---

[- så kan det ske, at det bliver muligt at forholde sig til pointen, og ikke
kun til indledningen. Det er stadig "same shit" ]

Ja, så har man hørt det med - det er ikke længere nok at voldtage pigerne,
de skal i samme omgang også bedøves med stoffer, så de ikke sanser
eller husker ret meget om overgrebet

Min 15-årige datter har heldigvis ungdommens ukuelige vovemod, og kan slet
ikke forestille sig, at noget sådant nogensinde kunne ske for hende - jeg
derimod, belært af livets til tider barske realiteter, har for længst
erkendt at man ikke nødvendigvis er "født under en heldig stjerne" - så jeg
har ondt i maven, hver gang hun begiver sig afsted til en fest.

Nu frygter jeg ikke længere kun hendes færden på gader og stræder, men også
om div. øvrige festdeltagere mv. nu er helt raske oven i hovederne. For der
er ikke tvivl i mit sind, mennesker der kan forlede sig selv til at tro, at
det på nogen måde kan berettiges at udsætte andre for
vold/voldtægt mv.... de er syge. Syge i sindet, syge i
sjælen, syge i hovedet.

- når så jeg er færdig med at tænke disse tanker, så husker jeg - at også
disse mennesker engang var børn, og jeg tror ikke at mennesker fødes "onde".
Jeg tror at et fåtal fødes syge, og derfor ikke fungerer normalt, det være
sig fysisk eller psykisk - og disse mennesker kan man ikke forhindre i at
begå f.eks. voldsforbrydelser, medmindre man holder dem under varig
observation, og selv her må man nok acceptere, at det ikke altid helt kan
undgås.

Men så er der "alle de andre" - de som fødes sunde, raske, normale... og så
går det galt...

Jeg ser det i mit nærmiljø. Hvordan børn det ene år efter det andet lever
under forhold der måske udadtil ser tilnærmelsesvist "fornuftige" ud (eller
i nogle tilfælde er så himmelråbende katastrofale, at man undrer sig over om
ikke velfærdssamfundets "sikkerhedsnet" er et sindrigt udtænkt PR-stunt der
reelt aldrig har været tænkt som andet/mere) - men hvor det er tydeligt for
selv en lægmand, at de vantrives i varierende grad, og i en del tilfælde
ikke udvikler elementære menneskelig egenskaber - såsom empati.

Min oplevelse af det er, at vores samfund er blevet så menneskeligt fattigt,
at vi ikke længere rækker ud og indgår i en almendannende helhed. Hverken
som enkelt individer eller som samfund. Vi passer os selv, og vi gør det i
en sådan grad, at vi bliver blinde, døve og dumme - pludselig sidder vi
tilbage og føler os inderligt forurettede, for vi "forstår" ikke, hvordan
det kunne gå så galt.

- men vi tier stille og passer os selv, når de som det går galt for er 2 år
og opfører sig horribelt i vuggestuen - og vi tier stadig stille og passer
os selv, når de som 5 årige er børnehavens pestilens - og vi tier stadig
stille, når de som 10 årige er "problem-børn" i skolen - og vi tier stille,
når de som 15 årige begynder at skabe utryghed i gaderne vi færdes i... og
vi har hele tiden været det tavse (og derved på sin vis accepterende)
flertal i den verden/det samfund de vokser op i - når de (og deres forældre)
er groteske i deres adfærd i supermarkedet, på legepladsen, til
forældremøderne, på stranden, i bussen/metroen/toget osv. osv. osv.

For det er ikke vores børn, det er ikke vores problem - det er de andres.

Indtil de slår vores sønner ihjel og voldtager vores døtre!

Al den stund de voksede op og blev formet, al den tid de tilbragte i
sjæleligt vakuum og/eller fysisk/psykisk smerte - der hørte vi ikke deres
nødråb, vi så ikke deres nød, vi følte ikke med dem - men når de langer ud
og rammer os selv eller vore børn - så føler vi pludselig en helvedes masse,
og der skal pludselig gøres en helvedes masse, og det er alt sammen bare så
helvedes forsent...

Det er det jeg tænker på, når jeg "blander mig" i supermarkedet, på
legepladsen, i bussen osv. - jeg ville så gerne bare "passe mig selv"... men
den der modbydelige unge, som jeg ville ønske ikke befandt sig på samme
breddegrad som jeg - han/hun er også et menneske, et liv - og en dag går
han/hun bag ved min datter, når hun er på vej hjem fra en veninde - og så
ville jeg ønske at han/hun gennem hele livet havde været udsat for en
almendannende opdragelse i det offentlige rum, af mennesker der kan, tør og
vil række ud over sig selv.

Jeg savner de "sure" mænd/koner der vrissede af mig og mine veninder, når vi
snakkede for højt i bussen - de som truede med stokken, når vi løb for
stærkt i supermarkedet - de som skældte os ud, når vi lavede "ulykker" på
legepladsen - de som sagde "tal ordentlig", hvis der røg et grimt ord over
læben i det offentlige rum... jeg kan ikke slippe tanken om, at de havde en
almendannende funktion (sammen med institutioner/skoler), som rettede visse
skæve eksistenser en lille smule ind, bare nok til at de ikke kørte deres
deroute helt ud i voldspsykopati...

Hold kæft hvor kan det ærgre mig at det er forsvundet!!!

Anyway - det var bare mine søndagstanker, som jeg havde brug for at komme af
med.

Må I få en dejlig dag - og skulle jeres vej krydses af en modbydelig unge,
så gør mig den tjeneste at skælde ham/hende godt og grundigt ud (med en
kærlig tanke i baghovedet - der er noget han/hun mangler i sit liv og
han/hun har det ikke godt - men der er alligevel ting der er uacceptable og
som skal læres).

mange hilsner

----------------------

Det var tilsyneladende mere interessant (for mange) at forholde sig til, at
det der fik mine tanker til at opstå var en "hoax" (indledningen) - end til
det egentlige (substansmæssige) indhold - bemærkelsesværdigt.

Hvis det der sætter tankerne i gang er en "hoax" - finder vold/voldtægt mv.
måske ikke sted (i alarmerende omfang?), og de tanker jeg nedfældede har
intet på sig - sikken lettelse det ville være... verdens hurtigste "fix" -
no problemo. Ingen børn der lider afsavn, ingen mennesker der går blinde,
døve og "dumme" gennem livet i deres egen selvoptagede sfære, ingen der
kunne finde på at begå overgreb på min datter eller min søn.

Oh, vi er da i sandhed et lykkeligt (lettere ignorant) folkefærd

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43de3c9c$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Oh, vi er da i sandhed et lykkeligt (lettere ignorant) folkefærd

Indtil videre er du vist den mest ignorante her. Du vælger at redigere dit
oprindelige indlæg, og fjerner henvisningen til en åbenlys vandrehistorie,
som du kunne have fået afkræftet ved en simpel søgning på Google. Du bygger
dog stadig dine bekymringer på udokumenterede rygter om, at danske piger -
mod deres vilje og uden deres viden - bliver udsat for stoffer i deres
drinks.

Du burde muligvis bekymre dig lidt mere over, hvorfor piger og forældre
finder det nødvendigt at kolportere med dén slags historier, der _intet_ har
på sig.

Der har været én sag med en kvinde (narkoman), der af et pusherpar blev
tilbageholdt mod sin vilje. Hun blev - angiveligt også mod sin vilje - udsat
for kokain, hvorefter parret misbrugte hende seksuelt - dvs. hun deltog
frivilligt i sin påvirkede tilstand. Bagefter anmeldte hun parret. De blev
begge dømt for forholdet, men hændelsen har ikke meget med "drug
rape"-historierne at gøre.

NB: Jeg har to betjente i min bekendtskabskreds. Begge har funktioner, hvor
de har fingeren på pulsen mht. byernes natteliv. Begge afviser historierne
om "drug rape" som det pure opspind. Hvad bygger du dine rygter på?

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev

> NB: Jeg har to betjente i min bekendtskabskreds. Begge har funktioner,
> hvor de har fingeren på pulsen mht. byernes natteliv. Begge afviser
> historierne om "drug rape" som det pure opspind. Hvad bygger du dine
> rygter på?


Nu er det jo ikke alle, der henvender sig hos politiet, når den slags er
sket.

http://www.dr.dk/Nyheder/Kriminalitet/2005/07/20/093922.htm
http://www.bt.dk/krimi/artikel:aid=293784/

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:5939b$43de4d12$563006c1$6640@news.jay.net

> Nu er det jo ikke alle, der henvender sig hos politiet, når den slags
> er sket.
>
> http://www.dr.dk/Nyheder/Kriminalitet/2005/07/20/093922.htm
> http://www.bt.dk/krimi/artikel:aid=293784/

Jeg kan forstå, du tillægger en kvindelig leder af Center for Voldtægtsofre
(der lever af dén slags historier) større troværdighed end det faktum, at
ingen er dømt for "drug rape" og at politiet forøvrigt ansér det for
opspind.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

"Jens Bruun" skrev

> Jeg kan forstå, du tillægger en kvindelig leder af Center for
> Voldtægtsofre (der lever af dén slags historier) større troværdighed end
> det faktum, at ingen er dømt for "drug rape" og at politiet forøvrigt
> ansér det for opspind.

At du har talt med 2 betjente er næppe udtryk for den generelle opfattelse
hos det danske politi. Men du mener måske at samtlige 43 tilfælde de nævner
har fundet sted i 2004 må være 'pure opspind'? Ingen tvivl om at nogle af
dem måske er opspind, ligesom nogle af de almindelige voldtægtsanklager er
falske - men jeg nægter at tro, at det gælder samtlige tilfælde.

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:6b617$43de54b4$563006c1$12489@news.jay.net

> At du har talt med 2 betjente er næppe udtryk for den generelle
> opfattelse hos det danske politi.

Ingen er nogensinde blevet dømt for "drug rape" i Danmark. Ingen er
nogensinde bare sigtet for "drug rape". Det undrer dig slet ikke?

> Men du mener måske at samtlige 43
> tilfælde de nævner har fundet sted i 2004 må være 'pure opspind'?

Ja. Jeg er én af den slags tvivlere, der gerne vil have den slags uhyrlige
påstande dokumenteret.

> Ingen tvivl om at nogle af dem måske er opspind, ligesom nogle af de
> almindelige voldtægtsanklager er falske - men jeg nægter at tro, at
> det gælder samtlige tilfælde.

Nå, så stiller vi åbenbart forskellige krav til, hvad vi vælger at tro på.

Hint: Prøv at forske lidt i, hvordan de stoffer, pigerne angiveligt skulle
have været udsat for, rent faktisk virker. Start med at læse om amfetamin,
ecstasy, GHB, kokain og rohypnol (kombineret med spiritus). Måske der går en
prås op for dig...

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

"Jens Bruun" skrev

> Ingen er nogensinde blevet dømt for "drug rape" i Danmark. Ingen er
> nogensinde bare sigtet for "drug rape". Det undrer dig slet ikke?

Hvor ved du det fra?
Hvordan kan du vide at ingen af disse er blevet sigtet/dømt for voldtægt -
men ikke "drugningen"? (Jeg forestiller mig at der måske ikke lige findes en
paragraf, der dækker drug-rape, men det ved jeg intet om).

>> Men du mener måske at samtlige 43
>> tilfælde de nævner har fundet sted i 2004 må være 'pure opspind'?
>
> Ja. Jeg er én af den slags tvivlere, der gerne vil have den slags uhyrlige
> påstande dokumenteret.

Tja... det må du jo om. Men for mig virker det lidt utroligt at 43 mennesker
uafhængigt af hinanden skulle få samme 'idé'.

>> Ingen tvivl om at nogle af dem måske er opspind, ligesom nogle af de
>> almindelige voldtægtsanklager er falske - men jeg nægter at tro, at
>> det gælder samtlige tilfælde.
>
> Nå, så stiller vi åbenbart forskellige krav til, hvad vi vælger at tro på.

Det gør vi åbenbart. Jeg baserer i hvert fald ikke min tro på, hvad 2
betjentes personlige holdning/erfaring måtte bestå i. Dette på trods af, at
jeg har flere betjente i familien.

> Hint: Prøv at forske lidt i, hvordan de stoffer, pigerne angiveligt skulle
> have været udsat for, rent faktisk virker. Start med at læse om amfetamin,
> ecstasy, GHB, kokain og rohypnol (kombineret med spiritus). Måske der går
> en prås op for dig...

Du kunne jo vælge at dele din enorme viden på området, frem for at være så
evigt nedladende og hånende. Hvis du gad argumentere for din opfattelse,
kunne det jo ligefrem ske, at du kunne overbevise mig (og andre).

Venligst Anita

---

"Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
news:c5cab$43de6516$563006c1$23588@news.jay.net

> Tja... det må du jo om. Men for mig virker det lidt utroligt at 43
> mennesker uafhængigt af hinanden skulle få samme 'idé'.

Indtil videre har du kun én persons udsagn, der endda er formidlet via
pressen. Vis nu en smule kildekritik, please.

> Det gør vi åbenbart. Jeg baserer i hvert fald ikke min tro på, hvad 2
> betjentes personlige holdning/erfaring måtte bestå i. Dette på trods
> af, at jeg har flere betjente i familien.

Har du drøftet dette emne med dem?

> Du kunne jo vælge at dele din enorme viden på området, frem for at
> være så evigt nedladende og hånende. Hvis du gad argumentere for din
> opfattelse, kunne det jo ligefrem ske, at du kunne overbevise mig (og
> andre).

Du har betjente i din familie. Tal med dem.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev
> Har du drøftet dette emne med dem?

Næh, og det har jeg heller ikke i sinde at gøre.

>> Du kunne jo vælge at dele din enorme viden på området, frem for at
>> være så evigt nedladende og hånende. Hvis du gad argumentere for din
>> opfattelse, kunne det jo ligefrem ske, at du kunne overbevise mig (og
>> andre).
>
> Du har betjente i din familie. Tal med dem.

Ikke specielt overbevisende argumentation du demonstrerer. Men dig om det.

Venligst Anita

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:43de5beb$0$67264$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Anita" <anitaoestX@Xgmail.com> skrev i en meddelelse
> news:6b617$43de54b4$563006c1$12489@news.jay.net
>
>> At du har talt med 2 betjente er næppe udtryk for den generelle
>> opfattelse hos det danske politi.
>
> Ingen er nogensinde blevet dømt for "drug rape" i Danmark. Ingen er
> nogensinde bare sigtet for "drug rape". Det undrer dig slet ikke?
>
>> Men du mener måske at samtlige 43
>> tilfælde de nævner har fundet sted i 2004 må være 'pure opspind'?
>
> Ja. Jeg er én af den slags tvivlere, der gerne vil have den slags
> uhyrlige påstande dokumenteret.
>
>> Ingen tvivl om at nogle af dem måske er opspind, ligesom nogle af
>> de
>> almindelige voldtægtsanklager er falske - men jeg nægter at tro, at
>> det gælder samtlige tilfælde.
>
> Nå, så stiller vi åbenbart forskellige krav til, hvad vi vælger at
> tro på.
>
> Hint: Prøv at forske lidt i, hvordan de stoffer, pigerne angiveligt
> skulle have været udsat for, rent faktisk virker. Start med at læse
> om amfetamin, ecstasy, GHB, kokain og rohypnol (kombineret med
> spiritus). Måske der går en prås op for dig...

Lægen i EB sagde at GHB var det eneste der brugtes til drugrape
Hvad står G H B for?
Ecstasy er næsten som amfetamin=speed, som jeg har prøvet - det gør
vist pigen vågen og stærk!

Hvordan sku coke eller rohypnol lette forførelse?
Sprut tror jeg på
Er GHB ufarlig at overdosere? Fantasy kaldes det vist

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:OTtDf.111648$28.104453@fe42.usenetserver.com

> Lægen i EB sagde at GHB var det eneste der brugtes til drugrape
> Hvad står G H B for?

Gamma hydroxybutyrate. Ekstremt svært at dosere. Virker voldsomt seksuelt
stimulerende. Overdosering (der typisk opstår i forbindelse med indtagelse
af alkohol) medfører delvist tab af bevidsthed (dyb søvn). Det ville nok
være det mest tåbelig stof i hele verden at bruge til "drug rape".

> Ecstasy er næsten som amfetamin=speed, som jeg har prøvet - det gør
> vist pigen vågen og stærk!

Ecstasy er ofte blandet med amfetamin, men virker noget anderledes.
Indtagelse medfører øget følsomhed for farver, lyde og andre sanseindtryk.
Giver stærke positive følelser for andre mennesker. Amfetamin omdannes til
dopamin i hjernen. Ecstasy stimulerer udskillelsen af serotonin.

> Hvordan sku coke eller rohypnol lette forførelse?

Prøv det, og du er ikke i tvivl. Kokain er nok ét af de stærkeste, seksuelt
stimulerende stoffer, der findes. Indtagelse medfører samtidig, at
"naturlige" grænser for seksuel adfærd forsvinder. Stort set alle
pornoskuespillere er under påvirkning af kokain, når de rigtigt går til den
på film.

Rohypnol virker stimulerende, når det indtages sammen med alkohol. Det
påståes at være en "downer", men er det ikke i kombination med alkohol.
Endnu en løgn fra det officielle system, der hellere vil lyve end give reel
oplysning.

Man tror, man ved at lyve kan snyde de unge, så de ikke indtager stoffer. En
tur ud i nattelivet vil overbevise dig om, at de unge ikke så let lader sig
manipulere.

> Er GHB ufarlig at overdosere? Fantasy kaldes det vist

Ja, rimeligt ufarligt. Kan som sagt medføre tab af bevidsthed, men faren
bliver voldsomt overdrevet af medierne og toneangivende læger, der lyver og
bedrager i "den gode sags tjeneste". Har tidligere været brugt som
bedøvelsesmiddel. Korrekt dosering er hårfin. Enten bliver man seksuelt
stimuleret, eller man falder i dyb søvn. Søvnen kan blive så dyb, at det for
den uerfarne kan se livstruende ud. Når lægerne får sådanne "overdoser" ind,
bliver patienten blot overvåget, men får ellers lov til at "sove den ud".
Mig bekendt er der ingen dokumenterede dødsfald i DK efter indtagelse af
GHB.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 11/19/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery

---

Jens Bruun wrote:

>>Lægen i EB sagde at GHB var det eneste der brugtes til drugrape
>>Hvad står G H B for?
>
>
> Gamma hydroxybutyrate. Ekstremt svært at dosere. Virker voldsomt seksuelt
> stimulerende. Overdosering (der typisk opstår i forbindelse med indtagelse
> af alkohol) medfører delvist tab af bevidsthed (dyb søvn). Det ville nok
> være det mest tåbelig stof i hele verden at bruge til "drug rape".

Det virker nu ellers smart med delvist tab af bevidsthed/dyb søvn - især
da dette ikke indtræder øjeblikkeligt men over tid og foregås af stærk
sexuel ophidselse ...

Man har fået damen til at gå med hjem fordi hun er trængende og dernæst
falder hun hen så man ikke skal bekymre sig om andet end at stikke
pikken i og køre færdigt ...

--
Mvh Trine P.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:43de5184$0$67263$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

> Jeg kan forstå, du tillægger en kvindelig leder af Center for
> Voldtægtsofre
> (der lever af dén slags historier) større troværdighed end det faktum, at
> ingen er dømt for "drug rape" og at politiet forøvrigt ansér det for
> opspind.

At frakende "en kvindelig leder af Center for Voldtægtsofre (der lever af
dén slags historier)" troværdighed svarer nærmest til at sige, at en
tandlæge ikke er troværdig ang. tandhygiejne, fordi han "lever af dårlige
tænder."

Det er sgu Bo Warming-logik, Jens.

Per V.

---

Hej Nusleting
Snip: et lang, Fandens flot indlæg!

Men pas nu på, at du i din lidt disilotionerede tilstand ikke sygeliggør alt
for mange mennesker.
Det er f.eks. ikke i sig selv sygeligt at slå et andet menneske ihjeld. Det
er desværre bare en dårlig egenskab hos mennesket, når det bli'r ophidset.
Det er ej heller i sig selv sygeligt at voldtage. Man gør det fordi man kan.
Tøsen er ikke fysisk stærk nok til at undgå det og fyren er liderlig. Selvom
det ikke er pænt og nobelt, så er det jo virkeligheden.

Men!!! Derfor er det sgu ikke i orden!!!
Vi påberåber os, at vi lever i en civiliceret verden, men husk, at denne
cevilisation kun er et tyndt lag af færnis ovenpå et meget primitivt og
egocentreret dyr, med menneskets livsfarlige snughed m.v. som føre til, at
vi er langt farligere for vore artsfælder end andre dyr er overfor hinanden.

Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
news:43e06f74$0$38651$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej Brian,

> Snip: et lang, Fandens flot indlæg!

Tak

> Men pas nu på, at du i din lidt disilotionerede tilstand ikke sygeliggør
> alt for mange mennesker.

Det synes jeg ikke, at jeg gør.

> Det er f.eks. ikke i sig selv sygeligt at slå et andet menneske ihjeld.

Ikke hvis det er nødvendigt for egen overlevelse, nej.

> Det er desværre bare en dårlig egenskab hos mennesket, når det bli'r
> ophidset.

Nej, flertallet af mennesker, uanset miljø mv., har en naturlig modvilje
imod at slå "deres egne" ihjel.

Der er lavet undersøgelser blandt soldater som viser (hvis den udsendelse
jeg så er korrekt), at selv som soldat har et forbavsende stort antal
vanskeligt ved at slå ihjel når det kommer til stykket.

> Det er ej heller i sig selv sygeligt at voldtage.

Det synes jeg helt bestemt det er - selv blandt dyr er der
"parringsritualer", og hunnen accepterer akten (oftest).

> Man gør det fordi man kan.

Jeg kan også bolle en mand i røven med en slagboremaskine - men jeg gør det
ikke.

Fordi jeg kan gøre det, så er det ikke sygeligt? Naahhh...

> Tøsen er ikke fysisk stærk nok til at undgå det og fyren er liderlig.
> Selvom det ikke er pænt og nobelt, så er det jo virkeligheden.

Nogle gange er tøsen fysisk stærk nok, men bare for bange til at gøre noget
alligevel, bl.a. fordi der er en indre modvilje imod at skade et andet
menneske der skal overvindes - så kampen er også intern.

> Men!!! Derfor er det sgu ikke i orden!!!

Nej, gu' er det ej

> Vi påberåber os, at vi lever i en civiliceret verden, men husk, at denne
> cevilisation kun er et tyndt lag af færnis ovenpå et meget primitivt og
> egocentreret dyr, med menneskets livsfarlige snughed m.v. som føre til, at
> vi er langt farligere for vore artsfælder end andre dyr er overfor
> hinanden.

- og det kunne vi så gå i rette med.

mange hilsner

---

"nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:43e093e8$0$46988$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> skrev i en meddelelse
> news:43e06f74$0$38651$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Hej Brian,
>
>> Snip: et lang, Fandens flot indlæg!
>
> Tak
>
>> Men pas nu på, at du i din lidt disilotionerede tilstand ikke sygeliggør
>> alt for mange mennesker.
>
> Det synes jeg ikke, at jeg gør.

Jeg ved det ikke, påpeger blot farren i det.

>
>> Det er f.eks. ikke i sig selv sygeligt at slå et andet menneske ihjeld.
>
> Ikke hvis det er nødvendigt for egen overlevelse, nej.

Had jalluxi osv. kan vokse sig så stort, at det også kan være en udløsende
faktor til en sådan handling selvom det selvfølgelig er at overreagere. Vi
skal altså passe på, at vi ikke kalder alting for sygt.

>
>> Det er desværre bare en dårlig egenskab hos mennesket, når det bli'r
>> ophidset.
>
> Nej, flertallet af mennesker, uanset miljø mv., har en naturlig modvilje
> imod at slå "deres egne" ihjel.

Det er kun mennesket, som er en trudsel overfor sig selv og artsfælder. Og
det uhyggelige er jo, at vi mange gør det med fornuften i behold, eller i
det mindst rimelig intakt.

>
> Der er lavet undersøgelser blandt soldater som viser (hvis den udsendelse
> jeg så er korrekt), at selv som soldat har et forbavsende stort antal
> vanskeligt ved at slå ihjel når det kommer til stykket.

Selvfølgelig har de det. Hvis de ikke er overbevist om, at den krig de
deltager i er gavnlig for deres stamme, så har de ikke motivationen til det.
Hvis det var så let, så gik vi jo og slog hinanden ihjeld i tide og utide.


>
>> Det er ej heller i sig selv sygeligt at voldtage.
>
> Det synes jeg helt bestemt det er - selv blandt dyr er der
> "parringsritualer", og hunnen accepterer akten (oftest).

Hvorfor siger du "selv blandt dyr". Har jeg ikke fortalt dig, at mennesket
er det værste dyr af dem alle? :_))
Jeg og rigtig mange mænd fantaserer da om at tage en kvinde imod hendes
vilje og benytte magt til at åbne hende og at bruge hende. Det er da hverken
noget sygeligt eller unaturligt i efter min mening. Det er ikke accepteret i
vores samfund og normer og hvad der er naturligt er jo ofte i modstrid.
Faktisk nok egentlig derfor vi har normer, for at regulere anarkiet.

>
>> Man gør det fordi man kan.
>
> Jeg kan også bolle en mand i røven med en slagboremaskine - men jeg gør
> det ikke.
>
Du er jo kvinde, så det er bare fordi du ikke kan finde ud af at spænde
boret fast. *ggg*


> Fordi jeg kan gøre det, så er det ikke sygeligt? Naahhh...

Ubehageligt og voldsomt grænseoverskridende ja, men sygeligt nej. Hvis du
har den slags tilbøjeligheder, som jeg måske ville kalde ret maskuline, så
vil jeg ikke stemple dig som sygelig. Bare for langt ude.

>
>> Tøsen er ikke fysisk stærk nok til at undgå det og fyren er liderlig.
>> Selvom det ikke er pænt og nobelt, så er det jo virkeligheden.
>
> Nogle gange er tøsen fysisk stærk nok, men bare for bange til at gøre
> noget alligevel, bl.a. fordi der er en indre modvilje imod at skade et
> andet menneske der skal overvindes - så kampen er også intern.

Pjat. det er om noget i hvert fald ikke grunden! Men han har sikkert skræmt
hende med trusler om yderligere vold, hvis hun gør modstand osv. Det er vist
ret almindeligt. Pigen kan godt være stærk nok, men hvis hun er vred eller
bange nok, så tror jeg simpelthen ikke på, at det er den indre kamp.
Men hvad nu hvis vi tænker det helt utænkelige: At hun faktisk på et eller
andet plan tænder på det? Og nej det siger jeg selvfølgelig ikke, at alle
gør, men vi skal da ikke lukke øjnene helt for, at nogle kvinder måske
bliver liderlige af det.
Jeg kunne aldrig selv gå over den grænse, hvor man kan mærke, at kvinden
virkelig bliver ked af det og at man krænker hende. Men det er jo nok bare
mig, der er en blødsøden kylling.

>
>> Men!!! Derfor er det sgu ikke i orden!!!
>
> Nej, gu' er det ej
>



>> Vi påberåber os, at vi lever i en civiliceret verden, men husk, at denne
>> cevilisation kun er et tyndt lag af færnis ovenpå et meget primitivt og
>> egocentreret dyr, med menneskets livsfarlige snughed m.v. som føre til,
>> at vi er langt farligere for vore artsfælder end andre dyr er overfor
>> hinanden.
>
> - og det kunne vi så gå i rette med.

Ja nemlig ja! og det skal vi også! Vi skal til enhver tid kæmpe imod vore
mest primitive instinkter, når resultate af vore handler er, at vi krænker
eller skader et andet menneske. Det er i hvert fald, hvad jeg er opdraget
til.


Mvh. Brian

---

"Brian Olesen" <ingen-mail-tak@kein-post.dk> wrote in message
news:43e0b75f$0$38659$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "nusle nuslesen" <nusle@invalid.com> skrev i en meddelelse
>> Fordi jeg kan gøre det, så er det ikke sygeligt? Naahhh...
>
> Ubehageligt og voldsomt grænseoverskridende ja, men sygeligt nej.
> Hvis du har den slags tilbøjeligheder, som jeg måske ville kalde ret
> maskuline, så vil jeg ikke stemple dig som sygelig. Bare for langt
> ude.

Selvom psykiatrien lever af begrebsforvirring bør alle besinde sig på
at sygdom er funktionsnedsættelse i kroppens væv, og da forbrydelsen
voldtægt aldrig har været knyttet til hjernesvulst eller lignende så
er sygelig en DUM METAFOR

Hypokondri har så stort overlap med de mange psykosomatiske og
civilisationssygdomme, så vi lader læger se på sagen og sondre.
Og sådan blev skitzofreni og depression gjort til sygdom ("psykose").
Men psykopati er ikke sindssygdom - det er dårlig moral,
karakterafvigelse, personlighedsforstyrrelse
Neurose er gået helt ud af lægesprogbrug , ligesom sociapati og meget
andet pop
Hitler var ikke sindsyg.
Voldtægtere er trælse, ikke syge eller sygelige. Medmindre alle jeg er
uenig i, fx SF, er sygelige.

---

nusle nuslesen skrev:

> [- så kan det ske, at det bliver muligt at forholde sig til pointen, og ikke
> kun til indledningen. Det er stadig "same shit" ]
>
> Ja, så har man hørt det med - det er ikke længere nok at voldtage pigerne,
> de skal i samme omgang også bedøves med stoffer, så de ikke sanser
> eller husker ret meget om overgrebet
>
> Min 15-årige datter har heldigvis ungdommens ukuelige vovemod, og kan slet
> ikke forestille sig, at noget sådant nogensinde kunne ske for hende - jeg
> derimod, belært af livets til tider barske realiteter, har for længst
> erkendt at man ikke nødvendigvis er "født under en heldig stjerne" - så jeg
> har ondt i maven, hver gang hun begiver sig afsted til en fest.
>
> Nu frygter jeg ikke længere kun hendes færden på gader og stræder, men også
> om div. øvrige festdeltagere mv. nu er helt raske oven i hovederne. For der
> er ikke tvivl i mit sind, mennesker der kan forlede sig selv til at tro, at
> det på nogen måde kan berettiges at udsætte andre for
> vold/voldtægt mv.... de er syge. Syge i sindet, syge i
> sjælen, syge i hovedet.
>
> - når så jeg er færdig med at tænke disse tanker, så husker jeg - at også
> disse mennesker engang var børn, og jeg tror ikke at mennesker fødes "onde".
> Jeg tror at et fåtal fødes syge, og derfor ikke fungerer normalt, det være
> sig fysisk eller psykisk - og disse mennesker kan man ikke forhindre i at
> begå f.eks. voldsforbrydelser, medmindre man holder dem under varig
> observation, og selv her må man nok acceptere, at det ikke altid helt kan
> undgås.
>
> Men så er der "alle de andre" - de som fødes sunde, raske, normale... og så
> går det galt...
>
> Jeg ser det i mit nærmiljø. Hvordan børn det ene år efter det andet lever
> under forhold der måske udadtil ser tilnærmelsesvist "fornuftige" ud (eller
> i nogle tilfælde er så himmelråbende katastrofale, at man undrer sig over om
> ikke velfærdssamfundets "sikkerhedsnet" er et sindrigt udtænkt PR-stunt der
> reelt aldrig har været tænkt som andet/mere) - men hvor det er tydeligt for
> selv en lægmand, at de vantrives i varierende grad, og i en del tilfælde
> ikke udvikler elementære menneskelig egenskaber - såsom empati.
>
> Min oplevelse af det er, at vores samfund er blevet så menneskeligt fattigt,
> at vi ikke længere rækker ud og indgår i en almendannende helhed. Hverken
> som enkelt individer eller som samfund. Vi passer os selv, og vi gør det i
> en sådan grad, at vi bliver blinde, døve og dumme - pludselig sidder vi
> tilbage og føler os inderligt forurettede, for vi "forstår" ikke, hvordan
> det kunne gå så galt.
>
> - men vi tier stille og passer os selv, når de som det går galt for er 2 år
> og opfører sig horribelt i vuggestuen - og vi tier stadig stille og passer
> os selv, når de som 5 årige er børnehavens pestilens - og vi tier stadig
> stille, når de som 10 årige er "problem-børn" i skolen - og vi tier stille,
> når de som 15 årige begynder at skabe utryghed i gaderne vi færdes i... og
> vi har hele tiden været det tavse (og derved på sin vis accepterende)
> flertal i den verden/det samfund de vokser op i - når de (og deres forældre)
> er groteske i deres adfærd i supermarkedet, på legepladsen, til
> forældremøderne, på stranden, i bussen/metroen/toget osv. osv. osv.
>
> For det er ikke vores børn, det er ikke vores problem - det er de andres.
>
> Indtil de slår vores sønner ihjel og voldtager vores døtre!
>
> Al den stund de voksede op og blev formet, al den tid de tilbragte i
> sjæleligt vakuum og/eller fysisk/psykisk smerte - der hørte vi ikke deres
> nødråb, vi så ikke deres nød, vi følte ikke med dem - men når de langer ud
> og rammer os selv eller vore børn - så føler vi pludselig en helvedes masse,
> og der skal pludselig gøres en helvedes masse, og det er alt sammen bare så
> helvedes forsent...
>
> Det er det jeg tænker på, når jeg "blander mig" i supermarkedet, på
> legepladsen, i bussen osv. - jeg ville så gerne bare "passe mig selv".... men
> den der modbydelige unge, som jeg ville ønske ikke befandt sig på samme
> breddegrad som jeg - han/hun er også et menneske, et liv - og en dag går
> han/hun bag ved min datter, når hun er på vej hjem fra en veninde - og så
> ville jeg ønske at han/hun gennem hele livet havde været udsat for en
> almendannende opdragelse i det offentlige rum, af mennesker der kan, tør og
> vil række ud over sig selv.
>
> Jeg savner de "sure" mænd/koner der vrissede af mig og mine veninder, når vi
> snakkede for højt i bussen - de som truede med stokken, når vi løb for
> stærkt i supermarkedet - de som skældte os ud, når vi lavede "ulykker" på
> legepladsen - de som sagde "tal ordentlig", hvis der røg et grimt ord over
> læben i det offentlige rum... jeg kan ikke slippe tanken om, at de havde en
> almendannende funktion (sammen med institutioner/skoler), som rettede visse
> skæve eksistenser en lille smule ind, bare nok til at de ikke kørte deres
> deroute helt ud i voldspsykopati...
>
> Hold kæft hvor kan det ærgre mig at det er forsvundet!!!
>
> Anyway - det var bare mine søndagstanker, som jeg havde brug for at komme af
> med.
>
> Må I få en dejlig dag - og skulle jeres vej krydses af en modbydelig unge,
> så gør mig den tjeneste at skælde ham/hende godt og grundigt ud (med en
> kærlig tanke i baghovedet - der er noget han/hun mangler i sit liv og
> han/hun har det ikke godt - men der er alligevel ting der er uacceptable og
> som skal læres).
>
> mange hilsner
>
> ----------------------
>
> Det var tilsyneladende mere interessant (for mange) at forholde sig til, at
> det der fik mine tanker til at opstå var en "hoax" (indledningen) - end til
> det egentlige (substansmæssige) indhold - bemærkelsesværdigt.
>
> Hvis det der sætter tankerne i gang er en "hoax" - finder vold/voldtægt mv.
> måske ikke sted (i alarmerende omfang?), og de tanker jeg nedfældede har
> intet på sig - sikken lettelse det ville være... verdens hurtigste "fix" -
> no problemo. Ingen børn der lider afsavn, ingen mennesker der går blinde,
> døve og "dumme" gennem livet i deres egen selvoptagede sfære, ingen der
> kunne finde på at begå overgreb på min datter eller min søn.
>
> Oh, vi er da i sandhed et lykkeligt (lettere ignorant) folkefærd
>
> mange hilsner

Flot indlæg med mange tanker. - Tænk, at du gider (-:

Jeg er ikke typen der blander mig i andres sager, men er alligevel
tilnærmelsesvis enig med dig. Jeg kan huske engang for mange år
siden, hvor vi, på vej hjem fra fest, var et par stykker igang med en
sneboldskamp. Vi gav hinanden "vaskere". Pludselig stoppede en bil op
og en mand trådte ud og spurgte, hvad der foregik og om alle var ok. -
Han var simpelthen blevet i tvivl om, hvad der foregik. Jeg har altid
tænkt på den episode med en vis taknemlighed... - *Hvis* der havde
foregået noget med vold eller voldtægt, så var det muligvis blevet
stoppet den aften af den mand.
Samtidig synes jeg, at han var modig.

Jeg blander mig oftest ikke. Nogen gange tør jeg ikke, andre gange
føler jeg ikke, at det er mit bord. Jeg blander mig generelt kun, hvis
det er noget med børn eller dyr eller hvis en dranker/narkoman er
gået omkuld på gaden og ingen hjælper. - Måske fordi det er de
grupper, jeg anser for forsvarsløse.
Men jeg blander mig fx ikke, hvis jeg ser en der stjæler.
Jeg var lige ved at skrive, at jeg heller ikke blander mig, når mænd
tæver hinanden, men det gør jeg vist alligevel efter jeg er blevet
voksen. Jeg ringede efter politiet nytårsaften fordi nogen fyre
tævede en anden fyr og sparkede ham, mens han lå ned.

Jeg ved ikke rigtig... Jeg er enig med dig tror jeg, men jeg er ikke
ligeså modig. Jeg har haft min gang i et miljø, hvor man aldrig
meldte noget og ikke blandede sig ret meget i andres sager. I dag er
det anderledes, men jeg er stadig lidt præget af den holdning.

Måske vil jeg tage din udfordring op. I hvert tilfælde vil jeg tænke
over det en ekstra gang (-:

---

"Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:1138877997.458612.120470@f14g2000cwb.googlegroups.com...

Hej,

> og en mand trådte ud og spurgte, hvad der foregik og om alle
> var ok. - Han var simpelthen blevet i tvivl om, hvad der foregik.
> Jeg har altid tænkt på den episode med en vis taknemlighed...
> - *Hvis* der havde foregået noget med vold eller voldtægt,
> så var det muligvis blevet stoppet den aften af den mand.
> Samtidig synes jeg, at han var modig.

Det er jo netop det det handler om - en eller anden dag er det du, jeg eller
en af vore børn der har brug for hjælp, og så bliver vi kede af
det/skuffede/vrede, når ingen hjælper.

Jeg har det lidt på samme måde med at være organ-donor. Jeg har taget
stilling, jeg vil gerne hjælpes, hvis jeg hjælpes kan - og det samme gælder
mine børn, og hvis jeg vil modtage, må jeg også være parat til at give. Om
det så er hjælp en mørk aften i februar, eller mit hjerte/lever/nyre ved min
død - det kan komme ud på et.

> Jeg blander mig oftest ikke. Nogen gange tør jeg ikke,

Det gør jeg heller ikke - men så ringer jeg til politiet, og føler, at jeg
har hjulpet på den måde. Synes at det er det mindste jeg kan gøre.

> andre gange føler jeg ikke, at det er mit bord.

Sådan føler jeg også tit, men så er det, at jeg tænker på - at hvis den/de
personer der gør det får lov at fortsætte, så går det måske ud over mig
eller mine børn en dag, og at man intet vinder ved intet at gøre - og
hvordan det kan være, at en bemærkning nu og da kan være med til i det små
at forme (slibe et par kanter af) et menneske. Nogle gange er det så lidt
der skal til - vi kender det fra os selv, måske er man vokset op sammen med
søskende men blev den eneste der formåede at uddanne sig, og når man tænker
tilbage, så var det en særligt engageret vikar/lærer der sagde de helt
rigtige ord, på den helt rigtige dag, der gjorde udslaget. Nogle gange er
det så lidt, der skal til.

> Jeg blander mig generelt kun, hvis det er noget med børn eller
> dyr eller hvis en dranker/narkoman er gået omkuld på gaden
> og ingen hjælper. - Måske fordi det er de grupper, jeg anser
> for forsvarsløse.

Jamen, så gør du dog også noget - selv det mindste er bedre end ingenting.

Hvis alle gør lidt, så tror jeg det gør en forskel - det er et samfund hvor
flertallet ingenting gør der skræmmer mig.

> Men jeg blander mig fx ikke, hvis jeg ser en der stjæler.
> Jeg var lige ved at skrive, at jeg heller ikke blander mig, når
> mænd tæver hinanden, men det gør jeg vist alligevel efter jeg
> er blevet voksen. Jeg ringede efter politiet nytårsaften fordi
> nogen fyre tævede en anden fyr og sparkede ham, mens han
> lå ned.

Ja, der ringer jeg også. Vi er alle hjælpeløse engang imellem.

> Jeg ved ikke rigtig... Jeg er enig med dig tror jeg, men jeg
> er ikke ligeså modig.

Jeg tror, hvis jeg skal være ærlig, at jeg overhovedet ikke er modig - jeg
er snarere dumdristig, jeg tænker mig ikke altid om.

> Jeg har haft min gang i et miljø, hvor man aldrig meldte
> noget og ikke blandede sig ret meget i andres sager. I dag
> er det anderledes, men jeg er stadig lidt præget af den holdning.

Det kender jeg godt, jeg voksede op i et misbrugshjem hvor der dagligt kom
hash-rygerne og de der tog skridtet videre til hårdere stoffer.

I dette miljø oplevede jeg som barn, at de to idioter der brød ind på min
skole og stjal de penge min klasse (og jeg selv) havde tjent ved
loppemarkeder til en lejrskole i udlandet - ja, det var to af mors venner -
og jeg selv var indirekte skyld i det, da jeg jo hjemme havde fortalt mor om
lejrskolen og de mange (ikke så mange, men for et barn) penge klassen havde
fået samlet sammen

Nope - jeg sagde ikke til min lærer, at jeg vidste hvem det var. Men
politiet fandt frem til dem alligevel. Heldigvis vidste ingen, at der var en
forbindelse til min mor (og mig), men det bekymrede da mit barnesind i
ganske mange dage.

Synes, når jeg tænker efter, at der er et utal af årsager til, at jeg har
brugt det meste af mit liv på at komme så langt væk fra miljøet som
overhovedet muligt. Jeg valgte det allerede fra som barn, når jeg som 11
årig fik tilbudt bon'en mv. af min mor eller hendes venner i deres
skæve/høje tilstand - og jeg har ved gud valgt det fra lige siden.

>Måske vil jeg tage din udfordring op. I hvert tilfælde vil jeg
> tænke over det en ekstra gang (-:

Og det var ikke andet end dette, jeg håbede på ville ske.

Tusinde tak - min dag er lige blevet en smule lysere og gladere end før

mange hilsner

---

nusle nuslesen skrev:

> "Blinkhinde" <blinkhinde@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:1138877997.458612.120470@f14g2000cwb.googlegroups.com...
>
> Hej,
>
> > og en mand trådte ud og spurgte, hvad der foregik og om alle
> > var ok. - Han var simpelthen blevet i tvivl om, hvad der foregik.
> > Jeg har altid tænkt på den episode med en vis taknemlighed...
> > - *Hvis* der havde foregået noget med vold eller voldtægt,
> > så var det muligvis blevet stoppet den aften af den mand.
> > Samtidig synes jeg, at han var modig.
>
> Det er jo netop det det handler om - en eller anden dag er det du, jeg eller
> en af vore børn der har brug for hjælp, og så bliver vi kede af
> det/skuffede/vrede, når ingen hjælper.
>
> Jeg har det lidt på samme måde med at være organ-donor. Jeg har taget
> stilling, jeg vil gerne hjælpes, hvis jeg hjælpes kan - og det samme gælder
> mine børn, og hvis jeg vil modtage, må jeg også være parat til at give. Om
> det så er hjælp en mørk aften i februar, eller mit hjerte/lever/nyre ved min
> død - det kan komme ud på et.

Ja, sådan har jeg det også, både med at give blod og være
organdonor.

>
> > Jeg blander mig oftest ikke. Nogen gange tør jeg ikke,
>
> Det gør jeg heller ikke - men så ringer jeg til politiet, og føler, at jeg
> har hjulpet på den måde. Synes at det er det mindste jeg kan gøre.

Ja. - Man bliver bare lidt, sådan, når de så spørger om man vil
vidne om det. (Ikke at jeg på nogen måde går ind for anonyme vidner,
for det gør jeg under ingen omstændigheder), men så tænker jeg mig
alligevel om en ekstra gang.

> > andre gange føler jeg ikke, at det er mit bord.
>
> Sådan føler jeg også tit, men så er det, at jeg tænker på - at hvis den/de
> personer der gør det får lov at fortsætte, så går det måske ud over mig
> eller mine børn en dag, og at man intet vinder ved intet at gøre - og
> hvordan det kan være, at en bemærkning nu og da kan være med til i det små
> at forme (slibe et par kanter af) et menneske. Nogle gange er det så lidt
> der skal til - vi kender det fra os selv, måske er man vokset op sammen med
> søskende men blev den eneste der formåede at uddanne sig, og når man tænker
> tilbage, så var det en særligt engageret vikar/lærer der sagde de helt
> rigtige ord, på den helt rigtige dag, der gjorde udslaget. Nogle gange er
> det så lidt, der skal til.

Korrekt.

> > Jeg blander mig generelt kun, hvis det er noget med børn eller
> > dyr eller hvis en dranker/narkoman er gået omkuld på gaden
> > og ingen hjælper. - Måske fordi det er de grupper, jeg anser
> > for forsvarsløse.
>
> Jamen, så gør du dog også noget - selv det mindste er bedre end ingenting.
>
> Hvis alle gør lidt, så tror jeg det gør en forskel - det er et samfund hvor
> flertallet ingenting gør der skræmmer mig.
>
> > Men jeg blander mig fx ikke, hvis jeg ser en der stjæler.
> > Jeg var lige ved at skrive, at jeg heller ikke blander mig, når
> > mænd tæver hinanden, men det gør jeg vist alligevel efter jeg
> > er blevet voksen. Jeg ringede efter politiet nytårsaften fordi
> > nogen fyre tævede en anden fyr og sparkede ham, mens han
> > lå ned.
>
> Ja, der ringer jeg også. Vi er alle hjælpeløse engang imellem.
>
> > Jeg ved ikke rigtig... Jeg er enig med dig tror jeg, men jeg
> > er ikke ligeså modig.
>
> Jeg tror, hvis jeg skal være ærlig, at jeg overhovedet ikke er modig - jeg
> er snarere dumdristig, jeg tænker mig ikke altid om.

(-:

> > Jeg har haft min gang i et miljø, hvor man aldrig meldte
> > noget og ikke blandede sig ret meget i andres sager. I dag
> > er det anderledes, men jeg er stadig lidt præget af den holdning.
>
> Det kender jeg godt, jeg voksede op i et misbrugshjem hvor der dagligt kom
> hash-rygerne og de der tog skridtet videre til hårdere stoffer.
>
> I dette miljø oplevede jeg som barn, at de to idioter der brød ind på min
> skole og stjal de penge min klasse (og jeg selv) havde tjent ved
> loppemarkeder til en lejrskole i udlandet - ja, det var to af mors venner -
> og jeg selv var indirekte skyld i det, da jeg jo hjemme havde fortalt mor om
> lejrskolen og de mange (ikke så mange, men for et barn) penge klassen havde
> fået samlet sammen
>
> Nope - jeg sagde ikke til min lærer, at jeg vidste hvem det var. Men
> politiet fandt frem til dem alligevel. Heldigvis vidste ingen, at der var en
> forbindelse til min mor (og mig), men det bekymrede da mit barnesind i
> ganske mange dage.

Hmm ja, sådan har jeg det også med mange ting jeg aldrig anmeldte.
Især et enkelt tyveri, hvor nogen i lokalområdet fik stjålet noget
meget personligt som de var meget glade for og jeg vidste, hvem det
var. De efterlyste det i avisen og bad indtrængende om at få det
tilbage, uden at der ville ske gerningsmændene noget. Det har jeg
altid haft det skidt med, at jeg ikke anmeldte anonymt.
En anden gang var jeg tilstede, da en fyr blev stukket ned. Jeg vidste,
hvem der gjorde det og det anmeldte jeg heller aldrig og fortalte
heller aldrig (dels fordi jeg blev truet til at lade være). De to ting
har jeg det stadig skidt med. Det var ikke fair forbrydelser på en
eller anden måde og gerningsmændene havde ikke nogen grunde til at
gøre som de gjorde.

> Synes, når jeg tænker efter, at der er et utal af årsager til, at jeg har
> brugt det meste af mit liv på at komme så langt væk fra miljøet som
> overhovedet muligt. Jeg valgte det allerede fra som barn, når jeg som 11
> årig fik tilbudt bon'en mv. af min mor eller hendes venner i deres
> skæve/høje tilstand - og jeg har ved gud valgt det fra lige siden.

God ide! Det lyder også barskt!

> >Måske vil jeg tage din udfordring op. I hvert tilfælde vil jeg
> > tænke over det en ekstra gang (-:
>
> Og det var ikke andet end dette, jeg håbede på ville ske.
>
> Tusinde tak - min dag er lige blevet en smule lysere og gladere end før

(-: