/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Hvor stor en båd på trailer?
Fra : Dan


Dato : 13-06-01 17:50

Hejsa,

Et hurtigt spørgsmål:

- Hvor stor en båd må man have på en båd-trailer efter en bil? Bredde? Længde? Vægt?

Både med alm. 3.500 kørekort, og hvis man har et stort kørekort til hænger?

TIA,

Dan



 
 
Jacob (14-06-2001)
Kommentar
Fra : Jacob


Dato : 14-06-01 12:07

Hej Dan !

> Et hurtigt spørgsmål:
Et langt svar

>- Hvor stor en båd må man have på en båd-trailer efter en bil? Bredde?
Længde? Vægt?

Dit kørekort har ingen betydning for længde, højde eller bredde af bil,
lastbil eller påhængskøretøj...

Længde:

En bil må max være 12 meter lang, med eller uden læs.
Et påhængskøretøj må max være 12 meter langt, med eller uden læs.
Et vogntog (bil eller lastbil + påhængskæretøj) må max være 18,5 meter
langt, med eller uden læs.

Gods der rager mere end 1 meter ud i bag, skal afmærkes !


Højde:

Hverken bil eller påhængskøretøj må være over 4 meter høj ( her ses der bort
fra fx antenner ), med eller uden læs.

Bredde:
En bil, påhængskøretøj eller vogntog må max være 2,55 meter bredt
kølevogne kan dispenseres til 2,60 meter ), med eller uden læs.
Er påhængskøretøjets bredde under 2,10 meter, må bilen være så smal det skal
være, men:
hvis påhængskøretøjets bredde er mellem 2,10 meter og 2,30 meter, må bilens
bredde ikke være mindre end påhængskøretøjets bredde minus 60 cm, eller
hvis påhængskøretøjets bredde er mellem 2,30 meter og 2,55 meter, må bilens
bredde ikke være mindre end påhængskøretøjets bredde minus 20 cm.
For det ovenstående skal man huske at fx en båd er at betragte som "gods" og
derfor godt må overskride bredde reglerne ( bredde i alt dog max 2,55
meter ), sålænge at traileren du bruger overholder reglerne !

Den trækkende bil eller lastbil, skal forsynes med et skilt ved højre
forskærm hvor der står "påhæng", hvis påhængskøretøjet er bredere end bilen
eller lastbilen.

Gods der rager mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes !


Vægt:

De vægtgrænser der er angivet i registreringsattesten for bilen, lastbilen
eller påhængskøretøjet, må naturligvis ikke overskrides, men indenfor disse
grænser gælder følgende regler:

Hvis du ikke har trailerkort eller hængerkort:

Vejer påhængskøretøjet op til 750 Kg, må vogntogets samlede totalvægt max
være 4250 Kg.
Vejer påhængskøretøjet over 750 Kg, må vogntogets samlede totalvægt max være
3500 Kg.
Lidt kringlet

Påhængskøretøjet må ikke veje mere end den trækkende bils egenvægt + 50 Kg.
Dette er en mere kringlet regel, for:

Hvis bilen må trække mere end bilens egenvægt + 50 Kg. er det
påhængskøretøjets totalvægt i registreringsattesten for påhængskøretøjet der
gælder, tom eller med læs ! dvs. du må i de fleste tilfælde ikke engang
trække fx en tom autotrailer !
Hvis bilen må trække op til bilens egenvægt + 50 Kg. er det
påhængskøretøjets faktiske totalvægt der gælder ! dvs. her må du veje hvad
påhængskøretøjet reelt vejer og så blot holde dig under bilens egenvægt + 50
Kg.

Hvis du har trailerkort:

De vægtgrænser der er angivet i registreringsattesten for bilen, lastbilen
eller påhængskøretøjet, må naturligvis stadigvæk ikke overskrides, men
indenfor disse grænser gælder følgende regler:

Påhængskøretøjets vægt må overskride den trækkende bils egenvægt + 50 Kg.
Bilen må veje op til 3500 Kg.
Påhængskøretøjet må veje op til 3500 Kg.
Vogntoget må veje op til 7000 Kg.

Som fører af vogntoget er du altid ansvarlig for at reglerne overholdes, at
godset er forsvarligt fastgjort osv. osv.

Hold da helt k... en smøre, jeg må hellere skrive at ovenstående er med
forbehold for fejl )

Go' fornøjelse...

J@cob ,_/)



Dan (14-06-2001)
Kommentar
Fra : Dan


Dato : 14-06-01 12:37

Tusind tak for et fyldestgørende svar

Dan



Sven Fafner (19-06-2001)
Kommentar
Fra : Sven Fafner


Dato : 19-06-01 20:18

On Wed, 13 Jun 2001 18:50:01 +0200, Dan wrote:


>
>- Hvor stor en båd må man have på en båd-trailer efter en bil? Bredde? Længde? Vægt?

Færdselsstyrelsen har en beregningsformel her:

http://www.faerdselssikkerhed.dk/faa_svar/synsfri.htm

--
Venlig hilsen
Sven Fafner

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste