/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Mikk og mig - en lille historie om en sød ~
Fra : Paro


Dato : 05-02-06 08:33

Mikk og mig - en lille historie om en sød fyr og homofobi:

Jeg var i Estland i maj 2005 og boede på et kollegieværelse i Estlands
næststørste by, Tartu, som er Estlands førende universitetsby. Tre af byens
kollegier bruger dele af kollegiet som vandrerhjem, og det var i et af de
værelser, hvor jeg boede.

Mens jeg var i Tartu blev der holdt en bogfestival. Da jeg studerede
programmet for bogfestivalen, fandt jeg ud at der nok ikke var så mange
arrangementer, som jeg ville kunne få noget ud af, da det meste foregik på
estisk.

Der var dog ét bogforedrag som jeg ville kunne få noget ud af, da
forfatteren er tysker, og foredraget/diskussionen om bogen ville foregå på
både tysk og estisk.

Jeg mødte op til foredraget og der var vel mødt ca. 30 personer op, mest
nogle der var på min alder eller endnu ældre. På rækken bag mig sad der dog
en ung fyr som jeg ville skønne til at være i begyndelsen af tyverne - lige
noget for mig. Hvordan kommer jeg mon i kontakt med ham efter foredraget,
tænkte jeg?

Da foredraget var slut, blev der oplyst at der ville være en lille
vinudskænkning bagefter. Jeg forlod foredragslokalet og stillede mig
afventende op ude foran, fordi jeg forventede at udskænkningen ville finde
sted lige uden for lokalet. Lige pludseligt ser jeg at "min udkårne"
forlader bygningen. Jeg tænkte, at så gider jeg heller ikke at være her
længere og går samme vej som "min udkårne".

Da jeg kommer udenfor, står "min udkårne" og ryger en cigaret og jeg
standser op og kommer i snak med ham. Det viser sig at han bor på det
kollegium, hvor jeg bor på vandrerhjem. Jeg spørger ham hvad det var for
noget med vinudskænkning efter bogforedraget. Han fortæller da, at det
foregår nede i kælderen og vi bliver enige om at gå ned og få lidt vin. Vi
drikker 2-3 glas hvidvin og jeg føler mig allerede lidt snaldret. Efter en
halv times tid forlader vi vindrikningen og jeg havde tænkt mig, at nu
skulle vi blot hjem til vores vandrerhjem/kollegium, men Mikk, som jeg i
mellemtiden har fået oplyst at han hedder, ville ind til byen og drikke øl.
Det var ved at være lidt småsent, så jeg havde egentligt ikke særligt lyst
til at gå i byen, men når en ung fyr, som jeg fandt ret attraktiv, ligefrem
ville gå i byen med mig, så syntes jeg ikke, at jeg blot kunne sige nej og
gå hjem i seng. Vi nåede at komme på to værtshuse/barer, inden vi ved 2-3
tiden tog en taxa hjem til kollegiet/vandrerhjemmet. Øllet var billigt, så
jeg var blevet temmelig beruset, og Mikk var endnu mere beruset end mig, da
han havde suppleret med vodka.

Hjemkommet gik vi først ind på Mikks værelse, hvor vi var en ca. 10-15 min,
inden vi gik op på mit værelse. Det kom sig af, at Mikk sagde at han gerne
ville se min laptop. Da vi havde været 15-20 min. på mit værelse, sagde jeg
til Mikk at nu skulle han gå, fordi nu ville jeg sove. Inderst inde ønskede
jeg selvfølgelig ikke at han skulle gå, da jeg syntes at han var noget af
det dejligste jeg længe havde mødt. Da han havde ignoreret min opfordring
om at gå to gange, sagde jeg til ham, at hvis han ikke ville gå, kunne vi
da også godt sove sammen her i min seng, hvis han ville det. Det ville han
gerne, og jeg sagde at han skulle tage noget af tøjet af, og så kunne vi
lægge os hen. Han fulgte med i hvor meget tøj jeg smed. Da jeg var bange
for evt. at skræmme ham ved at smide alt tøjet, beholdt jeg undertrøje og
underbukser på, hvilket han så også gjorde. Vi lå sidelæns med mit
bryst/min forside mod hans ryg. Jeg sørgede for at vi fik flettet ben og
lagde en arm omkring ham, og nød virkeligt at have en dejlig fyr så tæt på
mig. På et tidspunkt lige efter vi havde lagt os pointerede Mikk "I am not
a gay". "Hvad laver vi så her", tænkte jeg, og ignorerede i øvrigt hans
udtalelse.

På et tidspunkt om morgenen var jeg på toilettet, og da jeg kom ind på
værelset igen, havde Mikk bevæget sig og lå nu på en måde, så der ikke
rigtigt var plads til mig i sengen igen. Jeg lagde mig da på en sofa og
dækkede mig med noget overtøj, for ikke at fryse.

Da Mikk hen ad morgenen vågnede, lagde jeg mig atter over til ham, og han
spurgte "Are you a gay?", hvilket jeg bekræftede. "I am not", sagde han.
"Is that a problem for you" spurgte jeg, hvilket han sagde at det ikke var.

Hen på eftermiddagen ringede Mikk til mig og jeg inviterede ham ud at spise
nede i byen. Efter at have spist gik vi lidt rundt, og jeg fortalte ham at
jeg godt kunne lide at få kontakt med søde, unge fyre, når jeg var ude at
rejse. "YOU ARE REALLY A GAY!?", råbte han halvvredt. Jeg sagde, at det
havde jeg da fortalt ham om morgenen, og han at han havde givet udtryk for
at det ikke var noget problem. Dertil svarede han, at han ikke havde troet
på det, men han syntes ikke om at jeg var gay, og jeg fornemmede at et
tidligere godt forhold var ved at gå i stykker. De næste dage var Mikk ret
beruset og lettere afvisende når jeg så ham. Han ringede mig op og sagde at
vi skulle find a girl for me og at jeg skulle change my attitude against
women.

Efter nogle dage forlod jeg Tartu og tog til Helsingfors i Finland, hvor
jeg havde aftalt at mødes med »Vesku« her fra Boyfriend.

Vesku og jeg havde en god aften, hvor han viste mig flere gode homosteder.
Jeg må sige at Helsingfors har meget at byde på, og mit favoritsted er
www.dtm.fi

Da jeg kom hjem til Danmark igen, sendte jeg to sms'er til Mikk:

1) I like you. I am afraid that you don't like me, because I am a gay. "mit
navn"

2) I am not a gay, I am just a person who like nice young men

Mikk skrev derefter tilbage:

0TOLERANCE.-BUSSINESS-OR-VORK

Og jeg skrev til sidst til ham:

Dear Mikk. Okay, I have to forget you. I thank you for the nice time we
spended together. You are a very nice person,- but you dont like gays - bad
for me. "mit navn"

Jeg har meget svært ved at glemme Mikk, og det er selvfølgelig også derfor
at jeg har sat mig ned for at skrive disse linjer, som muligvis efterhånden
har udviklet sig til en hel roman.

Det ville da glæde mig, om nogle af jer skulle have lyst til at kommentere
mine oplevelser med Mikk. Blandt andet undrer det mig meget at han ikke
ville ned at sove hos sig selv, men valgte at afklæde sig delvis og sove
sammen med mig, i min ikke alt for brede seng, når han nu havde så travlt
med at pointere at han ikke er gay og åbenbart også lider af homofobi,
hvilket nok skyldes det samfund han er opvokset i - 11 års Sovjetunion og
14 år det frie Estland.

/paro


 
 
 
Rene' Hjorth (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 05-02-06 17:28

[Paro | Sun, 5 Feb 2006 08:32:36 +0100]

>Det ville da glæde mig, om nogle af jer skulle have lyst til at kommentere
>mine oplevelser med Mikk. Blandt andet undrer det mig meget at han ikke
>ville ned at sove hos sig selv, men valgte at afklæde sig delvis og sove
>sammen med mig.

Well, blot fordi 2 fyre der har haft en sjov aften vælger at dele seng, er
det jo langtfra givet at der skal "ske noget".

Du skrev jo selv at også han var ret fuld, så det kan være at han bare fandt
det uoverkommeligt og kedeligt at skulle i egen seng, men lidt mere
hyggeligt at dele den med dig når I nu bare skulle sove.

Ved egentlig ikke om det er meget du ønsker komenteret? :)

René
www.rene.hjorth.com

Paro (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Paro


Dato : 05-02-06 18:01

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i
news:un9cu1hjo6mvbc84hojesk7mino88ot6o1@4ax.com...

> [Paro | Sun, 5 Feb 2006 08:32:36 +0100]
>
>> Det ville da glæde mig, om nogle af jer skulle have lyst til at
>> kommentere mine oplevelser med Mikk. Blandt andet undrer det mig
>> meget at han ikke ville ned at sove hos sig selv, men valgte at
>> afklæde sig delvis og sove sammen med mig.
>
> Well, blot fordi 2 fyre der har haft en sjov aften vælger at dele
> seng, er det jo langtfra givet at der skal "ske noget".

Det lagde jeg heller ikke op til, men når han nu var så homofob, som det
senere viste sig at han var, så undrer det mig at han overhovedet ville
sove tæt med mig i min seng (godt nok med undertrøje og underbukser på).
Forstår du ikke min undren?

> Du skrev jo selv at også han var ret fuld, så det kan være at han
> bare fandt det uoverkommeligt og kedeligt at skulle i egen seng, men
> lidt mere hyggeligt at dele den med dig når I nu bare skulle sove.

Ja, men ville en homofob normalt dele seng med en anden fyr?

> Ved egentlig ikke om det er meget du ønsker komenteret? :)

Det er jo op til den der kommenterer, hvad han/hun vil kommentere.

/paro


Rene' Hjorth (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 05-02-06 18:16

[Paro | Sun, 5 Feb 2006 18:01:29 +0100]

>Ja, men ville en homofob normalt dele seng med en anden fyr?

Ork ja - en anden fyr er der da ingen problemer i; kun hvis man VED at fyren
er bøsse og man IKKE har tillid til ham, ville det give ham overvejelser
forinden.

>Det er jo op til den der kommenterer, hvad han/hun vil kommentere.

Ok :)

René
www.rene.hjorth.com

Paro (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Paro


Dato : 05-02-06 19:13

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i
news:4kccu11laompppuptidlh4281i5ardtem6@4ax.com...

> [Paro | Sun, 5 Feb 2006 18:01:29 +0100]
>
>> Ja, men ville en homofob normalt dele seng med en anden fyr?
>
> Ork ja - en anden fyr er der da ingen problemer i; kun hvis man VED
> at fyren er bøsse og man IKKE har tillid til ham, ville det give ham
> overvejelser forinden.

Nu begynder jeg at forstå lidt af det. Du (og Mikk) opfatter mere det at
sove i en seng med en anden mand som noget socialt, og ikke nødvendigvis
som noget homoseksuelt mellem de to. Jeg opfatter det at sove i en seng med
en anden mand som noget homoseksuelt.

/paro


Paul (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Paul


Dato : 05-02-06 19:48

Paro skrev:

> Nu begynder jeg at forstå lidt af det. Du (og Mikk) opfatter mere det at
> sove i en seng med en anden mand som noget socialt, og ikke nødvendigvis
> som noget homoseksuelt mellem de to. Jeg opfatter det at sove i en seng med
> en anden mand som noget homoseksuelt.

Jeg vil lige tilføje, at din opfattelse lader til at være den gængse i den danske kultur.

Nu har jeg selv en del erfaring med kulturen i det tidligere Sovjetunionen, og derovre er
det altså muligt at "date" uden seksuelle bagtanker, hvilket kvinder (og muligvis også
mænd) finder meget romantisk. Man går også i sauna sammen, og hvis man har tillid til
hinanden kan man sagtens sove i samme værelse eller samme seng uden lumre bagtanker.

Du må huske på, at langt de fleste er opvokset med én familie under små forhold, og én
familie kan sagtens omfatte tre generationer. Fysisk kontakt har en anden betydning end
hos os, hvor langt de fleste typisk har haft deres eget værelse og opfatter fysisk kontakt
som noget seksuelt relateret.


--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

Paro (06-02-2006)
Kommentar
Fra : Paro


Dato : 06-02-06 09:03

"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i
news:wLrFf.1169$7w.542@news.get2net.dk...
> Paro skrev:
>
>> Nu begynder jeg at forstå lidt af det. Du (og Mikk) opfatter mere
>> det at sove i en seng med en anden mand som noget socialt, og ikke
>> nødvendigvis som noget homoseksuelt mellem de to. Jeg opfatter det
>> at sove i en seng med en anden mand som noget homoseksuelt.
>
> Jeg vil lige tilføje, at din opfattelse lader til at være den gængse
> i den danske kultur.

Det forventede jeg også.

> Nu har jeg selv en del erfaring med kulturen i det tidligere
> Sovjetunionen, og derovre er det altså muligt at "date" uden
> seksuelle bagtanker, hvilket kvinder (og muligvis også mænd) finder
> meget romantisk. Man går også i sauna sammen, og hvis man har tillid
> til hinanden kan man sagtens sove i samme værelse eller samme seng
> uden lumre bagtanker.

Det lyder spændende. Det kunne være at jeg skulle forsøge at date nogle
flere unge mænd "uden seksuelle bagtanker" næste gang jeg er derovre. Jeg
nyder også nærkontakt uden egentlig sex med unge dejlige mænd.

> Du må huske på, at langt de fleste er opvokset med én familie under
> små forhold, og én familie kan sagtens omfatte tre generationer.
> Fysisk kontakt har en anden betydning end hos os, hvor langt de
> fleste typisk har haft deres eget værelse og opfatter fysisk kontakt
> som noget seksuelt relateret.

Tak for dit indlæg. Det gav mig noget at tænke over.

/paro


Rene' Hjorth (05-02-2006)
Kommentar
Fra : Rene' Hjorth


Dato : 05-02-06 22:41

[Paro | Sun, 5 Feb 2006 19:13:16 +0100]

>Nu begynder jeg at forstå lidt af det. Du (og Mikk) opfatter mere det at
>sove i en seng med en anden mand som noget socialt, og ikke nødvendigvis
>som noget homoseksuelt mellem de to. Jeg opfatter det at sove i en seng med
>en anden mand som noget homoseksuelt.

Det er også i orden :)

Der er skiftende holdninger hos mennesker - jeg har sovet i seng med mange
af mine (hetero) venner (fyre) uden at der var noget seksuelt i det - det
var faktisk bare pokkers hyggeligt og sjovt :)

René
www.rene.hjorth.com

Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste