|
|
 | Måling af mikrobølgeovnens effekt
Fra : Leif Neland |
Dato : 12-01-06 00:47 |
|
Vi synes at mikrobølgeovnen ikke er så effektiv mere; det tager længere tid
end der står på popkornspakken...
Ovnen er kun 20 år...
Så jeg målte 100g vand af, og satte det ind i ovnen, og målte tiden for
vandet at koge.
Det gjorde det på 2min 10 sek
Jeg antager at vandet var 5 grader fra hanen.
Så gik jeg på google og sagde "9500 calories / 2.2 minutes" og fik svaret:
301.121212 watts
For at fjerne fejlen ved at glasset også skulle varmes op, gentog jeg
eksperimentet og hældte igen 100g vand i det nu varme glas, og bortset fra
af glasset revnede (men holdt vand), så kogte det på samme tid, inden for
måleusikkerheden med at definere om hvor meget det skal boble før vandet
koger.
Viser mit eksperiment virkelig rigtigt; er jeg den lykkelige ejer af en 300w
mikroovn, eller mangler der noget?
Vil nogen gentage eksperimentet i en nyere ovn, og give resultatet?
Leif
| |
 LR (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 12-01-06 01:48 |
|
> Vil nogen gentage eksperimentet i en nyere ovn, og give resultatet?
Min 5 år gamle microovn var på 800 W eller 850 W (kan ikke huske det) og jeg
målte dens faktiske effekt til ca. 600 W.
Den er desværre død nu pg.a. for mange eksperimenter og jeg har nu fået en
tussegammel Moulinex som min farmor købte, da hun var yngre. Dens oplyste
effekt er 650 W og jeg har lige målt dens faktiske effekt til ca. 490 W.
ADVARSEL: Når man koger *rent vand*, især små mængder som 100 g, kan man
komme ud for, at vandet ikke at ville koge. Det kan ligge helt stille uden
at boble men eksplodere spontant op i ansigtet på en, når man tager det ud
af ovnen og kikker ned i glasset. (superophedet vand)
Læg ALTID en krumme, et riskorn, en træpind eller andet "snavs" i glasset
inden det sættes i microovnen, så vil kogningen ske på normal vis.
Lasse
| |
John Larsson (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 12-01-06 06:57 |
|
"LR" <asda@das.dd> writes:
>ADVARSEL: Når man koger *rent vand*, især små mængder som 100 g, kan man
>komme ud for, at vandet ikke at ville koge. Det kan ligge helt stille uden
>at boble men eksplodere spontant op i ansigtet på en, når man tager det ud
>af ovnen og kikker ned i glasset. (superophedet vand)
>
>Læg ALTID en krumme, et riskorn, en træpind eller andet "snavs" i glasset
>inden det sættes i microovnen, så vil kogningen ske på normal vis.
Det er normalt ikke superophedning der får vandet til at "eksplodere" i
mikrobølgeovne, men stødkogning. I de fleste mikrobølgeovne sker
opvarmning af vand ikke fra bunden men fra siden og man får ikke den
naturlige omrøring. I en flad skål får lagdelingen ingen betydning og i en
sådan kan man heller ikke få vandet til at eksplodere. Hvis væskevolumenen
har en vis højde, kan man risikere at der, pga. den manglende omrøring,
etableres et lag med en temperatur anelsen over temperaturen i toplaget.
Der er ikke tale om superophedning, men den højere temperatur skyldes
simpelthen trykforskellen (væskesøjlen). "Eksplosionen" kommer typisk når
udsætter kruset for bevægelse og kommer til blande væskelagene.
Tilsmudsning af vandet forhindrer på ingen måde væskeeksplosion i en
mikrobølgeovn. Prøv selv med kaffe/te og hæld gerne sukkerknalde eller
riskorn i; det der betyder noget er væskevolumenens højde!
Mht. måling af effekten, bør man altid bruge en flad skål! Jeg målte en
gang temperaturen i bunden af et højt målebæger til 45 C, mens toplaget
kogte!
Skrønen med mikrobølgeøvne og superophedning ER sejlivet!
John
| |
Bo Warming (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 12-01-06 07:47 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0751ddc13b9aca00cf5603b7.751de8a@net.dialog.dk...
> Det er normalt ikke superophedning der får vandet til at
> "eksplodere" i
> mikrobølgeovne, men stødkogning.
Er der forskel? det er svært at danne boble eller krystal, der er få
atomer stor. Den er ustabil. Derfor pinpstentilsætning osv og
mikrobølgeopvarmning kan da umuligt adskille sig fra anden? Eller?
En krumme er næppe godt kim - den smatter ud. Alm urenlighed har
hindret mig nogensinde at opleve stødkogning, tror jeg! Og måske
pimpsten der stod fremme på alle laboratorieborde.
| |
LR (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 12-01-06 08:49 |
|
> Det er normalt ikke superophedning der får vandet til at "eksplodere" i
> mikrobølgeovne, men stødkogning. I de fleste mikrobølgeovne sker
> opvarmning af vand ikke fra bunden men fra siden og man får ikke den
> naturlige omrøring. I en flad skål får lagdelingen ingen betydning og i en
> sådan kan man heller ikke få vandet til at eksplodere. Hvis væskevolumenen
> har en vis højde, kan man risikere at der, pga. den manglende omrøring,
> etableres et lag med en temperatur anelsen over temperaturen i toplaget.
> Der er ikke tale om superophedning, men den højere temperatur skyldes
> simpelthen trykforskellen (væskesøjlen). "Eksplosionen" kommer typisk når
> udsætter kruset for bevægelse og kommer til blande væskelagene.
Det er sikker muligt, at nogle nedre lag kan blive varmere end de øvre og at
deres temperatur ville være over kogepunktet hvis de var under samme tryk
som de øvre lag eller som i køkkenet. Selve ræsoneringen - at det derfor vil
eksplodere ved forstyrrelse af lagene - er derfor ok, men er forkert.
Enhver kogning starter med en microskopisk boble. Desværre vil vandets
overfladespænding forsøge at trække boblen sammen og overfladespændingen er
større jo mindre boblens radius, r, er: dp = 2 * k / r. Som det ses, går den
matematisk set mod uendelig for r -> 0. Trykket i en luftboble i vand med r
= 1/2 micrometer (som en bakterie) er således dp = 2 * 0,072 / 5*10^(-7) =
288 MPa = 3 atm over "køkkentrykket"! Altså en hel del mere end hvad
højdeforskellen i et glas betyder. En luftboble på 1 mm har tilsvarende dp =
300 Pa hvilket er meget mindre.
Derfor kan vand slet ikke påbegynde en kogning før der kommer enten
eksisterer noget materiale som bryder eller mindsker overfladespændingen
(ridser i glasset, snavs, støv, vibrationer!) eller der eksisterer en lille
luftboble i forvejen (fanget på overfladen af urenheder eller lign), som er
af en størrelse, der kan ekspanderes og starte en termodynamisk katastrofe
(kogning - hæh).
En væskes overfladespænding og fordampningsvarme er tæt relaterede og man
kan
sikker udregne nogle betingelser før kogning kan ske, som boblens
minimumstørrelse i forhold til trykfluktuationer. Det kunne også være
spændende at finde den maksimale temperatur af superophedet vand (ved 1
atm). Det må undersøges! Har desværre ikke tid nu :)
> mikrobølgeovn. Prøv selv med kaffe/te og hæld gerne sukkerknalde eller
> riskorn i; det der betyder noget er væskevolumenens højde!
Been there, done that. Prøv en ridset metalskål, en tændstik, flere ris
eller en dråbe sulfo. Kun et spørgsmål om fourening nok.
> Mht. måling af effekten, bør man altid bruge en flad skål! Jeg målte en
> gang temperaturen i bunden af et højt målebæger til 45 C, mens toplaget
> kogte!
Yup.
| |
LR (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 12-01-06 09:13 |
|
Supplement til mit svar jeg skrev lige før (hvornår hulen dukker det op?):
Det er muligt, at begge metoder vi har nævnt eksisterer. Altså stødkogning
på grund af lagblanding i fourenet vand hvor alt vandet har en temperatur
nær 100 grader, og stødkogning af helt rent superophedet vand betydeligt
over100 grader idet der tilsættes et "kim".
Det burde dog ikke være muligt at få helt rent superophedet vand til at
eksplodere alene ved forsigtig omrøring og blanding af eventuelle lag, da
der stadig mangler et kim.
Lasse
| |
LR (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 12-01-06 09:16 |
|
> Det er normalt ikke superophedning der får vandet til at "eksplodere" i
> mikrobølgeovne, men stødkogning. I de fleste mikrobølgeovne sker
> opvarmning af vand ikke fra bunden men fra siden og man får ikke den
> naturlige omrøring. I en flad skål får lagdelingen ingen betydning og i en
> sådan kan man heller ikke få vandet til at eksplodere. Hvis væskevolumenen
> har en vis højde, kan man risikere at der, pga. den manglende omrøring,
> etableres et lag med en temperatur anelsen over temperaturen i toplaget.
> Der er ikke tale om superophedning, men den højere temperatur skyldes
> simpelthen trykforskellen (væskesøjlen). "Eksplosionen" kommer typisk når
> udsætter kruset for bevægelse og kommer til blande væskelagene.
Det er sikker muligt, at nogle nedre lag kan blive varmere end de øvre og at
deres temperatur ville være over kogepunktet hvis de var under samme tryk
som de øvre lag eller som i køkkenet. Selve ræsoneringen - at det derfor vil
eksplodere ved forstyrrelse af lagene - er derfor ok, men er forkert.
Enhver kogning starter med en microskopisk boble. Desværre vil vandets
overfladespænding forsøge at trække boblen sammen og overfladespændingen er
større jo mindre boblens radius, r, er: dp = 2 * k / r. Som det ses, går den
matematisk set mod uendelig for r -> 0. Trykket i en luftboble i vand med r
= 1/2 micrometer (som en bakterie) er således dp = 2 * 0,072 / 5*10^(-7) =
288 MPa = 3 atm over "køkkentrykket"! Altså en hel del mere end hvad
højdeforskellen i et glas betyder. En luftboble på 1 mm har tilsvarende dp =
300 Pa hvilket er meget mindre.
Derfor kan vand slet ikke påbegynde en kogning før der kommer enten
eksisterer noget materiale som bryder eller mindsker overfladespændingen
(ridser i glasset, snavs, støv, vibrationer!) eller der eksisterer en lille
luftboble i forvejen (fanget på overfladen af urenheder eller lign), som er
af en størrelse, der kan ekspanderes og starte en termodynamisk katastrofe
(kogning - hæh).
En væskes overfladespænding og fordampningsvarme er tæt relaterede og man
kan
sikker udregne nogle betingelser før kogning kan ske, som boblens
minimumstørrelse i forhold til trykfluktuationer. Det kunne også være
spændende at finde den maksimale temperatur af superophedet vand (ved 1
atm). Det må undersøges! Har desværre ikke tid nu :)
> mikrobølgeovn. Prøv selv med kaffe/te og hæld gerne sukkerknalde eller
> riskorn i; det der betyder noget er væskevolumenens højde!
Been there, done that. Prøv en ridset metalskål, en tændstik, flere ris
eller en dråbe sulfo. Kun et spørgsmål om fourening nok.
> Mht. måling af effekten, bør man altid bruge en flad skål! Jeg målte en
> gang temperaturen i bunden af et højt målebæger til 45 C, mens toplaget
> kogte!
Yup.
| |
Ukendt (13-01-2006)
| Kommentar
Fra : Ukendt |
Dato : 13-01-06 07:07 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0751ddc13b9aca00cf5603b7.751de8a@net.dialog.dk...
> Skrønen med mikrobølgeøvne og superophedning ER sejlivet!
>
Det er ikke mange dage siden jeg (gen)så Mythbusters fra Discovery afteste
netop denne myte.
De kunne ikke umiddelbart fremprovokere 'eksplosion' med vand fra vandhanen.
De gjorde så det, at de tog to indetiske beholdere, en med destilleret vanf,
samt en med vand fra vandhanen. Sidstenævnte var 'kontrolbehoilderen', der
viste hvornår temperaturen var over kogepunktet (vandet bobler). For at
udløse 'ekspolsionen', droppede de en sukkerknald i det overophedede vand.
Effekten blev otaget med højhastighedskamera, og det var virkelig en
dramatisk effekt.
Så Mythbusters konklusion var: absolutely true.
--
Med venlig hilsen/Best regards
Stig Johansen
| |
Jeppe Madsen (14-01-2006)
| Kommentar
Fra : Jeppe Madsen |
Dato : 14-01-06 13:48 |
|
John Larsson wrote:
> "LR" <asda@das.dd> writes:
>
>>ADVARSEL: Når man koger *rent vand*, især små mængder som 100 g, kan man
>>komme ud for, at vandet ikke at ville koge. Det kan ligge helt stille uden
>>at boble men eksplodere spontant op i ansigtet på en, når man tager det ud
>>af ovnen og kikker ned i glasset. (superophedet vand)
>>
>>Læg ALTID en krumme, et riskorn, en træpind eller andet "snavs" i glasset
>>inden det sættes i microovnen, så vil kogningen ske på normal vis.
>
>
> Det er normalt ikke superophedning der får vandet til at "eksplodere" i
> mikrobølgeovne, men stødkogning. I de fleste mikrobølgeovne sker
> opvarmning af vand ikke fra bunden men fra siden og man får ikke den
> naturlige omrøring. I en flad skål får lagdelingen ingen betydning og i en
> sådan kan man heller ikke få vandet til at eksplodere. Hvis væskevolumenen
> har en vis højde, kan man risikere at der, pga. den manglende omrøring,
> etableres et lag med en temperatur anelsen over temperaturen i toplaget.
> Der er ikke tale om superophedning, men den højere temperatur skyldes
> simpelthen trykforskellen (væskesøjlen). "Eksplosionen" kommer typisk når
> udsætter kruset for bevægelse og kommer til blande væskelagene.
>
Hmm, hvis vi har en 20 cm vandsøjle er trykket i bunden ca 20 mbar over
atmosfæretrykket.
Dette giver en maksimal kogepunktsforøgelse for vand på ca 0.6 grader C.
Det er ret begrænset forøgelse, men formodentlig muligt, forudsat at det
sker i bunden af cylinderen...men kogepunktstemperaturen af vand i
mikrobølgeoven er rapporteret:
http://www.tan-delta.com/ch1/c1liquid.htm
og
D.R. Baghurst & D.M.P. Mingos. J Chem Soc Chem Commun 674-677 (1992)
til 104 grader C. Dette svarer til et tryk på ca 1150 mbar, altså ca 135
mbar over atmosfærisk tryk...svarende til en vandsøjle på 140 cm,
hvilket nok kræver en voldsomt stor mikrobølgeovn...
> Tilsmudsning af vandet forhindrer på ingen måde væskeeksplosion i en
> mikrobølgeovn. Prøv selv med kaffe/te og hæld gerne sukkerknalde eller
> riskorn i; det der betyder noget er væskevolumenens højde!
>
Chem Commun referencen angiver at beholderens befugtning (wettability)
af solventet har stor betydning for bobledannelse, således at lav
befugtning skaber mindre chancer for overophedning, da grænseområdet
bliver mindre homogent.
> Mht. måling af effekten, bør man altid bruge en flad skål! Jeg målte en
> gang temperaturen i bunden af et højt målebæger til 45 C, mens toplaget
> kogte!
>
Tjah, det varme vand vil vel have en tendens til at stige opad, men det
modsiger vel lidt det du skriver ovenfor?
> Skrønen med mikrobølgeøvne og superophedning ER sejlivet!
>
Tjah, survival of the fittest måske? Måske du vil argumentere lidt mere
overbevisende for dit synspunkt?
> John
>
| |
John Larsson (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 12-01-06 09:42 |
|
"LR" <asda@das.dd> writes:
>Det kunne også være
>spændende at finde den maksimale temperatur af superophedet vand (ved 1
>atm). Det må undersøges! Har desværre ikke tid nu :)
Og husk nu at vandet kun må fylde få mm i en fladbundet skål! 
John
| |
LR (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 12-01-06 16:02 |
|
> Og husk nu at vandet kun må fylde få mm i en fladbundet skål!
Hehe. Vi må da næsten opklare mysteriet en gang for alle!
Hvis stødkogning kan ske via lagdeling (væske med høj temperatur kommer op
til lavere tryk og stødkoger), burde det ske hyppigere i havregrød eller en
slimet opløsning af kartoffelmel med rosiner fordi konvektionen er mindre.
Jeg *er* faktisk engang stødt på et indlæg fra en, som undrede sig over at
hans suppe kogte når han dyppede skeen i den, men det må da være en yderst
sjældenhed?
Ved forsøgene, hvor man opnår stødkogning selvom man har lagt mange riskorn
eller urenheder i *bunden* af glasset (hvilket kan tolkes som et modbevis
for superophedning) kan årsagen være simpel - som du selv selv nævnte findes
det varme vand ofte i *toppen*. For at udføre eksperimentet korrekt bør der
eksistere robuste luftholdige partikler homogent fordelt i vandet. En lodret
træpind er nok *ikke* godt, hvis "køkkentrykket" kan forplante sig ned
gennem den og ødelægge eksperimentet.
Lasse
| |
Jacob Jensen (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : Jacob Jensen |
Dato : 12-01-06 22:54 |
|
> Så gik jeg på google og sagde "9500 calories / 2.2 minutes" og fik svaret:
> 301.121212 watts
Mikroovne kan blive utætte. Der findes måleinstrumenter, som man kan flytte
langs døren (det er gerne her de bliver utætte) og som registrerer
mikrobølgerne.
Jacob
| |
Max (12-01-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 12-01-06 23:30 |
|
Hej Leif Neland
> Vil nogen gentage eksperimentet i en nyere ovn, og give resultatet?
Min klare det på 42 sekunder, og jeg har som tommelfingerregel
altid brugt 1 minut pr. dl. når ting skulle koges ordentlig i de to
ovne jeg har haft. Den nuværende siger at strømforbruget er
1450 Watt og effekten er 1000 Watt.
Mvh Max
| |
Leif Neland (13-01-2006)
| Kommentar
Fra : Leif Neland |
Dato : 13-01-06 08:22 |
|
Max wrote:
> Hej Leif Neland
>
>> Vil nogen gentage eksperimentet i en nyere ovn, og give resultatet?
>
> Min klare det på 42 sekunder, og jeg har som tommelfingerregel
> altid brugt 1 minut pr. dl. når ting skulle koges ordentlig i de to
> ovne jeg har haft. Den nuværende siger at strømforbruget er
> 1450 Watt og effekten er 1000 Watt.
Ja, så kan du ikke klage.
Ved 95 graders stigning giver det 946.380952 watts
Hvis vi antager at vandet er 4 grader, og du målte to sekunder for meget,
giver det 1 004.16 watts
Leif
| |
 Max (13-01-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 13-01-06 08:42 |
|
Hej Leif
> Hvis vi antager at vandet er 4 grader, og du målte to sekunder for
> meget, giver det 1 004.16 watts
Jeg er sikker på at jeg ikke målte for meget, men jeg skal tilstå
at jeg ikke fulgte dine anvisninger slavisk, jeg brugte en dyb
tallerken til opgaven.
Og med hensyn til slidtage kan jeg sige at min første mikroovn,
et kæmpe skrummel fra en industrikøkkenleverandør, holdt i
14 år. Dertil skal siges at mikroovnen her i huset bruges temlig
meget, den køre flere gange om dagen. Men jeg bemærkede
ikke nogen nedgang i effekten, klystronen opgav bare fra det
ene øjeblik til det andet.
Mvh Max
| |
John Larsson (13-01-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 13-01-06 07:38 |
|
"Stig Johansen" <stig_johansen_it_at_hotmail.com> writes:
>Mythbusters konklusion var: absolutely true.
"Mythbusters"! Ja, det er vel i hvert fald hvad de tror. Jeg kan lave
samme "dramatik" med et krus meget forurenet vand (=kaffe) som bliver
omrørt af at man putter en sukkerknald i!
John
| |
Peter Jensen (13-01-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Jensen |
Dato : 13-01-06 23:35 |
|
John Larsson wrote:
>> Mythbusters konklusion var: absolutely true.
>
> "Mythbusters"! Ja, det er vel i hvert fald hvad de tror. Jeg kan
> lave samme "dramatik" med et krus meget forurenet vand (=kaffe) som
> bliver omrørt af at man putter en sukkerknald i!
Hvordan vil du forklare denne her:
http://www.phys.unsw.edu.au/~jw/graphics/superheating.mpg
For mig ligner det unægteligt resultatet af at forstyrre (muligvis
lokalt) overophedet vand. Var det ikke netop det som Mythbusters fandt
frem til at kunne ske?
--
PeKaJe
Word is a fine tool when you don't need your output to look identical on
every machine that might use it. -- Erik Funkenbusch, Microsoft apologist
| |
John Larsson (14-01-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 14-01-06 00:15 |
|
Peter Jensen <usenet@pekajemaps.homeip.net> writes:
>Hvordan vil du forklare denne her:
>
> http://www.phys.unsw.edu.au/~jw/graphics/superheating.mpg
>
>For mig ligner det unægteligt resultatet af at forstyrre (muligvis
>lokalt) overophedet vand. Var det ikke netop det som Mythbusters fandt
>frem til at kunne ske?
Typisk omrøring af lagdelt vand i et højt krus! Prøv at gentage
eksperimentet med samme volumen i en fladbundet skål!
John
| |
LR (14-01-2006)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 14-01-06 03:35 |
|
> Typisk omrøring af lagdelt vand i et højt krus! Prøv at gentage
> eksperimentet med samme volumen i en fladbundet skål!
Det har jeg lige gjort, dog i et glas. Vandstanden var, som det ses, ca. 6-7
mm. Se "Superophedet vand" i dk.binaer.
Et helt rent, ridsefrit og relativt nyt glas blev børstet grundigt
indvendigt med sulfo og skyllet grundigt under rindende vand i 1 minut.
Herefter blev der fyldt 6-7 mm varmt postevand i og glasset blev sat i en
microovn med en effekt målt til ca. 650 W.
Vandet eksploderede 6 af gange ud af 8 forsøgsudførsler. Efter 20 - 40
sekunder lød der et højt FLOFF. Det meste af vandet var stadig tilbage i
glasset herefter. Efter hver udførsel var vandet blegt og glassets kanter
var tilkalkede og skulle rengøres påny.
Herefter gentog jeg forsøget med samme vandstand og samme rengøring efter
hver udførsel. Denne gang med følgende fourening af vandet: nogle få krummer
kaffegrums (2 gange); knivspids helt opløst sukker (3 gange); en dråbe sulfo
(to gange); lodret græsstrå (1 gang); støv fra gulvet (2 gange); støv/fedt
fra microovnen (1 gang). I samtlige forsøg begyndte vandet at koge synligt
efter ca. 10 sekunder.
Som afsluttende forsøg tog jeg tid på, hvor længe denne mængde vand var om
at koge helt væk, hvilket var 45 sekunder.
Så forklar, hvordan jeg med helt rent vand kan få det til at eksplodere 6 ud
af 8 gange (75% af gangene), når det er synes umuligt med vand, som er
fourenet på en måde, som ikke burde ændre ved konvektionen eller lign.
Mvh,
Lasse
| |
Peter Jensen (14-01-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Jensen |
Dato : 14-01-06 08:20 |
|
John Larsson wrote:
>> http://www.phys.unsw.edu.au/~jw/graphics/superheating.mpg
>>
>> For mig ligner det unægteligt resultatet af at forstyrre (muligvis
>> lokalt) overophedet vand. Var det ikke netop det som Mythbusters
>> fandt frem til at kunne ske?
>
> Typisk omrøring af lagdelt vand i et højt krus! Prøv at gentage
> eksperimentet med samme volumen i en fladbundet skål!
Er du uenig i at vandet begynder at koge? Hvis ikke, så er der altså
ingen anden forklaring end (muligvis lokalt) overophedet vand. Det er i
øvrigt hverken svært selv at genskabe forsøget (selv i en fladbundet
skål, selv om jeg ikke helt ser hvorfor det skulle gøre noget), eller
finde utallige fotografiske beviser og fysiske forklaringer på
fænomenet. Måske du skulle prøve at give en forklaring på hvorfor
omrøring af lagdelt vand i et højt krus skulle få en del af vandet til
spontant at gå på gas-form, hvis overophedning ikke er forklaringen.
--
PeKaJe
Sit back and watch the messages. This is actually more important than one
might think as there is a bug in GNU Mach whereby hitting a key during the
boot process causes the kernel to panic -- GNU Hurd Installation Guide
| |
John Larsson (15-01-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 15-01-06 12:43 |
|
"LR" <asda@das.dd> writes:
>Så forklar, hvordan jeg med helt rent vand kan få det til at eksplodere 6
>ud
>af 8 gange (75% af gangene), når det er synes umuligt med vand, som er
>fourenet på en måde, som ikke burde ændre ved konvektionen eller lign.
Det lyder da overbevisende Lasse, så det må jo stå til troende. Sådan er
det dog aldrig lykkedes mig at "floffe" med en vandvolumen af ringe højde,
men det kan jo være at jeg skulle prøve med lidt andre kar end de
underkoppe jeg tidligere har brugt til formålet. Jeg ville gerne se
billederne, men jeg kan ikke komme til det. (OT - Hvad er urlen til
dk.binaer?)
John
| |
|
|