---

Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
den rette partner som man ønsker familie med?

Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Mvh Helle

---

Helle wrote:
>
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold
> er den rette partner som man ønsker familie med?
>
> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Der kommer et brev fra staten, så slår du til.

---

Helle skrev:

> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Det ved man ikke (-:
Det er vel mere noget med, at man har en alder og en livssituation,
hvor man føler, at nu er det nu og man er sammen med en mand der
føles "rigtig". Dvs. man elsker ham, kender hans gode og dårlige
sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
at stifte familie.

Jeg tror ikke, at den "rigtige" mand findes.
I mit eget tilfælde har jeg en mand, som jeg kan respektere. Han er
loyal, flot, spændende og god til en masse "mande-ting". Han elsker
mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
han er den af alle mænd jeg kender, som jeg helst vil være sammen
med. - Han er den "rigtigste" for mig lige nu, på det sted i livet,
hvor jeg er.

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Hmmm... Jeg var lige ved at sige, at det bliver man heller ikke (-:
Men det, at man selv og ens partner har lysten til at få børn er
selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt
overskud faktorer som jeg selv oplever som vigtige, selvom de dog ikke
behøver at være det for andre.

---

Blinkhinde skrev:
> Helle skrev:
>
>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>> den rette partner som man ønsker familie med?
>
> Det ved man ikke (-:
KLIP
> sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
KLIP
> mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
KLIP
> selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt

Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
3 gange i dit svar.

---

On Tue, 31 Jan 2006 14:27:54 +0100, sdsf <sdsf@her.der.dk> wrote:

>Blinkhinde skrev:
>> Helle skrev:
>>
>>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>>> den rette partner som man ønsker familie med?
>>
>> Det ved man ikke (-:
>KLIP
>> sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
>KLIP
>> mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
>KLIP
>> selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt
>
>Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
>3 gange i dit svar.

Det er lidt trist når det ord fremkommer så ofte.
Mænd ser nok snarere på om det er en kvinde som er hidsig med sex.
Måske mange huslige pligter så går lidt nemmere :)

---

On Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100, "Helle" <mail@hellenielsen.dk>
wrote:

>Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>den rette partner som man ønsker familie med?

Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl.

>Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl

/Lars
--
www.tomtompoi.dk. Gratis POI til alle
www.tomtom-bruger.dk. Glad for TT - men kritisk.

---

Lars (ArthurDent) skrev:
> On Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100, "Helle" <mail@hellenielsen.dk>
> wrote:
>
>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>> den rette partner som man ønsker familie med?
>
> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl.
>
>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>
> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl
>
> /Lars
Du må gerne skære mere ud i pap hvad du helt præcist mener,
du har det med at tro at andre kan gætte sig til hvad du tænker.

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43DF650E.2050204@her.der.dk...
> Lars (ArthurDent) skrev:
>> On Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100, "Helle" <mail@hellenielsen.dk>
>> wrote:
>>
>>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold
>>> er den rette partner som man ønsker familie med?
>>
>> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl.
>>
>>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>>
>> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl
>>
>> /Lars
> Du må gerne skære mere ud i pap hvad du helt præcist mener,
> du har det med at tro at andre kan gætte sig til hvad du tænker.
>

Er du i tvivl, skal du ikke få børn/indgå partnerskab

MVH
Henning

---

Henning skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43DF650E.2050204@her.der.dk...
>> Lars (ArthurDent) skrev:
>>> On Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100, "Helle" <mail@hellenielsen.dk>
>>> wrote:
>>>
>>>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold
>>>> er den rette partner som man ønsker familie med?
>>> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl.
>>>
>>>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>>> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl
>>>
>>> /Lars
>> Du må gerne skære mere ud i pap hvad du helt præcist mener,
>> du har det med at tro at andre kan gætte sig til hvad du tænker.
>>
>
> Er du i tvivl, skal du ikke få børn/indgå partnerskab
Er det ikke sådan, at kun tåber og fanatikere ikke er i tvivl?

---

"Henning" <h2m@.mail.dk> skrev

> Er du i tvivl, skal du ikke få børn/indgå partnerskab

Den kan jeg så bare ikke helt følge. Jeg er typen som altid er lidt i
tvivl - men det har nu ikke forhindret mig i at gifte mig med den rette og
på et tidspunkt vil jeg da også ha' børn. Men en smule i tvivl - det vil jeg
altid være.

Min gamle nu afdøde Bedste sagde altid:
Det eneste der er sikkert i livet, er at man skal dø.

Venligst Anita

---

On Thu, 2 Feb 2006 12:49:53 +0100, "Anita" <anitaoestX@Xgmail.com>
wrote:


>Den kan jeg så bare ikke helt følge. Jeg er typen som altid er lidt i
>tvivl - men det har nu ikke forhindret mig i at gifte mig med den rette og
>på et tidspunkt vil jeg da også ha' børn. Men en smule i tvivl - det vil jeg
>altid være.

Du skriver jo at du har giftet dig med "den rette". Så er du vel ikke
i tvivl.... eller er du?? Nu kommer jeg i tvivl...

>Min gamle nu afdøde Bedste sagde altid:
>Det eneste der er sikkert i livet, er at man skal dø.

.... og at man skal betale skat
/Lars
--
www.tomtompoi.dk. Gratis POI til alle
www.tomtom-bruger.dk. Glad for TT - men kritisk.

---

"Lars (ArthurDent)" skrev

> Hvis du er i tvivl, så er der ingen tvivl.

Sådan ville jeg også umiddelbart sige. Men desværre er det bare ikke så
nemt. Nogle mennesker er supergode til at være i tvivl og vil til evig tid
være usikre på om det nu også ER det rette de gør. Sådan har jeg det selv
ind i mellem.

Hvis jeg skulle følge filosofien om, at den mindste tvivl måtte betyde, at
jeg ikke er klar - så var jeg nok aldrig blevet gift og jeg vil heller
aldrig få børn. Så derfor har jeg valgt at affinde mig med, at jeg ofte er i
tvivl - men ind imellem gør ting alligevel. Ting kan godt føles rigtigt, og
så kan man alligevel have de har rationelle tanker og bekymringer, som man
ind i mellem må lade gå i baggrunden for at komme nogle vegne i livet.

Venligst Anita

---

sdsf skrev:

> Blinkhinde skrev:
> > Helle skrev:
> >
> >> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> >> den rette partner som man ønsker familie med?
> >
> > Det ved man ikke (-:
> KLIP
> > sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
> KLIP
> > mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
> KLIP
> > selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt
>
> Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
> 3 gange i dit svar.

Synes du? (-:

Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi. Hvorfor er det nu
så underligt?

---

Blinkhinde skrev:
> sdsf skrev:
>
>> Blinkhinde skrev:
>>> Helle skrev:
>>>
>>>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>>>> den rette partner som man ønsker familie med?
>>> Det ved man ikke (-:
>> KLIP
>>> sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
>> KLIP
>>> mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
>> KLIP
>>> selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt
>> Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
>> 3 gange i dit svar.
>
> Synes du? (-:
Ja, det er da vigtig at være klar over at det åbenbart stadig har så
stor betydning.
>
> Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi. Hvorfor er det nu
> så underligt?
Jeg synes ikke at det er underligt, jeg synes det er interessant.

---

On 31 Jan 2006 05:46:56 -0800, "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com>
wrote:

>> Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
>> 3 gange i dit svar.
>
>Synes du? (-:
>
>Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi.


Nahh nu er 50 erne jo forbi og sort hvid filmene er blevet til farve
film - det kan nu lige så godt være kvinden der har en go økonomi

>Hvorfor er det nu
>så underligt?

jamen jeg tror det er fordi du fralægger dig ansvaret for den
økonomiske bryde i relationen og ser det mere som den store patriaks
opgave i stedet for som et samspil i mellem 2 ligeværdige mennesker.

--
MvH
Bo M Mogensen

Well well well John Lennon ca 1970

---

In article <1138715216.580938.150010@g43g2000cwa.googlegroups.com>,
blinkhinde@hotmail.com says...
> Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi. Hvorfor er det nu
> så underligt?
>

Ja det betyder noget når man har opgivet kærlighed ;)

---

sdsf skrev:

> Blinkhinde skrev:
> > sdsf skrev:
> >
> >> Blinkhinde skrev:
> >>> Helle skrev:
> >>>
> >>>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> >>>> den rette partner som man ønsker familie med?
> >>> Det ved man ikke (-:
> >> KLIP
> >>> sider, kender hans økonomi (-: og ved om han også er til det der med
> >> KLIP
> >>> mig og har en god økonomi. Han har flere gode sider end dårlige og
> >> KLIP
> >>> selvfølgeligt vigtigt (-: Derudover er tid, økonomi og personligt
> >> Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
> >> 3 gange i dit svar.
> >
> > Synes du? (-:
> Ja, det er da vigtig at være klar over at det åbenbart stadig har så
> stor betydning.

Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer til
at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig betyder
det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.

Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:

> > Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi. Hvorfor er det nu
> > så underligt?
> Jeg synes ikke at det er underligt, jeg synes det er interessant.

ok.

---

Blinkhinde skrev:
> sdsf skrev:
>

>> Ja, det er da vigtig at være klar over at det åbenbart stadig har så
>> stor betydning.
>
> Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer til
> at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig betyder
> det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.
>
> Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
> han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
> forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
> og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:
Jeg er glad for ikke at står i en situation hvor jeg både skal slås
på arbejde og hjemme med kæresten!

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> wrote in message
news:43DF7936.9050106@her.der.dk...
>> Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer
>> til
>> at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig
>> betyder
>> det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.

Snobbede mødre lægger vægt på indtægt, men børn bør man få når
parforholdet viser tegn på varigt VENSKAB, og trangen til små-liv er
uimodståelig

" Den bedste ven vil sandsynligvis få den bedste kæreste,
eftersom det gode parforhold beror på talent for venskab. Nietzsche

"Den eneste forskel mellem en flirt og en lidenskab er, at flirten kan
være vedvarende. Oscar Wilde

"En pige kan ikke analysere ægteskabet - en kvinde tør ikke. Lady
Troubridge

"Enhver mand er herre i sit eget hus - indtil gæsterne er gået.
Ukendt

"Gift dig aldrig med en mand under de fyrre. Det vil standse ham i
væksten. Anne Wahlgren

- "Gudskelov at det ikke var hesten, sa´ bonden, da konen døde.
Politikens Ordsprogsleksikon 1994

"Jeg er gode venner med alle mine eks'er - undtagen dem, jeg har
været gift med. Cher

" Jomfruen ønsker kun en ægtemand. Når hun har ham, ønsker hun
alting. Belgisk ordsprog

"Kærligheden begynder med en omringelsesmanøvre og ender som en
stillingskrig. Marcel Achard

---

"Blinkhinde" skrev

>Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer til
>at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig betyder
>det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.

>Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
>han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
>forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
>og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:

Den forstår jeg ikke?

Du siger, han ikke må tjene mindre, og det gør han?
Elsker du ham mindre af den grund? Hvis nej, hvorfor er det så du nævner
den, for så betyder den jo dybest set ikke noget for dig/jer alligevel?

Helt ærlig, så synes jeg slet ikke, at det er vigtig, hvem der tjener mest,
hvem der er højest, stærkes, hvem der gør rent og hvem der har flest venner
eller ser bedst ud.
Det finder jeg underlige kriterier for en partner.
Det handler om kærlighed, ikke praktiske eller materielle goder/ting. Vil
man have dem, må man selv skaffe dem.

Nette

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1138716518.631069.165110@f14g2000cwb.googlegroups.com...


Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:


I guder, er du ikke kommet længere i udviklingen, end
du føler at mænd der tjener mindre end dig, er andenrangs
mennesker, ville du føle dig mindreværd, hvis han tjente
så meget, at din indtægt i forhold til nærmet kun var
lommepenge?

I mit forhold, gør vi sådan, at den der tjener mest,
betaler mest til de faste udgifter, hvilket betyder, at
vi hver især ender op med at have lige mange
"lommepenge" pr måned, kan det ikke lade sig gøre
ved regulering af de faste udgifter til varme, mad,
afgifter, skatter, husleje etc. etc. overføre den der
tjener mest et udligningsbeløb til den andens konto.

For os ligger ligeværdighed ikke i pengebeløb,
men i at vi er et par der lever sammen og respekter
hinanden som mennesker op partner, tænk sig at
læne sit menneskesyn op af indtjeningsevne?

MVH
Henning

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Når man ikke kan lade være.

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Når man ikke kan lade være.



mange hilsner

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Når du går en tur i indkøbscentret og pludselig synes at der er
spædbørn alle vegne. It's true !


--
/\ preben nielsen
\/\ prel@post.tele.dk

---

"preben nielsen" <prel@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43df8854$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>
> Når du går en tur i indkøbscentret og pludselig synes at der er spædbørn
> alle vegne. It's true !

Hehe ja... men er det ikke først når man har besluttet sig?

---

"ThomasB" <usenet*fjern*@*fjern*2ma2.dk> skrev i en meddelelse
news:43df8ccb$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
> "preben nielsen" <prel@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:43df8854$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>>
>> Når du går en tur i indkøbscentret og pludselig synes at der er
>> spædbørn alle vegne. It's true !
>
> Hehe ja... men er det ikke først når man har besluttet sig?

Nix, det kan komme selv om du ikke har tid/vil/kan.

---

"preben nielsen" <prel@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:43df8854$0$174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>
> Når du går en tur i indkøbscentret og pludselig synes at der er spædbørn
> alle vegne. It's true !

Dem fik jeg nu først øje på, da min kone var blevet
gravid, så fandtes der næsten ikke andet end gravide
kvinder og barnevogne overalt

MVH
Henning

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Det kan man aldrig vide med sikkerhed.
Men hvis du overvejer at få børn med din partner, er det en meget god
indikator på at du er (ved at være) parat

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Når barnet kommer er man som regel mentalt og kropsligt klar, da man har
haft 9 mdr til at forberede sig i.

---

"Helle" skrev

Gode spørgsmål, som jeg godt gad have løsningen på. Mine tanker får du
herunder:

> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

For mig har det været vigtigt følgende ting fungerede godt:
- hverdagen
- kommunikation
- konfliktløsning
- gensidig tillid
- sexlivet
- arbejdsfordeling i hjemmet

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

For mig er det vigtigt at følgende ting er opfyldt før jeg kaster mig ud i
at sætte børn i verden:
- et velfungerende parforhold
- stabile arbejdsforhold
- stabil økonomi
- fornuftig bolig
- og selvfølgelig at lysten til at få et barn er der.

Hvad der er vigtigt for dig er måske nogle helt andre ting :)

Venligst Anita

---

On Tue, 31 Jan 2006 18:58:38 +0100, "Anita" <anitaoestX@Xgmail.com>
wrote:


HI Anita
først vil jeg sige - skide godt svar !
hvis man agter at leve som et fysisk menneske sammen med andre
mennesker hvad de fleste gør og som nok også er den mest optimale
situation - for dem der rummer det.

>Gode spørgsmål, som jeg godt gad have løsningen på. Mine tanker får du
>herunder:
>
>> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>> den rette partner som man ønsker familie med?
>
>For mig har det været vigtigt følgende ting fungerede godt:
>- hverdagen
>- kommunikation
>- konfliktløsning
>- gensidig tillid
>- sexlivet
>- arbejdsfordeling i hjemmet

yeps ... det er lige efter mit hjerte ... når jeg tænker på den
optimale partner så skal hun være praktisk anlagt have evnen til i
fælleskab at sætte tingene i system så de hurtigst og mest effektiv
kan blive bragt i værk og ud af verden - her tænker jeg på de sure
pligter som indkøb rengøring madlavning og måske børn.

>
>> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>
>For mig er det vigtigt at følgende ting er opfyldt før jeg kaster mig ud i
>at sætte børn i verden:
>- et velfungerende parforhold
>- stabile arbejdsforhold
>- stabil økonomi
>- fornuftig bolig
>- og selvfølgelig at lysten til at få et barn er der.

Puhh jeg tror det med børn handler mere om hvor meget kærlighed man
føler man har at give - jeg tror hvis man har kærlighed nok så skal
det nok gå selvf. skal man ikke negliere de fysiske og økonomiske
rammer - men jeg tror dog de er en bagatel ved siden af kærligheden.

jeg tror den lykkeligste tid jeg kan huske med mine forældre var da
min mor var på som føl som lære og min far var på su imens han læste
til læge og vi boede i en 3 værlses lejlighed.

>
>Hvad der er vigtigt for dig er måske nogle helt andre ting :)

ja det kommer jo an på hvad der gør en tryg

--
MvH
Bo M Mogensen

Well well well John Lennon ca 1970

---

"Bo M Mogensen" skrev

> Puhh jeg tror det med børn handler mere om hvor meget kærlighed man
> føler man har at give - jeg tror hvis man har kærlighed nok så skal
> det nok gå selvf. skal man ikke negliere de fysiske og økonomiske
> rammer - men jeg tror dog de er en bagatel ved siden af kærligheden.

Jeg påstår heller ikke at disse ting død og pine skal være opfyldt i alle
tilfælde. Men det er de ting som er vigtige for mig. Lige pt. går vi og
overvejer om vi skal kaste os ud i projektet. Men jeg vil godt lige have
vikarjobbet skiftet ud med noget mere permanent først. Det er så pokkers
svært at søge job med stor mave. ;)

> jeg tror den lykkeligste tid jeg kan huske med mine forældre var da
> min mor var på som føl som lære og min far var på su imens han læste
> til læge og vi boede i en 3 værlses lejlighed.

Absolut. Og jeg er sikker på at masser af sunde børn er opfostret på SU. Men
det har bare ikke været mig, at få børn på det tidspunkt.

>>Hvad der er vigtigt for dig er måske nogle helt andre ting :)
>
> ja det kommer jo an på hvad der gør en tryg

Præcis.

Venligst Anita

---

On Tue, 31 Jan 2006 20:05:35 +0100, "Anita" <anitaoestX@Xgmail.com>
wrote:

>
>> Puhh jeg tror det med børn handler mere om hvor meget kærlighed man
>> føler man har at give - jeg tror hvis man har kærlighed nok så skal
>> det nok gå selvf. skal man ikke negliere de fysiske og økonomiske
>> rammer - men jeg tror dog de er en bagatel ved siden af kærligheden.
>
>Jeg påstår heller ikke at disse ting død og pine skal være opfyldt i alle
>tilfælde. Men det er de ting som er vigtige for mig.

jamen det kan jeg også godt forstå og jeg synes det er meget posiktivt
at genemsnits alderen ved første gangs fødene kvinder er steget til op
omkring de 30 - så folk for derres børn når de er færdig uddanet og
etablerede .... men det var bare med udgansg punkt i min private
barndom jeg så de bedste år var før det materiel opsving - ja der blev
de slevf. skildt da det endeligt kom.

> Lige pt. går vi og
>overvejer om vi skal kaste os ud i projektet. Men jeg vil godt lige have
>vikarjobbet skiftet ud med noget mere permanent først. Det er så pokkers
>svært at søge job med stor mave. ;)

hæ hæ jaeee ....

>
>> jeg tror den lykkeligste tid jeg kan huske med mine forældre var da
>> min mor var på som føl som lære og min far var på su imens han læste
>> til læge og vi boede i en 3 værlses lejlighed.
>
>Absolut. Og jeg er sikker på at masser af sunde børn er opfostret på SU. Men
>det har bare ikke været mig, at få børn på det tidspunkt.

jamen jo mere fornuftig man kan være jo bedre ... men som sagt børn
der vokser op i kærlighed er nu de bedst stillede og der er som vi er
enige om ikke altid det helt store rådighedes beløb at gøre godt med.

>
>>>Hvad der er vigtigt for dig er måske nogle helt andre ting :)
>>
>> ja det kommer jo an på hvad der gør en tryg
>
>Præcis.

--
MvH
Bo M Mogensen

Well well well John Lennon ca 1970

---

On Tue, 31 Jan 2006 19:43:50 GMT, Bo M Mogensen <chokmah@spamcopp.net>
wrote:

>>> Puhh jeg tror det med børn handler mere om hvor meget kærlighed man
>>> føler man har at give - jeg tror hvis man har kærlighed nok så skal
>>> det nok gå selvf. skal man ikke negliere de fysiske og økonomiske
>>> rammer - men jeg tror dog de er en bagatel ved siden af kærligheden.
>>
>>Jeg påstår heller ikke at disse ting død og pine skal være opfyldt i alle
>>tilfælde. Men det er de ting som er vigtige for mig.
>
>jamen det kan jeg også godt forstå og jeg synes det er meget posiktivt
>at genemsnits alderen ved første gangs fødene kvinder er steget til op
>omkring de 30 - så folk for derres børn når de er færdig uddanet og
>etablerede .... men det var bare med udgansg punkt i min private
>barndom jeg så de bedste år var før det materiel opsving - ja der blev
>de slevf. skildt da det endeligt kom.
>
>> Lige pt. går vi og
>>overvejer om vi skal kaste os ud i projektet. Men jeg vil godt lige have
>>vikarjobbet skiftet ud med noget mere permanent først. Det er så pokkers
>>svært at søge job med stor mave. ;)
>
>hæ hæ jaeee ....

Der var noget snak om en barselsfond på et tidspunkt hvad blev der af
det forslag.

---

On Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100, "Helle" <mail@hellenielsen.dk>
wrote:

>Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>den rette partner som man ønsker familie med?

Når bevistheden kapitulere over for den fyssiske verdens åg og porten
i mellem drøm og virklighed ophæves og man møder sin prinsesse på den
anden side af virkligheden ...

>
>Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

hæ hæ ja i min verden vil der nok være tale om et java script

det står lidt her som jeg føler det :

When you're all alone and lonely
in your midnight hour
And you find that your soul
it's been up for sale

And you begin to think 'bout
all the things that you've done
And begin to hate
just 'bout everything

But remember the princess who lived on the hill
Who loved you even though she knew you was wrong
And right now she just might come shining through
and the -


--
MvH
Bo M Mogensen

Well well well John Lennon ca 1970

---

Helle skrev:

> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

1. Du skal have en fornemmelse af du ved det meste der er værd at vide om hans/hendes
person/familie/økonomi.
2. Jeres livsindstilling til fundamentale ting er rimelig ens.
3. Du skriver en liste ned over alle hans/hendes gode og dårlige sider. Mennesker ændrer
sig sjældent, og synes du hans/hendes gode sider langt overgår de dårlige sider, og de
dårlige sider er til at leve med i længden, så er I klar til at dane par.

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Lige efter I får det godt med ovenstående tre punkter.

--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> wrote in message
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Nu kan jeg ikke svare for "man", kun for mig selv.

Når partneren besidder integritet, er fleksibel og er til at stole på.
Jeg uddyber gerne.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" skrev

> Når partneren besidder integritet, er fleksibel og er til at stole på.
> Jeg uddyber gerne.

Hej, det er lige mig, skal vi gifte os?

Uddyb gerne.. den er for overfladisk

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:43e08e04$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...

>> Når partneren besidder integritet, er fleksibel og er til at stole på.
>> Jeg uddyber gerne.

> Uddyb gerne.. den er for overfladisk

Integritet betyder kort fortalt at vedkommende er en helstøbt person. En der
ikke svajer i vinden og føler det ene den ene dag og noget andet den anden
dag - én der har værdier og som står ved disse værdier, som kan sige fra og
til og som holder hvad hun lover..

Fleksibel: Vedkommende er ikke "mig, mig, mig" og materalistisk. Hun hjælper
med at bære poser når vi er ude og handle, hun tager initiativ til at booke
og betale for en teatertur, har intet imod ændrede planer og er
omstillingsparat. Hun kan indgå kompromiser og er opmærksom på både sine
egne og mine behov.

Hun er til at stole på. Hvis følelsen i maven fortæller mig at jeg ikke kan
stole på hende 100%, så er hun ikke noget for mig. En god partner (for mig)
er én der ikke giver sin partner (mig) nogen grund til at betvivle dette.
Hvis telefonen ringer og det er en mand jeg ikke kender og har hørt om
tidligere der vil tale med hende socialt, så begynder jeg ikke at spekulere.
Dette ville jeg gøre hvis jeg følte at jeg ikke kunne stole helt på hende.
Men om hun er til at stole på hænger jo sammen med om hun besidder
integritet.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" skrev

> Integritet betyder ...

Hmm, det var nu ikke så meget, hvad ordene betyd og mente for dig, jeg ledte
efter.

Jeg synes, vi kan sætte så mange ord på "den rigtige" som vi overhovedet
orker, men i bund og grund kan du vel lige så godt møde en, der indeholder
det samme, men hvor gnisten eller gejsten bare ikke er der, til at køre et
"evigt" forhold?

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:43e132f7$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg synes, vi kan sætte så mange ord på "den rigtige" som vi overhovedet
> orker, men i bund og grund kan du vel lige så godt møde en, der indeholder
> det samme, men hvor gnisten eller gejsten bare ikke er der, til at køre et
> "evigt" forhold?

Gnist/kemi/at vi svinger sammen - kald det hvad du vil - er selvfølgelig
ønskværdigt. Men vi bestemmer ikke selv hvem vi forelsker os i - det sker
tit af uforklarlige årsager. Dem vi forelsker os i og tit ender som partnere
med, er der ikke nødvendigvis nogen fremtid i. Derfor er det temmeligt
vigtigt- synes jeg - at man også bevarer begge ben på jorden og er
realistisk omkring hvilken type partner man ønsker sig. Man kan godt sætte
ord på. Jeg kan godt sige at jeg ønsker en partner der er til familie og
børn frem for en karrierekvinde. At kvinden i mit liv skal indeholde visse
kvaliteter. Som du påpeger kan eller kunne jeg da godt møde en der besad
alle de kvaliteter og mere til som jeg ønskede, men hvor der manglede noget
andet...en gnist, at hun ikke forstod min humor eller at jeg ikke tændte på
hende fysisk, f.eks. Det er jo bare ærgeligt så. Men for mig skal der mere
end en gnist og forelskelse til at tænke at hun er kvinden i mit liv.

Mvh
Zeki

---

> Nu kan jeg ikke svare for "man", kun for mig selv.
>
> Når partneren besidder integritet, er fleksibel og er til at stole på.
> Jeg uddyber gerne.

Disse egenskaber kan jeg sagtens tilslutte mig, men vil dog gerne tilføje
nogle flere punkter på "listen".

- Fælles mål. Hvis man ikke deler i det mindste de overordnede mål for
tilværelsen, men trækker i to forskellige retninger, vil samlivet ofte være
præget af kamp frem for partnerskab. Har man fælles mål og værdier, så vil
samlivet være et projekt, man begge arbejder sammen om med lige meget vilje
til at ville lykkes.

- Fortrolighed. Hvis man ikke føler at man kan være fortrolig med sin
partner og dele småt såvel som de inderste tanker, så vil man i mange
tilfælde søge at finde denne fortrolighed andre steder. For mig er det
derfor vigtigt, at man deler et bånd af fortrolighed og nærhed, som man ikke
deler med andre. Når man kan blotte sig selv uden at være bange for den
andens reaktion på det sande jeg, man viser, så er man sammen med den rette.

- Accept. Her mener jeg, at man ved, at man er sammen med den rette, når man
med åbne øjne realistisk SER den anden som han eller hun nu engang er, med
alle de knaster, særheder og fejlbarligheder vi alle har som mennesker, og
stadig elske det. Når man bevidst eller ubevidst tænker at man gerne vil
lave om på sin partner med tiden, så bør man nok genoverveje om han eller
hun er den rette.

- Selvfølelse. For mig er et andet "tegn", den følelse jeg får omkring mig
selv, når jeg er sammen med ham. Føler jeg mig stærkere, gladere for mig
selv, fuld af selvtillid, når jeg er sammen med ham? Eller føler jeg mig
lille og svag og uduelig? Hvilke følelser om mig, vækker han i mig? Er han
en der bygger mig op eller bryder mig ned?

Min liste handler som man kan se, ikke så meget om hvordan han skal være,
for at være den rette. For der er to personer i et forhold, som skal være de
rette for hinanden. Derfor er mine rettesnore baseret på samspillet imellem
mig og ham. Ikke bare: hvordan er han? Men: Hvordan er vi?

Jeg har mødt en del mænd, der kunne være "den rette", fordi de indeholdt så
mange gode kvaliteter. Men ingen af dem var den rette for mig. Fordi
konstellationen med mig i ligningen ikke spillede.

Der er vel ikke nogen der er "den rette" sådan helt objektivt set. Man
finder aldrig den perfekte. Men det, det handler om er vel, at man er den
rette for hinanden, fordi man deler fælles mål, er hinandens fortrolige,
accepterer og respekterer hinanden, svinger sammen osv.

---

"Mette" skrev


> Min liste handler som man kan se, ikke så meget om hvordan han skal være,
> for at være den rette. For der er to personer i et forhold, som skal være
de
> rette for hinanden. Derfor er mine rettesnore baseret på samspillet
imellem
> mig og ham. Ikke bare: hvordan er han? Men: Hvordan er vi?
>
> Jeg har mødt en del mænd, der kunne være "den rette", fordi de indeholdt
så
> mange gode kvaliteter. Men ingen af dem var den rette for mig. Fordi
> konstellationen med mig i ligningen ikke spillede.

Lige præcis!!!
Vi snakker om ønskekvinden/manden, når vi laver sådan en liste, og det har
noget med egenskaber at gøre. Det er slet ikke det, der er essensen, for i
så fald kunne du og jeg måske hurtigt finde sammen.

> Der er vel ikke nogen der er "den rette" sådan helt objektivt set. Man
> finder aldrig den perfekte. Men det, det handler om er vel, at man er den
> rette for hinanden, fordi man deler fælles mål, er hinandens fortrolige,
> accepterer og respekterer hinanden, svinger sammen osv.

Jeps.. det er langt vigtigere. VIL man hinanden, så kan man mærke det, og så
kan nok så mange egenskaber smutte et vis sted hen.

Nette

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Det kan du vel forpokker mærke? Når du skriver her er det vel fordi du er i
tvivl?

>
> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Heheh hvis din krop ellers er udviklet og hardwaren fungerer, sååå...
Nej spøg til side. Det ved du med dine følelser. Hvis du føler det er
rigtigt og du har tænkt over tingene og stadig føler det er det rigtige, så
er du vel klar.
Hvis du er meget usikker og måske ikke elsker din mand / kæreste, så skal i
nok bare nøjes med at lege far, mor og børn lidt endnu.

Mvh. Brian

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?
>
> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?
>
> Mvh Helle
>
>

Lad mig uddybe..:

Min kæreste er 29 år, selvstændig erhvervsdrivende. Jeg er 23 år. Vi har
kommet sammen i lidt over 5½ år. Der har været meget turbulens i vores
forhold de første år som har taget hårdt på os begge men vi har holdt
sammen. Jeg føler mig parart til at slå os endeligt ned og få barn indenfor
nogle få år. Han er manden i mit liv, føler jeg, og elsker ham meget højt.
Vi har stort set samme meninger om alt, også børn og opdragelse, vi griner
utrolig meget og har det temmelig fjollet og skægt og ikke mindst rart hver
eneste dag. Ingen af os drikker alkohol eller går i byen og drikker os
fulde. Der er så mange ting vi har det ens med.

Problemet er at HAN ikke ved om jeg er den rette kvinde for ham. Han ved
ikke om jeg er den han ønsker at få familie med og han tør ikke binde sig af
frygt for at det går galt. Han er vokset op med en mor der har 3 børn som
alle har hver sin far, hun har flyttet meget rundt blandt kærester og mænd.
Han siger at han mangler det der siger ham at jeg er den rette...men han kan
ikke pege på hvad det er...

Jeg er dybt frustreret og vil så gerne hjælpe ham - derfor spørger jeg JER
herinde (især mændene) hvordan min kæreste finder frem til en afklaring på
om jeg er den rette eller ej og om det er mig han vil have familie med eller
ej. Det er hamrende opslidende for mig da jeg snart gerne vil "falde til ro"
og have barn sammen med ham. Vi har trods alt været sammen længe nu. Vi har
boet sammen i 4½ år.

Hvordan skal han finde ud af om han er parat til at få børn? hvordan finder
han frem til om jeg er den rette? gode råd søges!!

Mvh Helle

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43e07deb$0$99986$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> Problemet er at HAN ikke ved om jeg er den rette kvinde for ham.

Vel gør han så. Han har besvaret dit spørgsmål, men du lytter ikke efter.

> Han
> ved ikke om jeg er den han ønsker at få familie med og han tør ikke
> binde sig af frygt for at det går galt.

Han tør ikke sige sandheden, og du ønsker forøvrigt ikke at høre den.

> Jeg er dybt frustreret og vil så gerne hjælpe ham - derfor spørger
> jeg JER herinde (især mændene) hvordan min kæreste finder frem til en
> afklaring på om jeg er den rette eller ej og om det er mig han vil
> have familie med eller ej.

Det har han for længst fundet ud af. Nu mangler I bare at tage konsekvensen,
selvom det selvfølgelig er ubehageligt at skulle.

> Hvordan skal han finde ud af om han er parat til at få børn? hvordan
> finder han frem til om jeg er den rette? gode råd søges!!

I spiller begge et spil. Både du og han ved, at jeres forhold er dødsdømt.
Nu mangler I bare at tage tyren ved hornene.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> skrev i en meddelelse
news:43e07deb$0$99986$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Lad mig uddybe..:

Det var fint, det gjorde det meget lettere at få en indgangsvinkel til dit
oprindelige spørgsmål.

> Hvordan skal han finde ud af om han er parat til at få børn? hvordan
> finder han frem til om jeg er den rette? gode råd søges!!

Jeg har snippet lidt vel rigeligt, men du ved nok, hvad du selv har skrevet.

Jeg tror ikke, at det er "dig" eller jeres forhold der volder ham
problemer - jeg tror det er hans opvækst, som han ikke har gjort op med.

Hvis jeg var ham (ikke dig), så ville jeg finde en terapeut af en art at
snakke disse ting igennem med. Han er nødt til at "falde til ro" i og med
sig selv, før han kan falde til ro sammen med dig.

F.eks. er det "nemt" at frygte, at historien gentager sig - og det er også
berettiget. De "løsningsmodeller" vi bliver præsenteret for i barndommen,
forfalder vi ofte til at bruge når vi bliver presset/stresset tilstrækkeligt
meget. Og familie og børn presser/stresser én rigtigt meget (i perioder), og
det ved din kæreste, om ikke andet så instinktivt.

Måske er han så glad ved dig, at han ikke ønsker at risikerer det I har
sammen, ved at blive gift og få børn - da hans erfaringer jo fortæller ham,
at så går det nok galt. Hvis du forstår hvad jeg mener.

Måske tillader han ikke engang sig selv at tænke disse ting igennem for
alvor. Måske har han ikke lyst til at rippe op i fortiden, men vil hellere
acceptere de begræsninger det indebærer i nutiden/fremtiden, sådan kan det
være for nogle.

- og måske har det overhovedet ikke noget på sig, og han har bare ikke lyst
til at være en del af konceptet med "villa, volvo og vovse".

Der er mange muligheder. Men jeg tror ikke, at de ligger hos dig.

Det du vist skal tage stilling til er, om han er den du vil tilbringe livet
sammen med, også hvis det bliver som det er nu - for det er jo ikke sikkert,
at det bliver anderledes. Ligesom det ikke er sikkert, at han reelt ønsker
det anderledes.

Med andre ord, du kunne måske tage udgangspunkt i hvordan tingene er, og
ikke i hvordan du gerne vil have de skal blive.

Endelig er du ung endnu, du har "råd" til at vente i en del år endnu - vente
på at han måske vil det samme som du eller noget i den retning.

Når du nærmer dig de tredive, så bliver det nok lidt mere presserende for
dig, og så kan det være at du, hvis du ikke allerede har gjort det, bliver
nødt til at finde skruetvingerne frem og stille ham stolen for døren - du
ved, stille et ultimatum og være parat til at føre det ud i livet, det er jo
ikke sikkert, at du altid vil være indstillet på at "undvære" ting der
opleves som elementære for dig, fordi han ikke bliver klar.

mange hilsner

---

"Helle" <mail@hellenielsen.dk> wrote in message
news:43e07deb$0$99986$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Problemet er at HAN ikke ved om jeg er den rette kvinde for ham.

Når I har været sammen i mere end 5 år, så bør et eller andet fortælle ham
at DU i hvert fald har potientale til at være kvinden i hans liv.
Med mindre han bare er sammen med dig af vane.

> Han ved ikke om jeg er den han ønsker at få familie med og han tør ikke
> binde sig af frygt for at det går galt.

Jeg har set dette tit. Voksne mænd som ikke helt tør binde sig. "Det går jo
meget godt nu, så ingen grund til at gøre med ud af det" virker tankegangen
at være.
Respekterer han dig og dine behov? Har du stillet ham for et ultimatum?

Min søster (der nu er 31) var sammen med en fyr i tre år som hun elskede
højt! De boede sammen og efter et par år ville hun gerne giftes og have
børn, hvad der jo er helt naturligt. Hun nærmede sig jo de 30. Men han
vidste ikke lige, og han følte sig ikke lige parat, og der var altid en
undskyldning, selvom de elskede hinanden og havde det godt sammen. Så hun
tog det svære valg at slå op med ham. Det var over et år siden. Siden har
hun været dybt ulykkelig fordi hun stadig føler for ham (det gør det heller
ikke lettere at hun stadig holder kontakten til ham på trods af alles
opfordringer på at cutte alle bånd). Men en dag vil hun møde en mand, som
hun vil blive glad for og som kan give hende det hun ønsker: en
kernefamilie.

Pointen er at det er op til DIG! Hvad har højest prioritet - ønsker du at
blive gift og få børn, eller ønsker du HAM? Hvis du ikke kan få begge dele,
så må du jo træffe et valg.

>Han er vokset op med en mor der har 3 børn som alle har hver sin far, hun
>har flyttet meget rundt blandt kærester og mænd.
> Han siger at han mangler det der siger ham at jeg er den rette...men han
> kan ikke pege på hvad det er...

Og hvis han ikke har fundet det efter 5 år, så finder han det nok heller
aldrig.

> Jeg er dybt frustreret og vil så gerne hjælpe ham - derfor spørger jeg JER
> herinde (især mændene) hvordan min kæreste finder frem til en afklaring på
> om jeg er den rette eller ej og om det er mig han vil have familie med
> eller ej. Det er hamrende opslidende for mig da jeg snart gerne vil "falde
> til ro" og have barn sammen med ham.

Tro mig, jeg ved lige præcist hvordan du har det!

Men der er ingen facistliste eller gylden krukke foran regnbuen hvor svaret
ligger for ham. Ked af at sige det enten virker det som om at han tænker
"vil jeg nøjes med hende?" Eller også er han så meget optaget af at være
"selvstændigt erhversdrivende" at han ikke skænker udvikling på
hjemmefronten en tanke. Du skriver at han ikke tør binde sig af frygt for at
det går galt. Men dette har ikke nødvendigvis noget at gøre med graden af de
følelser han har over for dig. Du er nødt til at finde ud af HVOR højt han
elsker dig, og dette kan du kun gøre ved at stille ham et ultimatum. Kridte
banen op og sige "så er det nu makker, for ellers..."

For ellers ender du måske med at sidde som 30 årig - låst fast fordi dine
følelser for ham gør at du ikke er kommet videre i drømmen om kernefamilien.

> Hvordan skal han finde ud af om han er parat til at få børn? hvordan
> finder han frem til om jeg er den rette? gode råd søges!!

Du mangler det vigtigste spørgsmål: Hvordan finder jeg ud af om han er den
rette for mig? For der skal helst være mere end følelser for hinanden. Hvis
han er kompromisløs og kun er fokuseret på sine egne behov, hvordan skal det
så ikke gå når der kommer børn ind i billedet?

Men da det virker til at I er glade for hinanden er det bedste råd som jeg
umiddelbart kan give dig, at ryste hans verden lidt. Vise ham at han ikke
skal tage dig for givet. Du er nødt til at konfrontere konflikten (hvad det
jo er) i stedet for at gemme den af vejen og tro på at han nok en eller
anden dag får taget sig sammen.

Held og lykke.

Mvh
Zeki

---

"Zeki" skrev

> Når I har været sammen i mere end 5 år, så bør et eller andet fortælle ham
> at DU i hvert fald har potientale til at være kvinden i hans liv.
> Med mindre han bare er sammen med dig af vane.

Giver dig helt ret, Zeki.

> Pointen er at det er op til DIG! Hvad har højest prioritet - ønsker du at
> blive gift og få børn, eller ønsker du HAM? Hvis du ikke kan få begge
dele,
> så må du jo træffe et valg.

Nemlig. Giv ham et valg,- nu eller aldrig. Efter fem år, så må han virkelig
kunne finde ud af at tage en chance. I har jo ikke hele livet.
Jeg vil give Nusle helt ret i, at der nok er nogle ting, din kæreste skal
arbejde med. Men så må han tage sig selv i nakken og få gjort noget ved det.
Han er en voksen mand!

>Ked af at sige det enten virker det som om at han tænker
> "vil jeg nøjes med hende?" Eller også er han så meget optaget af at være
> "selvstændigt erhversdrivende" at han ikke skænker udvikling på
> hjemmefronten en tanke.

Det tror jeg så slet ikke nødvendigvis er sandt!
Jeg tror udemærket godt at manden kan have svært ved at beslutte sig og ved
at binde sig. Jeg ser det på ingen måder som om, han tænker sådan!
Men, 5 år er lang tid. Igen, han er voksen. Han må godt nok til at tage sig
sammen, ellers holder han dig for nar.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> wrote in message
news:43e13541$0$15790$14726298@news.sunsite.dk...

>>Ked af at sige det enten virker det som om at han tænker
>> "vil jeg nøjes med hende?" Eller også er han så meget optaget af at være
>> "selvstændigt erhversdrivende" at han ikke skænker udvikling på
>> hjemmefronten en tanke.

> Det tror jeg så slet ikke nødvendigvis er sandt!

Nej, det kan jeg jo heller ikke vide med sikkerhed på nogen måde
naturligvis. Men det bør da være sådan i et forhold at partnerens lykke har
topprioritet. Så hvis Helle går rundt og er ked og deprimeret over han ikke
vil, så må han da høste op med en mere valid grund end "jeg ved sgu ikke
lige." Så må han da finde ud af det, i stedet for - som du skriver - gå og
holde hende for nar og pine hende på den måde.

> Jeg tror udemærket godt at manden kan have svært ved at beslutte sig og
> ved
> at binde sig.

Jamen, han har jo bundet sig i de sidste 5 år allerede. At forholdet går ind
i en ny fase vil være naturligt. Bare ikke for ham, hvis han er glad og
tilfreds med stilstand og han kan leve med at have en kæreste som bliver
mere og mere deprimeret.

Når man efter 5 år endnu ikke har fundet ud af hvad man vil med sin partner,
så er der et eller andet fuldstændigt galt med vedkommende. Han er jo ikke
17 år og forvirret længere, men en fuldvoksen mand der burde være i stand
til at træffe beslutninger på sine og andres vegne.

Mvh
Zeki

---

"Helle" skrev

> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?

Det kommer an på, hvad du mener med "familie" og "partner".
Søger du det evige? Eller søger du, det du har det godt med her og nu og
vælger du at se tingene an, som de kommer?

Du ved aldrig, om det er den rigtige.
Forelskelse gør blind, og man kan tro på forholdet og alligevel kan det
hurtigt gå galt.
Når du har levet sammen med ham i 25 år, kan du måske gøre status.
Med andre ord, tiden vil vise om det er den rette.

Jeg synes, det er fuldstændigt tåbeligt ( og nu fornærmer jeg nok nogle), at
stå foran en præst og love "evigt troskab til døden os skiller". Det kan
ingen love!
Man kan love troskab som tilstanden er lige NU, men man kan ikke love evigt.
Det kan man først, når man ligger på dødslejet og ser tilbage.

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Uh... Jeg tror ikke, man skal *tænke* for meget over det. Så bliver man
nervøs, analyserer tingene for dybt og kommer hurtigt ud på et skråplan,
hvor man kan komme til at være til for tidligt eller for sent.

Man kan mærke det, og jeg tror ikke, man er spor i tvivl om, ( som kvinde i
hvert fald, jeg kan ikke udtale mig om manden), hvornår når man er parat.
Man kan selvfølgelig godt mærke det, uden at have bolig samt selvfølgelig
økonomi til at opfostre et barn, men af hensigtsmæssige grunde, vil det nok
være bedst at vente til de to ting er stabile.

Nette

---

Helle wrote:
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et
> parforhold er den rette partner som man ønsker familie med?

det ved man når man ikke længere er i tvivl.... når man ikke længere kan
forestille sig et liv uden sin partner, og tror på at man, selvom man måske
engang ikke ønsker at være partnere mere, stadig kan komme godt ud af det...

tvivlen er den lille djævel der fortæller dig at du skal være varsom....

> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

i min opfattelse bliver man ikke "klar" til at få børn før de er der.... man
kan sagtens have en masse forestillinger om hvordan det er at få børn, og
leve i en familie, men fantasien og virkeligheden stemmer meget sjældent
overens på dette punkt....

nu har jeg så siden læst dit indlæg omkring din kæreste... og jeg må
indrømme.... meget tyder jo altså på at din kæreste ikke er, og næppe bliver
klar til at få børn sådan inden for en overskuelig fremtid, hvis
nogensinde..... han nærmer sig de 30, og er selvstændig.... han har sikkert
en rimelig realistisk indgangsvinkel til livet, og bør, om ikke andet så
overfor sig selv, lavet en eller anden form for indrømmelse om hvordan og
hvorledes omkring børn.....
han ved at der i livet ingen garantier er, og det er en sandhed man ikke kan
vende ryggen.... den eneste HAN kan stole på i den henseende er sig selv...
hvis HAN indser, at får i børn sammen, så skal i (både du og han) gøre alt i
jeres magt for at få det til at fungere..... det kan være svært at se ud i
fremtiden, og det kræver modenhed og en god portion selverkendelse at nå
dertil hvor man kan se sig selv kæmpe for at få det til at fungere når det
ikke vil som man vil.....

at leve i "hvad nu hvis" er imo en trist tilværelse.... for man kan "hvad nu
hvis"se herfra og til juleaften, og nå frem til forskellige resultater hele
tiden og så igen....feks:
hvad nu hvis i får et barn sammen - ja så får i et barn sammen....
hvad nu hvis i får 2 børn sammen - ja så får i to*G*
hvad nu hvis i ikke kan få en hverdag til at fungere - ja, så kan i enten
give op eller kæmpe for det...
hvad nu hvis i går fra hinanden - ja så kan i enten give op eller kæmpe for
det....

der er visse ting i livet man er nødt til at erkende at man har en del i, og
ting man er nødt til at erkende at man ikke helt er herre over....det at få
børn bestemmer man til en vis grad selv..... det samme gør man omkring det
at gå fra hinanden... til en vis grad..... hvis han ikke ønsker delebørn, så
er det en beslutning han skal tage.... du skal tage en beslutning med dig
selv om det samme, HVIS det engang bliver aktuelt... hvilket jo ikke er
sansyneligt....

mange kigger undrende på mig, når jeg meddeler at min kæreste og jeg ikke
ønskede børn sammen, når vi nu begge havde et hvert..... min beslutning
ligger mange år tilbage.... og kan bundes helt tilbage fra mine teenage år,
hvor min mor fortalte mig om sin beslutning om ikke at få flere børn med
flere mænd..... den beslutning kunne jeg til fulde forstå, og da min søns
far gik, besluttede jeg mig for at jeg under ingen omstændigheder ville være
"delebarns-central".... jeg ville ikke have flere børn med flere mænd, der
muligvis skulle rejse hvert sit sted hen hver anden weekend..... nul
putte....

naturligvis planlægger man ikke at gå fra sin mand, når man får barn nummer
to med mand nummer to.... men her er det så jeg mener man bør tage fremtiden
med i overvejelserne, og fortiden..... vil man, eller vil man ikke, sende
sine børn på weekend hos hver sin far, hvis den situation en dag skulle
dukke op? hvis man ike vil, har man to muligheder... enten bliver man sammen
med mand nummer to, ellers får man ikke barn nummer to..... beslutning
nummer to er alt andet lige nemmere at kontrollere end beslutning nummer et
;)

du elsker din kæreste og ønsker snart at få børn.... fint... så må du nu
beslutte om du vil vente på at han får sig nosset sammen til at tage en
beslutning, eller om du vil tage en beslutning for DIT liv....
vil du vente på en uvis skæbne sammen med ham, måske i årevis endnu, eller
vil du gå en lige så uvis skæbne i møde helt på dine egne præmisser?

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

In article <43df5d4e$0$101$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
mail@hellenielsen.dk says...
> Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
> den rette partner som man ønsker familie med?
>
> Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Når man ikke er i tvivl?

---

sdsf skrev:

> Blinkhinde skrev:
> > sdsf skrev:
> >
>
> >> Ja, det er da vigtig at være klar over at det åbenbart stadig har så
> >> stor betydning.
> >
> > Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer til
> > at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig betyder
> > det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.
> >
> > Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
> > han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
> > forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
> > og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:
> Jeg er glad for ikke at står i en situation hvor jeg både skal slås
> på arbejde og hjemme med kæresten!

Det tror jeg som heller ikke, at han gør (-:
Han er nok bare en mand, der synes han burde tjene mere end mig.
Længere er den ikke. - Jeg er bare lidt stolt af, at jeg tjener mere
end ham (-:

---

Nette skrev:

> "Blinkhinde" skrev
>
> >Det har selvfølgelig en praktisk betydning for hvordan man kommer til
> >at leve sit liv sammen med sin mand, når man er gift. Samtidig betyder
> >det bare noget, at han ikke tjener meget mindre end en selv.
>
> >Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
> >han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
> >forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
> >og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:
>
> Den forstår jeg ikke?

Ok, så forklarer jeg.

>
> Du siger, han ikke må tjene mindre, og det gør han?

Nej. Det siger jeg ikke. Han må gerne tjene mindre og det gør han.
Han er bare ikke så glad for det, fordi han ikke synes, at... Jah,
måske synes han, at han ligesom skal være den der styrer (og det gør
han også på alle andre områder).
Jeg er bare lidt stolt af, at jeg tjener mere end ham, men det går jeg
jo ikke og siger til ham. Netop fordi jeg ved, at han ikke bryder sig
om det.

> Elsker du ham mindre af den grund?

Nej. Jeg kunne ikke tænke mig at være gift med en "karrieremand". Dem
er jeg slet ikke til.

> Hvis nej, hvorfor er det så du nævner
> den, for så betyder den jo dybest set ikke noget for dig/jer alligevel?

Jo det betyder noget rent praktisk. Der er forskel på kærlighed og
så det rent praktiske. Han har siddet i fængsel i en lang periode og
ikke tjent noget særligt, men jeg elsker ham vildt alligevel. - Skal
man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent praktisk.

> Helt ærlig, så synes jeg slet ikke, at det er vigtig, hvem der tjener mest,
> hvem der er højest, stærkes, hvem der gør rent og hvem der har flest venner
> eller ser bedst ud.

Nej enig. Jeg tror, at du læste mit indlæg som om jeg havde en kamp
kørende med ham om det. Det har jeg ikke. Han er min mand. Han er far
til mit barn og han er den jeg elsker. Han er også den, der bestemmer
herhjemme hos os. Der er bare dette ene område, hvor han ikke kan
være dominerende, - og det er på økonomien. Det generer ham en lille
smule, men ikke mere, end at han ikke kan smile af det. Han går ikke
og råber op om det, men fx hans venner kan jo godt gætte det, da jeg
har en højere uddannelse end ham.

> Det finder jeg underlige kriterier for en partner.

Det er ikke kriterier for en partner. Det er kriterier der er vigtige
for mig, hvia man skal have børn og købe hus osv. - Og jeg siger
ikke, at det er vigtigt for alle.

> Det handler om kærlighed, ikke praktiske eller materielle goder/ting. Vil
> man have dem, må man selv skaffe dem.

Kærlighed og alt det praktiske går nogen gange hånd i hånd. Fx når
man får børn. Det behøver ikke at gøre det, men det gør det nogen
gange alligevel (fx når en vuggestueplads koster 3600 kr om mdr.)

---

"Blinkhinde" skrev

>Jeg er bare lidt stolt af, at jeg tjener mere end ham, men det går jeg
>jo ikke og siger til ham. Netop fordi jeg ved, at han ikke bryder sig
>om det.

Jeg synes da ikke, det er noget at være stolt af?
Hvad er det, der gør, at du føler dig stolt over det?

> - Skal man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent praktisk.

Pengene betyder virkelig ikke noget, rent praktisk.

>Nej enig. Jeg tror, at du læste mit indlæg som om jeg havde en kamp
>kørende med ham om det. Det har jeg ikke. Han er min mand. Han er far
>til mit barn og han er den jeg elsker. Han er også den, der bestemmer
>herhjemme hos os. Der er bare dette ene område, hvor han ikke kan
>være dominerende, - og det er på økonomien. Det generer ham en lille
>smule, men ikke mere, end at han ikke kan smile af det. Han går ikke
>og råber op om det, men fx hans venner kan jo godt gætte det, da jeg
>har en højere uddannelse end ham.

Jeg har til dels misforstået dig. Men ikke mere, end at jeg både før og nu
sidder med en følelse af, at du mener det er vigtigt med pengene og at du
mener det betyder noget, at tjene mest.

Herhjemme bestemmer ingen. Vi snakker om tingene efterhånden som vi har brug
for dem og er i tvivl om vores enighed om dem.

>Det er ikke kriterier for en partner. Det er kriterier der er vigtige
>for mig, hvia man skal have børn og købe hus osv. - Og jeg siger
>ikke, at det er vigtigt for alle.

De er vigtige for dig? Du skriver jo lige, at de netop ikke er vigtige, og
fortæller også, at du er den af jer, der tjener mest.

>Kærlighed og alt det praktiske går nogen gange hånd i hånd. Fx når
>man får børn. Det behøver ikke at gøre det, men det gør det nogen
>gange alligevel (fx når en vuggestueplads koster 3600 kr om mdr.)

Nej, det mener jeg altså ikke det gør!
En kvinde der siger "sorry babe, ud, du tjener for lidt til fælleskassen"
til en mand hun virkelig elsker, er da for *dum*. Vuggestueplads eller ej.
( Eller omvendt med kønne selvfølgelig )

Nette

---

Nette skrev:
> "Blinkhinde" skrev
>
>> Jeg er bare lidt stolt af, at jeg tjener mere end ham, men det går jeg
>> jo ikke og siger til ham. Netop fordi jeg ved, at han ikke bryder sig
>> om det.
>
> Jeg synes da ikke, det er noget at være stolt af?
> Hvad er det, der gør, at du føler dig stolt over det?
>
>> - Skal man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent praktisk.
>
> Pengene betyder virkelig ikke noget, rent praktisk.
Jo penge betyder meget rent praktisk, det tror jeg også at du er enig i?
Det er noget man særlig mærker hvis der ikke er nok.

---

"sdsf" skrev

> Jo penge betyder meget rent praktisk, det tror jeg også at du er enig i?

Pengene skal bare kunne strække til overlevelse. Det kan man gøre på
bistandshjælp.
Så hvad man tjener der ud over rager mig en høstblomst.
Jeg vil hellere sidde fattigt med en mand, jeg elsker over alt på jorden,
end at droppe ham, fordi han ikke tjener mere end en bistandshjælp svarer
til.
Og jeg kunne aldrig nogen sinde finde på at lade økonomiens forhold få del i
mit valg af partner.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e29685$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Pengene skal bare kunne strække til overlevelse. Det kan man gøre på
> bistandshjælp.
> Så hvad man tjener der ud over rager mig en høstblomst.
> Jeg vil hellere sidde fattigt med en mand, jeg elsker over alt på jorden,
> end at droppe ham, fordi han ikke tjener mere end en bistandshjælp svarer
> til.

Du kunne måske med fordel sætte dig ind i de mange nye tiltag der har været
og er på bistandsområdet.

Du tager munden lige lovlig fuld.

Jeg har langt fra sat mig ind i det, men den smule jeg ved er overordentlig
beskæmmende.

F.eks. kan jeg få den højeste boligsikring - fordi jeg er i arbejde!

Hvis jeg var arbejdsløs ville jeg ramme loftet for den samlede mængde af
ydelser jeg måtte modtage, hvorfor min boligsikring ville blive sat ned. Det
forekommer at være ulogisk, da en arbejdsløs af indlysende årsager har mere
behov for boligsikringen, men sådan er det bare ikke - og sådan er der
efterhånden så meget. Der er tilmed blevet indført en lov, der nu rent
praktisk betyder, at man efter x-antal år på bistandshjælp kan efterlades i
det danske samfund uden ret til at modtage noget som helst - altså et
velfærdssamfund med et sikkerhedsnet, der for nogle ikke længere vil være
der.

Jeg vil ikke kunne bo her, hvor jeg bor - sammen med en arbejdsløs mand. Og
det selvom jeg bor i en 3-værelses lejlighed i et socialt boligbyggeri.

Hvornår har du sidst prøvet at leve, som du påstår man kan?

mange hilsner

---

On Sat, 4 Feb 2006 14:19:11 +0100, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

> Der er tilmed blevet indført en lov, der nu rent
>praktisk betyder, at man efter x-antal år på bistandshjælp kan efterlades i
>det danske samfund uden ret til at modtage noget som helst

Hvad er det for en lov ?

---

"nusle nuslesen" skrev

> Du tager munden lige lovlig fuld.

Hvorfor? Vil du mene, man ikke kan overleve på bistandshjælp?

> Hvornår har du sidst prøvet at leve, som du påstår man kan?

Tja, - Når man er under uddannelse, så har man en ringere indtjening end
bistandshjælp.

Nette

---

Nette skrev:
> "nusle nuslesen" skrev
>
>> Du tager munden lige lovlig fuld.
>
> Hvorfor? Vil du mene, man ikke kan overleve på bistandshjælp?
Hvor meget er "bistandshjælp" om måneden?

Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en fiktiv
situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden arbejde,
uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte realitet).

Familien VIL få hjælp, som består af bolig + penge til overlevelse.
Er det ikke rigtig forstået?

>
>> Hvornår har du sidst prøvet at leve, som du påstår man kan?
>
> Tja, - Når man er under uddannelse, så har man en ringere indtjening end
> bistandshjælp.
Da jeg var studerende, var det knap muligt at leve af SU.
Det var slet ikke muligt hvis man ikke kunne få et billigt
kollegieværelse, og det var svært.

Måske lidt OT, men det var jo ikke mig der startede,
og gruppen er jo ikke ved at kvæles i trafik.

---

Hej
>
> Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en fiktiv
> situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden arbejde,
> uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte realitet).

Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?

Mvh. Brian

---

Brian Olesen skrev:
> Hej
>> Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en fiktiv
>> situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden arbejde,
>> uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte realitet).
>
> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?
Jeg kan slet ikke se meningen med det du skriver her.
Det er vist ikke relevant i forbindelse med mit helt konkrete spørgsmål,
som jeg meget gerne vil kende svatet på.

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43E5F63B.70007@her.der.dk...
> Brian Olesen skrev:
>> Hej
>>> Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en fiktiv
>>> situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden arbejde,
>>> uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte realitet).
>>
>> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
>> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?
> Jeg kan slet ikke se meningen med det du skriver her.
> Det er vist ikke relevant i forbindelse med mit helt konkrete spørgsmål,
> som jeg meget gerne vil kende svatet på.

Ja det bedste forsvar er jo angreb, men godt du kan se, at du var lidt langt
ude der.

Mvh. brian

---

Brian Olesen skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43E5F63B.70007@her.der.dk...
>> Brian Olesen skrev:
>>> Hej
>>>> Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en fiktiv
>>>> situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden arbejde,
>>>> uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte realitet).
>>> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
>>> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?
>> Jeg kan slet ikke se meningen med det du skriver her.
>> Det er vist ikke relevant i forbindelse med mit helt konkrete spørgsmål,
>> som jeg meget gerne vil kende svatet på.
>
> Ja det bedste forsvar er jo angreb, men godt du kan se, at du var lidt langt
> ude der.
>
Angreb?

Du kunne jo bare nøjes med at skrive, at du ikke kender svaret.

En mulighed er selvfølgelig også, at det ikke er lykkedes mig
at formulerer mig forståeligt.

---

Hej

>> Ja det bedste forsvar er jo angreb, men godt du kan se, at du var lidt
>> langt ude der.
>>
> Angreb?
>
> Du kunne jo bare nøjes med at skrive, at du ikke kender svaret.
>
> En mulighed er selvfølgelig også, at det ikke er lykkedes mig
> at formulerer mig forståeligt.

Det er jo altid muligt i skriftlig kommunikation. Du kunne f.eks. have
gentaget dit spørgsmål.

Mvh. Brian

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43E6277E.40405@her.der.dk
> Brian Olesen skrev:
>> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
>> news:43E5F63B.70007@her.der.dk...
>>> Brian Olesen skrev:
>>>> Hej
>>>>> Min forståelse af situationen er, som jeg illustrerer med en
>>>>> fiktiv situation: Et par med barn står på gaden uden bolig, uden
>>>>> arbejde, uden indtjening, og uden penge.(situationen er jo ofte
>>>>> realitet).
>>>> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
>>>> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter
>>>> formåen?
>>> Jeg kan slet ikke se meningen med det du skriver her.
>>> Det er vist ikke relevant i forbindelse med mit helt konkrete
>>> spørgsmål, som jeg meget gerne vil kende svatet på.
>>
>> Ja det bedste forsvar er jo angreb, men godt du kan se, at du var
>> lidt langt ude der.
>>
> Angreb?
>
> Du kunne jo bare nøjes med at skrive, at du ikke kender svaret.
>
> En mulighed er selvfølgelig også, at det ikke er lykkedes mig
> at formulerer mig forståeligt.

Narh.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Brian Olesen wrote:

> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?

Men da vi ikke allesammen er clairvoyante så sker den slags altså
pludselig alligevel! Det med at man pludselig begge er arbejdsløse og
ikke kan beholde boligen osv ...

--
Mvh Trine P.

---

"Trine Pedersen" <snoeffe@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e62553$0$15795$14726298@news.sunsite.dk...
> Brian Olesen wrote:
>
>> Ork ja. Det der med børn kommer da helt bag på folk???, Not
>> Man må da virkelig sørge for at planlægge sit familieliv efter formåen?
>
> Men da vi ikke allesammen er clairvoyante så sker den slags altså
> pludselig alligevel! Det med at man pludselig begge er arbejdsløse og ikke
> kan beholde boligen osv ...

Ok men jeg havde lige et billede af nogle helt unge par, som bare knepper
løs uden at tænke på konsekvenserne.
Det andet tror jeg ikke der findes nogen let løsning på.
Man ved jo aldrig hvilke tegninger JP har med i næste uge.
Nej nu stopper jeg sgu. lol Det var of topic!
MMen altså. Man kan sgu ikke vide, hvad morgendagen bringer. Jeg tænkte blot
på, at når man starter på at stifte familie, så bør man altså have garderet
sig imod, hvis den ene mister sit arbejde.

Mvh. Brian

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e5c846$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Tja, - Når man er under uddannelse, så har man en ringere indtjening end
> bistandshjælp.

Når man er under uddannelse bliver langt de fleste stadig bliver hjulpet af
forældrene (i varierende grad), man må tjene penge ved siden af, man kan bo
på kolligieværelser og man kan tage billige studielån som supplement (og så
"snyder" mange rask væk og bor co alle andre steder end hos forældrene,
ikk'?).

Jeg kan forsikre dig om, at de studerende der er på det universitet, hvor
jeg arbejder, ikke mangler noget - de har endda i overvejende grad "råd" til
at gå i kantinen hver dag, og spilde penge på mad de kunne lave til under en
1/3 af udgiften selv. Ligesom de frekventerer torsdagsbaren og byens øvrige
natteliv i vid udstrækning.

Hvad er det du ikke forstår, når du læser i aviserne at
hjælpeorganisationerne fortæller, at et stigende antal arbejdsløse lever
under fattigdomsgrænsen?

Som sagt, der er en verden til forskel på arbejdsløse, og jeg kan så
tilføje, at der også er en verden til forskel på hvor længe man er
arbejdsløs - jeg er f.eks. så heldig, at jeg aldrig har været arbejdsløs i
ret lang tid af gangen, da jeg er fuldstændig ukritisk i min tilgang til
arbejdsmarkedet - jeg vil have en indtjening, og skal jeg gøre rent for at
få det, så er det det jeg gør (nu er jeg så så heldig, at det behøver jeg
ikke spekulere på i denne periode af mit liv).

Tro det eller lad være, der findes virkelig mennesker der kæmper en brav
kamp og som søger arbejde, men som simpelthen bare ikke får arbejde indenfor
en overskuelig fremtid - og dem har vores nuværende regering fået den
geniale idé at straffe økonomisk, for det nytter jo ikke noget, at de ikke
er aktive på arbejdsmarkedet (at arbejdsmarkedet så ikke vil have dem, det
skider vi lige i den forbindelse på, for hvad vi som samfund påstår på
regeringsplan ikke er et problem - det er da sandelig ikke et problem).

Der er forskel på at stå som studerende og være utilfreds med, at man ikke
kan købe Pelle-Pelle bukser, og så at stå som arbejdsløs og virkelig ikke
have råd til et par sko til 99,95.

Ved du, at man kan leve 4 personer for 3000,- kr. om måneden - når de faste
udgifter er betalt (altså husleje, varme/vand og el, det er de udgifter der
"tæller").
Dvs. 25,- kr. om dagen pr. person - til mad, tøj, transport,
tandlægeudgifter mv.

Som du nok kan forstå, er der vanskeligt råd til tøj, sko osv. i et sådant
budget, selv når det købes i Frelsens Hær (men så er det jo godt, at der
findes organisationer der donerer sådanne ting gratis!) - men har man ikke
ansvaret for børn, kan man for 25 kr. om dagen komme "langt", når det gælder
overlevelse - desværre har en del arbejdsløse børn, og du ville f.eks. ikke
have noget imod at have børn på de vilkår, når blot du elsker manden. Det
kan jeg forsikre dig om, at det har jeg meget imod - men jeg har så også
prøvet det.

Beklager, men du lyder virkelig, som om du ikke aner, hvad du taler om.

mange hilsner

---

nusle nuslesen skrev:
> "Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43e5c846$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Hej,
>
>> Tja, - Når man er under uddannelse, så har man en ringere indtjening end
>> bistandshjælp.
>
> Når man er under uddannelse bliver langt de fleste stadig bliver hjulpet af
> forældrene (i varierende grad), man må tjene penge ved siden af, man kan bo
> på kolligieværelser og man kan tage billige studielån som supplement (og så
> "snyder" mange rask væk og bor co alle andre steder end hos forældrene,
> ikk'?).
>
> Jeg kan forsikre dig om, at de studerende der er på det universitet, hvor
> jeg arbejder, ikke mangler noget - de har endda i overvejende grad "råd" til
> at gå i kantinen hver dag, og spilde penge på mad de kunne lave til under en
> 1/3 af udgiften selv. Ligesom de frekventerer torsdagsbaren og byens øvrige
> natteliv i vid udstrækning.
Universtietsstuderende er typisk veluddannede og velstillede folks børn,
og det betyder at de er sikrede af forældrene.
De har et meget stort forbrug, det kan man se alene ud fra alle de
reklamer der har dem som målgruppe.


>
> Hvad er det du ikke forstår, når du læser i aviserne at
> hjælpeorganisationerne fortæller, at et stigende antal arbejdsløse lever
> under fattigdomsgrænsen?
Hvad er der at forstå?
Det du skriver er bare et udsagn, en påstand.
Hvad er en fattigdomsgrænse?


>
> Som sagt, der er en verden til forskel på arbejdsløse, og jeg kan så
> tilføje, at der også er en verden til forskel på hvor længe man er
> arbejdsløs - jeg er f.eks. så heldig, at jeg aldrig har været arbejdsløs i
> ret lang tid af gangen, da jeg er fuldstændig ukritisk i min tilgang til
> arbejdsmarkedet - jeg vil have en indtjening, og skal jeg gøre rent for at
> få det, så er det det jeg gør (nu er jeg så så heldig, at det behøver jeg
> ikke spekulere på i denne periode af mit liv).
Jeg talte fornylig med en arbejsdløs, og spurgte hvorfor hun ikke bare
tog noget arbejde via et vikarbureau.
Hun svarede mig at det ville give hende ca. 500kr mere om måneden.
De 500kr ville så sikkert blive brugt til transport mm.
så det ville alt i alt koste hende penge.


>
> Tro det eller lad være, der findes virkelig mennesker der kæmper en brav
> kamp og som søger arbejde, men som simpelthen bare ikke får arbejde indenfor
> en overskuelig fremtid - og dem har vores nuværende regering fået den
> geniale idé at straffe økonomisk, for det nytter jo ikke noget, at de ikke
> er aktive på arbejdsmarkedet (at arbejdsmarkedet så ikke vil have dem, det
> skider vi lige i den forbindelse på, for hvad vi som samfund påstår på
> regeringsplan ikke er et problem - det er da sandelig ikke et problem).
Der er mange der ikke kan få arbejde, også højt uddannede.

Når du vil give regeringen skylden, ryger din troværdighed.




> Ved du, at man kan leve 4 personer for 3000,- kr. om måneden - når de faste
> udgifter er betalt (altså husleje, varme/vand og el, det er de udgifter der
> "tæller").
> Dvs. 25,- kr. om dagen pr. person - til mad, tøj, transport,
> tandlægeudgifter mv.
Når mine faste udgifter ER betalt, bruger jeg ikke 20,- kr om dagen,
måske nærmere omkring de 10,- kr pr. dag.
Øget forbrug går ofte hårdt ud over sundheden!


>
> Som du nok kan forstå, er der vanskeligt råd til tøj, sko osv. i et sådant
> budget, selv når det købes i Frelsens Hær
Tøj er noget jeg sjældent køber, det er noget jeg finder.
Vi lever i et samfund af overflod, nyt bliver smidt væk for at give
plads til noget andet nyt.


> (men så er det jo godt, at der
> findes organisationer der donerer sådanne ting gratis!) - men har man ikke
> ansvaret for børn, kan man for 25 kr. om dagen komme "langt", når det gælder
> overlevelse - desværre har en del arbejdsløse børn, og du ville f.eks. ikke
> have noget imod at have børn på de vilkår, når blot du elsker manden. Det
> kan jeg forsikre dig om, at det har jeg meget imod - men jeg har så også
> prøvet det.
>
> Beklager, men du lyder virkelig, som om du ikke aner, hvad du taler om.
Jeg synes du viklede problemstillingen inde i en "tåge".

Jeg mener at det er MEGET vanskeligt at klare sig godt i danmark,
men det fremgår jo ikke af det jeg har skrevet her.

Det er jo nok fordi det aller største problem ikke er nævnt,
nemlig bolig.

---

nusle nuslesen wrote:

> Når man er under uddannelse bliver langt de fleste stadig bliver hjulpet af
> forældrene (i varierende grad), man må tjene penge ved siden af, man kan bo
> på kolligieværelser og man kan tage billige studielån som supplement (og så
> "snyder" mange rask væk og bor co alle andre steder end hos forældrene,
> ikk'?).

Hmm, men det er ikke os allesammen der har forældre der har økonomi til
at hjælpe. Det er ikke alle der får billige kollegieboliger (Og så er
kollegieboliger altså ikke længere specielt billige!) og det er ikke
alle der har tid til at arbejde! Det er altså så som så med energien når
man har haft 25 - 30 timer i skolen med dertilhørende læsning i mindst
lige så mange timer! Desuden så skal man lige huske at bøger osv bestemt
ikke er billige! (For en fysioterapeut fx beløber første semesters køb
af bøger sig til ca 10000,-! Det svarer til ca 1/5 af den årlige
udbetalte SU!)

> Jeg kan forsikre dig om, at de studerende der er på det universitet, hvor
> jeg arbejder, ikke mangler noget - de har endda i overvejende grad "råd" til
> at gå i kantinen hver dag, og spilde penge på mad de kunne lave til under en
> 1/3 af udgiften selv. Ligesom de frekventerer torsdagsbaren og byens øvrige
> natteliv i vid udstrækning.

Men så glemmer du stadig alle dem der IKKE har råd til den slags! Fordi
de er nødt til at betale 3000,- for at leje et værelse på 9 kvm ...

> Hvad er det du ikke forstår, når du læser i aviserne at
> hjælpeorganisationerne fortæller, at et stigende antal arbejdsløse lever
> under fattigdomsgrænsen?

Og fordi studerende er studerende så lever de heller ikke under
fattigdomsgrænsen?

> Som sagt, der er en verden til forskel på arbejdsløs

Ja, mange der er langtidsarbejdsløse har forskellige helbredsproblemer -
både fysiske og psykiske.

> Tro det eller lad være, der findes virkelig mennesker der kæmper en brav
> kamp og som søger arbejde, men som simpelthen bare ikke får arbejde indenfor
> en overskuelig fremtid - og dem har vores nuværende regering fået den
> geniale idé at straffe økonomisk, for det nytter jo ikke noget, at de ikke
> er aktive på arbejdsmarkedet (at arbejdsmarkedet så ikke vil have dem, det
> skider vi lige i den forbindelse på, for hvad vi som samfund påstår på
> regeringsplan ikke er et problem - det er da sandelig ikke et problem).

Vi er ganske enige om at der er noget galt med den måde vi forsøger at
motivere folk til at søge arbejde op.

> Der er forskel på at stå som studerende og være utilfreds med, at man ikke
> kan købe Pelle-Pelle bukser, og så at stå som arbejdsløs og virkelig ikke
> have råd til et par sko til 99,95.

Det er der altså også mange studerende der ikke her.

> Ved du, at man kan leve 4 personer for 3000,- kr. om måneden - når de faste
> udgifter er betalt (altså husleje, varme/vand og el, det er de udgifter der
> "tæller").
> Dvs. 25,- kr. om dagen pr. person - til mad, tøj, transport,
> tandlægeudgifter mv.

Man kan rigtigt mange ting hvis man vil og har energien til det.

> Som du nok kan forstå, er der vanskeligt råd til tøj, sko osv. i et sådant
> budget, selv når det købes i Frelsens Hær (men så er det jo godt, at der
> findes organisationer der donerer sådanne ting gratis!) - men har man ikke
> ansvaret for børn, kan man for 25 kr. om dagen komme "langt", når det gælder
> overlevelse - desværre har en del arbejdsløse børn, og du ville f.eks. ikke
> have noget imod at have børn på de vilkår, når blot du elsker manden. Det
> kan jeg forsikre dig om, at det har jeg meget imod - men jeg har så også
> prøvet det.

Men børn der er opvokset under sådanne forhold kan sagtens have et godt
liv alligevel. Hvad mange overser er at så længe man hjemmefra får at
vide at man kan hvad man vil, at man er god nok og at man i øvrigt er
elsket - så kommer man godt nok langt i de fleste tilfælde.

Vi havde sgu stort set aldrig råd til noget som helst da jeg var barn -
men jeg havde det nu ærlig talt fint nok alligevel. Jeg er ALDRIG blevet
mobbet på grund af det tøj jeg gik i eller forhold vedrørende min mor fx.

--
Mvh Trine P.

---

"nusle nuslesen" skrev

> Når man er under uddannelse bliver langt de fleste stadig bliver hjulpet
af
> forældrene (i varierende grad), man må tjene penge ved siden af, man kan
bo
> på kolligieværelser og man kan tage billige studielån som supplement (og
så
> "snyder" mange rask væk og bor co alle andre steder end hos forældrene,
> ikk'?).

Uha da, jeg hverken snyder eller bliver hjulpet af mine forældre. Jeg er
ikke alene og har ikke tid til at tjene penge ved siden af, da jeg har mand
og børn i huset og gerne vil bruge lidt tid med dem, når jeg er færdige med
mine lektier.

> Jeg kan forsikre dig om, at de studerende der er på det universitet, hvor
> jeg arbejder, ikke mangler noget - de har endda i overvejende grad "råd"
til
> at gå i kantinen hver dag, og spilde penge på mad de kunne lave til under
en
> 1/3 af udgiften selv. Ligesom de frekventerer torsdagsbaren og byens
øvrige
> natteliv i vid udstrækning.

Ja, det kan jeg forstå på nogle af mine medstuderende, men sådan er det
bestemt ikke for os alle. Specielt ikke dem, der har en familie.

> Hvad er det du ikke forstår, når du læser i aviserne at
> hjælpeorganisationerne fortæller, at et stigende antal arbejdsløse lever
> under fattigdomsgrænsen?

Jeg kan da sagtens forstå, der er et stigende antal arbejdsløse lever under
fattigdomsgræsen. Jeg er selv studerende, min mand det samme. Og jeg har
desværre også prøvet at være arbejdsløs. Men jeg ved også det KAN lade sig
gøre at leve for de penge man får, omend man lever noget skrabet. Men
hellere leve skrabet og lykkelig end rig og ulykkelig.

> Ved du, at man kan leve 4 personer for 3000,- kr. om måneden

Jeps

> Som du nok kan forstå, er der vanskeligt råd til tøj, sko osv. i et sådant
> budget, selv når det købes i Frelsens Hær (men så er det jo godt, at der
> findes organisationer der donerer sådanne ting gratis!) - men har man ikke
> ansvaret for børn, kan man for 25 kr. om dagen komme "langt", når det
gælder
> overlevelse - desværre har en del arbejdsløse børn, og du ville f.eks.
ikke
> have noget imod at have børn på de vilkår, når blot du elsker manden. Det
> kan jeg forsikre dig om, at det har jeg meget imod - men jeg har så også
> prøvet det.

Selvfølgelig kan det være svært i perioder. Men jeg kan forsikre dig om, at
mine børn ikke lider nogen nød, selvom de har forældre, der begge er
studerende.
Og for så lige at komme tilbage til fokus:
Her er der snak om, at man vil have manden skal tjene nogle penge.
Hvis man har den indstilling, så er det vel også fordi man gør det samme
selv. Dvs. skulle manden i det her tilfælde ikke arbejde og få kontanthjælp,
så ville der stadig være en arbejdsindtægt i familien.
Snakker vi til gengæld om en kvinde, der er fuldstændig ligeglad med arbejde
og indtægt overfor sig selv, ja så kan hun vel heller ikke forlange manden
skal tjene pengene og mon hun så ikke også er lidt ligeglad med det?

> Beklager, men du lyder virkelig, som om du ikke aner, hvad du taler om.

Eller måske har jeg bare selv prøvet det og rent faktisk fundet det muligt?

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e27083$0$15787$14726298@news.sunsite.dk

> Jeg synes da ikke, det er noget at være stolt af?
> Hvad er det, der gør, at du føler dig stolt over det?

Hvad er det, der gør, du foregiver ikke at (gen)kende til Blinkhindes
følelser?

>> - Skal man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent
>> praktisk.
>
> Pengene betyder virkelig ikke noget, rent praktisk.

Enten er du dummere, end politiet tillader, eller også taler du mod bedre
vidende. Jeg tror mest på det sidste.

> Herhjemme bestemmer ingen. Vi snakker om tingene efterhånden som vi
> har brug for dem og er i tvivl om vores enighed om dem.

Se, nu blev jeg alligevel i tvivl, om du bare er dummere end politiet
tillader.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun skrev:
> "Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43e27083$0$15787$14726298@news.sunsite.dk
>
>> Jeg synes da ikke, det er noget at være stolt af?
>> Hvad er det, der gør, at du føler dig stolt over det?
>
> Hvad er det, der gør, du foregiver ikke at (gen)kende til Blinkhindes
> følelser?
>
>>> - Skal man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent
>>> praktisk.
>> Pengene betyder virkelig ikke noget, rent praktisk.
>
> Enten er du dummere, end politiet tillader, eller også taler du mod bedre
> vidende. Jeg tror mest på det sidste.
>
For få dage skrev du indirekte nøjagtig det samme som Nette,
men jeg undlod at kommenterer det.

det var følgende tidspunkter:
26-01-2006 13:11
26-01-2006 15:44

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43E28352.1010104@her.der.dk

> For få dage skrev du indirekte nøjagtig det samme som Nette,
> men jeg undlod at kommenterer det.

Jamen kom frisk med dine kommentarer.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43E28352.1010104@her.der.dk
>
>> For få dage skrev du indirekte nøjagtig det samme som Nette,
>> men jeg undlod at kommenterer det.
>
> Jamen kom frisk med dine kommentarer.
>
Din kommentar til Nette, er så en kommentar til dig selv også.

Min kommentar til Nette, bliver så også en kommentar til dig.

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43E3563F.6050806@her.der.dk

> Din kommentar til Nette, er så en kommentar til dig selv også.

Jeg har genlæst mine indlæg fra den 26., og har endog meget svært ved at se,
jeg indirekte skulle have skrevet det samme som Nette.

> Min kommentar til Nette, bliver så også en kommentar til dig.

Tja.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43E3563F.6050806@her.der.dk
>
>> Din kommentar til Nette, er så en kommentar til dig selv også.
>
> Jeg har genlæst mine indlæg fra den 26., og har endog meget svært ved at se,
> jeg indirekte skulle have skrevet det samme som Nette.
Hvis man analyserer et par af dine indlæg, skriver du indirekte at
penge ikke er til gavn for dig, men det aspekt var der ikke så meget
fokus på i den tråd. Det var dog så bemærkelsesværdig at jeg stadig
husker det.

>
>> Min kommentar til Nette, bliver så også en kommentar til dig.
>
> Tja.
Mere er der vel ikke at sige til det.

---

"sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
news:43E361E0.8010601@her.der.dk

> Hvis man analyserer et par af dine indlæg, skriver du indirekte at
> penge ikke er til gavn for dig,

Nåda.

> men det aspekt var der ikke så meget
> fokus på i den tråd. Det var dog så bemærkelsesværdig at jeg stadig
> husker det.

Nåda. Keder du dig meget?

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun skrev:
> "sdsf" <sdsf@her.der.dk> skrev i en meddelelse
> news:43E361E0.8010601@her.der.dk
>
>> Hvis man analyserer et par af dine indlæg, skriver du indirekte at
>> penge ikke er til gavn for dig,
>
> Nåda.
>
>> men det aspekt var der ikke så meget
>> fokus på i den tråd. Det var dog så bemærkelsesværdig at jeg stadig
>> husker det.
>
> Nåda. Keder du dig meget?
>
Nej, jeg har alt for mange ting at give mig til.

Keder du dig da?

---

Jens Bruun wrote:
> "Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:43e27083$0$15787$14726298@news.sunsite.dk
>
>> Herhjemme bestemmer ingen. Vi snakker om tingene efterhånden som vi
>> har brug for dem og er i tvivl om vores enighed om dem.
>
> Se, nu blev jeg alligevel i tvivl, om du bare er dummere end politiet
> tillader.
>
Din manglende evne til at forestille dig, at folk kan leve på andre måder
end dine fordomme anviser, er efterhånden legendarisk.

Statistisk er der flere skilsmisser blandt par, hvor konen tjener mere end
manden, men det er altså ikke noget bevis for, at den slags forhold sagtens
kan fungere.

Per V.

P.S. Læs om min nye bog, "Manden der skrev breve" på
http://home0.inet.tele.dk/perve/skoenlitteratur.htm

---

"Jens Bruun" skrev

> Hvad er det, der gør, du foregiver ikke at (gen)kende til Blinkhindes
> følelser?

> Enten er du dummere, end politiet tillader, eller også taler du mod bedre
> vidende. Jeg tror mest på det sidste.

> Se, nu blev jeg alligevel i tvivl, om du bare er dummere end politiet
> tillader.

Det er ikke mig, der tog din slikpose fra dig i dag, men jeg tager da gerne
balladen, hvis det kan hjælpe dig til at få en bedre nattesøvn.

Sov dejligt og drøm sødt. ( Du har vidst brug for det).


Nette

---

Henning skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1138716518.631069.165110@f14g2000cwb.googlegroups.com...
>
>
> >Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
>> han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
>> forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
>> og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:
>
>
> I guder, er du ikke kommet længere i udviklingen, end
> du føler at mænd der tjener mindre end dig, er andenrangs
> mennesker, ville du føle dig mindreværd, hvis han tjente
> så meget, at din indtægt i forhold til nærmet kun var
> lommepenge?

Du har misforstået mit indlæg. Han er ikke noget andenrangsmenneske.
Jeg elsker ham ligegyldigt, hvad han tjener. Det er *ham* der synes det
ikke er så fedt.

>
> I mit forhold, gør vi sådan, at den der tjener mest,
> betaler mest til de faste udgifter, hvilket betyder, at
> vi hver især ender op med at have lige mange
> "lommepenge" pr måned, kan det ikke lade sig gøre
> ved regulering af de faste udgifter til varme, mad,
> afgifter, skatter, husleje etc. etc. overføre den der
> tjener mest et udligningsbeløb til den andens konto.

Og det gør vi også.

> For os ligger ligeværdighed ikke i pengebeløb,
> men i at vi er et par der lever sammen og respekter
> hinanden som mennesker op partner, tænk sig at
> læne sit menneskesyn op af indtjeningsevne?

Du overfortolker mit indlæg.

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1138872870.308463.107000@g49g2000cwa.googlegroups.com...

Henning skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1138716518.631069.165110@f14g2000cwb.googlegroups.com...
>
>
> >Jeg tjener mere end han gør (i perioder) og det er bare vigtigt, at
>> han ikke tjener meget mindre end mig, sådan så jeg føler, at jeg
>> forsørger ham. - Dette synes han altså også selv (-: Han går ikke
>> og råber op om, at jeg tjener mere end ham (-:

> For os ligger ligeværdighed ikke i pengebeløb,
> men i at vi er et par der lever sammen og respekter
> hinanden som mennesker op partner, tænk sig at
> læne sit menneskesyn op af indtjeningsevne?

Du overfortolker mit indlæg.

Jo, men du skrev , "at du ikke føler du forsørger ham"
Så fremstår det som om DU har problemer med at
tjene mere end han.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43e300b7$0$187$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Jo, men du skrev , "at du ikke føler du forsørger ham"
> Så fremstår det som om DU har problemer med at
> tjene mere end han.

Alt forladt, Henning - jeg vil altså heller ikke føle, at jeg forsørger en
mand. Jeg forsørger 3 børn, manden skal føles som en ligeværdig partner.

Det kan ske, at det undervejs i livet kan blive nødvendigt - men det skal
altså ikke være et (underforstået) krav til forholdets dynamik, at den ene
forsørger den anden.

Jeg er heller ikke selv nogensinde blevet forsørget, og jeg ville til hver
en tid bidrage væsentligt til en fælles økonomi. Derfor ville jeg heller
ikke umiddelbart bryde mig om at indgå i et forhold til en mand, som tjener
væsentlig flere penge end jeg - medmindre jeg på anden vis, f.eks. vha. mine
øvrige kompetencer, kan bidrage så det er meningsfyldt for os begge - og
dette gælder så selvfølgelig også vice versa, hvorved der ikke er tale om en
oplevelse af "forsørgelse".

Synes enhver har ret til at stille samme krav til andre, som de stiller til
sig selv.

mange hilsner

---

Bo M Mogensen skrev:

> On 31 Jan 2006 05:46:56 -0800, "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com>
> wrote:
>
> >> Jeg synes det er tankevækkende, at du måtte bruge ordet "økonomi"
> >> 3 gange i dit svar.
> >
> >Synes du? (-:
> >
> >Det betyder da noget, at en mand har en god økonomi.
>
>
> Nahh nu er 50 erne jo forbi og sort hvid filmene er blevet til farve
> film - det kan nu lige så godt være kvinden der har en go økonomi

Og det er så i dette tilfælde.

> >Hvorfor er det nu
> >så underligt?
>
> jamen jeg tror det er fordi du fralægger dig ansvaret for den
> økonomiske bryde i relationen og ser det mere som den store patriaks
> opgave i stedet for som et samspil i mellem 2 ligeværdige mennesker.

Der er altså to sider af det at leve sammen. Dels er der det
kærlighedsmæssige og så er der sgu' også alt det praktiske. Det
koster penge at leve og at have børn.
Tag ikke fejl af det jeg skriver. Jeg kunne aldrig leve sammen med en
mand jeg ikke elsker, men jeg kunne godt leve sammen med en mand der
ingen penge har.
Når man har børn og hus, så er det bare rarest, hvis der også er
penge til at betale det med. - Men jeg er personligt ligeglad om han
eller jeg tjener dem.
At der så kan være noget over mænd med penge, ja det er en anden sag.

---

Nette skrev:

> "Blinkhinde" skrev
>
> >Jeg er bare lidt stolt af, at jeg tjener mere end ham, men det går jeg
> >jo ikke og siger til ham. Netop fordi jeg ved, at han ikke bryder sig
> >om det.
>
> Jeg synes da ikke, det er noget at være stolt af?

ok!

> Hvad er det, der gør, at du føler dig stolt over det?

Det har bare aldrig "ligget i kortene", at jeg skulle kunne "blive til
noget" eller drive det til noget. Og slet ikke uddannelsesmæssigt
eller økonomisk. Hverken fra mine forældres side eller fra skolens.
At jeg så gjorde det alligevel, - ja det gør mig stolt.
Jeg har kæmpet som en sindssyg for at blive, hvad jeg er i dag og det
er jeg sgu' stolt af også selvom jeg er helt enig med dig i, at penge
ikke er det vigtigste. - Men det er sammen med anerkendelse en af de
"præmier" jeg får for at have kæmpet.

>
> > - Skal man have børn og hus osv., så betyder det dog noget rent praktisk.
>
> Pengene betyder virkelig ikke noget, rent praktisk.

ok! - Det gør det så for mig. Jeg bryder mig ikke om at bo på gaden
med mit lille barn eller ikke have til bleer, men det er jo en
smagssag.

> >Nej enig. Jeg tror, at du læste mit indlæg som om jeg havde en kamp
> >kørende med ham om det. Det har jeg ikke. Han er min mand. Han er far
> >til mit barn og han er den jeg elsker. Han er også den, der bestemmer
> >herhjemme hos os. Der er bare dette ene område, hvor han ikke kan
> >være dominerende, - og det er på økonomien. Det generer ham en lille
> >smule, men ikke mere, end at han ikke kan smile af det. Han går ikke
> >og råber op om det, men fx hans venner kan jo godt gætte det, da jeg
> >har en højere uddannelse end ham.
>
> Jeg har til dels misforstået dig. Men ikke mere, end at jeg både før og nu
> sidder med en følelse af, at du mener det er vigtigt med pengene og at du
> mener det betyder noget, at tjene mest.

Tro mig, jeg er virkelig ligeglad, hvem der tjener mest. Jeg tror, at
du gerne ville læse mit indlæg sådan, fordi du havde et andet
billede af mig, end det, der egentlig er reelt. Jeg er ikke nogen
snoppet eller fornem dulle fra Hellerup, - snarere tværtimod (-:
Jeg er ligeglad, hvad mænd tjener og er til dags dato aldrig faldet
for en mand med mange penge. Jeg tænder på og falder for mænd der er
nogen rødder og med mindre de lige har røvet en bank, - ja så har de
generelt ikke så mange penge mellem hænderne.

> Herhjemme bestemmer ingen. Vi snakker om tingene efterhånden som vi har brug
> for dem og er i tvivl om vores enighed om dem.

- Og det lyder da rigtig fornuftigt. Min mand bestemmer, fordi det er
sådan jeg/vi bedst kan lide det.

> >Det er ikke kriterier for en partner. Det er kriterier der er vigtige
> >for mig, hvia man skal have børn og købe hus osv. - Og jeg siger
> >ikke, at det er vigtigt for alle.
>
> De er vigtige for dig?

Ja, hvis man skal have hus og børn. Ikke når jeg skal vælge partner.

> Du skriver jo lige, at de netop ikke er vigtige, og
> fortæller også, at du er den af jer, der tjener mest.

Det er fordi du blander det at finde en partner og det at få børn og
hus sammen. For mig er der forskel. Jeg kunne forelske mig til op over
begge ører i en mand uden penge eller uddannelse. En der var på
stoffer og røg ind og ud af fængslet. MEN, jeg ville tænke mig
meget, meget grundigt om, før jeg fik børn med en sådan mand eller
før jeg købte hus med ham. Jeg tror ikke, at jeg ville gøre det,
altså få børn med ham.
Det lyder måske kynisk, men der sætter jeg ikke min forelskelse og
mine følelser højest. Der sætter jeg mine børn ve og vel højest.
Så kort og godt, der er forskel på kriterierne for at finde en
partner og kriterierne for at få børn og flytte sammen.

> >Kærlighed og alt det praktiske går nogen gange hånd i hånd. Fx når
> >man får børn. Det behøver ikke at gøre det, men det gør det nogen
> >gange alligevel (fx når en vuggestueplads koster 3600 kr om mdr.)
>
> Nej, det mener jeg altså ikke det gør!
> En kvinde der siger "sorry babe, ud, du tjener for lidt til fælleskassen"
> til en mand hun virkelig elsker, er da for *dum*. Vuggestueplads eller ej.
> ( Eller omvendt med kønne selvfølgelig )

Men har jeg gjort det? Og har jeg nogen sinde sagt, at jeg vil vippe
min mand ud, hvis han tjener for lidt til, hvad du kalder
"fælleskassen"?

Jeg har blot skrevet "økonomi" 3 gange, hvilket sdsf lagde mærke til,
hvorefter jeg skrev, at ja, det betød noget for mig, at der var orden
i økonomien. Min mand tjener fint. Jeg er tilfreds og har aldrig
udtrykt andet. - At du så gerne vil skabe et problem og en debat ud af
ingenting, ja det er da, hvad jeg ville kalde *dumt*

---

"Blinkhinde" skrev

>Det har bare aldrig "ligget i kortene", at jeg skulle kunne "blive til
>noget" eller drive det til noget. Og slet ikke uddannelsesmæssigt
>eller økonomisk. Hverken fra mine forældres side eller fra skolens.
>At jeg så gjorde det alligevel, - ja det gør mig stolt.
>Jeg har kæmpet som en sindssyg for at blive, hvad jeg er i dag og det
>er jeg sgu' stolt af også selvom jeg er helt enig med dig i, at penge
>ikke er det vigtigste. - Men det er sammen med anerkendelse en af de
>"præmier" jeg får for at have kæmpet.

Det er da utrolig flot, at være blevet til noget, som ens forældre ikke
havde regnet med, lagt op til og lignende!!!!!
De følelser kan jeg udemærket godt sætte mig ind og og forstå, du er stolt
af. Sådan har jeg også selv gjort.
Men,- når jeg tænker på det, så er det slet ikke det økonomiske, jeg tænker
på. Jeg tænker mere på det her med at have brudt et bånd, har turde prøve
noget andet og at resultatet af at have kæmpet er at have nået højere mål
end det, der var forventet af mig.
Jeg ser det lidt ligesom hvis man vinder en svømmekonkurrence. Jeg synes da
æren er meget mere værd en den check jeg får, og jeg deltager og vinder da
slet ikke for checkens skyld.
Kan du følge mig?

>ok! - Det gør det så for mig. Jeg bryder mig ikke om at bo på gaden
>med mit lille barn eller ikke have til bleer, men det er jo en
>smagssag.

Man skal godt nok også have en meget dårlig økonomi, hvis man skal bo på
gaden.
Men selvfølgelig, hvis man ikke selv gider/kan arbejde og møder en mand der
har det lige sådan og ingen af de to har mulighed for at få socialhjælp, så
kan jeg godt se problemet. - Men hvor realistisk er det for dig og mig?

>Tro mig, jeg er virkelig ligeglad, hvem der tjener mest. Jeg tror, at
>du gerne ville læse mit indlæg sådan, fordi du havde et andet
>billede af mig, end det, der egentlig er reelt. Jeg er ikke nogen
>snoppet eller fornem dulle fra Hellerup, - snarere tværtimod (-:

Nej, det billede har jeg nu slet ikke af dig.
Jeg undrer mig blot over, hvorfor du nævner det, hvis du ikke mener noget
med det.

>Ja, hvis man skal have hus og børn. Ikke når jeg skal vælge partner.

Men her er der jo tale om, hvornår man føler sig sikker nok på en partner,
til at man tør få børn med ham.
Altså skal man her både have en partner, og turde satse på børn.
Huset vælger jeg at se helt bort fra, da jeg igen mener at kriterierne for
en partner ikke skal ligge i om de har råd til hus eller om de kun bor i en
lejlighed i ghettoen.

>Det er fordi du blander det at finde en partner og det at få børn og
>hus sammen. For mig er der forskel. Jeg kunne forelske mig til op over
>begge ører i en mand uden penge eller uddannelse. En der var på
>stoffer og røg ind og ud af fængslet. MEN, jeg ville tænke mig
>meget, meget grundigt om, før jeg fik børn med en sådan mand eller
>før jeg købte hus med ham. Jeg tror ikke, at jeg ville gøre det,
>altså få børn med ham.

Ja, jeg blander tingene sammen, for det er jo netop det, der er meningen
her.
Jeg ville heller ikke få børn med sådan en mand. Men det er da ikke pga.
hans pengebeholdning. Det er mere pga. usikkerheden om, om han overhovedet
nogensiden er hjemme, om han kan tilføje vores børn noget fornuftigt og om
han overhovedet er frisk nok i hovedet til at kunne agere kæreste,
familiefar osv.
Men jeg ville heller ikke kunne leve med den usikkerhed, selvom jeg ikke
havde haft børn og ikke ønskede børn med ham.

>> Nej, det mener jeg altså ikke det gør!
>> En kvinde der siger "sorry babe, ud, du tjener for lidt til fælleskassen"
>> til en mand hun virkelig elsker, er da for *dum*. Vuggestueplads eller
ej.
>> ( Eller omvendt med kønne selvfølgelig )

>Men har jeg gjort det? Og har jeg nogen sinde sagt, at jeg vil vippe
>min mand ud, hvis han tjener for lidt til, hvad du kalder
>"fælleskassen"?

Nej nej. Det skriver jeg heller ikke! Og det er heller ikke dig, jeg
refererer som "dum"!
Jeg tænker her på det mere som, hvis man valgte en mand man virkelig elskede
fra, fordi han ikke tjente mere end en bistandshjælp.

>Jeg har blot skrevet "økonomi" 3 gange, hvilket sdsf lagde mærke til,
>hvorefter jeg skrev, at ja, det betød noget for mig, at der var orden
>i økonomien. Min mand tjener fint. Jeg er tilfreds og har aldrig
>udtrykt andet. - At du så gerne vil skabe et problem og en debat ud af
>ingenting, ja det er da, hvad jeg ville kalde *dumt*

Jeg er ikke ude på at skabe nogle problemer, og jeg tror du vælger at kalde
det for dumt, fordi du troede, jeg hentydede til dig specifikt, da jeg
nævnte den betegnelse, så jeg vælger at se bort fra det. ( Ret mig
venligst, hvis jeg tager fejl).

I dag er vi kvinder frie til at kunne arbejde og selv skabe dem økonomiske
tryghed, vi ønsker, hvorfor i alverden skulle vi så lade det være et krav
til den mand, vi elsker?
For mig er det logisk, at alle har en indkomst på en eller anden måde. Og
når alle som udgangspunkt har det, hvorfor så nævne den som en vigtig
faktor?

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:43e4777f$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...

Hej,

> Men,- når jeg tænker på det, så er det slet ikke det økonomiske, jeg
> tænker
> på. Jeg tænker mere på det her med at have brudt et bånd, har turde prøve
> noget andet og at resultatet af at have kæmpet er at have nået højere mål
> end det, der var forventet af mig.
> Jeg ser det lidt ligesom hvis man vinder en svømmekonkurrence. Jeg synes
> da
> æren er meget mere værd en den check jeg får, og jeg deltager og vinder da
> slet ikke for checkens skyld.
> Kan du følge mig?

Jeg kan sagtens følge dig, selvom jeg ikke er Blinkhinde.

Men selvom det ikke er for checkens skyld - så er den altså også en fed
ting, og der er ingen grund til at ringagte den, fordi janteloven siger man
ikke skal stikke hovedet frem i sin glæde over succes, på de mange områder
succes nu kan måles.

> Man skal godt nok også have en meget dårlig økonomi, hvis man skal bo på
> gaden.

Der tager du fejl - det kan være noget nær umuligt at finde en bolig i visse
områder af landet, hvis man ikke er i stand til at købe. Til det er kun at
sige, at så må man flytte så langt væk, at der er mulighed for at få en
bolig - men så står man måske som arbejdsløs og med forringet muligheder for
at kunne være sammen med sine børn (hvis man f.eks. er deleforældre, eller
samværsforælder). Der kan være mange hensyn at tage.

Jeg kender da et par mænd, som grundet vanskelighederne med at finde bolig,
har måttet bo på herberg i ½ og hele år. De er så ikke dem man oftest hører
om, da de jo hver morgen tager på arbejde, og i øvrigt opholder sig så meget
væk fra herbergerne som muligt, men som altså grundet boligmarkedets vilkår
ikke kan få en bolig efter f.eks. en skilsmisse eller andet.

Om det at bo på herberg er at sidestille med at bo på gaden, ved jeg ikke -
men de som opholder sig på gaden, har jo altid muligheden for at gå til et
herberg.

> Nej, det billede har jeg nu slet ikke af dig.
> Jeg undrer mig blot over, hvorfor du nævner det, hvis du ikke mener noget
> med det.

Fordi det er en fed ting, det er også en ting at være stolt af, det er også
et bevis på at hun "kunne" alt det som ikke stod i kortene.

Hvis du har lavet noget ekstra-ordinært, skal du da kun være stolt over
visse aspekter, eller er det okay at være stolt af det hele? Både processen
og resultatet. Et af Blinkhindes resultater er jo en væsentlig forbedret
økonomi, og det er da flot.

Sjovt nok lader det til at være almindeligt accepteret at en mand siger, at
han er glad for at tjene godt, så han kan forsørge sin familie og give
familien og sig selv økonomisk tryghed - mens det pludselig bliver odiøst
overhovedet at nævne det, når man er kvinde.

Det pisser mig altså lidt af.

Vi, kvinder, har altså gjort os fortjent til den samme stolthed, på de samme
præmisser - og skal derfor ikke finde os i at høre på præk om, at vi ikke
skal sige/stå ved, at vi _også_ er stolte af den løn vi hiver hjem.

> Men her er der jo tale om, hvornår man føler sig sikker nok på en partner,
> til at man tør få børn med ham.
> Altså skal man her både have en partner, og turde satse på børn.
> Huset vælger jeg at se helt bort fra, da jeg igen mener at kriterierne for
> en partner ikke skal ligge i om de har råd til hus eller om de kun bor i
> en
> lejlighed i ghettoen.

Det er også fint, at du har det sådan - men har man kæmpet sig ud af
ghettoen, med forældre der ikke kunne tilbyde hjælp (også økonomisk)
undervejs i ens kamp - så er det nu engang en virkelig fed ting at kunne
sige til sig selv, at uanset hvad - så har man i denne ene generation man
selv udgør, gjort en væsentlig forskel.

Ens børn skal ikke kæmpe lige så hårdt, ens børn vil kunne få hjælp (også
økonomisk), ens børn vil kunne blive boende hjemme længere (der vil være
plads f.eks., da man ikke bor 2 voksne og 3 børn i en 3-værelses lejlighed)
osv. osv.

Det er meget smukt at have en holdning om at pengene ikke er vigtige - og
det er de i mange henseender heller ikke. Men hvis kvinden kun tjener en
kassedame-løn og manden bliver arbejdsløs, så er man altså i mange
henseender nødt til at "gå fra hus og hjem" - dersom man er så heldig at
have et hus at gå fra.

Med andre ord, når begge tjener fornuftigt, så er der en balance der ellers
ikke er der - skønt denne balance vil være sårbar overfor arbejdsløshed,
tilskadekomst (handicaps) mv. Tjener den ene eller begge godt, er balancen
mindre sårbar og det giver tryghed. Endelig kan det for et menneske, der har
måtte kæmpe sig igennem barndom og ungdom under noget nær "fattige" vilkår
(både fattige følelsesmæssigt og fattige økonomisk) - være af overordentlig
stor betydning, at det som dette menneske opnår ikke umiddelbart kan sættes
over styr igen - tryghed (også økonomisk) bliver en særdeles vigtig faktor.

Blinkhinde har skabt og skaber denne (også økonomiske) tryghed, lyder det
til. Hun har taget den udfordring til sig, ikke som et fællesskabs-projekt,
men som noget hun om nødvendigt også vil kunne løfte selv - det er fandme da
skide flot!

Det skal hun da have lov til at sige højt og tydeligt og mange gange, hendes
glæde ved det er da herlig - det viser, at hun sætter pris på det hun har
opnået, at det ikke er noget hun er nonchalant overfor, at det er noget hun
sikkert vil værne om.

> Men jeg ville heller ikke kunne leve med den usikkerhed, selvom jeg ikke
> havde haft børn og ikke ønskede børn med ham.

Nogle menneskers tolerance-tærskel overfor økonimisk usikkerhed er som din
mht. dette.

Men du mener, at usikkerhed i andre henseender end økonomisk er mere
"korrekt" end økonomisk usikkerhed - eller hvad?

> Jeg tænker her på det mere som, hvis man valgte en mand man virkelig
> elskede
> fra, fordi han ikke tjente mere end en bistandshjælp.

Det kommer da an på, hvilken situation man befinder sig i - og hvorfor det
er/kan være nødvendigt at træffe et sådant valg.

Jeg ville f.eks. ikke flytte sammen med en mand på bistandshjælp, af den
simple årsag, at det har jeg ikke råd til, sådan som mit liv er nu.

Han ville ikke kunne bidrage med det som jeg mister som enlig mor - og det
vil mindske vores samlede rådighedsbeløb i familien, og det vil jeg under
ingen omstændigheder byde mine 3 børn, som har stået last og brast med mig
gennem de meget, meget trange år under min uddannelse. De skal sandelig nå
at høste lidt frugter af deres årelange afsavn.

- så kan der være nok så megen kærlighed til manden, mine børn kommer først,
og jeg har brugt de sidste 10 år på at forbedre vores livsvilkår, hvilket
har været sindsygt hårdt. Der vil ikke blive tale om at forringe dem under
nogen omstændigheder.

> I dag er vi kvinder frie til at kunne arbejde og selv skabe dem økonomiske
> tryghed, vi ønsker, hvorfor i alverden skulle vi så lade det være et krav
> til den mand, vi elsker?

For mig vil det handle om, at man begge er med til at skabe trygheden. Han
vil vide, at sker der ham noget, så står jeg der og løfter byrderne og
bliver familiens stabile holdepunkt - men jeg skal så sandelig også vide, at
sker der mig noget, så kan han stå der og løfte byrderne og blive familiens
stabile holdepunkt. Ideelt set løfter man jo samlet, indtil f.eks. en ulykke
indtræffer (hvilket den forhåbentlig aldrig gør).

Det handler altså også i visse henseender om økonomi. Ikke om kroner og øre,
men om man f.eks. er et arbejdsomt og flittigt menneske (hvilket altid kan
ses økonomisk), om man altid stiler efter at være selvhjulpen osv. Min
erfaring er f.eks., at der kan være ufattelig stor forskel på to mennesker,
der begge er arbejdsløse. Den ene forbedrer måske fortsat sine
kvalifikationer, og bruger sig selv i div. organisationer mv. - mens den
anden lader stå til og måske lejlighedsvist brokker sig over endnu et afslag
(som jo ikke kan komme som den store overraskelse for nogen, for som
arbejdsgiver må enhver da forvente at man vælger kandidat nr. 1 med "drive"
og ikke kandidat nr. 2).

> For mig er det logisk, at alle har en indkomst på en eller anden måde. Og
> når alle som udgangspunkt har det, hvorfor så nævne den som en vigtig
> faktor?

Fordi det også er noget at være stolt af, fordi det også kan være en vigtig
faktor i ens liv, fordi man har lyst

Jeg er skide glad for min lønseddel, og det er jeg hver evig eneste måned -
den er ikke høj, men den er heller ikke lav længere, og jeg mærker hver
eneste dag:
- hvordan jeg ikke længere køber tøj til mig selv og mine børn i Frelsens
Hær
- hvordan jeg ikke sidder og skriver legatansøgninger
- hvordan det ikke er et problem at få råd til bussen
- hvordan jeg kan sige ja til turen i svømmehallen
- hvordan mine børn kan komme med på lejrskole
- hvordan jeg kan købe nye sko, når der går hul i de gamle (især til
børnene)
- hvordan jeg kan tage dem med i biografen engang imellem
- hvordan jeg kan købe is, og ikke blot lave saftevands-is selv
- hvordan jeg kan tage stilling til aftensmaden, og ikke alle retter enten
skal være uden kød eller af hakket kød mv.

Uha - der er så ubeskriveligt mange ting, som jeg og børnene kan nu, som vi
ikke kunne før - og jeg er enormt stolt af, at jeg har skabt denne forskel
med hårdt arbejde. Hvis en mand skal ind i mit liv, bliver det ikke som en
økonomisk belastning på nogen måde, han skal som minimum kunne holde sig
selv ordentlig oven vande.

Det er hårdt sagt, men jeg er også en hård kvinde

Når det er sagt, så kunne jeg så heller ikke drømme om at vælge en mand,
_fordi_ han har "penge", det er ikke et kriterie jeg går efter. Men han skal
ikke være en belastning, og tro mig - så gode vilkår har dette lands
arbejdsløse heller ikke. De er altså ved at være særdeles hårdt trængte.
Dertil kommer også, at jeg _har_ prøvet at forsørge en familie, hvor manden
var arbejdsløs - og det var IKKE brugbart hverken økonomisk eller
følelsesmæssigt (nul tryghed økonomisk, mandens selvværd lider under det
osv.).

mange hilsner

---

On Sat, 4 Feb 2006 13:56:21 +0100, "nusle nuslesen"
<nusle@invalid.com> wrote:

>Sjovt nok lader det til at være almindeligt accepteret at en mand siger, at
>han er glad for at tjene godt, så han kan forsørge sin familie og give
>familien og sig selv økonomisk tryghed - mens det pludselig bliver odiøst
>overhovedet at nævne det, når man er kvinde.
>
>Det pisser mig altså lidt af.

>Vi, kvinder, har altså gjort os fortjent til den samme stolthed, på de samme
>præmisser - og skal derfor ikke finde os i at høre på præk om, at vi ikke
>skal sige/stå ved, at vi _også_ er stolte af den løn vi hiver hjem.

Hvem siger at kvinder ikke må være stolte af den løn de hiver hjem ?
Man vil måske nok som mand så vidt muligt betale det man kan selv.
Men det er vel også fordi at man ellers ser en risiko for at blive
kasseret hvis man lever på nas af kvinden.

>> I dag er vi kvinder frie til at kunne arbejde og selv skabe dem økonomiske
>> tryghed, vi ønsker, hvorfor i alverden skulle vi så lade det være et krav
>> til den mand, vi elsker?

Sådan umiddelbart kunne man jo godt synes at den velhavende kvinde
blot kunne finde en lækker mand som ikke var så velhavende fordi det
var lige meget når hun selv tjente kassen.

---

nusle nuslesen skrev:

> Det er hårdt sagt, men jeg er også en hård kvinde

Ja, og du er også en dejlig kvinde.

Du har rigtig mange gode egenskaber, og når du viser dem frem som f.eks. i det indlæg jeg
her kommenterer, så tror jeg dine chancer for at finde en mand du kan beholde er størst.

Jeg må indrømme at jeg rigtig godt kan lide den person jeg kan læse mig til i og mellem
linierne når jeg læser dine indlæg. :)


--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

---

"Paul" <paul_fra_usenet@yahoo.slettes.dk> skrev i en meddelelse
news:_vrFf.1159$F9.552@news.get2net.dk

> Ja, og du er også en dejlig kvinde.
>
> Du har rigtig mange gode egenskaber, og når du viser dem frem som
> f.eks. i det indlæg jeg her kommenterer, så tror jeg dine chancer for
> at finde en mand du kan beholde er størst.
> Jeg må indrømme at jeg rigtig godt kan lide den person jeg kan læse
> mig til i og mellem linierne når jeg læser dine indlæg. :)

Go, Paul, go.

NB: Ikke voldsomt, Paul. Mådehold, mådehold...

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun skrev:

> Go, Paul, go.
>
> NB: Ikke voldsomt, Paul. Mådehold, mådehold...

Ah hwa'... ?! :)


--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

---

Jens Bruun skrev:

>> Ja, og du er også en dejlig kvinde.
>>
>> Du har rigtig mange gode egenskaber, og når du viser dem frem som
>> f.eks. i det indlæg jeg her kommenterer, så tror jeg dine chancer for
>> at finde en mand du kan beholde er størst.
>> Jeg må indrømme at jeg rigtig godt kan lide den person jeg kan læse
>> mig til i og mellem linierne når jeg læser dine indlæg. :)
>
> Go, Paul, go.
>
> NB: Ikke voldsomt, Paul. Mådehold, mådehold...

Jeg vil lige tilføje, at ovenstående hverken er ironisk, spydigt eller på anden måde
dobbelttydigt ment. Jeg mener det skam.

Mit favoritcitat er følgende [ news:43e4888f$0$1762$edfadb0f@dread11.news.tele.dk ]:

"_Sådan føler jeg også tit, men så er det..._ (, at jeg tænker på - at hvis den/de
personer der gør det får lov at fortsætte, så går det måske ud over mig
eller mine børn en dag, og) _...at man intet vinder ved intet at gøre - og
hvordan det kan være, at en bemærkning nu og da kan være med til i det små
at forme (slibe et par kanter af) et menneske._ (Nogle gange er det så lidt
der skal til - vi kender det fra os selv, måske er man vokset op sammen med
søskende men blev den eneste der formåede at uddanne sig, og når man tænker
tilbage, så var det en særligt engageret vikar/lærer der sagde de helt
rigtige ord, på den helt rigtige dag, der gjorde udslaget. Nogle gange er
det så lidt, der skal til.)"

[I Thunderbird (http://www.mozilla.com/thunderbird/) kan man bedre se hvorfor jeg har
klippet lidt i citatet]


--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

---

Paul skrev:

> [I Thunderbird (http://www.mozilla.com/thunderbird/) kan man bedre se
> hvorfor jeg har klippet lidt i citatet]

Glem Thunderbird - det virker ikke efter hensigten.

Mit klip ser sådan ud:

"Sådan føler jeg også tit, men så er det ... at man intet vinder ved intet at gøre - og
hvordan det kan være, at en bemærkning nu og da kan være med til i det små
at forme (slibe et par kanter af) et menneske."


--

M.v.h.

Paul


"I don't trust something that bleeds for five days and doesn't die"
Mr. MacKay, South Park

---

[Helle | Tue, 31 Jan 2006 13:51:23 +0100]

>Hvordan eller hvornår ved man at den man er sammen med i et parforhold er
>den rette partner som man ønsker familie med?

Uhh, lad mig starte med at give dig det rigtige men meget ubrugelige svar:
det VED man bare... :)

For mig kan jeg sige at med hver partner gennem mit liv var forelskelsen
total og det var den eneste ene - men med Nicolai (den rette for mig) - kan
jeg fange mig selv i at side og nærmest glæde mig til at blive gammel, fordi
det bliver sammen med ham :)

>Hvordan/hvornår ved man om man er klar til at få børn?

Hmmm - 41? :)

Aaaaaner det ikke - som bøsser er det et besværligt spørgsmål; jeg blev klar
til det i midten af 30'erne, men først i en alder af 41 "lykkedes" det :)

René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:bi8au1p4867uj7j6borjj4grvcaq95trjo@4ax.com...

Hej,

> Aaaaaner det ikke - som bøsser er det et besværligt spørgsmål; jeg blev
> klar
> til det i midten af 30'erne, men først i en alder af 41 "lykkedes" det :)

Lykkedes?

Hvis jeg forstår dig korrekt - vil jeg altså bare så gerne skrive:

TILLYKKE!!!

knus

---

"nusle nuslesen" skrev

> > Aaaaaner det ikke - som bøsser er det et besværligt spørgsmål; jeg blev
> > klar
> > til det i midten af 30'erne, men først i en alder af 41 "lykkedes" det
:)
>
> Lykkedes?
>
> Hvis jeg forstår dig korrekt - vil jeg altså bare så gerne skrive:
>
> TILLYKKE!!!

Ja også herfra da, TILLYKKE!


Nette

---

[Nette | Sun, 5 Feb 2006 10:42:04 +0100]

>Ja også herfra da, TILLYKKE!

Mange tak - men jeg håber ikke at jeg har været årsag til for vild en
misforståelse :)


René
www.rene.hjorth.com

---

"nusle nuslesen" skrev

>> Aaaaaner det ikke - som bøsser er det et besværligt spørgsmål; jeg blev
>> klar
>> til det i midten af 30'erne, men først i en alder af 41 "lykkedes" det :)
>
> Lykkedes?

Det studsede jeg også lige over :)

> Hvis jeg forstår dig korrekt - vil jeg altså bare så gerne skrive:
>
> TILLYKKE!!!

Også herfra: STORT tillykke René og Nicolai.

Venligst Anita

---

[Anita | Sun, 5 Feb 2006 17:04:20 +0100]

>Også herfra: STORT tillykke René og Nicolai.

Mange tak - men jeg håber ikke at jeg har været årsag til for vild en
misforståelse :)

René
www.rene.hjorth.com

---

[nusle nuslesen | Sun, 5 Feb 2006 07:39:38 +0100]

>> Aaaaaner det ikke - som bøsser er det et besværligt spørgsmål; jeg blev
>> klar til det i midten af 30'erne, men først i en alder af 41 "lykkedes" det :)

>Lykkedes?
>Hvis jeg forstår dig korrekt - vil jeg altså bare så gerne skrive:
>TILLYKKE!!!
>knus

Mange tak, men det er altså "kun" en sød dreng på 17 som vi er plejefamilje
for :D

Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker at vi
skal være hans eneste rigtige forældre :)

Det er en fantastisk oplevelse at give en dreng med en forfærdelig familje
og -opværks, alle de rette muligheder - og se hvordan han på kort tid
udvikler sig til at være en harmonisk, glad og velfungerende dreng!

Meget lykkeligt for os alle :)

René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" skrev

> Mange tak, men det er altså "kun" en sød dreng på 17 som vi er
> plejefamilje
> for :D

Heh, okay. Men alligevel rart.

> Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker at
> vi
> skal være hans eneste rigtige forældre :)
>
> Det er en fantastisk oplevelse at give en dreng med en forfærdelig familje
> og -opværks, alle de rette muligheder - og se hvordan han på kort tid
> udvikler sig til at være en harmonisk, glad og velfungerende dreng!
>
> Meget lykkeligt for os alle :)

Ja, det lyder som en rigtig god oplevelse.

Og tillykke alligevel

Venligst Anita

---

[Anita | Sun, 5 Feb 2006 18:16:53 +0100]

>Ja, det lyder som en rigtig god oplevelse.
>Og tillykke alligevel


Mange tak :D

René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:a19cu1lqm0v0l36ra95fdg024o08qorc58@4ax.com

> Mange tak, men det er altså "kun" en sød dreng på 17 som vi er
> plejefamilje for :D

I har fået en 17-årig dreng i døgnpleje?

> Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker
> at vi skal være hans eneste rigtige forældre :)

Må jeg anbefale, I holder lidt igen med at udlevere jeres privatliv på
usenet?

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun wrote:
> "Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
> news:a19cu1lqm0v0l36ra95fdg024o08qorc58@4ax.com
>
>> Mange tak, men det er altså "kun" en sød dreng på 17 som vi er
>> plejefamilje for :D
>
> I har fået en 17-årig dreng i døgnpleje?
>
>> Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker
>> at vi skal være hans eneste rigtige forældre :)
>
> Må jeg anbefale, I holder lidt igen med at udlevere jeres privatliv på
> usenet?

er det ikke en smule for sent?? historikken ligger der jo allerede....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:43e6612d$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk

> er det ikke en smule for sent?? historikken ligger der jo allerede....

Jo. Det er én god grund til, man en gang imellem skal tænke sig lidt om,
inden man brager ud med alle ens mest intime hemmeligheder.

Men derfor kan man jo godt trække snuden tilbage, når situationen kræver
det - f.eks. når man bliver betroet ansvaret for et andet menneske.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:43e6612d$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk
>
>> er det ikke en smule for sent?? historikken ligger der jo
>> allerede....
>
> Jo. Det er én god grund til, man en gang imellem skal tænke sig lidt
> om, inden man brager ud med alle ens mest intime hemmeligheder.

det vælger man heldigvis selv.... det er lidt som at blive sterilliseret ;)
man tager en beslutning og må leve med konsekvenserne ;)

> Men derfor kan man jo godt trække snuden tilbage, når situationen
> kræver det - f.eks. når man bliver betroet ansvaret for et andet
> menneske.

helt ærligt, så er jeg sikker på at Nicolai og Rene er fuldt ud i stand til
at beslutte selv hvordan og hvorledes de vil forme deres liv....de bliver
ikke dårligere mennesker af at have et afslappet forhold til deres
seksualitet, og jeg tvivler et eller andet sted på at det er noget der
influerer på deres evner til at være empatiske og dejlige mennesker.....

--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk

---

"Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
news:43e66517$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk

> det vælger man heldigvis selv.... det er lidt som at blive
> sterilliseret ;) man tager en beslutning og må leve med
> konsekvenserne ;)

Jeg taler om at vælge for andre.

> helt ærligt, så er jeg sikker på at Nicolai og Rene er fuldt ud i
> stand til at beslutte selv hvordan og hvorledes de vil forme deres
> liv....de bliver ikke dårligere mennesker af at have et afslappet
> forhold til deres seksualitet, og jeg tvivler et eller andet sted på
> at det er noget der influerer på deres evner til at være empatiske og
> dejlige mennesker.....

Ja. Hvad du tvivler på, kan der givet skrives tykke bøger om. Jeg er sikker
på, Nicolai og René udmærket ved, hvad jeg taler om.

Du behøver ikke svare.

--
-Jens B.
http://www.supportdenmark.com - Denmark needs your support
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 01/31/06)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun wrote:
> "Sabina H." <sabina@websetter.dk> skrev i en meddelelse
> news:43e66517$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk
>
>> det vælger man heldigvis selv.... det er lidt som at blive
>> sterilliseret ;) man tager en beslutning og må leve med
>> konsekvenserne ;)
>
> Jeg taler om at vælge for andre.

sådan opfattede jeg det ikke.... jeg opfattede at du anbefalede at det nok
var en god ide at de holdt igen med hvad de skrev...det var hvad jeg
reagerede på....
eller mener du at du ville vælge for dem hvad de bør og ikke bør skrive?
nej, vel?

citat:
Jens: Må jeg anbefale, I holder lidt igen med at udlevere jeres privatliv på
usenet?

Sabina: er det ikke en smule for sent?? historikken ligger der jo
allerede....

Jens: Jo. Det er én god grund til, man en gang imellem skal tænke sig lidt
om,
inden man brager ud med alle ens mest intime hemmeligheder.

sabina: det vælger man heldigvis selv.... det er lidt som at blive
sterilliseret
man tager en beslutning og må leve med konsekvenserne
citat slut....

jeg læser intet sted i ovenstående om at vælge for andre.... gør du?

>> helt ærligt, så er jeg sikker på at Nicolai og Rene er fuldt ud i
>> stand til at beslutte selv hvordan og hvorledes de vil forme deres
>> liv....de bliver ikke dårligere mennesker af at have et afslappet
>> forhold til deres seksualitet, og jeg tvivler et eller andet sted på
>> at det er noget der influerer på deres evner til at være empatiske og
>> dejlige mennesker.....
>
> Ja. Hvad du tvivler på, kan der givet skrives tykke bøger om. Jeg er
> sikker på, Nicolai og René udmærket ved, hvad jeg taler om.

hey, tyv tror hver mand stjæler ;) udtal dig om hvad du VED, ikke hvad du
TROR du ved..... så er vi alle bedre tjent ;)

når det er sagt, så er jeg også sikker på at de ved hvad du taler om... jeg
mener så bare at den bemærkning sansyneligvis var komplet unødvendig fra din
side, for jeg er sikker på at de allerede HA taget stilling til den side af
sagen og livet.....

> Du behøver ikke svare.

det bestemmer jeg heldigvis OGSÅ selv......

ligesom du gør nu ;)
--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk


begin 666 wink.gif
M1TE&.#EA#P`/`+,``````+^_O___````````````````````````````````
M`````````````````````"'Y! $```$`+ `````/``\```0T,$@):ITX5,'Y
MQ4 G>E,XC@`EF.MJIJSEQ>PI;C9:YZYGOQK?C12<R8C%7P;7^60TEA0F`@`[
`
end

---

---

[Jens Bruun | Sun, 5 Feb 2006 21:37:15 +0100]

>Jo. Det er én god grund til, man en gang imellem skal tænke sig lidt om,
>inden man brager ud med alle ens mest intime hemmeligheder.

Uhh, bare "rolig" - de mest intime hemmeligheder er stadig hemmeligheder :)

>Men derfor kan man jo godt trække snuden tilbage, når situationen kræver
>det - f.eks. når man bliver betroet ansvaret for et andet menneske.

Naturligvis - jeg er ganske enig.

René
www.rene.hjorth.com

---

[Jens Bruun | Sun, 5 Feb 2006 21:18:04 +0100]

>I har fået en 17-årig dreng i døgnpleje?

Jeps.

>> Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker
>> at vi skal være hans eneste rigtige forældre :)
>
>Må jeg anbefale, I holder lidt igen med at udlevere jeres privatliv på
>usenet?

Hmmm... er ikke helt sikker på hvad du mener...

Vores private sexliv (som jeg formoder du referer til), både før, nu og i
fremtiden er ikke den store hemmelighed. Det er vigtigt at kunne snakke
åbent om den slags under det rette omstændigheder.

Men vores seksuelle "udskejelser" sætter vi en stor begrænsning på, nu hvor
vi i højere grad kommer til at fungere som rollemodeller, er der en masse
andre ting der får fokus, og de frække lege er noget der ryger tilbage i
soveværrelset (hovedsageligt).

René
www.rene.hjorth.com

---

"Rene' Hjorth" <rene@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:a19cu1lqm0v0l36ra95fdg024o08qorc58@4ax.com...

Hej,

> Mange tak, men det er altså "kun" en sød dreng på 17 som vi er
> plejefamilje
> for :D

Glem bare det "kun" *SS*

- det er en stor ting, og I vil sikkert komme til at betyde en stor del for
hans fortsatte muligheder og trivsel - det er ganske simpelthen skønt at
læse. Jeg har tit tænkt, at nogle mennesker sidder med et "overskud" (det
være sig følelsesmæssigt, erfaringsmæssigt, økonomisk eller det hele i ét) -
og at det er trist når/hvis sådanne mennesker ikke også får mulighed for at
give af sig selv til andre - ganske særligt til børn

> Men vi regner med at være det for tid og evighed - og også han ønsker at
> vi
> skal være hans eneste rigtige forældre :)

Hvor er det bare "thumbs up"!

> Det er en fantastisk oplevelse at give en dreng med en forfærdelig familje
> og -opværks, alle de rette muligheder - og se hvordan han på kort tid
> udvikler sig til at være en harmonisk, glad og velfungerende dreng!
>
> Meget lykkeligt for os alle :)

knus herfra

---

[nusle nuslesen | Sun, 5 Feb 2006 23:43:28 +0100]

>Glem bare det "kun" *SS*
Hehe :)

>- det er en stor ting, og I vil sikkert komme til at betyde en stor del for
>hans fortsatte muligheder og trivsel -

Vi føler det sådan, ja - selvfølgelig får vi også vores del af "sur
teenager" når han skal i seng til tiden eller får for lidt tid ved hans PC
.... men sammenlignet med de andre forældrepar jeg kender, er vi vist sluppet
meget let :)

>Jeg har tit tænkt, at nogle mennesker sidder med et "overskud" (det
>være sig følelsesmæssigt, erfaringsmæssigt, økonomisk eller det hele i ét) -
>og at det er trist når/hvis sådanne mennesker ikke også får mulighed for at
>give af sig selv til andre - ganske særligt til børn

Ja, det lyder lidt banalt - men jeg har også engang imellem følt nøjagtigt
det samme - så da vi havde mødt denne unge gut som vi var vilde med, og han
ovenikøbet selv tog initiativet, var den efterfølgende beslutning
overraskende nem at tage :)

>Hvor er det bare "thumbs up"!
>knus herfra

Mange tak :D

René
www.rene.hjorth.com

---

Nette skrev:

> "Blinkhinde" skrev
>
> >Det har bare aldrig "ligget i kortene", at jeg skulle kunne "blive til
> >noget" eller drive det til noget. Og slet ikke uddannelsesmæssigt
> >eller økonomisk. Hverken fra mine forældres side eller fra skolens.
> >At jeg så gjorde det alligevel, - ja det gør mig stolt.
> >Jeg har kæmpet som en sindssyg for at blive, hvad jeg er i dag og det
> >er jeg sgu' stolt af også selvom jeg er helt enig med dig i, at penge
> >ikke er det vigtigste. - Men det er sammen med anerkendelse en af de
> >"præmier" jeg får for at have kæmpet.
>
> Det er da utrolig flot, at være blevet til noget, som ens forældre ikke
> havde regnet med, lagt op til og lignende!!!!!
> De følelser kan jeg udemærket godt sætte mig ind og og forstå, du er stolt
> af. Sådan har jeg også selv gjort
> Men,- når jeg tænker på det, så er det slet ikke det økonomiske, jeg tænker
> på. Jeg tænker mere på det her med at have brudt et bånd, har turde prøve
> noget andet og at resultatet af at have kæmpet er at have nået højere mål
> end det, der var forventet af mig.
> Jeg ser det lidt ligesom hvis man vinder en svømmekonkurrence. Jeg synes da
> æren er meget mere værd en den check jeg får, og jeg deltager og vinder da
> slet ikke for checkens skyld.
> Kan du følge mig?

Ja, det kan jeg. Sådan har jeg det også i konkurrencer eller med min
hobby. Jeg *kan* tjene penge på min hobby og gør det også
indimellem, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er at blive
anerkendt. At folk synes, at jeg er god og at det jeg lave er godt.
Med arbejdet er det bare lidt noget andet... Mit arbejde har med
mennesker at gøre og jeg nyder følelsen af, at hjælpe andre og at
både klienter og kolleger osv. siger, at jeg er superdygtig, men
pengene betyder bare også noget. De fortæller også, at det jeg kan,
er det ikke alle der kan og at der er brug for mig. Pengene fortæller
mig, at mine arbejdsgivere gerne vil holde på lige præcis mig, fordi
jeg er god til det jeg gør.

Udover det, betyder pengene ikke så meget. Jeg er ikke til dyre biler
og store huse eller overdrevent forbrug. Jeg har været vant til ikke
at have ret mange penge at rutte med. Jeg flyttede hjemmefra som
17-årig og dengang kunne man først få udeboende SU, når man var 18
år. Så jeg havde 400 kr. om måneden fra SU og resten tjente jeg selv
(og huslejen var på 1500 kr for et kollegieværelse), samtidig med at
jeg forsøgte at tage den 9. og 10. klasse jeg havde fucket op
tidligere, så jeg kunne komme på HF.
Jeg levede bogstavelig talt af havregrød og pasta uden noget (-:
Det, pludselig at have penge, er en befrielse (som nusle også skriver
i et andet indlæg). Alle de ting man pludselig kan gøre, som egentlig
ikke er store ting (fx at have telefon eller at have råd til
toiletpapir og ikke skulle stjæle det på ofentlige toiletter).
- Og jeg er dæleme også glad for, at jeg kan støtte mit eget barn
økonomisk, når det skal til at tage en uddannelse eller at jeg har
råd til at købe tøj til det (også selvom jeg stadig kan finde på
at købe flyverdragt i genbrugsbutikker - de koster 40 kr. og er så
gode som nye...)

>
> >ok! - Det gør det så for mig. Jeg bryder mig ikke om at bo på gaden
> >med mit lille barn eller ikke have til bleer, men det er jo en
> >smagssag.
>
> Man skal godt nok også have en meget dårlig økonomi, hvis man skal bo på
> gaden.

Nej. Der tager du fejl. Folk går rundt og tror, at kommunen sørger
for en, hvis man går på røven. - Det gør den bare ikke. - Og slet
ikke, hvis man er studerende. Har man ikke råd til at bo nogen steder,
ja, så er det bare ærgeligt. Så kan man jo tage på herberg. Det er
ikke altid så let, som folk staten prøver at få det til at se ud.

> Men selvfølgelig, hvis man ikke selv gider/kan arbejde og møder en mand der
> har det lige sådan og ingen af de to har mulighed for at få socialhjælp, så
> kan jeg godt se problemet. - Men hvor realistisk er det for dig og mig?

Det er ikke realistisk for mig i dag, men det har det været (jeg havde
bare ikke et barn). Jeg er så typen der hellere vil studere hele dagen
og arbejde halvdelen af natten, end at jeg vil gå til kommunen. Jeg
bryder mig ikke om den måde de ser ned på en og derfor holdt jeg mig
hellere væk og klarede det selv. - Men havde jeg været en mindre
"stærk" type, så tror jeg ikke, at det var lykkedes.

> >Tro mig, jeg er virkelig ligeglad, hvem der tjener mest. Jeg tror, at
> >du gerne ville læse mit indlæg sådan, fordi du havde et andet
> >billede af mig, end det, der egentlig er reelt. Jeg er ikke nogen
> >snoppet eller fornem dulle fra Hellerup, - snarere tværtimod (-:
>
> Nej, det billede har jeg nu slet ikke af dig.

Nå, det var godt (-:

> Jeg undrer mig blot over, hvorfor du nævner det, hvis du ikke mener noget
> med det.

Jeg mener også noget med det, bare ikke helt som du i første omgang
troede.

> >Ja, hvis man skal have hus og børn. Ikke når jeg skal vælge partner.
>
> Men her er der jo tale om, hvornår man føler sig sikker nok på en partner,
> til at man tør få børn med ham.
> Altså skal man her både have en partner, og turde satse på børn.
> Huset vælger jeg at se helt bort fra, da jeg igen mener at kriterierne for
> en partner ikke skal ligge i om de har råd til hus eller om de kun bor i en
> lejlighed i ghettoen.

Hmm... så er jeg nok ikke helt enig med dig alligevel... Jeg ved ikke
rigtig. Jeg ville ikke vælge alting fra for en mand. Måske tror jeg
bare ikke så meget på kærlighed som altoverskyggende faktor. Jeg ved
det ikke rigtig...

> >Det er fordi du blander det at finde en partner og det at få børn og
> >hus sammen. For mig er der forskel. Jeg kunne forelske mig til op over
> >begge ører i en mand uden penge eller uddannelse. En der var på
> >stoffer og røg ind og ud af fængslet. MEN, jeg ville tænke mig
> >meget, meget grundigt om, før jeg fik børn med en sådan mand eller
> >før jeg købte hus med ham. Jeg tror ikke, at jeg ville gøre det,
> >altså få børn med ham.
>
> Ja, jeg blander tingene sammen, for det er jo netop det, der er meningen
> her.
> Jeg ville heller ikke få børn med sådan en mand. Men det er da ikke pga.
> hans pengebeholdning. Det er mere pga. usikkerheden om, om han overhovedet
> nogensiden er hjemme, om han kan tilføje vores børn noget fornuftigt og om
> han overhovedet er frisk nok i hovedet til at kunne agere kæreste,
> familiefar osv.

Det betyder selvfølgelig også noget (altså at han kan agere far) -
men jeg synes bare også, at det økonomiske betyder noget. Lad os fx
sige, at min mand pludselig røg i fængsel igen, - så kunne jeg godt
klare det økonomiske selv, sådan som vi sidder i det, men det ville
være meget hårdt (og jeg skulle nok leve lidt af havregrød igen (-:)
Så jeg er nødt til at kunne stole på ham, når han siger, at han
ikke ryger ind at sidde igen (i længere tid i hvert tilfælde). - Og
jeg stoler på ham, ellers havde jeg ikke giftet mig med ham.

> Men jeg ville heller ikke kunne leve med den usikkerhed, selvom jeg ikke
> havde haft børn og ikke ønskede børn med ham.

Det ville jeg godt kunne. Da man ikke havde børn var der jo ikke ret
meget der behøvede at være planlagt.

> >> Nej, det mener jeg altså ikke det gør!
> >> En kvinde der siger "sorry babe, ud, du tjener for lidt til fælleskassen"
> >> til en mand hun virkelig elsker, er da for *dum*. Vuggestueplads eller
> ej.
> >> ( Eller omvendt med kønne selvfølgelig )
>
> >Men har jeg gjort det? Og har jeg nogen sinde sagt, at jeg vil vippe
> >min mand ud, hvis han tjener for lidt til, hvad du kalder
> >"fælleskassen"?
>
> Nej nej. Det skriver jeg heller ikke! Og det er heller ikke dig, jeg
> refererer som "dum"!

Rart at høre. Jeg følte, at det var mig du kaldte dum.

> Jeg tænker her på det mere som, hvis man valgte en mand man virkelig elskede
> fra, fordi han ikke tjente mere end en bistandshjælp.

Men det er også en forenkling. Der kan jo være mange grunde til at
man er på bistandshjælp. Jeg ville snarere se på grundene, hvis jeg
valgte nogen fra.

> >Jeg har blot skrevet "økonomi" 3 gange, hvilket sdsf lagde mærke til,
> >hvorefter jeg skrev, at ja, det betød noget for mig, at der var orden
> >i økonomien. Min mand tjener fint. Jeg er tilfreds og har aldrig
> >udtrykt andet. - At du så gerne vil skabe et problem og en debat ud af
> >ingenting, ja det er da, hvad jeg ville kalde *dumt*
>
> Jeg er ikke ude på at skabe nogle problemer, og jeg tror du vælger at kalde
> det for dumt, fordi du troede, jeg hentydede til dig specifikt, da jeg
> nævnte den betegnelse, så jeg vælger at se bort fra det. ( Ret mig
> venligst, hvis jeg tager fejl).

Ja, det var derfor. Jeg følte mig misforstået. - Også selvom vi ikke
er helt enige, så føltes det bare som om, at du (og andre) fik mig
til at fremstå som om det var det eneste kriterie jeg opsatte for, at
en mand var "god nok". - Og det var under ingen omstændigheder det jeg
mente. Blot, at det, sammen med mange andre ting, har en betydning i
mit liv. - Måske fordi jeg ikke tror på den "ægte" kærlighed eller
"den rigtige" mand og alt det, som ofte fremhæves som den eneste grund
til, at to mennesker finder sammen. - Der er så mange andre grunde
til, at man vælger hinanden og en del af dem er (for mit vedkommende)
også praktiske. Jeg kunne dog aldrig leve sammen med en mand jeg ikke
også elskede. Det ville jeg ikke byde mig selv eller mit barn.

> I dag er vi kvinder frie til at kunne arbejde og selv skabe dem økonomiske
> tryghed, vi ønsker, hvorfor i alverden skulle vi så lade det være et krav
> til den mand, vi elsker?

Fordi man er træt af at leve af havregrød (-: (eller sild, - de
koster kun 3 kr. stykket hos fiskehandleren og sammen med billig-pasta
fra Netto til også 3 kr. posen bliver det et herligt måltid) Ej ok.,
du kan da have en pointe i det du skriver.

> For mig er det logisk, at alle har en indkomst på en eller anden måde. Og
> når alle som udgangspunkt har det, hvorfor så nævne den som en vigtig
> faktor?

Men alle har bare ikke altid en indkomst og selvom man har, kan den
være så lav, at det ikke er til at betale noget at bo i. - Jeg er
ikke fra København, men alligevel ligger en toværelses lejelejlighed
på en månedlig leje på omkring 5000-8000 kr om måneden. - Og det er
uden el og varme. Dertil kommer togkort på 1040 kr., bleer, mad,
toiletpapir, vuggestue, tøj, evt. bøger til studie osv. osv. osv.
Det kan sgu' godt gå hen og blive en vigtig faktor for, om man skal
vælge at få børn.