sit design, så det kan passe til
alle vinduer frem for at lave nogle mere eller mindre kvalificerede
gæt på klientens setup.

Selv om du fx får at vide hvor stort et vindue klienten har, så kan du
ikke vide, fx hvilken skriftstørrelse, brugeren foretrækker.

Webdesign adskiller sig fra layout på papir ved at man ikke har faste
mål. Derfor forsøger man at lave sine sider fleksible (eller
"elastiske"), så de kan udvide sig efter behov.

Midlerne til dette er bl.a. at undgå absolutte størrelser så vidt
muligt og i stedet anvende relative størrelser, som brugeren så kan
tilpasse efter behov. Et andet middel - hvis det fx handler om et
billedkatalog - er at lade elementer flyde (float-egenskaben i CSS).
Spørg konkret i HTML-gruppen, hvis du vil vide mere.

Hvis af en eller anden grund du er afhængig af et målfast layout, så
er PDF-formatet ofte mere velegnet end HTML.

>Hvis det kan lade sig gøre så ville mit gæt være at det skulle hedde
>noget som Request.Servervariables("HTTP_USER_WIDTH") eller noget
>lignende. - men jeg har kigget i history til denne gruppe, på HTML.dk og
>jeg googlet, men er ikke rigtigt kommet frem til noget, så jeg hælder
>efterhånden mest til at det nok IKKE kan lade sig gøre.

Du kan se en oversigt over server-variable her:
<url: http://asp.stocholm.dk/servervariables.asp>

Jeg mener du vil kunne få fat i vinduesstørrelse ved hjælp af noget
clientside JScript, som du så evt. kan overføre til serveren. Men jeg
har ikke lige en løsning ved hånden. (Spørg i clientside-gruppen.)

Så jeg tror godt det kan lade sig gøre, men det er lidt besværligt og
generelt en dårlig idé.


Good luck!

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Carsten Johnsen (07-02-2006)
Kommentar
Fra : Carsten Johnsen


Dato : 07-02-06 19:44

Jørn Andersen skrev:
> On Tue, 07 Feb 2006 00:07:42 +0100, Carsten Johnsen
> <carsten@REMOVE.johnsennet.dk> wrote:
>
>> Jeg er vældig ny inden for asp, og jeg har et ønske om at vide hvor
>> stort det vindue jeg har til rådighed på klienten det er.
>
> Hvorfor vil du vide det?

Man kunne forestille sig at man havde en side hvor man ved, at der er
brugere både med meget høj opløsning og hurtig forbindelse, og samtidigt
brugere med lav opløsning og langsom moden-forbindelse. I den situation
kunne det være praktisk at man kunne vælge hvor store billeder man ville
tillade klienten at vise, så man derved kan lave en afvejning af
hastighed kontra billedkvalitet.

> Hvis af en eller anden grund du er afhængig af et målfast layout, så
> er PDF-formatet ofte mere velegnet end HTML.

Det bruger jeg også gerne hvor det virker mest praktisk.
>
> Du kan se en oversigt over server-variable her:
> <url: http://asp.stocholm.dk/servervariables.asp>

Det er vist stort set den samme liste som jeg havde fundet på:
<url: http://www.html.dk/dokumentation/objects/asp/intr5vsj.htm>
>
> Jeg mener du vil kunne få fat i vinduesstørrelse ved hjælp af noget
> clientside JScript, som du så evt. kan overføre til serveren. Men jeg
> har ikke lige en løsning ved hånden. (Spørg i clientside-gruppen.)

Det var jeg efterhånden ved at have luret

> Så jeg tror godt det kan lade sig gøre, men det er lidt besværligt og
> generelt en dårlig idé.

Det er vel op til den enkelte at afgøre om man mener at man kan lave et
bedre design ved hvis man kender browser-vinduets størrelse.

I øvrigt tror jeg nu ikke at jeg ville finde det besværligt at lave en
smule JScript, jeg skal bare gøre op med mig selv hvor stort behovet er.

Men i hvert fald har jeg fået svar på mit spørgsmål - mange tak for det.

/Carsten

Erik Ginnerskov (07-02-2006)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 07-02-06 21:42

Carsten Johnsen wrote:

> Man kunne forestille sig at man havde en side hvor man ved, at der er
> brugere både med meget høj opløsning og hurtig forbindelse, og
> samtidigt brugere med lav opløsning og langsom moden-forbindelse. I
> den situation kunne det være praktisk at man kunne vælge hvor store
> billeder man ville tillade klienten at vise, så man derved kan lave
> en afvejning af hastighed kontra billedkvalitet.

For det første er brugerens skærmstørrelse og -opløsning absolut ikke lig
med størrelsen på brugerens bowservindue - nærmere tvært imod. Al erfaring
viser, at folk med små skærme og lav skærmopløsning ofte har deres
broservindue åbnet full screen, mens folk med store højopløste skærme som
regel har deres browservindue reduceret væsentligt i forhold til hvad
skærmen giver mulighed for.

For det andet kan den slags ikke måles serverside. Når siden sendes til
brugeren, aner serveren intet om, hvilke vilkår siden skal vises under.
Størrelsen på skærmstørrelse og -opløsning samt browservinduets viewport kan
først måles, når siden har forladt serveren og er landet hos brugeren. Disse
værdier skal derfor om nødvendigt aftastes med javascript.

Men skal du lave et javascript, der kan måle de ting og derefter returnere
et request til serveren på en bestemt størrelse grafik, vil det sinke
afviklingen af siden betragteligt. Desuden vil det for dig som sidens
forfatter være et væsentligt mere omfattende arbejde end hvis du bare laver
siden, så den kan tilpasse sig brugerens foretrukne indstillinger.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Jørn Andersen (07-02-2006)
Kommentar
Fra : Jørn Andersen


Dato : 07-02-06 22:53

On Tue, 07 Feb 2006 19:43:51 +0100, Carsten Johnsen
<carsten@REMOVE.johnsennet.dk> wrote:

>Det er vel op til den enkelte at afgøre om man mener at man kan lave et
>bedre design ved hvis man kender browser-vinduets størrelse.

Det er det helt sikkert. Og jeg skal ikke "moralisere" over, hvad du
vil gøre. Specielt når vi snakker om private sider, synes jeg der skal
være et stort rum til at eksperimentere. Jeg har en noget anden
holdning, når vi snakker om (professionelt) arbejde for andre.

>I øvrigt tror jeg nu ikke at jeg ville finde det besværligt at lave en
>smule JScript, jeg skal bare gøre op med mig selv hvor stort behovet er.

Tag så også lige en sidste ting med i dine overvejelser:
En del brugere føler irritation, når en side enten opfører sig
anderledes end de er vant, eller de bliver "tvunget" ind i et bestemt
setup.

Så måske du ville få mere ud af at lade brugerne *selv* vælge en
"tung" eller en "let" løsning, frem for at du foretager valget for
dem?

>Men i hvert fald har jeg fået svar på mit spørgsmål - mange tak for det.

You're welcome.

Mvh. Jørn

--
Jørn Andersen,
Brønshøj

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408925
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste